Leder

Licens til at lade være

Debat
9. januar 2014

Det var sympatisk, da Socialdemokraterne tirsdag foreslog, at de unge skal have rabat på den licens, der finansierer de danske public servicetilbud.

Sympatisk fordi en medielicens på 2.436 kr. fylder en del i et studiebudget. Men rabatten er sjovt nok ikke målrettet de studerende, men alle unge mellem 18-25.

Forslaget er derfor ikke kun en hjælpende hånd til fattige studerende, men også en måde at imødekomme de udfordringer, DR har med en generation, der er vokset op i en digital virkelighed, hvor DR ikke er den mediesol, alting snurrer omkring.

Det er dog svært at forestille sig unge over hele landet samles i kollektiv public service-psykose og synkrontænde for DR, fordi der ind af døren er dumpet en regning, der lyder på 1.218 kr fremfor 2.436 kr.

Spørgsmålet er, om man ikke i stedet er i gang med at symptombehandle på en sygdom, de unge ikke har.

De unge er flittigere medieforbruger end nogen tidligere generation, og hvis de unge fravælger DR, er det næppe på grund af licensen, men fordi de ikke har interesse for de programmer, DR tilbyder dem.

Forslaget og den efterfølgende debat afslører også, at mens den praktiske udfoldelse af public service for længst har bevæget sig væk fra det smalle ideal, abonnerer politikere og DR stadig på en idé om, at de unge skal og bør tænde for DR for deres egen og for samfundets skyld.

Om de bør det, er en anden diskussion i den pandoras æske af public service-diskussioner, som Socialdemokraterne nu har lukket op for frem mod det kommende medieforlig.

Men hvis man vil have de unge til at fatte fjernbetjeningen, skal man nok kigge på programmerne og ikke på prisen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvofor har Berlingske kun spurgt de unge om de længere gider betale licens. Spørg også lige os andre. Mit bud er at lige så mange eller flere gerne vil være fri eller bare havde et valg. Helt som da vi som børn hellere ville lege i gården eller på havnen frem for at gå hen i den sorte skole.

Peter Hansen, Tino Rozzo og Jack Jönsson anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Vi har brug et medie der i det mindste forsøger at opretholde nogle rimelige standarter.
Men netop derfor er det også absurd at fortsætte et idiotisk licenssystem.
DR mv. skal selvfølgeligt finansieres over skatten, med en progressiv takst i forhold til indtægt.

Søren Kristensen, Peter Hansen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Licensen blev i sin tid indført sammen med oprettelsen af Statsradiofonien i 1925. Begrundelsen for licensen var at radioapparater den gang var dyre, og det langt fra var alle, der havde råd til at have en radio stående. Det var derfor mest retfærdigt at det mindretal, der havde råd til radio, også skulle være alene om at betale for det.

I dag er tingene anderledes. De danske hjem er proppet til med fjernsyn og radioer, og den såkaldte "medielicens" gør at man er licenspligtig blot man ejer en computer eller en mobiltelefon. I praksis er alle danske husstande forpligtiget til at betale licens.

Fra at være betaling for et luksusgode har licensen udviklet sig til at være en regulær skat på alle danske husholdninger. En kopskat, hvor alle husstande betaler lige meget, uanset indkomst og formue. Licensen er en af de socialt skæveste skatter, vi har i Danmark. For den velstående direktør-familie mærkes den knapt nok, for den enlige studerende på SU kan den være umulig at betale, og føre til at vedkommende bliver fanget i en gældsfælde.

Licensen er et ulighedsskabende fossil i det danske skattesystem. Man burde afskaffe licensen - og den dertil hørende administration - og i stedet hæve de almindelige indkomstskatter tilsvarende. Det ville give en langt mere socialt retfærdig financiering af DR-

Lasse Damgaard, Søren Kristensen, Peter Hansen, lars abildgaard, Torben Kjeldsen og Tom Paamand anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

(De unge er flittigere medieforbruger end nogen tidligere generation, og hvis de unge fravælger DR, er det næppe på grund af licensen, men fordi de ikke har interesse for de programmer, DR tilbyder dem.)

Kunne der være sket det mirakel, at de har opdaget at enhver time, der tilbringes i passivitet foran TV skærmen er spild af liv?
enhver ville falde død om, hvis vi så det antal timer, vi har tilbragt i passivitet foran skærmen i et livsforløb uden liv.
At de så sidder foran spille maskinerne er en anden skrækkelig sag.

Peter Hansen, lars abildgaard, Ole Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

De unge gider ikke se DR - og det til trods for, at der lefles for dem fra morgen til aften.
De midaldrende og gamle gider heller ikke, fordi der konstant lefles for de unge - som altså ikke gider .....osv.osv.
Giv nu os ALLE en mulighed for at vælge til eller - mere sandsynligt - fra!
Det er nedværdigende at blive tvunget til at betale for en ydelse, man aldrig benytter sig af.
Afskaf licensen - nu!
Ud på det frie marked og deltag i konkurrencen på lige vilkår - jeres programmer er jo nøjagtig mage til de andres.

Vibeke Rasmussen

I dagens 'Mennesker og medier' kunne man ellers høre DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen fortælle, at ungdomskanalen DR3 er en fantastisk succes – med henvisning til at Politiken har skamrost kanalen – som gør det "rigtig, rigtig godt", og at den har fat i "rigtig mange" unge. Så, det skal 'vi' naturligvis have meget mere af.

Han nævnte også, at både X-Faktor og Arven har 2 millioner seere som "target". Dér fik jeg så yderligere udvidet mit kendskab til DRsk. Men hvordan tæller man egentlig seertal – på samme måde som man laver exit-prognoser?

I øvrigt fastslog han, at der i USA ikke findes Public Service-medier. Hm, den er hørt før fra DR-repræsentanter, hvilket nu ikke gør påstanden mere sand.

Lise Lotte Rahbek

Vibeke Rasmussen
Så vidt jeg ved, måler man stadig seertal pr tvmeter..
http://www.bt.dk/underholdning/de-holdt-ikke-en-tv-meter

Michael Kongstad Nielsen

Vibeke R., jeg hørte også lidt af den udsendelse, og tænkte, hvorfor tager Lasse Jensen ikke nogle kvalificerede kritikere ind, i stedet for at lade Michael Christiansen sidde og forsvare sin formandspost i bestyrelsen. Han havde engang nogle progressive ideer, men nu er han tabt bag af en vogn, og nu sidder han bare og siger det samme, som alle DR´s andre topfolk lirer af.

Martin B. Vestergaard

Jeg er en af dem der har valgt TV fra. Jeg brugte det alligevel ikke, da jeg hellere vil leje/købe en god film og se den når det passer mig end sidde foran kassen når der en gang imellem kommer noget der er værd at kigge på. Men desværre for mig besluttede partierne på borgen at udvide licenspligten til at omfatte alt, der på nogen mulig teoretisk måde, hvis forholdende tillod det, kunne tænkes engang i fremtiden at kunne vise indhold fra DR-TV. Dermed forsvandt retten til at vælge licensen fra og dermed hele grundlaget for at have en licens og ikke en skattefinancieret ordning.

Argumentet for at indføre medie-licens i stedet for TV-licens var netop at alle skulle betale, resultatet var den mest asociale og diskriminerende skat til dato. Enlige betaler det dobbelte af samboende, den enlige mor, med ét TV og fælles PC til hele familien, betaler det samme som lægefamilien med 4 TV, 4 PC'er og 4 smartphones.

Ib Christensen, Lasse Damgaard, Lise Lotte Rahbek, Søren Kristensen, Peter Hansen, lars abildgaard, Lars B. Jensen, Jens Overgaard Bjerre og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er naturligvis, at alting er så kontrolleret i dag. I gamle dage var det de færreste studerende, der fandt på at betale licens, og de færreste regnede faktisk med, at de havde tv.
Ideen med licens var selvfølgelig i udgangspunktet god: ved at betale direkte til institutionen kunne den friholdes fra politisk indblanding; men i praksis er det jo ikke gået sådan, selvom det jo rent faktisk kunne være folkevalgte programråd, der valgte en bestyrelse.
De, der besværer sig mest over licensen, er dog næsten altid dem, der ser det som en udgift oven i kabelabonnementet, hvor de måske snarere skulle se kabelabonnementet som et tilkøb i forhold til betalingsstationerne.
Og når sandt skal siges, så er DR det nødvendige fjernsyn - selvom det for tiden mildest talt ikke tager sig selv seriøst nok - mens alt det andet er fjant, TV2, der er en væsentlig årsag til elendigheden, inklusive.
I dag kunne man endnu engang høre denne fralæggelse af ansvaret for at gøre befolkningen mere vidende og oplyst, som alle åbenbart tror, at befolkningen ikke ønsker at være. Jeg har imidlertid stor tiltro til befolkningen, hvad det angår. De fleste bliver faktisk gladere, når de opdager, at de pludselig kan og ved noget, de ikke vidste før.

De ældre generationer skal vel ikke bestemme hvad de yngre egentlig syntes og mener.

Henrik Danstrup

Pointen med indholdet er vigtigere end prisen synes særdeles relevant.

DR3 er jo et forsøg på at fange nogle af de unge med den samme medicin, som mange af de kommercielle aktører. Om det er en del af public service forpligtelsen kan diskuteres herfra til juleaften - det må det politiske flertal tage sig af.

Der er dog et stofområde, hvor DR kan hekse og trylle lige så meget de vil uden at kunne imødekomme den unge målgruppes præferencer: Live sport ! Her rettighederne udenfor DRs rækkevidde, og netop denne weekend viser det sig med NFL playoff (det bliver kæmpestort også for os småsenile :o), hvor målgruppen langt henad vejen er unge under 30. Det gælder også CL fodbold og Superligaen, som er voldsomme trækplastre for de unges tv kigning. Betaling for dette løber op i 4-500/md, hvilket mange studerende eksempelvis prioriterer højere end ordentlig mad (skarpvinklingen er voldsom), men blot sagt for, at de unge gider godt lægge kassen, hvis indholdet er attraktivt nok.

Ib Christensen

Da medielicensen blev indført, garanterede politikerne aggressivt at det ikke er afgift eller skat, men at medie licensen ER brugerbetaling.
Så alt det her ikke brugerne får stukket i skoene om at "så vil de vel heller ikke betale til sygehuse og gadelys" viser en grim tendens.
Hvis befolkningen ikke forstå forskellen på afgift/skat og så brugerbetaling så giver det nogle grimme fremtidsudsigter for fremtidige statslig finansierings ideer.

Så alle de her brugere der ikke kan respekterer et nej tak til brug, syntes jeg vi skal sende en opkrævning for brobizz hver måned, indtil vi kan købe DONG for pengene.

Hvorfor skulle netop alle unge slippe med lavere licens?

Nedsat licens for pensionister er betinget af at man har en tillægsprocent på 100, altså at man kun har meget små indtægter ud over pensionen.

Licens kontra brugerbetaling
I skrivende stund udbyder DR en lang række radio- og tv-programmer, hvor indholdet primært rettes mod alle borgere - børn, unge og voksne. Nyheder, sport, kultur og underholdning, den enkelte bruger vælger selv til eller fra efter interesse. Programmer, hvor fordybelse er mulig. Personligt finder jeg, at der er alt for mange udsendelser der handler om sport, reality, livstil, mad og nak en ged – udsendelser jeg betaler til, selvom jeg aldrig ser disse, men andre betaler andele for mine interesser.
Jeg foretrækker nyder, danske produktioner fx Borgen, Broen og Arvingerne, deadline, harddisken, eksistens og jazz. Tidligere produktioner som Rejseholdet, Matador – en udsendelsesrække, hvor persongalleriet viste mangfoldighed modsat Kronikken, der var blottet for originaler. Podcast og on line er fantastisk – det giver den enkelte frihed til at vælge udsendelse via Internet-adgang. Udsendelser som man selvfølgelig betaler for, så unge og pensionister ikke skal betale for nassere.

1. Bør unge og ældre have økonomisk støtte til at se dansk TV? Tja. Koster en biograf- /teaterbillet forskelligt for en multimillionær kontra en lønmodtager?
2. Er det vigtigt, at vi har adgang til et varieret udbud af dansk TV?

Jeg tilslutter mig en ændring fra licens til skattefinansiering af bruttolønnen. Bureaukrati ved nuværende ordning mindskes og alle kan med god ret se de udsendelser DR tilbyder uden at bekymre sig om, hvorvidt man trækker på studerendes, ældres eller andre borgeres betalinger for eget forbrug og underholdning.
Et land med 5,5 mio. indbyggere --> et lille sprog. Vi formår via skatten at betale til fælles hopitaler, veje, borer, offentlig transport, grundskole, videre uddannelse efter grundskolen og videregående uddannelser det være sig erhvervsskoler eller Universiteter. Unge skal heldigvis ikke have penge med hjemmefra for at tage en uddannelse, men modtager SU/lærlinge løn efter gældende regler. Jeg stemmer for at betale licens via skatten --> unge, voksne såvel som gamle. Procentsats i stil til kirkeskatten ~ for mit vedkommende bliver det ca. kr. 3500 = kr. 9,60 pr. dag mod licensen i dag, der er på kr. 2420 = kr. 6,65 pr. dag.
Stigningen på ca. 50 % - for mit vedkommende - må gerne bruges på undervisningsudsendelser f.eks. dansk undervisning til indvandrer/flygtninge; videnskabens nye verden; økonomi for begyndere, spansk, kinesisk, start som selvstændig, offentlige ansøgninger. Programmer til podcast og on line i modsætning til tidligere, hvor VHS måtte klare opgaven.

Information, underholdning og kultur koster. Udover licens betaler vi for kabel-TV kr. 610 i 2007 mod kr. 2563,26 i 2013. I samme periode steg licensen fra kr. 2150 år 2007 til kr. 2417 i 2013. Stigningerne hos private udbydere taler sit helt eget sprog!

Charlotte Korsgaard

Jeg nægter at tro at licensen har noget at gøre med nogen menneskers lyst til at se DR. Det der er tale om hér er blot at man hos DR ved at de unge ikke har råd til at betale den kæmpe udgift alle er tvangsindlagte til at betale fordi de er potentielle brugere, så for at få kradset lidt penge ind og spare flere for at være "kriminelle" sætter man prisen ned. Mere er der vist ikke i dét. Det var bedre om de slår lidt ned på antallet af kanaler og dermed udgifterne.

Henrik Danstrup

@Beth
Enig i, at omkostningerne til kabel-tv har været voldsom stigende, men man skylder for fuldstændighedens skyld også at nævne, at man får MEGET mere (antal af kanaler og samlet tvtid) i dag end i 2007, blot så sammenligningen nuanceres lidt. Stigningen skyldes også den eksorbitante stigningen i bl.a. fodboldrettigheder, som ovenfor nævnt, men det klarer markedet på fornemt vis - hvis du vil se det, så betal, ellers lad' vær' - det er så smukt. Så er det fint nok, at VM og EM anses for public service lignende og derfor sendes på DR og TV2 indtil videre, men lur mig - det er på lånt tid.