Leder

Juridisk abort?

8. januar 2014

Skal mænd have ret til ’juridisk abort’ og i den forstand have samme ret til at bestemme over egen krop, som kvinder har, når de vælger abort?

Skurrer det allerede? For mænds vedkommende vil ’retten til at bestemme over egen krop’ vel betyde ’ret til at knalde løs’ uden at tage ansvar for følgerne? Der skal to til at lave et barn, hedder det. Eller rettere: Sådan har det hidtil heddet.

Når mænd ikke sådan har ’kunnet løbe fra ansvaret’, har det imidlertid først og fremmest haft den historiske årsag, at de var familiens overhoved og havde forsørgerpligten. Var der ingen far, faldt forsørgerpligten jo tilbage på sognet eller – senere – staten.

Endnu i 1945 vakte den københavnske skoleinspektør Inge Merete Nordentoft rasende debat, da hun valgte at få et barn som enlig mor og nægtede at opgive farens navn. Hun måtte stå skoleret for skoledirektøren, og Københavns Kommunelærerforenings bestyrelse kaldte hende samfundsskadelig. Debatten rasede et helt år, men Inge Merete Nordentoft blev ved sit.

Der var imidlertid én afgørende forudsætning for hendes holdning. Hun kunne selv forsørge sit barn. Uden sin egen indtægt havde hun ikke kunnet stå så fast, som hun gjorde. Nu kunne hun fastholde, at farens navn var en privatsag.

Inge Merete Nordentoft var en pioner, men i dag har de fleste kvinder deres egen indtægt. Flere og flere vælger desuden at få barn uden en far, og mandens tidligere forsørgerrolle dukker efterhånden kun op sporadisk. Den rumler underneden, når der stadigvæk ikke er indført tvungen barsel til mænd. Og den kan lige akkurat skimtes i småideologiske forestillinger om, at manden gerne må tjene mere end kvinden. Det rokker dog alt sammen ikke ved, at forholdet mellem kønnene er afgørende ændret. Er forældrene sammen og børnene ønskebørn, tager far og mor sig i dag begge af dem.

Det meste af, hvad der lå til grund for kvindens pligt til at oplyse farens navn og farens pligt til at betale børnepenge, er under forvitring. Mænd skal stadig betale børnepenge, hvis far og mor ikke er sammen, men disse er fradragsberettigede og indtægtsbestemte, så et krav om juridisk abort for mænd bunder nok mindre i økonomiske overvejelser end i en følelse af uretfærdighed: »Hvis kvinder har ret til at vælge abort, uden at manden har noget at skulle have sagt, så må mænd også have ret til at fravælge barnet.« Det er da et argument, og den historiske udvikling taget i betragtning er det for så vidt kun logisk, at kravet opstår.

Derimod er det et demagogisk trick at kalde en juridisk fritagelse fra faderansvaret for en ’abort’. Vælger en kvinde en abort, kommer der ikke noget barn ud af beslutningen. Vælger manden ’juridisk abort’, kommer barnet stadigvæk til verden med alle de problemstillinger, dette åbner for. Tænk blot på, hvor hedt det kan gå for sig i spørgsmålet om, hvorvidt børn, der er blevet til ved insemination, skal have ret til at kende deres far!

Modsat kan man hævde, at det er en romantisering af moderskabet at moralisere over mænds ret til at knalde løs, for den ret har kvinder allerede. Vil man fastholde sin forargelse, forudsætter man, at kvinder aldrig uovervejet ryger i kassen med en mand og bagefter, hvis de bliver gravide, vælger at få en abort.

At den historiske udvikling peger i retning af, at ’juridisk abort’ bliver et af de næste trin på kønnenes indbyrdes udviklingsstige, betyder dog ikke, at der ikke er noget at diskutere. Men i stedet for at kaste sig ud i debatter om, hvorvidt dette og hint nu er retfærdigt eller ligestilling eller måske kønskamp, kunne man formulere problemet som et spørgsmål om, hvilke forhold der egentlig med det moderne samfunds brogede kønsrollemønstre er optimale for børns opvækst. Hvordan indrette institutioner, boligforhold og arbejdstider, så de voksne ikke har allermest travlt, mens børnene er små og har mest brug for omsorg? Hvis man seriøst begyndte at indtænke reproduktionen i alle de samfundsmæssige forhold, der påvirker den, så førstegangsfødende kvinder for eksempel ikke var så gamle og forældre ikke så stressede, var vi nået langt.

Mænds ret til juridisk abort er i sammenligning hermed kun en mere eller mindre gennemtænkt justering af den almindelige udvikling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Jack Jönsson
ulrik mortensen og Jack Jönsson anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu