Leder

Svar udbedes

1. februar 2014

For en gangs skyld er det spørgsmål og ikke svar, vi savner fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Efter denne uges afsløring af NSA’s spionage mod Danmark og COP15 i Bella Center savner vi fortsat forklaringer fra såvel den amerikanske efterretningstjeneste som præsident Barack Obama. Verden over – fra Bruxelles til Bombay – har overvågningen af klimaforhandlingerne med føje skabt undren og vrede.

Vi taler om en EU-klimakommissær, der kalder sagen »oprørende«. Vi taler om en direktør for Verdensnaturfonden, der anser spionagen for direkte »ødelæggende« for fremtidige klimaforhandlinger. Vi taler om en forhenværende indisk klimaminister, der føler sig ført bag lyset af amerikanerne. Vi taler om en EU-kommission, der ifølge dagbladet Politiken med »bekymring« ser på afsløringerne, der kan være medvirkende til at udløse et ulykkeligt »digitalt våbenkapløb mellem allierede«.

Men hvad siger den danske regering? Landets statsminister siger slet ikke noget, selv om nationens suverænitet sandsynligvis er krænket. Det er ikke betryggende. Landets forsvarsminister afviser kategorisk uden nærmere begrundelse enhver mistanke. Det er foruroligende.

Ved Nicolai Wammen (S) noget, vi andre ikke ved? Hvis der findes gode forklaringer, der kan berolige os alle – nationalt som internationalt – så er det da med at få det lagt frem for offentligheden.

Foreløbig har vi kun hørt Nicolai Wammen gentage sit autosvar: »Der er ikke nogen af de oplysninger, som fremgår af torsdagens artikler i Information, der giver anledning til at ændre ved det forhold, at vores efterretningstjenester ikke har oplysninger, der giver grundlag for at antage, at amerikanske efterretningsaktiviteter på ulovlig vis er rettet mod Danmark.«

Nicolai Wammen har de seneste dage ikke ønsket at uddybe sin afvisning i et interview med denne avis. Dermed afslår han at forholde sig til de juridiske eksperter, der anser spionagen for at være ulovlig. Han afslår at forholde sig til, om den danske efterretningstjeneste har kendt til den eller ej.

Til gengæld har andre – primært borgerlige – politikere draget NSA-dokumentets ægthed og indhold i tvivl. Hvad anklagerne beror på, har vi endnu til gode at høre. Kildekritik er bestemt velkommen, og enhver begrundet mistanke om falsum eller fejllæsning skal selvsagt undersøges. Værd at erindre er det imidlertid, at der de seneste måneder verden over er gjort vedholdende forsøg på at kompromittere tilsvarende fortroligt NSA-materiale leveret af whistlebloweren Edward Snowden. Foreløbig dog uden resultat.

Tilbage står nationen altså med et NSA-dokument, der godtgør spionage mod Danmark og en række andre lande forud for klimaforhandlingerne i Bella Center i december 2009. Men vi står samtidig tilbage med en regering, der uvist af hvilken årsag har valgt at sætte kikkerten for det blinde øje.

Da lignende historier blev afdækket i Tyskland og Frankrig, blev det straks mødt med fordømmelse og protest fra kansler Angela Merkel og præsident François Hollande. Det forlanger ingen af Helle Thorning-Schmidt. Men det kan undre, at hun ikke i det mindste kan se en indlysende interesse i at få sagen undersøgt. Hvorfor beder hun ikke – som andre europæiske statsledere – om en forklaring fra præsident Barack Obama og Det Hvide Hus?

Det er bekymrende, at regeringen og store dele af det øvrige folketing tilsyneladende stiller sig på NSA’s side i afvejningen af amerikanske og danske interesser.

Nu kaldes Helle Thorning-Schmidt i samråd i Folketinget for at uddybe de svar, hun endnu ikke har givet. Men frem for at besvare spørgsmål ville det være langt mere relevant, hvis Helle Thorning-Schmidt rettede spørgsmål til præsident Barack Obama. Når hun har afsmag for at undersøge sagen, åbner hun for spekulation om årsagen.

Er det et udtryk for dansk småstatsmentalitet? Er det et udtryk for naivitet? Eller ved den danske regering mere, end den ønsker at dele med offentligheden?

Indtil vi hører reelle svar fra Washington eller Slotsholmen, må vi gentage, hvad en estimeret juraprofessor i går formulerede her i avisen: »Jeg lærte i min barndom, at det med at bestride faktum, det er jo aldrig det bedste forsvar.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • uffe hellum
  • Niels Duus Nielsen
  • Britta Hansen
  • Sup Aya Laya
  • Vibeke Rasmussen
  • Henrik Darlie
  • Peter Hansen
  • Stig Bøg
  • Tue Romanow
  • Steen Sohn
uffe hellum, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Sup Aya Laya, Vibeke Rasmussen, Henrik Darlie, Peter Hansen, Stig Bøg, Tue Romanow og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

USA er ikke Danmarks bedste ven - desværre tror vore politikere det. Vi er imidlertid medlem af EU, og vore bedste venner er Tyskland og Frankrig.
Ser man imidlertid på lande, vi deler mentalitet med, så er det andre små, rige lande i verden, der godt vil være sig deres ansvar bevidst, men ikke vil opgive selvstændighed i indretningen af samfundet.

Jørgen Mathiasen

Augsteins artikel i Der Spiegel hed "Der Kaiser und seine Vasallen" og til disse vasaller hører altså kongeriget nord for Flensburg.

Jeg forventer mig intet af den danske stat i forbindelsen med de nødvendige reaktioner på den anglo-amerikanske totalovervågning, men som europæer kan man glæde sig over, at der findes nationer med større selvstændighed og samarbejdsstrukturer med mere slagkraft end den danske.

Amerikanerne, der som bekendt leder efter terrorister i kanslerkontoret, blev senest trukket i ørerne torsdag aften i "Maybritt Illner" på ZDF, hvor man endnu engang gennemgik listen af handlemuligheder på det juridiske, tekniske og politiske plan i forhold til suverænitetskrænkelserne. Jeg skal ikke gentage dem endnu engang her. Man kan også læse om dem i Augsteins artikel.

uffe hellum, Niels Duus Nielsen, Stig Bøg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Efterhånden er det lige så meget Enhedslisten man må spørge: Hvorfor vælter I ikke regeringen?
I stedet for at give den en blankocheck til ødelæggelse af landets demokrati.: Vi vælter jer ikke, men prøver at trække jer til venstre.

Er der slet ingen grænse?

Niels Duus Nielsen, Michael Madsen, Preben Bollerup, Peter Hansen og Peter Kofod anbefalede denne kommentar

Jens,
problemet med at vælte regeringen er jo, hvad der med næsten 100 procents sikkerhed kommer bagefter.... :-(

Sup Aya Laya, Lise Lotte Rahbek og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

Den gode chefredateur har ligesom alt for mange andre i diverse elfenbenstårne ikke forstået, at folk er fløjtende ligeglade, om NSA aflytter os !
Det virker som en desperat kamp for at få talt en sag op til noget, som ingen nævneværdig betydning har for 98% af befolkningen. Det kan godt være, at der sidder Cavling pris hungrende journalister i redaktionslokalerne og føler sig som Bernstein og Woodward, men det gør ikke sagen enorm væsentlig pr automatik.

Ole Brockdorff

Den højtærede chefredaktør Christian Jensen burde trods alt kunne forstå, at når man som Helle Thorning-Schmidt får lov til at lave en ”selfie” med selveste Barack Obama til mindehøjtideligheden omkring Nelson Mandela i Sydafrika, ja, så kan man ikke forvente af vores opportunistiske og supereuropæiske regeringsleder, at hun kort efter skal fremkomme med kritiske spørgsmål til den amerikanske præsident om det omfattende misbrug af overvågningsteknologien, som den amerikanske regering i årevis har gennemført mod sine allierede og venner med NSA i spidsen.

Statsministeren er sammen med de andre EU-begejstrede partier fuldstændig blottet for etik og moral, når vi taler om at beskytte Danmarks sikkerhedspolitiske interesser. I deres politiske korrumperede bevidsthed eksisterer Danmark nemlig ikke længere som en selvstændig nationalstat. Vi er blot en sølle delstat i projektet Europas Forenede Stater, der skal rette ind efter New World Order-segmentet. Men det skal vores ledende politikere nok lade være med at indrømme over for vælgerne, for så taber de masser af mandater på gulvet ved det næste folketingsvalg.

Demokratiet som verdens bedste politiske styreform med alle sine forfatningsmæssige rettigheder i de 28 lande under EU, er desværre på vej mod sin endelige undergang på grund af den iskolde kendsgerning, at USA ikke på noget tidspunkt har været styret af præsident Obama og hans regering. Men i stedet kontrolleres bag kulisserne af den usynlige New World Order-regering, der langsomt er begyndt at lade masken falde i forskellige officielle sammenhænge ud fra filosofien, ”at sådan er det bare – og ingen kan længere ændre ved det”.

Når ikke engang regeringslederne i EU-landene kan finde ud af en samlet massiv international protest mod det teknologiske mægtige USA med alle dets amoralske overvågninger/aflytninger af regeringer og forretningsfolk på kloden, herunder forbundskansler Angela Merkel i Tyskland, så er ”festen” slut for det ægte demokrati som politisk styreform for alle frihedselskende mennesker, der ønsker at leve i et samfund med anstændige love og regler for alle.

Vores børn og børnebørn kommer i fremtiden til at leve i et neofascistisk helvede af dimensioner, fordi de folkevalgte politikere ikke opstiller nogen klare ufravigelige regler om, hvad der er rigtigt og forkert. Hvad der er logisk og ulogisk. Hvad der etisk og moralsk korrekt. Vi er på vej ned i et stort hul af menneskelig elendighed, fordi de globale frie markedskræfter har korrumperet samtlige demokratiske regeringer i Vesten, og samtlige politikere retter ind efter dem for selv at overleve socialt og økonomisk.

Tænk bare på handlen med Goldman Sachs.

”Giv mig kontrol over en nations penge, og jeg er ligeglad med, hvem der laver dets love”, sagde den tyske bankier Amschel Rothschild (1744-1812), og denne filosofi er dygtigt ført videre af hans efterkommere, der sammen med andre globale familiedynastier fuldstændig kontrollerer de vestlige demokratiers nationaløkonomier gennem opkøb af statsobligationer og realkredit, og i ledtog med islamiske olieregimer som blandt andet Saudi-Arabien og kommunistiske totalitære regimer som Kina.

New World Order-segmentet behøver blot at sende en piccolo fra kontoret i Washington til Statsministeriet i København med besked om, hvordan de skal reagere over for pressen med hensyn til påstande om overvågning og aflytning af danske interesser, hvorefter en umoden forsvarsminister som Nicolai Wammen ganske rigtigt svarer som en ”automatpilot” og simpel håndlanger for et fascistisk overvågningsdiktatur.

Dagbladet Information og Edward Snowden skal ikke desto mindre have en stor tak for, at bringe en masse detaljer frem i offentligheden, så befolkningen selv kan dømme og bedømme, hvad der konkret er sket med USA’s omfattende misbrug af den elektroniske overvågning af såvel venner og fjender, og hvor ingen i den sidste ende vil gøre noget for at stoppe det.

Ikke desto mindre er det nok hamrende naivt at forestille sig, at de EU-begejstrede partier i Folketinget vil gøre noget som helst for at stoppe udviklingen med elektronisk overvågning på dansk jord, fordi de gennem mange år er blevet gennemsyret af politisk korruption og forræderi over for nationalstaten og demokratiet som politisk styreform i henhold til Danmarks Riges Grundlov af 1849, og de er fuldstændig ligeglade med almindelige danskeres fremtidige hverdag.

Påstanden fra min side om politisk korruption dokumenteres måske bedst ved, at forhandlingerne om den omfattende transatlantiske frihandelsaftale mellem USA og Europa fortsætter ufortrødent på tværs af de omfattende NSA-afsløringer, der burde have smidt USA væk fra enhver forhandling. Men, nej, de sidste rester af demokratiet som politisk styreform bliver nu endegyldigt udhulet, og de folkevalgte politikere forvandlet til sølle kontorfunktionærer for New World Order-segmentet. Og derfor får statsminister Helle Thorning-Schmidt ikke lov til at gå i dybden med Edward Snowdens påstande om overvågning og aflytning i kongeriget Danmark.

Hvordan i alverden er vi kommer så langt ud som en selvstændig nation?

randi christiansen, Mona Jensen, Anna Schøning, Niels Duus Nielsen, Helge Rasmussen, Jørgen Malmgren, Karsten Kølliker, Sup Aya Laya, Michael Madsen, Dan Johannesson, olivier goulin, Nic Pedersen, Niels Engelsted, Henrik Darlie, Marianne Nielsen, Per Jongberg, Katrine Visby og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Præcis Rannveig.

Og man kan endda snildt holde der partipolitiske udenfor.
"Problemet" er ikke "hvad der kommer efter" - men derimod selve den lesser-of-two-evils idiotiske tankegang som Erik Karlsen hopper på her. Det er dén der har neutraliseret fredsbevægelsen i USA, bare ved at sætte en Nobels Fredspris-vindende, forfatningsrets-professor "progressiv" i spidsen for ulovlig overvågning, en uhørt krig mod journalistik & whistleblowere, retsfri henhenrettelse af 1000-vis af tilfældige mennesker (inkl amerikanske statsborgere) og carte blanche til både finans- og NatSec mafiaen.

Hvordan gik det?

Hver gang man undskylder egne reelle, aktuelle forbrydelser med henvisning til "de andres" potentielle, fremtidige forbrydelser, er der en killing der bliver kvalt osv. Stop det. Gør noget ved de forbrydelser vi/I/de selv bærer ansvar for.

For at forstå hvorfor NSA spionerede 'på forhånd' op til COP 15 klimamødet, er man nødt til at spørge sig selv, hvad ville US opnå med det.
Så vågn op for pokker, det er jo lykkes dem at bilde alle ind, at den globale opvarmning er 100% menneskeskabt, og der er behov for en international CO2 afgift (carbon tax).
Tænk over det, vi har med verdens første internationale afgift at gøre og absolut intet andet og at NSA overvågning 100% handlede om PENGE, CO2 lands kvoter o.s.v.
Så hvorfor ikke bare sige det som det er, NSA er skabt m.h.p. handels overvågning til fordel for US.

P.S. det der bekymre mig mest er selvfølgelig at carbon taxes kan bruges til at forhindre f.eks. de afrikanske lande i at opbygge deres egen industri, til stor fordel for os vesterlandske lande, der har rå-udnyttet dem i gennem tiderne og tilsyneladende agter at forsætte med at gøre det.
Så man forstår ved Gud godt at de fattigste lande ikke vil have noget som helst at gøre med et internationalt CO2 afgift koncept.

Jeg tror Helle Thorning hverken kan eller vil sige noget om NSA´s spionage mod Danmark.
Regeringslederne virker facinerede af at være allieret med en stor super-nation som USA.
Og det danske mindreværdskompleks titter frem.
Det er som om Helle Thorning bliver som en kulret teen-age pige når hun ser Obama. (se bare hendes selfie)
Der er sikkert også en frygt for at Danmark ikke kan klare sig i en globale konkurrence. Selvom jeg syntes der er andre europæiske lande vi kunne inspireres af, som f.eks Schweiz, Tyskland og vores nordiske nabolande.
Så den sidste chance der er for at få regeringslederne til at spytte ud, er nogle stærke inflydelsesrige personer, der kan sætte Thorning og Co. på plads omkring NSA spionagen - og spørgsmålet er om vi har det?
Stemmekvæget kan demonstrere med skilte udenfor Christiansborg lige så tosset de vil, det tror jeg efterhånden erfaringen viser ikke virker.

randi christiansen, Michael Madsen og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Erik Karlsen,
det kan ikke blive værre end det er nu. Jeg ved ikke hvad du forestiller dig. At en ny regering ikke vil undersøge NSA's aflytninger og at man sælger Dong, vandet, og Nets. Og at man skærer mere ned på de fattiges økonomi. Det sidste bliver umuligt.

Hvad er det som bliver værre? Det kan ikke blive værre, det er fuldstændigt det samme med denne regering og de gamle. Bare værre nu. De nedskæringer man er kommet med under denne regering, har selv Venstre sagt, at det var de aldrig sluppet af sted med.

Men lad os høre hvad du tænker på!

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar

Ole Brockdorff, Godt indlæg og skarp analyse af forholdene.

Hvis dette New World Order -segment bare fortsætter trods folkelig modstand, må nogle advokater i sidste indstands gribe ind og stille de politsk korrupte og forræderne mod demokratiet, for en domstol.

randi christiansen, Karsten Kølliker, Dan Johannesson, Per Jongberg og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Ole

Blændende indlæg - og spot on!

Jeg skulle selv lige til at nævne den med Helle's 'selfie'.

Mange syntes, at den selfie-sag var smålig og urimelig - men faktisk viste den meget afslørende en hel del om hvad det er for en verden, statsministeren bevæger sig i, om hendes prioriteter og forståelse af sin omverden.

Hun minder mig om Paris Hilton. Politikernes svar på Paris Hilton Eller sådan noget ....

/O

Vibeke Rasmussen

Det var, apropos den efterhånden legendariske selfie, interessant at høre Helle Thorning-Schmidt selv fortælle om, hvordan hun til mindehøjtideligheden var blevet væk fra kronprinsen(!), men så i stedet havde bemærket et ledigt sæde ved siden af et par reserverede sæder, så dér satte hun sig.

De reserverede sæder viste sig så, som vi nu alle véd, at tilhøre Obama og frue. Kan det tænkes, at navnene faktisk stod skrevet på reserveringerne? Og at hun i virkeligheden på det nærmeste havde stalket (også!) Obama? Nah. Vel? ;-)

Dan Johannesson

Enhver der stadig undres over denne sag, og samtlige andre politiske sager, af international såvel som national karakter, bør læse Ole Brockdorffs kommentar. Den diskussion han lægger op til, og som jeg uddyber, dokumenterer og eksemplificerer en mas på www.danjohannesson.dk - er den eneste politiske diskussion, vi i virkeligheden bør bruge tid på fremover.

For det første fordi den er selve årsagen til 99%, af ALT hvad vi oplever på den politiske scene, og i medierne i dag. På den anden side set, fordi at resten af diskussionerne, diskuterer ud fra den åbenlyst forkerte præmis; at demokratiet stadig er funktionelt, og dermed giver mening at diskutere om.
Det har ikke været tilfældet siden 2001, hvor det officielle startskud til den NWO agenda, vi siden har set sprede sig, som en global politisk cancer, lød med et brag i NYC, for rullende kameraer.

Joseph Göebell gav os både metoden bag, men implicit også løsningen på, hvordan vores desperate situation er opstået:
"If you tell a lie big enough and keep repeating it, people will eventually come to believe it. The lie can be maintained only for such time as the State can shield the people from the political, economic and/or military consequences of the lie. It thus becomes vitally important for the State to use all of its powers to repress dissent, for the truth is the mortal enemy of the lie, and thus by extension, the truth is the greatest enemy of the State.”

SANDHEDEN er altså vores stærkeste våben i årene der kommer. (Sammen med mange andre, fredelige, virkemidler) Lær at se den, og find modet til at tale den, overalt hvor du går.

Alternativet bliver et mareridt, jeg ikke tør sætte ord på.

randi christiansen, Mona Jensen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Kølliker, olivier goulin og Michael Madsen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

DONG-sagen viste en uhyggelig grad af arrogance hos det politiske lederskab, og har demonstreret graden af demokratisk underskud indenfor vores nuværende politiske system.

Verdensbilledet Ole Brockdorff og Dan Johanneson tegner er evident og rejser presserende spørgsmål, som almindelige mennesker over hele kloden burde være intenst optagede af.

Kampen mellem demokratiske kræfter og den stadigt mere koncentrerede pengemagts behov for selvbeskyttelse og kontrol, herunder undertrykkelse af almindelige menneskers frihedsrettigheder og udfoldelsesmuligheder, er blevet en globaliseret kamp. Og så kunne man tro, at de overnationale institutioner, der er under udvikling i disse år, så var de demokratiske nationalstaters forsøg på at ruste sig mod pengemagtens overherredømme. Men denne demokratiske dagsorden forekommer at være inferiør. Snarere forekommer det, at disse politiske organer er effektivt infiltrerede af pengemagtens interesser, så disse overnationale, politiske institutioner i realiteten arbejder for at konsolidere pengemagtens ikke-demokratiske regime.

Den danske befolkning viste klar modstand mod DONG-salget, og det var godt, men opgøret med disse kræfter er frugtesløs uden at vi som almindelige danskere begynder at danne os nogle mere retvisende forestillinger, hvor korrupt USA er blevet. USA skal udstilles for hvad denne nation er blevet, og for de handlinger den reelt er ansvarlig for.

Inspireret af Kennedy’s notoriske taleskriver Ted Sorensen og i forbindelse med 50-årsdagen for attentatet på Pr. Kennedy gav jeg mig selv opgaven at skrive et taleudkast til Pr. Obama, hvorved han kunne genvinde min tillid og muligvis mange andres:

Speech draft for Pr. Obama: Address to the Nation on Shadow Government.

http://kolliker.co/category/speech-draft-for-pr-obama/

randi christiansen, Britta Hansen, Michael Madsen og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar

Jeg er naturligvis glad for, at denne kritiske artikel opfordrer regeringen til at handle - om ikke andet, at undersøge spionageaffæren under COP15.

Men jeg er forundret over og uenig med den flg. sætning: 'Da lignende historier blev afdækket i Tyskland og Frankrig, blev det straks mødt med fordømmelse og protest fra kansler Angela Merkel og præsident François Hollande. Det forlanger ingen af Helle Thorning-Schmidt.'

Til dels skal det lige pointeres, at interesserede medborgere ventede lige lovligt længe på Merkels protest, og den kom først og udelukkende, da det kom frem, at hendes egen 'Handy' var blevet aflyttet igennem flere år. (Og USA har til dato ikke undskyldt dette.)

Men er det rigtigt, at ingen forlanger af Helle Thorning-Schmidt at hun protesterer? Jo, det gør jeg. Jeg forventer, at HTS og hendes regering for en gangs skyld forholder sig til denne skændsel af en opførsel fra USA og stiller sig bag sin befolkning (eller foran den samme).

Desuden forventer jeg af HTS og regeringen, at de stopper med, på mest arrogante vis, at lade som om befolkningen som helhed er totalt åndsforladt og ikke har krav på en seriøs kommunikation. Jeg er træt af at blive spist af med tomme floskler, konstante gentagelser af udenomssnak, fornægtelser og arrogant adfærd også og især fra de enkelte ministre. Måske tror de ikke, at dele af befolkningen også har adgang til international presse og information ad denne vej.

Apropos international presse, så fremgår det af spiegel.de lige netop nu, at tre borgerretsforeninger nu har anmeldt den tyske regering samt enkelte nuværende og tidligere ministre pga. formodet involvering i eller i det mindste stiltiende indforståelse med NSA's og den britiske GCHQ's aktiviteter. Anmeldelsen omfatter hele 59 sider!

http://www.spiegel.de/netzwelt/netzpolitik/nsa-affaere-buergerrechtler-z...

randi christiansen, uffe hellum, Mona Jensen, Niels Duus Nielsen, Vibeke Rasmussen, Karsten Kølliker og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Selvfølgelig bliver der spioneret big time - alle gør det, fordi det er muligt, og det bliver - er blevet - en selvforstærkende aktivitet.

Eneste chance for at modgå dette styre fra helvede er folkelig mobilisering. Vi har vel stadig frie valg ? Altså bortset fra den fjerde statsmagts afgørende betydning. Altså derfor : folkelig mobilisering med folkelig medieadgang - hvilket forudsætter et højt niveau af folkelig enighed. Lær af Christiania - som lige har brugt en uge på at tale sammen.