Leder

Barnagtigheder om børnechecken

1. marts 2014

En aparte uoverensstemmelse præger for tiden den politiske debat i Danmark. På spil er tilslutningen til et af de mest fundamentale principper i EU: Arbejdskraftens fri bevægelighed.

Den aktuelle diskussion tager udgangspunkt i regeringens nylige lovforslag om at harmonisere reglerne om børnechecken med EU-retten. Men vi skal tilbage til finanslovsforhandlingerne i 2010 for at finde roden til det problem, der nu skaber debat.

Sammen med en række andre udlændingestramninger krævede Dansk Folkeparti dengang en indskrænkning af EU-borgeres mulighed for at komme til Danmark og modtage ydelser fra staten på lige fod med danskere. For at få sin finanslov igennem gik VK-regeringen blandt andet med til at indføre et optjeningskrav, der medførte, at EU-borgere først kan få fuldt børnebidrag efter to års arbejde i landet. Som så ofte før i forbindelse med DF’s finanslovskrav blev aftalen gennemført ved et hastefremsat lovforslag. Folketinget anbefaler høringsfrister på mindst fire uger, men høringsparterne fik to dage. Flere høringsparter havde ikke mulighed for at indsende svar med så kort frist, og blandt andre Socialdemokraternes daværende skatteordfører, Nick Hækkerup, påtalte hastværket under folketingsbehandlingen. Han satte spørgsmålstegn ved, om optjeningsprincippet holdt sig »inden for EU-rettens regler om arbejdskraftens fri bevægelighed« og konstaterede, at en så »voldsom hastebehandling« øgede risikoen for »en uafklaret balancegang på kanten af EU-retten«. I udvalgsspørgsmål bad han desuden daværende skatteminister Troels Lund Poulsen »indhente EU-kommissionens vurdering«, men det mente ministeren ikke, der var »behov for at gøre«.

Nick Hækkerups bekymring var fuldt berettiget, skulle det vise sig, da EU-Kommissionen i sommeren 2013 annoncerede, at optjeningsprincippet er klart i strid med reglerne om fri bevægelighed. En ny regering var på det tidspunkt kommet til. Den reagerede ved at ændre praksis og se bort fra optjeningsprincippet, eftersom EU-lovgivning går forud for national lovgivning. Og i denne uge har regeringen så fremsat lovforslaget om helt at fjerne princippet og bringe de danske regler i overensstemmelse med EU-retten.

Juridiske eksperter vurderer, at kommissionen har retten på sin side, men alligevel har både Enhedslisten og den borgerlige blok erklæret deres modstand mod lovforslaget. For selv om de øgede udgifter ved at fjerne optjeningsprincippet ikke forventes at beløbe sig til mere end 15 mio. kr. årligt, finder partierne det angiveligt problematisk på et principielt plan, at EU-borgere med børn kan få udbetalt børnechecken, så snart de begynder at arbejde i landet. Og partierne er særlig bekymrede over, at børnechecken kan udbetales, selv om EU-borgernes børn ikke er kommet med til Danmark – om end det er markant billigere for staten ikke at skulle betale for dagtilbud, folkeskole osv., hvis børnene bliver i hjemlandet.

Enhedslisten var ellers tilbage i 2010 stærkt kritisk over for indførslen af optjeningsprincippet. Frank Aaen advarede om, at der er »et meget farligt princip på spil«, hvis »retten til en social ydelse gøres afhængig af, at man har boet her i en vis tid«. Men nu har partiet ændret holdning, angiveligt af frygt for, at der opstår løndumping, hvis børnechecken lokker østarbejdere til Danmark for at arbejde på ringe lønvilkår. Og pludselig vil Enhedslisten ikke stemme for at fjerne optjeningsprincippet, medmindre regeringen kan sikre, at børnechecken kun udbetales til børn bosat i Danmark med forældre ansat på samme vilkår som danskere.

Mest af alt ligner det uansvarlig populisme, når oppositionen truer med at forhindre regeringen i at korrigere VKO’s eget lovsjusk og rette ind efter EU-retten. Sad partierne selv i regering, ville de utvivlsomt se anderledes på sagen. Lige så uansvarligt er Enhedslistens forsøg på at få politiske krav igennem ved at true med at bringe Danmark på kollisionskurs med EU-Kommissionen.

Princippet om fri bevægelighed har bragt velstand til EU-medlemsstaterne, og det er åbenlyst urimeligt at tage imod skattekroner fra EU-borgere med arbejde i Danmark og så ikke lade dem få del i børnechecken på lige fod med danskere. Alligevel kan der være gode grunde til at tage en diskussion om, hvorvidt EU-lovgivningen om fri bevægelighed skal justeres for at mindske risikoen for løndumping. Det er en diskussion, der skal tages både nationalt og på EU-plan, men at bruge en trussel om at dansk lov skal stride mod EU-retten som løftestang nærmere sig det barnlige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristoffer Larsen
  • Ingrid Uma
  • Viggo Okholm
  • Toke Andersen
Kristoffer Larsen, Ingrid Uma, Viggo Okholm og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Det sidste jeg har hørt om Angela Merkel (som vist ikke er så hverken så barnlig eller så venstreorienteret, at det gør noget) er, at hun også er betænkelig ved de konsekvenser for sammenhængskraften og velfærdsordningerne i nord og vest Europa, som arbejdskraftens fri bevægelighed giver anledning til efter udvidelsen af EU's medlemskreds med staterne øst for det tidligere Sovjetimperium og syd for den tidligere demokratigrænse.

Men Frau Merkel er vel også helt godt tilfreds med at være kansler i det genforenede Tyskland, og aspirerer næppe til et otium som ikke folkevalgt melem af den EU-Komission, der laver de love, hvorefter medlemsstaternes regeringer har at rette ind, hvis de ikke vil slæbes for retten og straffes for traktatbrud.

Sidst jeg så efter gik EL overhovedet ikke ind for EU eller 'arbejdskræftens frie bevægelighed' .
Så hvorfor den EU-jublende lederskribent tror at EL overhovedet bekymrer sig om hvorvidt han synes de er 'ansvarlige' er mig en gåde -
Det er li'ssom ikk' EL's problem, vel ?

Kristoffer Larsen

Men den slags detaljer beskæftiger medierne sig ikke med. Tilsvarende med dagpengene. De beregnes som 90 % af tidligere indkomst, så hvordan kan det være et problem i.f.t. østarbejdere der kommer til Danmark.

Steffen Gliese

Kristoffer Larsen, maksimum for dagpengen er så lavt, at de i realiteten kun udgør halvdelen af folks løn.
Hvis man vil have arbejdskraftens fri bevægelighed, må man omvendt sørge for, at folk ikke trækker deres sociale krav med sig. EU er ikke et land, man hører til et andet sted, og de regler, man har som borger, kan og skal ikke være afhængigt af, hvor man lægger sin frit bevægelige arbejdskraft. Ligesom man selvfølgelig skal betale skat der, hvor man egentlig bor, som man altid har skullet tidligere.

Kristoffer Larsen

Peter Hansen

Emnet er den såkaldte trussel mod dagpengesystemet, men dagpengene beregnes som 90 % af den tidligere indkomst (husker ikke beregningsperioden), og hvis en polsk statsborger der er ledig tager til Danmark og er berettiget til dagpenge, må disse blive beregnet med udgangspunkt i den tidligere løn. Er det polske løn i Polen er det formodentligt en forholdsvis lav indkomst der så skal beregnes 90 % af hvilket pågældende næppe vil kunne leve af i Danmark.

Kristoffer Larsen :
'De beregnes som 90 % af tidligere indkomst'
HAHAHAHA ..
Du har vist ikke været på dagpenge siden engang i slut-halvfjerdserne ..
Eller fulgt med i de konstante forringelser af den forsikrings-ordning diverse regeringer har foretaget siden .

Og til Peter HAnsen :
Skat skal da betales der hvor man tjener sin løn, alt andet er det rene vanvid -
Eller polakerne skal måske have lov at tjene en fed Dansk løn, men kun betale den latterlige polske indkomst-skat ?

Kristoffer Larsen

Geert Larsen

Beklager der skulle stå maks. 90 % af tidligere indkomst, men det gik jeg ud fra kunne forstås i præmissen. Har en østarbejder en lav indtægt, kan denne ikke få en høj understøttelse ved at flytte til Danmark.

Der vil formodentligt ikke fra EU kunne kræves en beregning ud fra danske satser når familieydelsen heller ikke skal omregnes til omkostningsniveauet i de lande den udbetales til.

'Kompensationen for indtægtstab ved overgang til dagpenge og efterløn faldt fra 77% af en LO-arbejders gennemsnitsløn i 1982 til 52% i 2007.[6] En mere differentieret analyse fra 2011 viste, at en murers kompensation var faldet fra 70 til 40 procent, mens en lavtlønnet rengøringsmedarbejder, der i 1982 fik en kompensation på 90%, fik denne reduceret til 65 % i 2011. [9]'
http://da.wikipedia.org/wiki/Dagpenge

og her har du max-satserne pr. dag,uge,14-dage og måned :
Fuldtid 815,00 4.075,00 8.150,00 17.658,00
http://www.hk.dk/RaadOgStoette/Emner/Ledig/Dagpengesatser-2014

Så spar mig venligst for det der 'max 90%' propaganda ..

Steffen Gliese

Ja, selvfølgelig, Geert Larsen. Man skal betale skat dér, hvor man bor. Det har man altid skullet.

Kristoffer Larsen

Peter Hansen

Man kan arbejde i op til 183 dage i Danmark, eller andre OECD lande uden at svare skat til kildelandet. For Danmark betyder det skattefrihed. Dog skal der svares arbejdsmarkedsbidrag.

Grethe Preisler

@Kurt Lindy Hansen,

Den skattefri børnecheck hører ikke hjemme under arbejdsmarkedslovgivningen, men under sociallovgivningen, da den er indført som en socialpolitisk foranstaltning til hjælp med opfyldelse af her i landet fastboende forældres forsørgerpligt over for hjemmeboende mindreårige børn. Børnechecken anvises til den af forældrene, som har forældremyndigheden og har barnet boende hos sig (hvis forældrene er samlevende dog altid til moderen), og retten til at modtage den har indtil for nylig været uafhængig af forældremyndighedsindehaverens formue- og indkomstforhold.

Før børnechecken blev indført, fik den af forældrene, som havde forældremyndigheden og havde barnet boende hos sig, et skattemæssigt fradrag - det såkaldte børnefradrag. Og grunden til at det blev afskaffet og erstattet af børnechecken var, at et skattemæssigt fradrag var mere fordelagtigt for højtlønnede end lavtlønnede forældre, mens børnechecken var indkomstneutral.

At VK-regeringen (i sin iver efter at imødekomme DF's krav om at genere her i landet boende indvandrerfamilier med børn som modydelse for at stemme for finanslov 2010) jokkede i spinaten og fik rodet retten til at modtage børnechecken sammen med arbejdsmarkedslovgivningen og reglerne for arbejdskraftens fri bevægelighed i EU. kan man efter min bedste overbevisning ikke bebrejde Enhedslisten (som stemte imod).

Men man kan måske nok bebrejde Socialdemokraterne og SF, at de ikke var lidte mere vakse ved havelågen og fik fjernet den knast, før de skrev under på aftalen om at videreføre de 'økonomiske reformer' og' genopretningsplaner' som De Radikale havde konfirmeret sammen med DF før regeringsskiftet i 2011.

Kurt Lindy Hansen

@Grethe Preisler: Tak for din uddybning. Efter den ser det ikke ud til, at udenlandske arbejdere, der har børn boende i den pågældende arbejders hjemland, har ret til børnecheck.

Grethe Preisler

@Kurt Lindy Hansen,

Det tør jeg ikke love dig med nogen sikkerhed - det kan være EU-Domstolen fortolker det som en form for konkurrence-forvridning, at børn af danske fædre, der arbejder i Polen, kan få børnecheck, når børn af Polske fædre, der arbejder i Danmark, ikke kan.

Som min tidligere kontorchef i EU-direktoratet sagde til en forbløffet græsk kollega: "Well Sir, you can't expect any common sense in the Common Market.

Kurt Lindy Hansen

@Grethe Preisler, Men du mener tilsyneladende, at statsministerens holdning til spørgsmålet beror på et ønske om et job i EU, ligesom Anders Fogh Rasmussens satsning på et internationalt styrede hans virke.

Grethe Preisler

Aner det ikke, Kurt Lindy Hansen-
- jeg er ikke clairvoyant. Men noget skal Helle Thorning-Schmidt jo lave, når hun bliver fyret som partiformand efter næste folketingsvalg om senest 1 ½ år.

Hun slog ganske vist Anders Fogh, da han blev afløst af Lars Løkke, men vandt vist ikke ret mange danske vælgeres tillid til sin egnethed som statsminister. Og det siges, at hun er ret populær hos kollegerne i Bruxelles.

georg christensen

Det er overhovedet ikke længere "børnechecken" det handler om, men "privatismens" ugennemskuelige ansvarsforflygtigelse vi bør diskutere.

Konkusmodellen er forlængst beskrevet, og accepteret. Vi mangler bare modellen til beskrivelsen af "enkelt individet`s" konkursmodel.

De som virkelig vil og mener noget, med "samfundene" arbejder og med "ret og pligt", forsøger, får efterhånden bare stukket (en "sur" leverporstej eller fedtemad ) i snuden,.om de er gadefejere eller kloarkarbejdere overses, medens såkaldte "akademikere", bare soler sig i deres "sigøjnerlignende" tilværelse, (undskyld) til sigøjnerne ), men jeg kan desværre for øjeblikket ikke finde et bedre "ord", hvis jeg ønsker at beskrive "overklassens aber og gurillaer" i sammenligningen med "jer".

Grethe Preisler

Nej, Georg Christensen,
Det handler ikke kun, om børnechecken, men også om børnechecken.

I et lidt større perspektiv handler det mest om, i hvilket omfang "den danske model " (alias Velfærdsstaten), er eller ikke er mulig at opretholde, hvis vi i Danmark skal overholde EU-traktatens bestemmelser om "arbejdskraftens fri bevægelighed" og forbud mod "konkurrenceforvridning" medlemsstaterne imellem.

Hvilket også fremgår af lederskribentens betragtninger, som er udgangspunktet for den debat, der pågår i nærværende debatforum.

Steffen Gliese

Fint, Grethe Preisler, men det er jo netop sådan, at hvis der skal være parallelitet, så skal danske udearbejdende selvfølgelig bevare deres børnecheck, medmindre de decideret udvandrer og dermed overskrider fristerne for, hvornår man bevarer skattepligt i hjemlandet - regler, der i øvrigt bør ændres indenfor unionen, så folk kan blive længere uden at skulle foretage et større nationsskifte, når vi nu er så tæt sammenknyttede - mens en lignende ordning på samme vilkår er den polske regerings sag i forhold til deres udearbejdende.
Hvis man vil have en ordentlig fri bevægelighed, må man holde skat og sociale udgifter ude fra lønnen - det har vi jo også altid gjort i Danmark, bortset fra de forhandlede afvigelser om dem, der bor i Malmö, som bliver snydt for den marginale skattefordel ved at være deporteret til Sverige med udenlandsk ægtefælle. Ret og pligt må også gælde for staterne - faktisk gælde MEST for staterne.

Grethe Preisler

@Peter Hansen,

arbejdskraftens fri bevægelighed er en af grundpillerne i EU-traktaten. Vil vi beholde de fordele, der følger af EU-medlemskabet, må vi tage ulemperne med.

EU-lovgivningen har forrang for den nationale lovgivning på flere punkter end dette. Om de danske regler for udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp og børnecheck etc. strider mod unionsbestemmelserne om arbejdskraftens fri bevægelighed, er ikke et spørgsmål, Damark alene kan afgøre hen over hovedet på de øvrige medlemsstater.

Det ville derfor klæde regeringen (og de partier uden for regeringen, som ønsker at DK skal forblive medlem af Unionen), enten at rette ind efter EU-Kommissionens anvisninger og ændre den danske praksis på området derefter eller - i tvivlstilfælde - lade EU-Domstolen afgøre, om de danske regler for udbetaling af børnetilskud m.v. er eller ikke er i modstrid med unionstraktatens bestemmelser om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Når domstolen har talt, kan de altid bagefter diskutere, om vi skal melde os ud af Unionen eller arbejde for en ændring af de love og regler på social- og arbejdsmarkedsområdet, der gælder for alle medlemstaterne in solidum.

Flemming Scheel Andersen

Konsekvenserne af arbejdskraftens fri bevægelighed er nu så småt ved at gå op for folk.

Derimod er konsekvenserne af kapitalens fri bevægelighed slet ikke gået op for de samme endnu, men er nok endnu mere alvorlig, og sammen med varernes fri bevægelighed, gør disse tåbeligeheder de umuligt for medlemslandene at udøve nogen form for selvbestemmelse overhovedet.

Der kan på sigt ikke nævnes et eneste samfundsanliggende der ikke vil blive berørt, og dermed glide vor demokratiske kontrol af hænde.
Til gengæld vil kontrollen overføres til et EU med demokratisk underskud og hvor man til eks. ikke har kunnet hindre ødelæggelsen af antibiotikas effektivitet i løbet af de sidste 40-50 år, på grund af de stærke lobbyer der beskytter medicinindustrien.

Denne historik beskriver med al tydelighed konstruktionens mangler.
Mangler der ikke lader noget område uberørt og er grunden til vort samfunds forfald, på trods af den påståede velstandsstigning.

Steffen Gliese

Der er næppe mange i EU, der går ind for den gældende fortolkning. Alle synes formodentlig, at det er fint, at man let kan rejse ud at arbejde; men at skulle tage bøvlet med at sætte sig ind i et andet socialt system i samme moment, er ikke særlig fedt.
Man er derfor nødt til at adskille de to ting, så man har adgang til sit hjemlands mulige sociale støtte, uanset hvor man befinder sig i EU (eller verden, for den sags skyld).

Grethe Preisler

Peter Hansen og Henning Scheel Andersen,

Man kan være for eller imod Danmarks medlemskab af EU alt efter, hvad man mener om dets konsekvenser for den danske befolkning. Men uanset, hvad man mener om det nu, er det svært at komme uden om, at medlemskabet blev vedtaget på demokratisk vis af et betragteligt flertal af landets stemmeberettigede borgere for mere end 40 år siden.

De fleste af de politikere, vi kan vælge til at udforme vores nationale lovgivning og regere efter den nu i 2014 var enten ikke født eller ikke gamle nok til at have stemmeret i 1972 ligesom de fleste af de nulevende menige dansker vælgere. Og de to partier i folketinget, som er unionsmodstandere (DF og EL) eksisterede ikke i 1972. EU-parlamentets beføjelser var også betydeligt mindre end nu, da de første danske politikere stillede op til at repræsentere deres landsmænd i EU-parlamentet i 1979.

At den menige danske vælger har sovet tornerosesøvn og været ret uinteresseret i unionsanliggender i den mellemliggende tid (så længe det gik godt for ham selv, og de gode tider i det udvidede Europæiske Fællesskab blev bedre og bedre) er hverken de nuværende eller de tidligere danske ministre og folketingsmedlemmers eneansvar. Det ansvar falder tilbage på de vælgere, som ikke har gidet at sætte sig ordentligt ind i tingene selv, før de gik hen og satte deres kryds på stemmesedlen eller besluttede sig for at blive hjemme på sofaen af ren og skær dovenskab og "politikerlede".

Som prinsen sagde til prinsessen, da hun stod udenfor i regnvejret og græd og vred sine hænder: "Jeg er kommet til at foragte dig du. Du ville ikke have en ærlig prins, rosen og nattergalen forstod du dig ikke på - men Svinedrengen kunne du kysse for et spilleværk. Nu kan du have det så godt!"

Steffen Gliese

Grethe Preisler, ting forandrer sig, og de forandrer sig som følge af konkrete beslutninger over tid. Derfor er der en holdningskamp. der skal føres, ikke en fastlagt vej. Et stort problem er det, at socialdemokraterne og de socialliberale radikalt har lagt deres idegrundlag om til ugunst for den brede befolkning i hele EU.
EU er ikke en flugtvej for folk i desperate sociale omstændigheder, den er et forum, der giver muligheden for at se, hvordan man mere retfærdigt har indrettet samfundet andre steder og tage bestik af det. Ellers bliver det laveste fællesnævner, der bliver tilgodeset, og så var vi bedre tjent med at nedlægge foretagendet.

Jeg er fuldstændig enig med Anton Geist. Til Enhedslistens ros skal dog siges, at partiet dog har erklæret sig villig til at hjælpe regeringen med igen at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten og dermed bringe en afslutning på det rod, VKO fik lavet i 2010.

Og jeg har ikke det helt store problem med, at EL kæder det sammen med en indsats mod social dumping, da det for mig at se er og bliver EU´s østudvidelse og det relativt store antal østeuropæere, der har benyttet sig af retten til fri bevægelighed, som er årsagen til, at debatten om børnechecken overhovedet opstod i 2008-2010.

V og K´s optræden i sagen er derimod dybt besynderlig og kritisabel. De har hamret løs med fuldstændig grundløse beskyldninger mod regeringen for alt mellem himmel og jord. Herunder ”grundlovsbrud”, at ”lægge sig fladt ned for EU” og ”ikke kæmpe nok for danske interesser”. Alt sammen totalt ude i hampen, da V og K ville have været tvunget til at gøre præcis det samme, som SR-regeringen nu har gjort, hvis de stadig havde regeringsmagten.

Og var V og K virkelig i ”god tro” mht. EU-retten, da de indførte optjeningsprincippet i 2010? Jeg finder det svært at tro på. Da V og K indførte starthjælpen i 2002, som var et fuldstændig tilsvarende optjeningsprincip baseret på bopælskrav i Danmark, vidste de nemlig udmærket godt, at en del EU-borgere havde rettigheder, der gjorde, at det ikke ville gælde for dem. I lovforslaget (lov nr. 361 af 06.06.2002) stod der dengang følgende om forholdet til EU-retten:

http://www.b.dk/politiko/venstre-afviste-test-af-boernecheck-i-eu

”I det omfang, der stilles bopælskrav, kan EU-retten for visse persongrupper føre til det resultat, at bopælskravet anses for opfyldt, hvis pågældende har EU/EØS statsborgerskab og har haft bopæl i et EU/EØS land.

Således gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Der henvises således til Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet og den tilhørende EØS-aftale.

Efter EF-domstolens praksis har selvstændigt erhvervsdrivende tilsvarende rettigheder som arbejdstagere efter forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968, således at 7 års kravet ikke alene omfatter arbejdstagere, men også selvstændigt erhvervsdrivende. Der henvises til bemærkningerne til § 1.”

Disse bemærkninger kunne og burde lige så vel have stået i lovforslaget om et optjeningsprincip for børnecheck, bortset fra at forordning nr. 1612 fra 1968 på det tidspunkt var erstattet af en ny forordning nr. 883 fra 2004, som gav de vandrende unionsborgere yderligere rettigheder.

Men i det nye lovforslag om optjening af ret til børnecheck (lov nr. 1609 af 22.12.2010) stod der i stedet følgende om forholdet til EU-retten:

”Børnefamilieydelse og børnetilskud er ydelser, der er omfattet af koordineringsreglerne i EF-forordning 883/2004 om social sikring, jf. art. 3

Forordningen indeholder regler om koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Det er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastlægge indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder også betingelserne for at opnå ret til ydelser og afgrænsningen af den personkreds, der kan være berettiget til ydelser.

Ved udformningen af de nationale sociale sikringsordninger skal medlemsstaterne opfylde EUF-Traktatens regler om fri bevægelighed for arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende m.v.

Med lovforslaget indføres der et optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud.

Optjeningsprincippet indebærer, at man skal have haft bopæl i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år for at modtage fuld ydelse. Det foreslås, at der vil være optjent ret til 25 pct. af den fulde ydelse efter et halvt års bopæl i Danmark og 50 pct. efter et år osv. Efter 2 års bopæl i Danmark vil der være optjent ret til fuld ydelse.

Som følge af forordningen ligestilles lønnet beskæftigelse og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed med bopæl i Danmark. Personer med hjemsted i et hvilket som helst EU/EØS-land optjener derfor ret til dansk børnefamilieydelse og børnetilskud, når de tager arbejde her i landet.

Ved opstilling af et bopælskrav er der tale om indirekte forskelsbehandling, idet kravet oftest vil ramme ikke-danske EU-statsborgere. Kravet er derfor uforeneligt med bl.a. EUF- Traktatens artikel 45 om arbejdskraftens fri bevægelighed, medmindre det kan begrundes i såkaldt tvingende almene hensyn og opfylder proportionalitetskravet.

Det hensyn, der ligger bag det foreslåede bopælskrav, er at sikre, at de pågældende modtagere har fået en faktisk tilknytning til det danske samfund, før fuld børnefamilieydelse og børnetilskud kan opnås. EU-Domstolen har i en række sager om unionsborgeres adgang til sociale ydelser anerkendt, at en medlemsstat kan stille krav om, at den pågældende har en vis tilknytning til staten som betingelse for at kunne opnå den pågældende sociale ydelse.

Derudover skal bopælskravet opfylde proportionalitetsprincippet. Heri ligger, at kravet skal være egnet og nødvendigt for at tilgodese hensynet til at sikre den pågældendes faktiske tilknytning til det danske samfund. Et bopælskrav på 2 år som dokumentation for den faktiske tilknytning til det danske samfund, og hvorefter ydelsen optjenes halvårligt, må anses for at opfylde dette hensyn.”

I betragtning af, at optjeningsprincippet kun forventedes at spare den danske stat for cirka 25 millioner kroner om året ud af en samlet udgift på 16 milliarder til børnecheck, forekommer det noget opskruet at tale om ”tvingende almene hensyn”.

Endnu værre er dog, at man i bemærkningerne til lovforslaget går tilbage til selve traktaten artikel 45. Men man ignorerer fuldstændig, hvad der direkte står i forordningen om sammenlægning af bopælsperioder, og som jo netop er en udmøntning af traktaten.

I forordningens kapitel 6 står der nemlig følgende om sammenlægning af perioder:

”Medmindre andet er fastsat i denne forordning, medregner den kompetente institution i en
medlemsstat, hvis lovgivning gør:

– erhvervelse, bevarelse, varighed eller generhvervelse af retten til ydelser
– dækning i henhold til lovgivningen eller
– adgang til eller fritagelse for tvungen forsikring, frivillig forsikring og frivillig fortsat forsikring betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, i nødvendigt omfang forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, der er tilbagelagt EFTER EN ANDEN MEDLEMSSTATS LOVGIVNING, som om der er tale om perioder, der er tilbagelagt efter den for pågældende institution gældende lovgiv-ning.”

Helt ærligt hvor svært kan dette være at forstå? Det burde det i hvert fald ikke være for en jurist i ministeriet. I den efterfølgende behandling af lovforslaget stillede Nick Hækkerup, som Anton Geist skriver, flere uddybende spørgsmål til Troels Lund Poulsen.

Og af svaret på dem fremgår, at man har lagt vægt på, at EU-domstolen i konkrete sager har udtalt, at man gerne må kræve en vis tilknytning til opholdslandet, før man tildeler ret til ydelser. Begge de domme, man henviser til, handler imidlertid om uddannelsesstøtte, og uddannelsesstøtte er slet ikke omfattet af forordning 883/2004. Men det er derimod ydelser ”relateret til moderskab/faderskab”.

Så var VK-regeringen virkelig overbevist om, at optjeningsprincippet for børnecheck var i fuld overens-stemmelse med EU-retten, da de fik det hastevedtaget i 2010? Eller bad de embedsmændene om at finde på et juridisk figenblad, de kunne dække sig bag, indtil EU-kommissionen fik tid til at kigge nærmere på sagen?

Døm selv. Men jeg ved godt, hvad jeg tror.

Grethe Preisler

@Lars Hansen: "Døm selv. Men jeg ved godt, hvad jeg tror."

Tak for din grundige gennemgang af forløbet af VK(O)-regeringens håndtering af "børnechecken"
Jeg ved også godt, hvad jeg tror. Men det var rart at få bekræftet, at det ikke kun skyldes min degout for V&K's håndtering af regeringsmagten i de 10 år, de sad i sadelen på den tohjulede Christiansborgske lov-vehikel med DF som aldrig svigtende parlamentarisk støttehjul og sikkerhedsnet, når vehiklen gik i slinger for dem.

Nu er spørgsmålet så bare, om S & R kan leve med at lade Enhedslisten hjælpe sig med at rage kastanjerne ud af ilden igen. Eller om de foretrækker at lade afklaringen af "børnepenge-lovens" legalitet i forhold EU-traktatens bestemmelser om arbejdskraftens fri bevægelighed afgøre af Kommissionen og/eller EU-domstolen.

Regeringen Helle Thorning-Schmidt har stadig godt et år tilbage, før det er vælgernes dom der afgør, om den kan blive siddende eller må aflevere nøglerne til "maskinrummet" til V&K igen.

Afsløring: Løkke taler usandt om jordbærplukkere
Venstres formand Lars Løkke Rasmussen taler usandt, når han påstår,
at jordbærplukkere bare kan komme til Danmark og modtage en børnecheck fra dag ét.

Man skal have arbejdet i mindst en måned for at få børnecheck.

Udbetaling Danmark,
som administrerer udbetalingen af børnechecken
har ikke kunne finde en eneste person, der passer på Løkkes beskrivelse.
http://www.bt.dk/politik/afsloering-loekke-taler-usandt-om-jordbaerplukkere

Løkkes børnecheck-forklaring skudt ned
Venstreformandens påstande er helt ude i jordbærmarken,
viser svar fra Skatteministeriet og Udbetaling Danmark

’Når vi taler om, at man fra første time kan få en børnecheck udbetalt,
så er det for at gøre problemstilling helt klar. Det illustrerer helt klart,
at vi er imod, at man fra første time kan få en børnecheck i Danmark,
sagde Claus Hjort Frederiksen til Berlingske Nyhedsbureau.

Men ifølge Skatteministeriet findes der ikke et eneste eksempel på,
at Udbetaling Danmark i praksis har udbetalt børne-check til EU-borgere,
som kun har arbejdet i landet én time, én dag, en uge eller en måned.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article2231703.ece

Ja som sædvanlig prøver Venstre at piske en hysterisk stemning op ved at male nogle hele urealistiske skræmmebilleder. Man ser for sig en hær af polske jordbærplukkere, som står klar til at tage en time hver i en dansk jordbærmark, så de derefter kan hæve dansk børnecheck resten af livet.

Der spilles groft på følelserne og på folks manglende kendskab til "de faktiske forhold i jernindustrien". Intet nyt under solen her, sådan har hele "udlændinge"debatten været siden nullerne.

PS. Og overrasker det specielt, at Troels Lund Poulsen, manden bag Helle Thornings "skattesag", også er involveret i det her?