Leder

En velvillig løgn

22. januar 2014

Det var påfaldende, hvor travlt statsministeren, Statsministeriet og den afgåede justitsminister fik med at pege på tidligere formand for Retsudvalget Anne Baastrup (SF), da de skulle bortforklare deres egen gøren og laden i sagen om vildledningen af Retsudvalget, der helst ikke måtte besøge Christiania den februardag for to år siden. Det lignede unægteligt et forsøg på at finde en syndebuk.

Når det er sagt, er der alligevel god grund til at hæfte sig ved Baastrups rolle. Vi ved, at hun var med til at beslutte, at det var nødvendigt at finde på en løgn til Folketinget. Vi ved, at det var hende, der videreformidlede den løgn til Retsudvalget, som justitsministeren konstruerede sammen med daværende politidirektør Johan Reimann. Og vi ved nu, at hun så sent som i november sidste år var med til at gentage samme løgn i justitsministerens meget omtalte pressemedelelse.

Det kan godt være, at det var justitsministeren, der satte Anne Baastrup i den ubehagelige klemme, så hun følte sig ’som en lus mellem to negle’, som forsvaret for hende lød i gårsdagens avis. Men det fritager hende ikke for ansvaret for, hvad hun så gjorde i den situation.

Endnu mere bemærkelsesværdigt bliver det, når man dertil lægger hendes egen forklaring på sagen. Den tyder ikke på, at det drejer sig om en nødløgn i et presset øjeblik, men om en beredvillig medvirken til at vildlede Folketinget. »Jeg definerer det ikke som en fejlinformering. Jeg definerer det som et forsøg på at beskytte politiets kilder,« sagde hun til Politiken. Andre steder henviste hun til sin egen tid i Folketingets Kontroludvalg, og som gjorde, at hun godt forstod PET’s grunde til at have hemmeligheder.

Det rejser også et andet spørgsmål: Hvis det er den tankegang, medlemmer af Kontroludvalget ligger under for, er det ikke dem, der kontrollerer PET og Justitsministeriet. Så er det lige omvendt. rott

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • odd bjertnes
  • Niels Mosbak
  • lars abildgaard
  • Steffen Gliese
  • Viggo Helth
  • Erik Jensen
  • Grethe Preisler
odd bjertnes, Niels Mosbak, lars abildgaard, Steffen Gliese, Viggo Helth, Erik Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Hvad skal vi med et retsudvalg til at holde øje med, om justitsministeren varetager sit embede i overensstemmelse med ministeransvarlighedsloven - hvis retsudvalgets formand betragter det som sin opgave at bistå justitsministeren med at handle i strid med ministeransvarlighedsloven.

Så kan vi lige så godt spare det formandssalær.

Niels Mosbak, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, lars abildgaard og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er rystende, at vi har politikere, der ikke forstår, hvor deres loyalitet skal rettes hen - mod deres vælgere! Ikke mod et abstrakt "samfund" - bortset fra det, der er samfundets konstitutive rygrad - men imod borgernes interesse i, at lovene holdes, ikke mindst af magthaverne, og ikke mindst af dem, der administrerer magtmonopolet på vores fælles vegne.
Politikerne er simpelthen blevet desorienterede - måske af embedsmænd, der har taget "Yes, Minister!" som et kursus frem for en satireserie? Det er i hvert fald det indtryk, der efterlades.
Jeg kan finde på verdens bedste grund til ikke at tage på Christiania en februardag - det triste februarvejr. Hvis politikerne tog bestik af den slags helt selvfølgelige forhold ude i virkeligheden, kunne de nok finde et sikrere fodfæste og en større opbakning i befolkningen.