Leder

Klimanøvren

Debat
7. februar 2014

Bedre tiltrædelsesgave kunne den ny klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) næppe få af sin forgænger: et færdigformuleret forslag til Danmarks første klimalov, på forhånd stort set klappet af med et flertal i Folketinget.

Gårsdagens præsentation af en politisk aftale mellem regeringen, SF, Enhedslisten og Konservative om at bære en klimalov igennem Folketinget er et ideelt afsæt for den ny minister. Nu bliver det for første gang lovfæstet, at Danmark skal »overgå til et lav-emissionssamfund i 2050.« Hvis ’lav-emissionssamfund’ fortsat betyder ’fri for fossil energi’, har Rasmus Helveg Petersen og regeringen hermed skaffet sig en afgørende taktstok til at dirigere den kommende klima- og energipolitik. I princippet handler det jo blot om at trække en streg baglæns fra nul fossil energi i 2050 til dagens 75 pct. fossil energi og så aflæse på kurven, hvor langt man skal nå i nedtrapning og omstilling år for år og indrette de politiske instrumenter derefter.

Så vidt, så godt. Også godt, at partierne bag aftalen bekræfter målet om i 2020 at have reduceret de danske CO2-udledninger med 40 pct.

Dermed være imidlertid ikke sagt, at det fra nu af bliver en sejlads i smult vande for klimaministeren. Ikke blot står Venstre og Dansk Folkeparti uden for aftalen med mulighed for at føre kampagne mod loven frem mod valget og gå efter at omstøde den efter et muligt regeringsskift. Lars Løkke Rasmussen markerede straks i går, at dette »ikke (er) noget, vi i Venstre på nogen måde føler os forpligtet af.«

Til det kommer besværet med alle de konkrete og stadig manglende tiltag, der skal til for at realisere omstillingen. Det handler bl.a. om radikale – altså rigtig radikale – indgreb over for transportsektorens ukontrollable udledninger. Og noget lignende i forhold til landbruget, som i går for en sikkerheds skyld skyndte sig at klage over aftalens »overambitiøse danske klimakrav.« Dansk Industri understregede for sin del, at klimapolitikken må »bygge på hensyn til erhvervslivets konkurrenceevne«.

Så nok er Rasmus Helveg Petersen begyndt på posten med vinden i ryggen, og det er ham vel undt. Men det er næppe noget vedvarende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Den falske melodi

'I princippet handler det jo blot om at trække en streg baglæns fra nul fossil energi i 2050 til dagens 75 pct. fossil energi og så aflæse på kurven, hvor langt man skal nå i nedtrapning og omstilling år for år og indrette de politiske instrumenter derefter.'

Dette udsagn er praktisk taget så forkert, som noget kan være. Klimagasser er mere (oftest) eller mindre langlivede foreteelser i atmosfæren. Fx. vil CO2, udledt til atmosfæren i dag, først være definitivt væk om flere tusind år. Den anden fremherskende drivhusgas (som står for den mindste effekt af de to), metan, er ikke nær så langlivet, men den er som drivhusgas langt kraftigere på kort sigt, og det er jo hvad det drejer sig om i den forhåndenværende situation. Heraf følger at klimagassers koncentration i atmosfæren er kumulativ. Det betyder enklest sagt, at selv om man sænker udledningerne af drivhusgasser i dag vil de fortsætte med at stige på et vist sigt (ret langt). Heraf følger, at Jørgen Steen Nielsens princip, hvis jeg må kalde det sådan, er den perfekte relativering af de absolutte krav, der må stilles til vores drivhusgasudledninger. Der er firkantet sagt en enorm forskel på, om vi fjerner 90% af de 75% inden for de næste ti år, eller om vi først gør det fra 2040-50. Hvis vi vi fornuftigvis tager udgangspunkt i, at Jørgen Steen Nielsen ikke er idiot, og derfor tolker hans princip mest mulig velvilligt, skal vi reducere med et gennemsnit af 3-5% p.a. Det er faktisk en del, 5% er nærmest drastisk. Så det lyder jo meget fornuftigt, hvis man tager udgangspunkt i tal. Hvis vi derimod tager udgangspunkt i klimavidenskaben, er denne reduktionstakt helt utilstrækkelig. Den fører med sikkerhed til tre grader C i 2050, hvilket er så godt som en en garanti for mindst 4 grader C i 2100. Hvis vi ikke begynder at tale om i dag i stedet for denne evigt forflygtigende fokusering på 2050, så er der mere tale om mundsvejr end om ansvarlig handlen. Husk Martin Lidegaards forsvar for at løsne 'klimaskruen' på erhvervslivet på den korte bane. Af hensynet til væksten. Hvis det hænger sammen, må nogen forklare mig hvordan.

The why and how of radical emissions reductions: (1) Kevin Anderson

Børge Rahbech Jensen

"Til det kommer besværet med alle de konkrete og stadig manglende tiltag, der skal til for at realisere omstillingen. "

Det er jeg ikke umiddelbart enig i, med mindre lovforslaget indeholder mere, end bl.a. information.dk har refereret. Det, jeg har læst om forslaget til en klimalov, ligner en lov om nedsættelse af et uafhængigt, rådgivende organ kaldt et klimaråd, som skal følge op på to konkrete klimamål. Jeg synes, det ligner en god måde at undgå forandringer uden direkte at gå imod sin egen hidtidige politik herunder opfordringer til EU og klimakonferencer om mere ambitiøse mål. Med andre ord mener jeg, klimarådet mest ligner et godt politisk instrument til sikring af status quo.

Klimarådet bliver også nemt retroaktivt på den måde, at dets 'input' til Folketinget og regeringen baseres på erfaringer fra andre lande, som så groft skrevet får lov til at begå fejlene og betale prisen for dem, mens Danmark som sædvanlig 'skummer fløden'.

Torsten Jacobsen

Den danske presse er helt væk på det her spørgsmål. Jeg tror simpelthen ikke man forstår hvad der står på spil. Måske skulle Information, som 'den mindst ringe' lade nogle journalister sætte sig grundigt ind i, hvorfor det faktisk betyder en hel del om den globale gennemsnitstemperatur stiger 2 eller 4 grader de næste 50-100 år.

Det er rent faktisk et vigtigere spørgsmål end f.eks. Spørgsmålet om NSA's aflytninger af klimatopmødet i 2009.

Niels-Holger Nielsen

De er begge vigtige, men jeg er tibøjelig til at give dig ret i, at en hel del bør saneres ud af den daglige avis for at fokusere på dette helt afgørende spørgsmål. Hvis Information gjorde det, ville den vinde uvisnelig hæder og verdensberømthed. Hvorfor tøver man? Hvorfor går man med på politikernes talepapirer i denne sag? Hvorfor fortæller man ikke åbent hvad videnskaben siger? Alle førende videnskabsfolk på området er enige om at situationen er akut.

Niels-Holger Nielsen

Greenpeace

'In a recent report titled 'Working for the Few: Political capture and economic inequality'
http://www.oxfam.org/sites/www.oxfam.org/files/bp-working-for-few-politi...
Oxfam informs us that 'Almost half of the world's wealth is now owned by just one percent of the population'. Their report goes on to recommend that the World Economic Forum http://www.weforum.org/ , an elite gathering held annually in Davos, Switzerland, take economic and political measures to ensure a more equitable distribution of wealth.

And in his explanation of why he attended the recent Forum in Davos, Kumi Naidoo, the Executive Director of Greenpeace International tells us 'If we manage to shift the consciousness of one CEO or senior political leader, who may do the same with a couple of his peers, then I think it is worth it. It is also worth being there, listening and observing, understanding some of the forces that shape our world and importantly feeding that information back to the rest of Greenpeace and other civil society
allies.' http://www.greenpeace.org/international/en/news/Blogs/makingwaves/world-...

As anyone who pays even the slightest realistic attention to the global elite already knows, the elite's efforts to maximise its political and economic clout, and hence its wealth, at the expense of everyone else and the Earth itself, are carefully crafted. And this is not going to change on our recommendation or because we talk to them, or even because we listen to them. Moreover, the reason is simple. '
http://www.countercurrents.org/burrowes050214.htm

Niels-Holger Nielsen

Langt ude
- og dybt nede

'På grund af det høje tryk og den høje temperatur i Hejre-feltet, er der fokus på dokumenterede og sikre udvindingsløsninger. Evalueringen af udviklingskonceptet er baseret på vurderinger af både projektets økonomi og tekniske gennemførlighed og HSE (sundhed, sikkerhed og miljø), myndighedskrav, bæredygtig udvikling og forretningsmuligheder.

Fortsat forskning
I fremtiden vil vi være i stand til at producere endnu mere olie og gas fra Nordsøen. DONG Energy er for tiden involveret i adskillige danske forskningsprojekter for at øge produktionen fra de eksisterende felter; et af disse projekter er Nextoil.

Forskningsprojektet Nextoil er finansieret af Højteknologifonden. Formålet med det nye danske forskningsprojekt er at forbedre muligheden for at producere mere olie og naturgas fra områder med højt tryk og høj temperatur. DONG Energy deltager i det fireårige projekt sammen med Danmarks Teknologiske Universitet (DTU), Maersk Oil og Dansk Geoteknisk Forening (GEO).
http://www.dongenergy.com/hejre/da/projektet1/hejre-feltet/efterforsknin...

@Niels-Holger: Det flot at du stadig orker. Jeg er desværre efterhånden blevet temmelig desillusioneret i denne sag. Langt det meste er siges og gøres politisk er spin og tomme ord. Ingen med politisk magt tør i virkeligheden gøre noget ved de grundlæggende problemer og 'folk' er trætte og gider ikke høre mere om klimaproblemer - de kan ikke skelne mellem politisk spin og realitererne. Eskapismen er total. Bare ved det mindste indgreb i folk bekvemmelighed - f.eks. en betalingsring - skriges der op. Ingen er i virkelighed indstillet på at yde noget som helst offer, der berører deres bekvemme tilværelse. Ser du en vej ud af dette, i betragtning af at der skal handles nu ikke om 50 år, hvis vi skal have noget håb?

Det er et stykke tid siden, at jeg holdt op med at tage disse politiske udmeldinger om procentsatser alvorlige, for man mener jo ikke for alvor noget som helst med dem, når det kommer til stykket. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad Danmarks samlede CO2 aftryk er lige nu, inkluderende både udledninger indenlands og udenlands. Jeg tror ikke en kæft på, at man i 2020 vil eller kan være nået 40% reduktion i forhold til 1990, hvis man således regnede alt med, altså hvis man var ærlige og undlod dette kreative bogholderi. Og at forestille sig, at vi i 2050 kan være CO2 neutrale, alt imens man ikke tør 'frustrere' sine vælgere med for eksempel en sølle betalingsring, det er simpelthen farceagtigt utroværdigt og ubærligt vattet.