Tidlig skole

Hvis danske børn begynder et år tidligere i skole, vil de klare sig bedre i PISA-undersøgelserne – det var i går budskabet fra tænketanken KRAKA.

Automatreaktionen hos flere politikere er, at det skal man holde sig fra. Til Politiken sagde socialdemokraten Ane Halsboe-Jørgensen, at vi skal »passe på med at se PISA som den eneste rettesnor«. De konservative er også kritiske: »Børn skal have lov at være børn,« sagde undervisningsordfører Lene Espersen (K), hvilket i forskellige udformninger har været det klassiske modargument herhjemme.

At se leg og læring som modsætninger er dog en noget forældet anskuelse, som det også anføres i en kommentar i Information i dag. Leg er børns måde at tilegne sig viden og færdigheder i verden på, og i børnehaverne har man allerede i flere år målrettet lege, så de tjener et læringsmæssigt formål. Forfatteren til dagens kommentar vil også have de lærende lege udbredt til vuggestuen, for det er faktisk i 0-3-års alderen, at børnene er mest modtagelige over for indlæring. Man ved også, at menneskets IQ kun udvikles i barndommen – især i de tidlige år – og at stimulering derfor er vigtigt.

I sommer skrev Information om IQ’ens betydning for os selv og samfundet. Her sagde professor på Københavns Universitet Erik Lykke Mortensen, at ser man isoleret på børns intellektuelle udvikling, så er der god grund til at se kritisk på den sene danske skolestart.

Hvordan vi klarer os i en PISA-undersøgelse, er ikke det vigtige. Så langt har kritikerne af forslaget ret, og der har i de seneste år været en tendens til at udforme undervisningen med henblik på testresultater. Men der er god grund til at tage den udbredte holdning, at fri leg entydigt er godt for børnene, op til genovervejelse. Den frie leg er god og nødvendig, men der er også argumenter for at begynde med indlæringen tidligere – og de to ting behøver ikke at være modsætninger. Om det skal være gennem flere aktiviteter i børnehaverne eller ved et ekstra år med læringsorienterede lege i folkeskolen, er så en smagssag.