Efter over et års strid om erhvervsskolerne kom regeringens reform sent mandag i hus, og bortset fra nogle sure studerende og undervisere ser alle ud til at være svært tilfredse. Med en blanding af adgangskrav, bredere indgange, flere timer og skærpede krav til at gennemføre uddannelsen håber politikerne at sænke skolernes høje frafald, tiltrække flere unge og sætte den håndværksmæssige faglighed i højsædet igen.
Frafaldet først: Hver fjerde af de unge, der i dag går på erhvervsskolerne, vil fremover blive sorteret fra, hvis ikke de har bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Det vil formodentlig betyde, at erhvervsskolernes tunge opgave med at uddanne unge mennesker, der knap nok kan læse og regne, vil blive mindre. Det samme vil frafaldet. Også de mere brede studieretninger, som eleverne fremover vælger sig ind på, vil hjælpe på det problem, da en stor del af ’frafaldet’ reelt dækker over linjeskift fra f.eks. tømrer til murer.
De brede indgange kan også gøre det mere attraktivt for de 15-16-årige at vælge erhvervsskolerne i stedet for gymnasiet. Gymnasierne kræver ikke, at de unge præcist ved, hvad de vil være fra dag ét efter folkeskolen. Fremover vil unge med håndværksmæssig interesse også kunne vente med at vælge karrierevej til lidt senere i uddannelsen. Og det vil unægteligt gøre det langt mere overskueligt at vælge erhvervsskolerne til.
Også det mangeårige ønske fra skolernes side om at forlænge grunduddannelsen er blevet hørt – i hvert fald for de helt unges vedkommende. Samtidig har regeringen blødt kraftigt op på det ret rigide krav om, at kun elever, der kom direkte fra skolen, kunne få en længere grunduddannelse.
Så langt så godt, men som i folkeskolen forventer politikerne, at opgaven med at skrue op for antallet af undervisningstimer kan løftes af lærerne – uden det koster ekstra. Godt nok bliver erhvervsskolerne lettet for de måske fagligt set tungeste elever, men at forvente, at lærerne kan præstere endnu mere og bedre undervisning gratis, er nok at forregne sig.
At flertallet af de unge i dag vælger gymnasiet, kommer reformen ikke til ændre i en håndevending. Hvis de borgerliges krav om at lave en adgangsbegrænsning i gymnasiet bliver til virkelighed, vil det selvfølgelig skubbe en gruppe af unge over på erhvervsskolerne. Men indtil det sker, er det store spørgsmål, hvordan skolerne kommer til at hænge sammen økonomisk med langt lavere taxameterindtægter, fordi en fjerdedel af eleverne formentlig vil blive sorteret fra.
Selv om flere af de mest obskure skrivebordspåfund i reformoplægget er sorteret fra i det endelige forlig, vil reformen absurd nok føre til mindre faglighed på nogle af de mest populære erhvervsuddannelser, nemlig handelsuddannelserne.
Stik imod al snakken om mere undervisning og længere grundforløb bliver uddannelserne her halveret for de yngste elever og skåret ned fra to år til 20 uger for de lidt ældre elever. Og det er en mærkbar forringelse af elevernes og branchernes uddannelse, ligesom skoler med handelsuddannelser vil blive alvorligt pressede på pengekassen.
Trods knaster i reformen er der dog lagt op til at højne niveauet på erhvervsskolerne og gøre uddannelserne til et springbræt til videreuddannelse, som de burde have været længst. Det store spørgsmål er så, hvad der skal ske med de unge, der ikke er plads til i et langt mere adgangsbegrænset ungdomsuddannelsessystem? Nok er der lagt op til at styrke produktionsskoler og lave en ny kombineret ungdomsuddannelse, men om de ganske få pladser er nok til at trække et sikkerhedsnet ud under de fagligt svageste, er dog tvivlsomt.
Erhvervsskolernes mere værdimæssige problem i form af manglende interesse og prestige i det at mestre et håndværk bliver næppe løst af endnu en reform. Men mere velfungerende erhvervsuddannelser med et godt studiemiljø, gode praktikmuligheder og mindre frafald, der uddanner dygtige håndværkere, er et vigtigt skridt. Selv om vejen derhen stadig er brolagt med håb om forbedring, fremfor sikker viden om, at det rent faktisk virker – ligesom det er set mange gange før, når erhvervsskolerne skulle reformeres. Forskellen er bare, at denne gang er de fleste enige om at håbe på, det bliver bedre.
De er jo stadig underlagt de mange unge mennesker, der vil komme som følge af kontanthjælpsreformens uddannelsespålæg. Så stimulering af motivationen må nok hellere være en prioritering.
Dengang jeg kom i lære :-) - var verden simpel. Staten og politikerne var nemlig slet ikke med.
Erhvervene havde selv ansvaret for at oplære egne folk. Langsomt og sikkert blev den tilstand skubbet over til mere og mere skole.
Skole-praktik - Bare det selvmodsigende udtryk beviser tilstanden.
Resultatet er, at arbejdsgiverne, incl de offentlige, ikke længere føler ansvar. Staten har jo overtaget det.
På samme måde har der før været indslusningsordninger på de enkelte institutioner - aspirantkurser og ekstra undervisning - tilrettelagt af skolerne selv. Jeg har selv deltaget.
Nu vil man så indføre adgangskrav i form af karakterer, i stedet for direkte at forbedre de basalt svages evner. En idè er et tilbud om at bruge 10.klasse til målrettet forbedring af de svagheder, folkeskolen ikke har formået overkomme indtil da.
Drop dog de adgangskrav på det område, hvor vi vil øge tilslutningen, og indfør dem i stedet for i kravene til gymnasiet, hvor vi vil begrænse overtallet.
Lidt styring af de åbenlyse skævheder må være tilladt - bare med de rigtige metoder.
Præcis, Leo Nygaard - dette snob omkring gymnasiet, der giver sig udtryk i, at man så vil lade folk komme med på en fribillet, er tåbeligt.
Det er jo ikke for sætte skel, at der var disse krav - det var, fordi de var nødvendige forudsætninger for at kunne deltage fuldt ud i undervisningen, samt demonstrere interesse for de fag, der fylder hverdagen dér.
Når man kan huske modstanden imod EFG-basisåret i sin tid, er det jo bemærkelsesværdigt, at det er kommet tilbage.
Folkeskolens fornemste opgave er, at lære ungerne de basale færdigheder. Læse, stave, skrive og regne bør være det vigtigste overhovedet i de første 4 år at et barns skolegang. Er det ikke på plads, skal man ikke gå videre med andre emner. Denne debat havde ikke været nødvendig, hvis folkeskolen havde løftet sin opgave.
Ja, Jeanne Kruse, men man lærer jo at læse i stort set alle fag - og det er helt bestemt for mange mere interessant at læse om dyr, planter, historie og lande end om Søren og Mette, allerede fra 2. klasse.
"Efter over et års strid om erhvervsskolerne kom regeringens reform sent mandag i hus, og bortset fra nogle sure studerende og undervisere ser alle ud til at være svært tilfredse."
Hvem er disse 'alle'? At undervisere og studerende på afgørende punkter finder reformen forfejlet, fremkalder naturligvis vrede og frustration - men udpegningen af dem som 'sure' tenderer jo mobning, en form for normativ udskamning (sure mennesker er en belastning). Og i tilgift; undervisere og studerende er jo de helt centrale aktører i reformen - og at disses kritik angives som en parentes, til fordel for floskler om at 'de fleste' mener at kunne tro, håbe på og bede til at den uheldige udvikling vender, virker en manipulerende.
"Men mere velfungerende erhvervsuddannelser med et godt studiemiljø, gode praktikmuligheder og mindre frafald, der uddanner dygtige håndværkere, er et vigtigt skridt."
Et godt studiemiljø er vel bl.a. kendetegnet ved god balance mellem underviserressourcer og de studerendes behov herfor, men reformen gør intet ved de for høje klassekoefficienter (tværtom stiller den krav om mere undervisning fra lærerside, uden øgede bevillinger - hvilket vil svække lærernes forberedelsesmuligheder). Man gør heller ikke noget ved de manglende praktikpladser - og både dette forhold og de høje klassekoefficienter vurderes af mange (undervisere og studerende) som nogle af hovedårsagerne til de høje frafaldsprocenter. Og bortset fra dét, så bidrager begge forhold negativt til alle berørte studerendes udbytte af og trivsel i uddannelsesforløbet.
[...] bortset fra nogle sure studerende og undervisere ser alle ud til at være svært tilfredse.
Det vil sige, det er kun de reelle interessenter, der er utilfredse. Dem uden kendskab eller interesse har ingen forbehold. Det lyder legitimt...