Leder

Fri bevægelighed

9. januar 2014

Fra 1. januar bliver konkurrencen på det europæiske jobmarked hårdere, fordi millioner af rumænere og bulgarere nu frit kan søge arbejde overalt i EU. Efterspørgslen på skolepladser og hospitalssenge bliver større i de rigere EU-lande, og ventetiden på en offentligt ejet bolig risikerer at blive længere. De områder i EU, hvor unionens fattigste medborgere forventes at slå sig ned, vil komme under særligt pres, og den lokale kultur vil blive udfordret. Især hvis migranterne er fattige og uuddannede romaer, der har svært ved at klare sig i den hårde konkurrence om job og derfor risikerer at dræne velfærdssystemet.

I sådanne negative vendinger har medier og politikere beskrevet udvidelsen af den centrale europæiske rettighed – arbejdskraftens frie bevægelighed – til to af unionens nyeste, og fattigste, medlemmer. Beskrivelsen er ikke forkert – men den tegner langtfra et fyldestgørende billede.

Zoomer vi ud og ser på den interne migration i EU’s effekt på de enkelte landes nationaløkonomier, tegner der sig et noget mere rosenrødt billede. Dels fordi de nye immigranter er mindre tilbøjelige til at gå ledige og hæve bistand end den oprindelige befolkning er – migranterne bidrager med andre ord positivt til velfærdssystemet. Eksperter påpeger tilmed, at immigration som regel fører til jobskabelse, som derved genererer flere skattemidler.

Dertil kommer de fordele, den enkelte EU-borger nyder af retten til fri bevægelighed. Flere end 14 mio. europæere arbejder i dag i et andet EU-land – heraf også mange vesteuropæere – og knap 90 procent af os har brugt vores ret til frit at besøge et andet land i unionen.

Ifølge en Eurobarometermåling mener 56 procent af europæerne, at den fri bevægelighed er det mest positive resultat af EU-samarbejdet, og 67 procent vurderer, at den fri bevægelighed har været til fordel for deres land økonomisk set.

Kort sagt: Migration forandrer samfund. I nogen grad er forandringen negativ, men der er sandelig også gevinster ved den fri bevægelighed.

I krisetider er fokus på de negative konsekvenser, og disse bør de europæiske politikere naturligvis bruge tid, kræfter og penge på at skabe forholdsregler imod. Svaret er imidlertid ikke – som bl.a. Storbritanniens premierminister David Cameron har foreslået – at begrænse den fri bevægelighed. For ligesom den fri bevægelighed har haft utilsigtede konsekvenser på grund af indkomstuligheden EU-landene imellem, vil indførelse af restriktioner utvivlsomt også få utilsigtede konsekvenser.

EU’s indre marked er f.eks. afhængigt af, at arbejdskraften og forbrugerne kan rejse frit mellem landene, og netop det indre marked har været medvirkende til, at handlen mellem EU-landene er vokset fra 800 mia. euro i 1992 til 2.540 mia. euro i 2010. Restriktioner vil utvivlsomt koste alle lande – og deres virksomheder – dyrt.

Udfordringen for politikerne er at beskytte retten til fri bevægelighed, alt imens de forsøger at løse de reelle problemer, som den interne migration skaber. Svarene kan f.eks. ligge i regulering af arbejdsmarkedet, så de fattigere migranter ikke presser lønniveauet og udkonkurrerer de lokale arbejdere på pris og urimelig fleksibilitet, fordi familien alligevel ikke er rejst med.

Landene kan – som Storbritannien netop har gjort – udnytte eksisterende EU-lov og afskære nytilkomne fra bistandshjælp i de første tre måneder, om end det er tvivlsomt, hvor stort problemet, der betegnes som »velfærdsturisme«, reelt er.

De bedste løsninger skal sandsynligvis findes på EU-plan. Det kan f.eks. give mening at bruge EU-midler til at mildne presset på de områder, hvor nye migranter slår sig ned. Og i de fattigste EU-lande bør der sættes ind for at forbedre vilkårene for de fattigste og bekæmpe diskrimination, så problemerne løses ved deres rod.

Penge kan dog ikke løse alt. En verden med fri bevægelighed giver udfordringer, og især de lokale myndigheder må blive bedre til at planlægge i en mere uforudsigelig verden. På nationalt niveau må der i budgetterne gøres plads til en sådan fleksibilitet. Gevinsterne ved den fri bevægelighed er ganske enkelt for store til at vende tilbage til en verden med grænser og barrierer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Rigtig flot leder.
Det er vigtigt, at fastholde det positive i retten til fri bevægelighed for arbejdskraft.