Leder

Oprejsning til Harhoff

24. januar 2014

En appelret ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol for eks-Jugoslavien (ICTY) leverede i går en sensationel afgørelse i en mangeårig retssag mod fire serbiske politikere og højtstående officerer, der i 2009 var blevet kendt skyldige i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med den serbiske hærs og politistyrkers operationer mod kosovo-albanere i Kosovo i 1999. De militære operationers angivelige formål var etnisk udrensning af den serbiskstyrede provins, hvilket omfattede mord og tvangsfordrivelse på grundlag af politisk og religiøs overbevisning samt etnisk herkomst. Forbrydelserne fandt sted før og under NATO’s bombetogter mod Serbien og Kosovo i første halvdel af 1999.

I deres rapporter fra Haag i går fokuserede Associated Press og Reuters på den omstændighed, at tre af de fire anklagede fik deres straf nedsat med et eller et par år. Men det egentligt opsigtsvækkende i den 810 sider lange dom er fire ud af fem dommeres forkastelse af en nyligt indført praksisændring ved ICTY, som den tidligere danske dommer ved tribunalet, Frederik Harhoff, kritiserede i en personlig og privat e-mail til venner og kolleger sidste juni.

Brevet blev lækket til B.T., og offentliggørelsen førte i efteråret til afsættelse af Frederik Harhoff fra et dommerpanel, som gennem seks år havde ført sag mod den radikale serbiske partileder Vojislav Seselj og var på nippet til at fælde dom. I sit brev i juni kritiserede den danske dommer en appelrets frifindelse af den serbiske general Momcilo Perisic nogle måneder tidligere på grundlag af, hvad Harhoff anså for at være et uberettiget skærpet krav til bevisførelse mod militære øverstbefalende. Praksisændringen bestod i at kræve, at en anklaget skal have afgivet udførlige instrukser til sine underordnede om at begå en forbrydelse, for at han kan blive draget retligt til ansvar for at have bidraget til selvsamme forbrydelse.

Det var ikke – som i tidligere retssager ved krigsforbrydertribunalerne for Rwanda og eks-Jugoslavien – tilstrækkeligt, at de tiltalte var vidende om forbrydelserne og »assisterede« i deres gennemførelse på den ene eller anden måde på behørig afstand fra gerningsstedet. Nu skulle der foreligge beviser for den øverstkommanderendes udførlige instruktioner, hvilket Harhoff i sit brev fremhævede forekommer meget sjældent. For hvilken officer ville efterlade tydelige spor efter krigsforbrydelser?

Praksisændringen i Perisic-sagen var forestået af ICTY’s amerikanske præsident, Theodor Meron. Harhoff antydede i sit brev, at Meron måske var blevet udsat for politisk pres fra USA og Israel. Men det var ikke den påstand, der foranledigede afsættelsen. Danskeren blev diskvalificeret på grundlag af sin kritik af den opstrammede retspraksis, hvilket et særpanel af tre dommere med et flertal på 2 mod 1 fandt udviste ’partiskhed’ og derfor gjorde ham inhabil til at forsætte i sagen mod Seselj.

Men i appelrettens dom i går forkaster fire ud af fem dommere i et langt og juridisk komplekst kapitel på over 20 sider Meron-panelets argumenter i Perisic-dommen. Sagt på en anden måde: Fire ud af fem dommere giver Harhoff ret i hans kritik af Meron, selv om de ikke nævner deres gamle kollega. »Harhoff har fået oprejsning,« siger en international advokat.

For insidere i Haag er det pikante ved udfaldet, at lederen af appelretten, Liu Dakun, var den dommer, der modsatte sig afsættelsen af Harhoff. Hermed står det klart, at den splittelse i tribunalet, som Information omtalte i december, er slået ud i lys lue. Gårsdagens afgørelse følger en lignende kritik af Meron-fløjens praksisændring ved krigsforbryderdomstolen for Sierra Leone, hvor en appelret i efteråret afviste den liberianske eks-præsident Charles Taylors argument om, at der ikke forelå beviser for hans instrukser til underordnede, og at han derfor burde frifindes.

I gårsdagens kendelse gennemgår appelretten talrige retssager fra Anden Verdenskrig og frem og konkluderer, at kravet om udførlig instruktion ikke har præcedens, ej heller ved ICTY. Frifindelsen af Perisic skal derfor være sket på et retligt uholdbart grundlag. Hermed er retspræsident Merons fløj blevet desavoueret og offentlighedens tillid til krigsforbryderdomstolenes integritet styrket.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Jensen
  • Janus Agerbo
  • Maiken Guttorm
  • Kalle Nielsen
  • Henrik Danstrup
  • Espen Bøgh
  • Hugo Barlach
  • Bjarne Kim Pedersen
  • Jens Falkesgaard
  • Lars Jørgensen
  • Corrado Giuricin Mattosovich
  • Malan Helge
  • Eva Bertram
  • Flemming Scheel Andersen
  • Poul Borup-Andersen
  • Kristian Løwenstein
  • Steffen Gliese
  • Hans Erik Andresen
  • Niels Mosbak
  • Erik Jensen
  • Ivan Gullev
Peter Jensen, Janus Agerbo, Maiken Guttorm, Kalle Nielsen, Henrik Danstrup, Espen Bøgh, Hugo Barlach, Bjarne Kim Pedersen, Jens Falkesgaard, Lars Jørgensen, Corrado Giuricin Mattosovich, Malan Helge, Eva Bertram, Flemming Scheel Andersen, Poul Borup-Andersen, Kristian Løwenstein, Steffen Gliese, Hans Erik Andresen, Niels Mosbak, Erik Jensen og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Borup-Andersen

Første afsnit i artiklen får mig til at spørge vidende folk, som læser INformation:
Hvorfor opstod den beskrevne situation på Balkan? Der må da være en årsag til så megen ondskab?
Jeg har læst en lille bog af forfatteren Monica Papazu (MP): "KOSOVO - frontlinien mellem kristendom og islam".
Forfatteren er rumæner og magister i sammenlignende litteratur fra Bukarest Universitet, gæsteforelæser ved universiteter og meget mere.
Forfærdende og dybt rystende læsning, synes jeg, men altså! Derfor!
Men nu er jeg i tvivl. Passer det ikke, det` som MP skriver om?

Poul Borup-Andersen

Nu formulerer du ikke dit spørgsmål så klart, med mindre man har læst Monica Papazu's bog - hun er ret vidende om ortodoks kristendom, men man skal på den anden side ikke se de religiøse aspekter i krigene på Balkan som mere end de var - etniske markører.
Og eftersom alle parter i borgerkrigen - ikke kun serberne - foretog etniske udrensninger, der jo bl.a. også inkluderer destruktion af etnisk relaterbare mindesmærker - er der såmænd ikke nogen, der i den sammenhæng har noget at lade de andre parter høre.
Men hvorfor situationen opstod - tja, Jugoslavien havde dengang verdens 5. største hær, hvilket givetvis var en torn i øjet bl.a. på den tyske forbundskansler, ligesom der var tale om et socialistisk land, med fri bevægelighed, så ja, der var stærke kræfter som arbejdede for en opsplitning i ubetydelige småstater.
Vores egen Uffe Ellemann-Jensen, sørgede jo bl.a. for at anerkende Kroatien som en selvstændig nation - selv om landet rent faktisk kun havde kontrol over 2/3 af statens territorium, ligesom det store serbiske mindretal i Kroatien var nægtet nogen form for mindretalsrettigheder.
Det var en situation, der aldrig var set før inden for dansk diplomati, at man anerkendte en sådan stat - men det var formentlig klappet af med Kansler Kohl.

Peter Jensen, Maiken Guttorm, Per Jongberg, Bjarne Nielsen, Karsten Aaen, Heinrich R. Jørgensen, Corrado Giuricin Mattosovich, Malan Helge, Rune Petersen, Steen Sohn og Poul Borup-Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Omvendt, Niels Mosbak, kan man sige, at det netop er småstater, der har mulighed for at udvikle sig til sunde, demokratiske stater med flad styring og udbredt indflydelse - især pga. titoismens tradition for netop den type indflydelse.
Jeg ved godt, at det lyder selvmodsigende, og at netop Tito beviste, at en forbundsstat ville kunne udvikle en betydelig decentral styring; men landenes samhørighed var jo tvangsmæssig og forstyrret af de mange århundreders osmannisk del-og-hersk-politik på Balkan.

Peter Hansen

Kroatien havde ikke været en selvstændig nation i næsten 1000 år, når bortses fra den nazistiske kollaboration under 2. verdenskrig.
Så Kroatien var ikke et "land", men en administrativ grænsedragning inden for forbundsstaten.
Den etniske sammensætning i Kroatien, hvor der var godt en halv million serbere ud af en befolkning på godt 4 mio. indbyggere, var bestemt af det tidligere Østrig-Ungarske Kejserdømme, der direkte importerede 160.000 serbiske familier til at beskytte kejserdømmet mod de muslimske aggressorer. Disse familiers forflytning skete til det område der blev kendt som "Krajina" - den militære grænse mod de osmanniske angribere.
Serberne, der var dygtige og modige soldater, fik jorden mod at forsvare kejserdømmet og selve forflytningen androg et antal personer svarende til hele den danske befolkning på daværende tidspunkt. Disse familier havde altså boet på dette sted i 3-400 år - men blev af de kroatiske nationalister udskreget som "besættere".
I det hele taget er italesættelsen af krigene på Balkan i den danske offentlighed præget af lige dele ignorant uvidenhed og bevidst misinformation fra pressens side - antageligt må man gøre gældende, at det samme gælder for situationen i Syrien.

Peter Jensen, Jens Overgaard Bjerre, Per Jongberg, Bjarne Nielsen, Karsten Aaen, Heinrich R. Jørgensen, Corrado Giuricin Mattosovich, Malan Helge, Poul Borup-Andersen, Bjarne Riisgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Kære Poul Borup-Andersen, du spørger til et ualmindelig kompleks problemstilling.

Faktisk er det så komplekst, at man skal mange hundre år tilbage i tiden, for blot at få en opfattelse af dette problem. Og derfor tager de fleste bøger om emnet udgangspunkt i en bestemt tidsperiode, der ikke alene kan forklare problemet.

De findes dog en bog, der går helt tilbage til tidernes morgen på Balkan, og tidsperiode for tidsperiode samt sted for sted beskriver forholdene - i øvrigt på en kort og let læst måde. Det er et historisk/videnskabeligt værk, og du skal ikke forvente en klar konklusion.

Bogen er skrevet af Samir Resic, en kroatisk-italiensk historiker fra Lunds Universitet, der med denne bog har forsøgt at samle alle forklaringsvariable på en overskuelig måde.

Bøger er billige i Sverige, og jeg har købt den fra universitetets internetboghandel for omkring 85 DKK. incl. porto til mit opholdsland.

Bjarne Kim Pedersen

Til Niels Mosbak.
Det var ikke de vestlige lande som skabte krigen på Balkan.
I første omgang var det et regulært kup, da det var kroaterne som skulle overtage den roterende præsidentpost som Tito havde indført. Milosevic fortsatte ud over den aftalte rotationsperiode.
Hvis kroatere og bosniakker havde forberedt en løsrivelse, havde de også sikret våben til at forsvare sig med.
De første ofre var parkbetjente ved Plitvice søerne.
Slovenien havde et goldt hjemmeværn og slog det serbiske angreb tilbage.
Jeg havde i 84 opholdt mig i over en måned i Bosnien og fandt et ineffektivt land uden etniske spændinger. Men socialisme, nej det var det vist ikke.
I 89 var alt kaos, en umulig inflation og manglende lønudbetalinger, samtidig med at alt kunne købes i dollarbutikker.
Milosevic havde drømmen om et Storserbien og i Kroatien var der en del som igen begyndte at iføre sig sorte skjorter.
Vesten var ikke aktive, de så bare på, lige som vi gør i Ukraine i dag.
Den dag de skød 8000 muslimske drenge og mænd var jeg direkte i radion og blev spurgt meget kritisk hvorfor jeg råbte om om en mulig massakre, nu vi lige var i så godt humør over Bjarne Riis i Tour de France. Breaking news var Bjarne Riis ikke 8000 henrettede.

Per Jongberg, Steffen Gliese, Poul Borup-Andersen, Flemming Scheel Andersen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Bjarne Kim Pedersen

Jugoslaviens - føderationens - sidste præsident Stjepan Mesić var kroat, og han udtalte faktisk i den forbindelse, at han var den sidste præsident i føderationen!
Således var der ikke tale om at Slobodan Milosevic kuppede noget som helst - din opfattelse af, at det skulle forholde sig sådan er en misforståelse.

Selve Sloveniens løsrivelse foregik relativt fredeligt, idet Sloveniens befolkningssammensætning er langt mere homogen end i de øvrige delstater, og det lykkedes for slovenerne at sætte sig på de lokale våbenlagre, der var oprettet som en slags hjemmeværn - Territorial Defence, det er korrekt. Jeg var faktisk i Lippiza i Slovenien14 dage før krigen brød ud, hvor tingene virkede fuldstændig normale.
Der er dog den lille krølle på historien, at Kroatien tillod passage af JNA - Jugoslav National Army's - tropper på vej til kampene i Slovenien, et forhold som stadig huskes - især i Slovenien.

Som al anden god nationalisme, begyndte historien i Kroatien med at man forlangte, at alle flagede med det ny kroatiske flag. Det var faktisk sådan, at stort set alle huse var forsynet med en lille metalholder til at stikke flaget i - antageligt en skik fra føderationens tid hvor man flagede med "Zastava".
Da der nu var store dele af den serbiske minoritet, der havde en vis modstand mod det ny kroatiske flag, der med sit rød-hvide skakbrætternede mønster mindede ganske meget om Ustashas tilsvarende farver under 2. verdenskrig - de nazistiske kollaboratører der var allierede med Tyskland - var der naturligvis serbere, der nægtede at flage - hvilket bl.a. førte til afskedigelser inden for bl.a politiet.

Yderligere forlangte den kroatiske nationalstat at alle offentligt ansatte der havde anden baggrundsnationalitet end kroatisk, skulle underskrive en loyalitetserklæring til den ny kroatiske stat. Men altså kun serbere, ungarere, bosniere, etc.
På den måde begyndte den kroatiske nationalstat at indføre etniske skillelinjer i den hensigt at fjerne eksistensgrundlaget for bl.a. den serbiske minoritet, i et land hvor - som du ganske rigtigt selv havde konstateret i 1984 - de etniske skillelinjer mellem de forskellige nationaliteter ingen betydning havde.

At kroaterne ikke havde skaffet sig våben er heller ikke korrekt - man havde vognladninger af AK-47 stormgeværer på vej fra Ungarn, til uddeling blandt de kroatiske friskarer.
Dette var naturligvis Kroatiens senere præsident Franjo Tudjman der havde foranstaltet dette - han var også tidligere dømt og havde afsonet 8 års fængsel i føderationen, for opfordring til vold mellem de etniske befolkningsgrupper, en ægte ufredens mand, der skulle have været kørt til Den Haag sammen med resten af det fascistiske slæng, der udgjorde Kroatiens ledelse da krigen startede.

At vesten ikke var aktive, er en sandhed med nogen modifikation, eftersom tyske feltrationer blev fundet i den kroatiske militære hovedkvarter i Vukovar, da byen blev overtaget af den Jugoslaviske hær.
De gamle våbenbrødre fra 2. verdenskrig holdt stadig sammen...

Per Jongberg, Poul Borup-Andersen, Bjarne Nielsen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Glædeligt for såvel Harhoff som for retssamfundet, - at ansvaret for, der ikke sker krigsforbrydelser, ligger hos ledelserne!

Jens Overgaard Bjerre og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Nielsen

Det ville især være glædeligt, om man havde en upartisk domstol med beføjelser til at retsforfølge også amerikanske og israelske krigsforbrydelser, krigsforbrydelser begået af oprørerne i Libyen og Syrien og måske endog danske krigsforbrydelser.
For at nævne blot et enkelt drab på en uskyldig blandt titusinder: den civile irakiske chauffør, som blev myrdet med skud bagfra gennem hans lastbil, efter at han ikke kunne nå at standse ved en vejspærring, som de danske Jens'er havde oprettet i irak.

En krigsforbryderdomstol, som vender det blinde øje til vennernes forbrydelser er næsten værre end ingen domstol.

anker fjeld simonsen

Det er ikke nödvendigvis splittelse at dommere ikke er enige. Det kan lige så godt set som liberaliserin gsproces og demokratisering af erhvervet, hvor der er opstået tvivl.
Krigsforbryderprocesser er altsdå ikke nödvendigvis stalinistprocesser hvor alle dommere var enige i skylden, i en FN-verden.
NOget andet er, at fokus nu synes koncentreret på spörgsmålet om hvorvidt det kan bevises at magthavere og generaler har givet ordrerne, för de kan dömmes med sikker-hed. Det vil sådanne magtmennesker sikkert vide at udnytte, for at undgå domme.