Leder

Østeuropæisk løn er problemet

15. januar 2014

I Europa raser en diskussion om velfærdsturisme, benefit tourism, kun få måneder før valget til Europa-Parlamentet. I både Storbritannien, Tyskland, Holland, Finland og Danmark diskuterer man, hvor let det er for EU-borgere – specielt østeuropæere – at tage til lande med høje velfærdsydelser og hæve, hvad der i udgangspunktet er tiltænkt de, der allerede har bidraget til statskassen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gentog i går, at velfærdsturisme ikke er stort problem. Det skete på baggrund af nye tal fra Beskæftigelsesministeriet om østeuropæeres brug af kontanthjælp, dagpenge og en række andre velfærdsydelser. Hun tog dog forbehold for dagpengene, hvor regeringen tilsyneladende øjner et mindre problem.

Som Information har beskrevet, har Finansministeriet regnet ud, at østeuropæere fra 10 lande i Unionen bidrog med mere i indkomstskat, end de trak på dagpenge, kontanthjælp, børnepenge og SU. Det viser tal fra 2009 til 2011.

Til trods for at der ikke er offentlige serviceydelser som lægebehandling og uddannelse med i det regnestykke, så giver beregningerne perspektiv til en diskussion, hvor man helt har glemt at tælle østeuropæernes skattebidrag med.

Den danske debat er opstået på et bagtæppe af en række juridiske kontroverser med EU-Domstolen og EU-Kommissionen, der har fået Enhedslisten og Dansk Folkeparti til at foreslå et dansk velfærdsforbehold, som skal sikre, at Folketinget suverænt bestemmer, hvem der får gavn af dansk velfærd.

I februar sidste år afsagde EU-Domstolen en dom, der gav en hollandsk studerende på Handelshøjskolen i København ret til at få SU, fordi han havde arbejdet før og under studiet.

Han havde dermed også ret til danske velfærdsydelser, fordi han kunne betragtes som arbejdstager i EU-retslig forstand. Danmark måtte på grund af dommen afsætte 200 millioner kroner om året til ekstra SU-udgifter, viste beregninger senere.

EU-Kommissionen løftede også en pegefinger over for Danmark sidste år, fordi VK-regeringen indførte et krav om, at EU-borgere skal bo eller arbejde i Danmark, før de kan få børnecheck i samme grad som danskere.

Det er i strid med EU-retten, mener EU-Kommissionen – og regeringen rettede fluks ind. Alternativet var at lade sagen gå til EU-domstolen. Endnu mangler regeringens embedsmænd at levere opdaterede tal for, hvordan brugen af børnechecken har udviklet sig efter praksisændringen.

Men selv om EU-Domstolen og EU-Kommissionen over årtier har udvidet retningslinjerne for, hvornår danske velfærdskroner kan gå til personer fra andre lande i Unionen, er der i dag tale om beløb, som ikke truer dansk økonomi.

Ministeriernes tal og beregninger har fået de EU-positive partier til at hylde den fri bevægelighed, men der er alligevel god grund til tage LO-arbejderens bekymringer alvorligt. Selv om velfærdsturisme ikke tynger statskassen, kan selve fænomenet sagtens påvirke følelser, forarge og forekomme urimeligt, når andre EU-borgere kan nyde godt af et velfærdssamfund, som de – måske – ikke har bidraget til.

Politikerne bør derfor holde sig til fakta i stedet for at skabe en overdreven frygt, som man kan have en mistanke om skal bruges til at gøde jorden for at spare yderligere i dagpenge, kontanthjælp og børnecheck.

Imens skygger den overophedede politiske debat for en anden politisk øm ligtorn i EU-samarbejdet, der burde være højt på dagsordenen så tæt på et valg: Uligheden i Europa, der fører til en fordelingskamp, når østeuropæere kommer til Danmark for at konkurrere på lønnen i gartnerier, på byggepladser og i landbruget.

Østeuropæerne er nemlig også østarbejdere. Deres mål er at finde et lønnet arbejde.

Men det er selvsagt ikke dem, man skal skyde skylden på, når arbejdsgivere stikker dem en flad halvtredser i timen for et hårdt fysisk krævende job, mens østarbejderne øjner muligheden for et bedre liv.

Her er det EU’s fri bevægelighed i kombination med arbejdsgiveres hurtige jagt efter penge, der er gift for den danske velfærdsstat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben Nielsen
Lise Lotte Rahbek og Torben Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vil vi være en del af EU med det som det indebærer? Eller tror vi stadig at det betyder øget export fra Danmark og ikke en forøgelse af importen?

Steffen Gliese

Det er noget komplet vås, for adgangen til SU er ikke arbejde. Modsat er optjeningskravet for dagpenge et års ansættelse på fuld tid i Danmark. Disse forhold bedes den danske regering håndhæve overfor en EU-kommission, der overtræder grænsen for national lovgivning.
Sammenkædningen af SU med det faktiske studium har også fra begyndelsen været forfejlet, og de nuværende regler tjener kun det formål at kunne disciplinere studerende, selvom det er meningsløst at blande sig især universitetsuddannelser på den måde, det sker, hvor man i virkeligheden i princippet har kunnet gennem alle sine eksaminer indtil til allersidst.
Politikeres angst for nogle, der er klogere og især friere end dem selv, er temmelig anstrengende i et samfund, der helst skulle gøre fremskridt på netop de to områder.

Steffen Gliese

Det er ikke i orden, i øvrigt, bare fordi det ikke ligefrem betyder underskud for statskassen at have udenlandsk arbejdskraft - hvis ikke det giver et betydeligt bedre provenu end med danskere, er det fra et dansk synspunkt forfejlet.
I Danmark har vi ikke en sammenkædning mellem velfærdsstatens ydelser og arbejdsmarkedet - af den gode grund, at de ikke hører sammen. Det har man alligevel andre steder, som derfor slet ikke kan fungere sammen med vores system.
Indbyrdes er der helt sikkert også forskelle, så andre lande indbyrdes har den samme grad af problemer.
Derfor skal den sociale lovgivning, herunder arbejdsløshedsforsikring, ikke være et EU-spørgsmål, men alene et forhold mellem den enkelte og oprindelseslandet. Pga. de åbne grænser landene imellem er det også unødvendigt at tillade folk at skifte statsborgerskab - det vil politisk være uhensigtsmæssigt, hvis man kan shoppe efter et bedre system, i stedet for hjemme at arbejde politisk for at skabe bedre vilkår. Danmarks rolle er ikke som tilflugtssted, det er som rollemodel.

Henrik Brøndum

Usmagelig nedvurdering af "arbejdsgivernes hurtige jagt efter penge" fra lederskribentens side. Hvis man er i hård konkurrence, er det reglerne fra staten og fagforeningerne der sætter minimum for honoreringen af arbejdskraften. Den enkelte arbejdsgiver kan ikke vælge at betale væsentlig højere løn end konkurrenterne.