Leder

Et billede på Rusland

Debat
7. februar 2014

Der er kun ét land i verden, der kan beslutte at afholde vinter-OL i en badeby – og faktisk få det til at lykkes. Forberedelserne til de olympiske vinterlege i Sotji har været i gang i 10 år, og projektet er for længst blevet kategoriseret som præsident Putins personlige prestigeprojekt, der har til formål at fremvise Rusland for verden som en genrejst stormagt. Af samme årsag har projektet fra begyndelsen haft ubegrænsede midler. I planlægningen har man ikke bekymret sig om, hvad der var muligt, men om at tilfredsstille den stærke mand i Kreml. Og han havde nu engang peget på Sotji, sit favoritferiested, og Sotji blev det. Men spørgsmålet er, om Putin fik, hvad han ville have.

Rusland har en lang, stolt tradition for at blæse på omkostningerne til prestigeprojekter, der ikke burde kunne lade sig gøre. Tag bare Putins hjemby, Sankt Petersborg. Byen blev grundlagt i 1703 af zar Peter den Store i et sumpet floddelta, hvor der i forvejen kun lå en fæstning. Men Peter den Store ville have et vindue mod vest og en isfri havn til Østersøen, så han kunne realisere sine planer om at gøre Rusland til en søfartsnation. Zaren hyrede de bedste konstruktører fra Italien og Frankrig og insisterede på, at byen skulle bygges i sten. Titusinder af værnepligtige bønder og svenske krigsfanger døde under opførslen af byen. Men et årti senere blev den kronet til hovedstad i det kommende russiske kejserrige, og i dag er den landets næststørste by og regnes blandt Europas kulturelle skatte.

Godt 200 år senere indledte Stalin få kilometer derfra et af Sovjetunionens første prestigeprojekter. En 227 kilometer lang kanal skulle sikre sejlforbindelse fra Hvidehavet til Østersøen og ikke mindst bevise effektiviteten af de nye femårsplaner i det kommunistiske regime. Flere end hundredetusinde straffefanger fik to år til at grave kanalen ud, primært med håndkraft. De blev færdige fire måneder før tid, og 25.000 arbejdere menes at være omkommet undervejs. Hvidehavskanalen blev opkaldt efter Stalin og udråbt som en succes. Nogle historikere har senere påpeget, at det formentlig var det politiske pres for
at få projektet færdig til tiden og inden for budgettet, der betød, at kanalen aldrig blev dyb nok til selv datidens store fragtskibe og derfor aldrig spillede den afgørende rolle for sovjetisk økonomi, som den var tiltænkt.

I Putins egen regeringstid kan man af prestigeprojekter nævne det russiske satellitbaserede navigationssystem, GLONASS, der skulle fungere som alternativ til det amerikanske GPS-system. Udviklingen af systemet begyndte allerede i Sovjet-tiden, men faldt fra hinanden i 1990’erne på grund af pengemangel. Det var først i 2001 under den nyvalgte unge præsident Putin, at GLONASS igen fik topprioritet som et af de projekter, der skulle genrejse Rusland som stormagt. Den sidste satellit skulle efter planen været på plads i 2009. Så nemt gik det ikke, og så sent som i 2010 led GLONASS stadig under, at de opsendte satellitter styrtede i havet i stedet for at gå i kredsløb. I udlandet satte man spørgsmålstegn ved hele systemets fremtid. Men Putin blev ved med at pumpe milliarder af rubler i udviklingen og opsendelsen af nye satellitter, og i dag skulle GLONASS være fuldt funktionsdygtigt over hele kloden. På nordlige breddegrader skulle det endda fungere bedre end det amerikanske GPS-system. Den samlede pris endte på 26 milliarder kroner, 10 gange mere end budgetteret.

Set i lyset af OL i Sotji ligner det russiske satellitsystem imidlertid et greb i lommen. Selv når man tager i betragtning, at russerne har måttet bygge stadions, skianlæg og infrastruktur op fra bunden, er det ubegribeligt, hvordan man hidtil har formøblet 280 milliarder kroner på vinterlegene. En sådan præstation har kun kunnet lade sig gøre med nye verdensrekorder i korruption, magt­arrogance, byggesjusk og dårlig planlægning. Det lykkedes. I eftermiddag åbner Putins prestigefyldte lege i den nu kombinerede skisports/badeby Sotji, lige som han ville have det. Men mere end at vise verden hans nations evne til at bygge det umulige, har det olympiske projekt tegnet et billede af Rusland, som landet ser ud i dag. Det er ikke altid lige kønt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En af de helt store politiske journalister den tysk/franske Peter Scholl-Tour gav for 10-15 år siden udtryk for, at en 175-200 familier stort set styrede de vestlige medier. I søndags undrede hetzen mod Putin ham. Er det Vestens bekymring for menneskerettigheder og demokrati? Næppe, da både EU og USA godkendte det skandaløse valg i Honduras (deres kandidat vandt). I dag kunne man så læse i en tysk avis: ”Ohrfeige für Merkel: USA lehnen Klitschko für die Ukraine ab”. I en lækket telefonsamtale mellem den amerikanske ambassadør i Ukraine Geoffrey Pyatt og Assistant Secretary of State for Europe Victoria Nuland afviser de Klitschko som stedfortrædende ministerpræsident. Hele spillet om Ukraine er altså en styrkeprøve mellem Putin og Vesten (uden de store hensyn til demokrati og menneskerettigheder). Hele hetzen omkring Putin og Sotji skal ses i det perspektiv.
Hvad har Putin så gjort? 2013 var et super år for Rusland, man kom tilbage som stormagt (f.eks. Syrien og modstod presset vdr. Snowden). Et vellykket Sotji vil kun løft Rusland endnu mere. Desuden kigger han mod Kina. Der er planlagt 5 møder mellem Xi og Putin, som også indeholder planer om fælles aktiviteter for mindet om 70 årsdagen for sejren i den antifascistiske krig også mod Japan. Grunde nok til, at Vesten hader ham.
Hvad har Putin gjort for Rusland? Da han overtog magten, var det russiske BNP faldet med næsten 50 % godt hjulpet af amerikanske økonomer( fint beskrevet af Bill Atkins). BNP per person var 3-4000$, nu er det 17000$. Valutareserverne var 8,5$ milliarder, nu er de over 500$ milliarder. Ruslands grænser var ikke sikre end ikke staten. Sotji skal vise, at selv Kaukasus er der styr på. Grunde nok til at vil give ham en lærestreg? For Emil Rottbøll helt sikkert, men i Deadline kunne man høre ruslandseksperten Mette Bærbach Bas sige: Jeg synes sgu` de klarer det godt. Hun er naturligvis en, der taler sproget og holder af landet. Hvad mon Rottbølls tilgang er?

Nic Pedersen, Holger Madsen, Per Torbensen, Niels Engelsted, Eva eldrup, Niels Erik Philipsen, Curt Sørensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvordan adskiller det forløb sig, fra alle de forgående lege?

Det har klang af mere længsel efter den kolde krig, så Vesten har noget at varme sig på. Men Rusland er i bedste fald, bare endnu et økonomisk regime, som Danmark. Så projektet vil aldrig få fodfæste. Det vil være som at pege i spejlet.

Curt Sørensen

Ja den hykleriske dobbeltmoral er sgu næsten efterhånden ikke til at holde ud. Hvordan tror Rottbøll at de olympiske lege forberedes og udspiller sig i alle øvrige lande? Hel sportens verden er dybt infiltreret af penge, magt, politik, intriger og korruption.

Eva eldrup, Holger Madsen, Stig Bøg, Niels Erik Philipsen, Per Dørup og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Ja, alle medier, inklusiv de seriøse og public service finansierede, pumper løs med ensidig anti-Putin propaganda. Selv Vestens ledere er for små til at dukke op til åbningsceremonien, og bruger Putin´s "forfølgelse af homoseksuelle" og "menneskerettighedskrænkelser" som deres sølle skalkeskjul.
-Selvom alle med udenrigspolitisk indsigt og integritet godt ved, at Obama, Cameron, Hollande og Merkel ikke kommer, fordi Putin har budt dem trods. - Ved hidtil at have afskrækket dem fra at overfalde Syrien og købe/true Ukraine. Hans forgænger, Medvedev- og alle andre havde sikkert, bøjet sig i støvet for dem, som de er vant til - som i Libyen.
Putin forsøger endvidere at stabilisere Rusland økonomisk, socialt, politisk og militært - og holde Vestens potentielle allierede, de russiske oligarker, som er et følge-fænomen til Sovjet-socialismens opløsning, under kontrol. Det kan USA, UK, Frankrig og Tyskland heller ikke lide.

Holger Madsen, Per Torbensen, Eva eldrup, Stig Bøg og Niels Erik Philipsen anbefalede denne kommentar
Niels Erik Philipsen

Her kommer så en lang tekst: Et afvist forslag til kronik - Nu får vi se, om den også bliver afvist her:
Jeg bad om et glas vand
og
Jeg fik en flaske champagne.

Vi var ved slutningen af 10 dages helt fantastiske oplevelser i Rusland, og sad i den internationale ”Journalists’ Club” i Moskva sammen med vore værter. Det var dengang i 1991 antageligt det bedste madsted i byen. På bordet var drikkevarerne nu alligevel et problem for mig som diabetiker: Sød, rød tranebærsaft. Så jeg bad om at få et glas vand. Lidt efter kom tjeneren med en flaske champagne.
Men det her handler om SOTJI: OG DE OLYMPISKE VINTERLEGE. Hvad forbindelsen er, vil fremgå.
Og det handler om den trommeild af dårlig og negativ omtale USA's store medier som Washington Post forurener størstedelen af resten af den vestlige verdens nyhedsstrøm med. De danske medier er helt med på den totale nedgøring, ikke alene af selve den store olympiske begivenhed, men også, og især prygelknabe og præsident Vladimir Putin.
Der er lagt op til en mega version af, hvorledes forventningens skepsis måske kan forvandles til opfyldelsens begejstring.
Forventningerne: skrækken og afskyen, forargelsen, vreden, hadet er så voldsomme, at det næsten kun kan ende med en positiv overraskelse.
Her er nogle eksempler på skrækpropaganda, først fra USA:
The Washington Post d. 17. januar 2013
”Hvem ville henlægge de olympiske vinterlege til et badested? Vladimir Putin”
”Sotji legene vil blive de første, der foregår i subtropisk område, hvorved afstanden til det som allerede var til rådighed aldrig har været så dyb og så bred. Det har også været plaget af protester. Det er de første OL som afholdes i et område, hvor man har massefordrevet etniske grupper, hvis efterkommere i dag anklager Rusland for folkemord(red. kursiv)”
Et amerikansk promotion-selskab, Aperture Foundation står for udgivelsen af et 400 sider kæmpeværk forsynet med et hav af ubehagelige billeder af grimme mennesker, udbrændte bygninger, apokalyptiske billeder som fra krigszoner. Forsiden viser en stripper som kæler med en bjørn.( Indsæt evt. billeder herfra)
Ugeskriftet Bloomberg Business Week’s forside er en grov karikatur af en ulægger fed bjørn, klædt ud i battledress og politi-skjold. ”Er Rusland Rede” lyder teksten.

Dette blot et udpluk.
Man kan med rette spørge, hvad formålet er med sådan en massiv hadekampagne. Måske giver WP selv svaret:”Hvad enten Putin har planlagt det således eller ikke, så virker Sochi OL som om det har den perfekte timing til at være højdepunktet i en stribe af internationale succeser, han har haft i det forløbne år, hvor det lykkedes ham at både at forhindre en amerikansk militær intervention i Syrien, og at stjæle titlen som ”Verdens mest magtfulde person” (i det mindste i Forbes magasinets version) fra Barak Obama ”
Meningen synes klar nok: Det skal han ikke slippe godt fra.
Her er lidt af hvad vore hjemlige medier har budt på:
Det startede allerede i forbindelse med Pride Parade, hvor Putins billede jo var nærmest paradens LOGO altså hade-logo. Hvorfor skulle netop Putin udvælges som syndebuk, nar der er så mange andre stater i verden, hvor homoseksualitet er direkte forbudt, mens det faktisk er lovligt ifølge grundloven i Rusland.
At der er udbredt uvilje mod mennesker med afvigende seksualitet i Rusland er historisk betinget, ligesom i katolske kredse i EU, hvor 200.000 havde underskrevet en protest mod EU's accept af homoægteskaber.
En bagsidelederen, af Anna von Sperling havde følgende hadefulde konklusion: ”En sejr ville det være, hvis OL blev en kolossal kommunikationsfiasko for Putin”
DR2 har i tide sendt den stærkt Putin-kritiske Mathilde Kimer til Sotji. Da Volgograd to gange blev udsat for terrorhandlinger der dræbte uskyldige civile, var hendes lange indslag d 30/12 vinklet som en kritik af myndighedernes manglende beskyttelse, og interviews med terroristernes familier og sympatisører. I samme udsendelse havde man et interview med journalisten Stig Andersen som anlægger samme vinkel. Han blev dog kraftigt modsagt af en af vore bedste Ruslandskendere Jon Kyster, som præcist svarer på Anja Bo’s spørgsmål: ”Kommer der flere (terrorangreb)
JK: Det er der desværre mange der er interesserede i at vi sidder her og siger.”
Her ville det unægtelig have været oplysende for seerne, om AB havde spurgt mere ind til, hvad han mente med det – Hvem er disse mennesker? Men udsendelsens redaktør fyrede i stedet Mathilde Kimers tirade af.
Information d. 16. december:
Forsiden: ”Russisk Vinter-OL: en sump af Korruption ” Stort opsat artikel inde i bladet, som blot ikke oplyser, at det har den russiske regering for længst afsløret og grebet hårdt ind mod.

Leif Davidsen skrev for en del år siden i følgende påmindelse til os danskere:
(Dostojevskijs sidste rejse (2002) s. 170)
Hukommelsen er kort i de moderne medier. Vi forlanger i virkeligheden det umulige af Rusland. Vi kræver, at landet skal springe ud dom fuldt færdigt demokrati på 10 år og være som en blomstrende rose, fordi vi i en ahistorisk tid tror, at demokratiet er kommet til mennesket fra Gud eller givet af naturen: Demokratiet er et produkt af menneskers visdom, af historiske erfaringer. Det er skabt af mennesker og mennesker kan ødelægge eller pervertere det. Det danske demokrati bygger på vor historie, som adskiller sig væsentligt fra den russiske. Vi er et produkt af renæssancen, reformationen, oplysningstiden, den amerikanske frihedskrig, stænderforsamlingerne, højskoler, andelsbevægelsen, partidannelserne ved 1900-tallkets begyndelse, fagforeninger, den demokratiske socialisme, udbredelsen tidligt af evnen til at læse og skrive. Alle faktorer mangler i den tragiske, brutale og blodige russiske historie.
Hvad Danmark til gengæld ”mangler” og Ruslands historie har, er traumatiske katastrofer som
misregimente under den sidste Zar som førte Rusland ind i 1. Verdenskrig, hvor elendig ledelse medførte at Rusland mistede en tredjedel af sin befolkning, og indirekte førte til oktoberrevolutionen 1917, som førte til den ødelæggende borgerkrig i 20erne, hvor 14 europæiske lande sendte tropper til landet og udløste en borgerkrig med store ødelæggelser og indbyrdes had til følge, Stalinismens totalitære regime, 2. Verdenskrigs desperate kampe med 900 dage lange belejring af Leningrad, slaget ved Stalingrad, den tyske hærs brændte jords politik, hvor byer og landsbyer blev brændt af og al infrastruktur ødelagt, Den kolde krigs våbenkapløb, der drænede de sidste kræfter ud af en økonomi, der var kørt fast i dogmatisk planøkonomi.
Alt dette bærer den russiske befolkning med sig som dybe præg i hele deres livsforståelse og holdning til magthavere - men det udgør også en næsten uoverkommelig opgave for den, der sidder med ansvaret for at styre dette kæmpeland med hundreder af forskellige etniske grupper, kolossale afstande og en nedslidt infrastruktur. Det knækkede Krustjov, Gorbachov og Jeltsin. Putin holder endnu, men udsættes for et enormt pres fra især USA og EU.
Siden har Putin og hans land været udsat for den ene ydmygelse efter den anden, som er i en helt anden klasse end den WP øjensynligt mener Putins succes som verdens stærkeste leder tilføjer USA og dets leder. Man behøver blot nævne NATOs stædige fastholden af opsætning af missilskjold i Østeuropa, med en så forloren begrundelse, at det nærmest er til at le ad i dag.
Rusland har brug for noget at være stolt af. Hvorfor er nogen interesseret i at tage det fra dem?
Når Putin har lagt hele sin personlige prestige i, og har haft held til, at få OL til Rusland, og dernæst fået gennemført et kolossalt krævende projekt, kan man som journalist/redaktør vælge at fokusere på de enorme omkostninger, kolossalt besværlige anlægsarbejder, og de store ofre den lokale befolkning har, måtte yde. Vi genkender problematikken i miniformat ved Metroprojektet, hvor de lokale borgere må lide med støjgener, for at vi andre ad åre skal kunne bevæge os hurtigt og bekvemt fra sted til sted. Når Putin og hans finansielle rådgivere har givet grønt lys for de enorme udgifter, er det ud fra en tilsvarende langsigtet målsætning: at når legene var slut, skulle de store anlægsarbejder og byggerier blive et kraftcenter for hele regionen, hvor man har den enestående kombination af middelhavsklima som ved Nice, og muligheden for alle former for vintersport i bjergene indenfor kort afstand. Det er enestående i verden. Men det er også dristigt. Er det vanvid – eller beundringsværdigt dristigt og langsigtet? Svaret vil egentlig først kunne gives om 100 år. Er Sotji blevet Ruslands Niece-PLUS?
Man må med undren spørge: Hvem er de journalister/ redaktører, som ser det som deres opgave at nedgøre det storslåede projekt og dets ophavsmand. Hvad vil de opnå? Tror de at deres negative propaganda bidrager til et regimeskifte i Rusland, som vil gøre det russiske folk mere stemt for at indføre et system som det kaotiske roderi der hersker i USA, i EU, i Nordafrika, i Indien - for slet ikke at tale om Danmark, der i størrelse svarer til en velhavende enklave i Moskva, men som roder rundt i demokratisk smålig kævl. Ville de blive kåret som Ruslands demokratiske frelsere?
Gid OL-vinterlegene i Sotji må opleves som et uventet, perlende glas god russisk champagne.

Det ser ud som om det fungerer - hvorfor mon der ikke kommer flere afviste indlæg ud på denne måde ? Gider folk ikke læse dem ?? - Det får vi så svar på i løbet af det næste døgn

Niels Mosbak, Holger Madsen, Niels Engelsted og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Stig Bøg, ja, måske kommer der en lille pause i den massive nedgøringskampagne mod Ukraines regering---også i Information---nu hvor Victoria Nulands afsløring har gjort tydeligt for enhver, at USA orkestrerer begivenhederne i Kiev sammen med de tre oppositionspolitikere, hvor den ene er erklæret fascist med nazisymboler og det hele, og hvor de nu har besluttet at skifte bokseren ud med en anden, bokseren bor i Tyskland og siges at være Merkels mand, og hvor de har beordret Banki Moon og hans FN-delegerede til at lime hele dealen sammen.

Det er en artig historie, og måske værd at bruge mere plads på end et enkelt telegram. Jeg mener nu hvor Information så længe har har været optaget af begivenhederne i Ukraine. Må man gå ud fra, at en journalist har fået week-enden til at lave en længere sag?

Eva eldrup, Niels Mosbak, Michael Kongstad Nielsen, Holger Madsen, Niels Erik Philipsen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Fordi vestlige medier tydeligvist er følgagtige og læner sig opad USAs medie-dækning, kan man godt være kritisk overfor Putins beton-næve, der nok imponerende formår at holde landet samlet, men
- OL i Sotji har kostet mere end alle andre vinterlege tilsammen. Det antyder en umådeholden korruption, der er et andet ord for tyveri af det fælles til folk, der i forvejen har. Rusland er et af de mest ulige lande i verden. Sammen med USA, dette er ikke et forsvar af USA!
- Putin bruger hetzen mod homoseksuelle helt bevidst, og hetzen er altså ikke kun kulturelt betinget men politisk orkestreret i al kynisme.
- Putin og hans fæller har aldrig været troværdige i problematikken omkring alle de myrdede journalister; primært dem , der var kritiske mod krigen i feks Tjetjenien, borede i korruptionssager etc
Jeg anerkender at Rusland har været konstruktiv på den storpolitiske scene de sidste par år, men at vende det til at støtte hans indenrigspolitik er urimeligt.

Niels Engelsted

By the way, Victoria Nuland, amerikansk viceudenrigsminister, tilhører den neokonservative kamarilla og er gift med den kendte højreideolog Robert Kagan. Ham der siger, at Europa er fra Venus, mens USA er fra Mars. Victoria fik da også lige sagt "Fuck EU!" i den lækkede samtale, som man kan følge i nedenstående links:
http://www.globalresearch.ca/washingtons-objective-install-a-political-p...
http://www.globalresearch.ca/us-eu-clash-on-how-to-install-a-puppet-regi...
http://www.globalresearch.ca/american-conquest-by-subversion-victoria-nu...

Proportioner.

Korruption koster EU hvert år 895 milliarder kroner pro anno,deres egne kilder-bjælken og splinten i egne øjne ?.

Putins valg af Sotji er ærligt nok og et godt valg,bjergene med sne ligger kun 45 kilometer fra den subtropiske kyst ved Sortehavet.

Hvor eller skulle valget falde på i Rusland-spørger bare af rent geografisk interesse ?Moskva har kun Lenin højene og de lever jo mildest talt ikke op som begrebet løjper-hvor ellers ?

Det er rent russo forbi i verdensklasse fra vestlige medier,er der noget land som henholdvis Sovjet og nu Rusland som har forstand på infrastruktur løsninger næppe,de er i verdensklasse.

Til Københavnske journalister i er lidt undskyldte vores uddannelse niveau er faldet støt,prøv med selv studier,at forbedre jer-denne artikel er endnu et bevis for den totale fallit.

Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til eventuelle alternative placeringen falder tanken umiddelbart på Ural, bjergkæden, der har højder op til 1700 m., og storbyer som Perm og Sverdlovsk. Bjergene minder om de norske fjelde, og når man kunne hold OL i Lillehammer, kunne man vel også i Ural. Men noget ved Sotji har altså tiltrukket. Man siger, det er en badeby, men hør lige, dagtemperaturen er pt. ikke over 10 grader, så det bliver en kold dukkert.
http://www.mitrejsevejr.dk/l/rusland/vejrudsigt-sotji-vejret-lige-nu-tem...
Men bjergene inde bag ved er sikkert uovertrufne, blot ikke tilgængelige, så der skulle bygges jernbane og veje derop, hamrende dyrt. Og alle de haller, der skulle bygges til kælk og ishockey osv., blev bygget nede ved kysten, jordbunden efter sigende har ringe bæreevne, men hvor alle hotellerne ligger, og formentlig skulle suppleres med et par sengepladser. Under alle omstændigheder er der brugt vildt mange penge, og det hele er vel til en hvis grad overflødigt, men sådan er det jo ved alle disse olympiske lege. Man kan dog ikke afvise, at stedet kan blive et søgt, internationalt skisportssted på linje med alperne, med deraf følgende turistindtægter.

Åbningshøjtidelighed...........Det må man sige. Topmål af selvhøjttidelighed. Storhedsvanvid og mindreværdskomplekser i skønforening. Sporten blev misbrugt med ny olympisk rekord.
Vammelt på kvalmegrænsen.
Undskyld, sådan havde jeg det bare, trods de enormt flotte og fantasifulde optrin.

øhm...

"Sotji og omegn har et fugtigt subtropisk klima og har det varmeste klima i Rusland. Sne er yderst sjælden, da gennemsnitstemperaturen i koldeste måned er +7 C, i juli er gennemsnitstemperaturen + 26 C. Somrene er lange og varme, hvilket sammen med kildevæld, grønne bjerge og strande gavner byens turisterhverv. Vandtemperaturen i Sortehavet er 24,1 grader Celsius i august."
kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Sotji

Siger dette her ikke sig selv...

Dertil kommer dette:
En lov blev mere eller mindre hastet igennem det russiske parlament, Dumaen, loven gav staten ret til at overtage jorde og bygninger mv. til brug for OL i Sochi - uden at give erstatning til ejerne!
Og ifølge en eller to artikler i JP fra i dag den 8.02.2014 er udgifterne eksploderet, bl.a. fordi Putin mv. har givet byggetilladelser til sine venner! Og så er der jo også lige det der med at journalisternes hotelværelser mv. ikke var færdige...

Karsten Aaen.
Bjergene og løjperne ligger ikke i subtropisk klima,men cirka 45 km fra kysten hvor sneen falder regelmæssigt okay?

Faciliteterne i Sortji adskiller sig ikke væsentlig fra andre landes placeringer ? medmindre du tænker på ski løjperne i Dubai hvor de har temperaturer på plus 45 grader.

Området omkring Perm ser nu meget fladt ud og Sverdlovsk stiller mig tvivlende,til langrend helt sikkert perfekt,men med logistik i mente rækker 300 milliarder næppe for disse 2 områder,ja Lillehammer er helt perfekt,men det er jo ikke aktuelt i dette herrens år,som sammenligning.

Men det med konfiskering af folks irgentum er aldrig noget kønt syn,på Amager i 90 erne begik flere folk selvmord og endte i armod,da Kastrup Lufthavn blev udbygget som ikke er nogen trøst for de arme indbyggere i Sortji.

Niels Erik Philipsen, Nic Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Kunne egentlig godt tænke mig en kommentar fra Claus Oreskov som i min optik er yderst habil vedrørende Rusland-politisk,socialt som geografisk-hermed en opfordring Claus Oreskov,savner dine kommentarer som en stor fan og beundrer,hvis du ellers har tid.

Jeg har lige hørt Informations David Rehling hævde, at Putin kom til magten, fordi Putins folk anbragte bomber i boligblokke for derved at få støtte til sit præsidentvalg. Jeg har så lige læst Richard Sakwas ( Professor of Russian and European Politics at the University of Kent )bog”Chechnya From Past to Future”.
I bogen mener professor Robert Bruce Ware ( Professor of Philosophy at Southern Illinois University Edwardsville. He is the author of Hegel: The Logic of Self-consciousness and the Legacy of Subjective Freedom. Since completing his doctorate at Oxford University in 1995, Ware has conducted extensive field research in North Caucasus and has published extensively on politics, ethnography, and religion of the region in scholarly journals and in the popular media.[1] He is a noted expert on North Caucasus and a leading specialist on Dagestan.) at det er en myte, at den russiske sikkerhedstjeneste stod bag bomberne.
Mit spørgsmål til Informations David Rehling er derfor, om han kan fremlægge beviser for sin påstand? Eller er det noget han tror?

Niels Erik Philipsen, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg påpeger blot at stater kan gøre som de vil......og at det synes mig dybt problematisk at man kan vedtage at fjerne folks boliger (tage for meget hensyn til den private ejendomsret!) uden at give erstatning eller genhuse de her folk i passende lejligheder.

Ift. Kastrups Lufthavns udbygning i 1990erne går jeg ud fra, at de her personer, du taler om, Per Torbensen, rent faktisk fik erstatning...?

Kigger vi f.eks. på OL i Moskva i 1980 byggede bystyret og den sovjetiskje regering faktisk boliger, lejligheder, til atleterne, som bagefter blev brugt til lejligheder til almindelige mennesker. Nu, her i 2014, synes man mere opsat på at bygge hoteller og vintersportsfaciliteter for overklassen...!

Og ja, vel er der da sne i bjergene, men der er forskel på sneens beskaffenhed i f.eks. 3000 meters højde og så sneens beskaffenhed i f.eks. 500 meters højde mv.

Jo de fik da erstatning men væsentlig under værdien for anskaffelse af et tilsvarende hus andetsted,for mange var det en tragisk oplevelse,nogle blev boligløse med gæld.

Stakkels amerikanere, hvis de nogensinde drister sig til at tilbyde vintersport (host) - for slet ikke at tale om OL - i Californiens ellers udmærkede skisportssteder, selvom staten dog er mere kendt for sine strande!

Men så ville det nok alligevel lyde anderledes fra de frie vestlige medier og den oplyste danske pøbel??

Eva eldrup, Stig Bøg, Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

David Rehlings udtalelser om Putin i "Søndagsfrokosten" på P1 var til at få myrekryb over. Hvis han udtaler sig sådan uden at have klippefast dokumentation, så bør han ikke tages alvorligt mere.

Men uanset hvad for at skære det klokke klart ud,var det deprimerende at se de arme borgere som havde mistet grund og hus i et spil de ikke selv var herre over i Sortji,det er selvfølgelig ikke værdigt for en retsstat ,der må naturligt komme et retslig efterspil,hvor Putin må vise sig som en værdig Præsident,men som tv seer svært ikke at føle empati og hvad er lokalt op og ned.

Tja Per T,

nu du lige nævner " empati og hvad er lokalt op og ned", så holdt Putin sin Nytårstale fra Kamchatka, hvor der var en stor oversvømmelseskatastrofe i stedet for fra Kreml, som vanligt. Volgograd (terrorangreb) blev også nævnt , kraftigt!
Hans spindoktorer har nok ikke ligget på den lade side, men alt i alt, så kan han sgu godt være det bekendt i sammenligning med pingerne på vore kanter (Bush tog sgu ikke til New Orleans, da den stod under vand og slet ikke i ferien).
Man må håbe, at han når det hele.
I forhold til f.eks. Thorning, Obama, Cameron, Hollande osv. PLUS forgængere, mener jeg dog egentlig ikke, at den lille grovkornede og helt sikkert uperfekte ekstjekist behøver skamme sig. Tværtimod!

Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Erik Philipsen

Her hvad jeg synes sammenfatter meget af hvad danske redaktører, kommentatorer og journalister burde skrive sig bag øret - og så begynde at sætte sig ind i hvad de kommenterer, redigerer siger og skriver.
"EVERYTHING IN RUSSIA IS AWFUL"... AS PUTIN'S OLYMPICS BEGIN
Posted: 09 Feb 2014 05:03 PM PST
A Historical Perspective by Sarah Lindemann-Komarova
Hovedbudskabet i denne detaljerede historiske gennemgang findes mod slutningen, hvor der står:
This brings us back to today, the state of Western journalism, punditry and expertise regarding Russia, and why it is so scary. It is the role of journalists, as authors of “the first rough draft of history”, to check “under the hood”. Too often what is under the hood has been reduced to “conventional wisdom” that fits an unquestioned ‘narrative’ that has evolved on the basis of “expert” assessments that are too often based on information from a very small group of people. The result is that the ‘educated public’ gets less educated because this is the essence of propaganda. This is what is referred to as an “unintended negative outcome”.
This particular negative outcome could lead to disastrous consequences as the hot-spots involving Russia and the West continue to multiply. These times demand dedication to the pursuit of what is always going to be a nuanced truth about Russia, like Yarik’s. In my years of development work across Siberia, I have found that the path to moving forward has always been in the nuances. These will appear only if you not only listen, but truly “hear” the true concerns of everyone involved.
Today, challenging the narrative about Russia requires real knowledge, analytical skills and knowing that one can risk their reputation as an expert or journalist and become marginalized as a “Putin apologist”. There are people out there doing this. Steven Cohen and Mark Adomanis come to mind, and they haven’t been marginalized. I am also always excited to read the work of academics who have taken the time and considerable resources to come to Siberia. We may still disagree in our assessments, but, I know theirs has been enlightened by voices outside the Moscow-based “human rights box” that gave birth to the current narrative.

@erik philipsen

Så sandt, desværre!
(bortset fra at jeg ikke tror, at "outcome" er spor "unintended"!)

Har du evt. et link til Sarah L-Ks artikel?
Jeg vil gerne læse den i helhed.