Leder

Tilbage til arbejdet

10. januar 2014

Regeringen kunne ikke have bestilt en bedre konklusion. Med ét slag kom alle dem, der kaldte regeringens arbejdsmarkedsreformer for kyniske, til selv at stå tilbage som de største kynikere.

Reformerne af førtidspensionen og fleksjobordningen var mere pisk til de sygemeldte og arbejdsløse og mere gulerod til alle dem, der havde arbejde, lød kritikken i 2012. Sludder og vrøvl, svarede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

Reformerne havde flere formål, men et af dem var netop at give de sygemeldte den hjælp, de havde brug for: En tidligere raskmelding og dermed en bedre mulighed for at få et job. Tværfaglige teams bestående af læger, psykologer og kommunale sagsbehandlere var den nye løsning på det gammelkendte problem. Med en tidlig og koordineret indsats over for de sygemeldte kunne de komme tidligere tilbage i arbejde.

Og det var ikke bare en forhåbning, ministeren havde. Det var den virkelighed, der siden viste sig i projekt ’Tilbage til arbejdet’, hvor 22 kommuner havde gjort forsøg med tværfaglige teams.

Resultat: I gennemsnit blev sygemeldingen forkortet med to en halv uge. Og det det offentlige sparede 8.700 kr. pr. person.

I en pressemeddelelse fra beskæftigelsesministeren hed det således, at en »banebrydende undersøgelse anviser vejen for lavere sygefravær«. Hvorfor holde sygemeldte på passiv forsørgelse, når en tidlig indsats kan spare de sygemeldte for at spilde deres tid, og det offentlige kan spare på ydelserne?

Det var en sag med to vindere og ingen tabere. Det var Mette Frederiksens ’ret og pligt’-omkvæd omsat til praktisk politik og konkret virkelighed. Problemet er imidlertid, at ministeriets udlægning ikke stemmer overens med rapportens konklusion, der kom nogle måneder efter gennemførelsen af reformerne.

I evalueringsrapporten fra 2012 hedder det således, at »resultatet på tværs af alle kommuner er en effekt på sygefraværet, der er tæt på nul«. Altså gjorde de tværfaglige teams samlet set ikke nogen nævneværdig forskel, og det vidste Beskæftigelsesministeriet udmærket. Ministeriets jubelmelding og Mette Frederiksens udsagn var alene baseret på resultater i fem af de 22 kommuner, men den samlede effekt var klar: »Tæt på nul«.

Og Beskæftigelsesministeriet var advaret. Forskerne bag rapporten havde forinden skrevet til ministeriet, at »det er ret misvisende at vise dette tal alene«. Forskerne advarede ydermere direkte mod, at »ministeren bliver fedtet ind i dette«. Det fremgår af aktindsigter fremlagt af Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det afholdt imidlertid hverken ministerium eller minister fra at fremlægge de fejlagtige konklusioner som skinbarlige sandheder. Hvor alvorlig ministerens manipulation skal bedømmes, er et politisk spørgsmål. Regeringen maner til besindighed med henvisning til, at rapporten har været tilgængelig for Folketingets beskæftigelsesudvalg. Altså lyder ræsonnementet, at en minister gerne må manipulere med oplysninger, hvis en nærmere granskning muliggør en afsløring af manipulationen. Det er en løjerligt måde at omgøre politik til detektivvirksomhed.

Mette Frederiksen har foreløbig beklaget sine ’upræcise svar’, og det kommer hun nu til at uddybe på et varslet samråd i Folketinget.

Det politiske problem er dog langt mindre end de problemer, de sygemeldte potentielt kommer til at stå i.

Ikke meget tyder foreløbig på, at reformerne har gjort noget godt for arbejdsmarkedets svageste. Tværtimod. Forleden kunne denne avis fortælle, at de svageste ledige på kontanthjælp presses stedse længere væk fra en plads på arbejdsmarkedet, selv om ledigheden så småt er begyndt at falde. Finansminister Bjarne Corydon har helt ret i sit jævnligt repeterede forsvar for regeringens arbejdsmarkedspolitik: Socialdemokratiets historiske opgave er ikke at sikre høje overførselsindkomster. Opgaven er at sikre alle et ærligt arbejde.

Hvem kan være uenig? Men det forudsætter, at regeringen viser, at den kan få sin reformpolitik til at virke frem for at gemme den bag halve løgne og hele manipulationer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Grethe Preisler
  • Erik Jensen
Lise Lotte Rahbek, Grethe Preisler og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Jeg er uenig. Jeg mener ikke, at det er i nogens interesse at løfte en finger, medmindre det er nødvendigt.
Man skal være omhyggelig og nidkær i sit arbejde; men hvis der ikke er nogen, der vil bruge ens arbejdskraft for det, den er værd, skal man kompensere folk. Og hvis folk er syge, er det en sag mellem lægen og hans patient, hvornår sygdommen er overstået.