Leder

Lykketofts israelske krise

11. februar 2014

En redaktionssekretær på dagbladet Politiken demonstrerede subtil sans for humor med denne rubrik i gårsdagens papirudgave: »Lykketoft: Jeg fører ikke politik«.

Rubrikken var en sammentrækning af Mogens Lykketofts kommentarer til det israelske udenrigsministeriums kritik af hans rejse i de palæstinensiske områder på Vestbredden, hvortil han var inviteret til ’et arbejdsbesøg’, der så kunne afvikles i Folketingets mødefri uge. Israelernes kalder Lykketofts rejse ’en diplomatisk krise’, fordi han som Folketingets formand ikke har mødtes med israelske politikere, sådan som protokollen fordrer. Hertil har Lykketoft svaret, at han på forhånd – rejsen blev planlagt allerede i Villy Søvndals periode som udenrigsminister – har forsøgt at få aftaler med Knessets formand, med næstformanden, ja med ’hvem som helst’ fra det israelske parlament. Men af grunde, der formentlig fortaber sig i gammel animositet, har det ikke været muligt at finde en ledig stund i en eneste af de 120 Knesset-medlemmers mødekalendere.

Lykketoft tog ikke desto mindre af sted – ifølge vandrørene på trods af råd fra udenrigsministeriet om at blive hjemme – og har mødt palæstinensiske ledere i Ramallah, men ikke som planlagt i Gaza, idet israelerne meddelte, at Gaza er no go med en tilføjelse om, at hvis Lykketoft vil til landstriben, kan han rejse ind fra Egypten! Herhjemme har Israels tilbageblevne ven i Folketinget, Dansk Folkepartis Søren Espersen, kaldt Lykketofts rejse en ’skandale’ og ’skadelig for fredsprocessen’, som han sagde i TV2 News. Hvordan den absurditet lige hænger sammen, uddybede han ikke, og han blev heller ikke spurgt af mikrofonholderen. Men Espersen havde ret i, at Lykketoft ikke »har en høj stjerne i Israel«.

Det har han ikke, fordi han som den eneste danske udenrigsminister siden 1948 har haft modet til konkret kritik af Israels brud på international lov – den fjerde Geneve-konvention – der ustraffet finder sted hver dag med den jødiske kolonisering af Vestbreddens besatte områder. Han brød med den diplomatiske etikettes floromvundne nonsens-sprog, da han kaldte Ariel Sharons valgsejr i februar 2001 for »dybt beklagelig«. Sidenhen lagde han ikke sordin på kritik af bosættelserne, udenretslige drab på palæstinensiske aktivister og senest vakte hans ’mindeord’ om Ariel Sharon som en »brutal militær leder« opsigt også i det israelske udenrigsministerium.

Hvad Lykketoft gjorde i sine ni måneder som udenrigsminister, var at gå op imod dogmet om Israel som hævet over kritik, skærmet af ’holocaust-paraplyen’, massemordene i de nazistiske udryddelseslejre. Han forholdt sig til Israel som det var og er: Besættelsesmagt, kolonimagt og apartheid-stat med israelske arabere som anden klasse-borgere. Den attitude var ny for 13 år siden og fremkaldte diplomatiske kriser, også fordi den kom bag på israelerne. I deres optik var Danmark det lille solidariske land, hvis fiskerskippere i oktober 1943 sejlede flertallet af danske jøder til Sverige. En af jollerne er vistnok stadig udstillet i holocaust-museet Yad Vashem i Jerusalem.

For Lykketoft kan det antages, at hans kritik også kom bag på ham selv, opvokset som han er i den socialdemokratiske bevægelse, der så Israels kollektive kibbutz-koncept som ’det ultimative socialdemokratiske eksperiment’. LO-foreningen ’Dakiv’, Danske Kibbutz Venner, sendte i årevis 1.500 unge til Israel, men i Lykketofts udenrigsminister-periode var tallet nede på 50, hvorpå foreningen lukkede og slukkede. Hvilket alt sammen er med til at forklare den ellers ret coole og vidende Søren Espersens hysteri, når Israel er på tapetet. Lykketofts politiske rejse (selvom han hævder det modsatte) er et af flere tegn på, at holocaust-paraplyen ikke i længden vil forblive opslået. Virkeligheden melder sig gradvist. John Kerry advarer israelerne mod en »stigende delegitimerings-kampagne«, hvis dannelse af en palæstinensisk stat fortsat blokeres. Danske Bank boykotter den israelske Bank Hapoalim, der opererer i de besatte områder. Også den nålestribede finans er bekymret for, at Israel lige om lidt får Sydafrika-status. Det er på tide, at de israelske ledere besinder sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian Jensen
  • Erik Karlsen
  • Mihail Larsen
  • Torben Arendal
  • Jan Pedersen
  • Tom Paamand
  • Peter Hansen
  • Dorte Sørensen
  • Dennis G. M. Jensen
  • lars abildgaard
  • Holger Madsen
  • morten andersen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Jesper Wendt
  • Jeppe Robert Laustsen
  • Helle Birkemose
  • Pia Qu
  • Steen Sohn
  • Ivan Gullev
  • Erik Jensen
Brian Jensen, Erik Karlsen, Mihail Larsen, Torben Arendal, Jan Pedersen, Tom Paamand, Peter Hansen, Dorte Sørensen, Dennis G. M. Jensen, lars abildgaard, Holger Madsen, morten andersen, Michael Kongstad Nielsen, Jesper Wendt, Jeppe Robert Laustsen, Helle Birkemose, Pia Qu, Steen Sohn, Ivan Gullev og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Birkemose

Tanken om Lykketoft være vidne til at Røde Kors opgiver med at uddele telte til gazanere der får deres hjem mejet ned, var muligvis for uhåndterbar

"This week, the International Red Cross said it would stop giving tents to Palestinians who lost their homes from demolitions in the occupied West Bank near Jordan. They cited Israel?s consistent obstruction and commandeering of aid for the decision.

Israeli political and military officials did not respond to Reuters? requests for comment.

Last week, Israel destroyed 36 Palestinian homes in the Jordan Valley, the proposed eastern border of a future Palestinian state. The action displaced 66 people, 36 of them children, according to the UN data. The UN condemned the action, calling for the destruction to stop."

http://rt.com/news/israel-palestinian-destruction-aid-134/?utm_source=br...

Hvorfor boykottes kun enkelte israelske virksomheder, som opererer i de besatte områder?
Israel opererer også i de besatte områder, og bør derfor som stat boykottes.

Mihail Larsen, Torben Selch, Torben Arendal, Tilde Klindt, Peter Hansen, Janus Agerbo, Poul Eriksen, Jeppe Robert Laustsen, Gert Romme og Toke Andersen anbefalede denne kommentar

Kære Dennis Berg,

EU har vedtaget, at man ikke vil handel med varer, der er dyrket eller fremstillet på besatte åmråder.

Og EU klager har lige beklaget sig over, at Israel modarbejder deklarering af disse varer. Men som det er nu, blæser en lang række medlemslande på forbudet mod at importere disse varer. F.eks. kommer mange af vores lidt specielle frugt og grønsager fra besatte områder, men de skifter undervejs oprindelsesland til Spanien, Italien eller Marokko.

Derfor har du helt ret, at man helt bør boykotte alle produkter fra Israel. I øvrigt som man gjorde med Sydafrika, og det hjalp i 1991.

Mihail Larsen, Ditte Jensen, Torben Selch, Tilde Klindt, Janus Agerbo og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Gert Romme:
Ja, men det er jo kun varer produceret i de besatte områder, som boykottes. Det burde være HELE Israel og ALLE varer der boykottes.

Gade vide hvis søren var dernede på besøg om han så vil besøge Gaza ? Det tror jeg næppe på, kort sagt er det hykleri så det er til at brække sig over.

Henrik Petersen

En helt igennem rådden konflikt, hvor alt for mange på begge sider har investeret alt for meget i, at konflikten fortsætter.

Lederens overskrift er forfejlet.
I stedet for "Lykketofts israelske krise" burde der have stået "Israels Lykketoft krise".
Bo Sommerlund

Jeg har endnu ikke forstået, hvad Lykketoft vil i Gaza ?
Gaza bliver regeret af HAMAS, der jo er en terrororganisation, hvis Lykketoft vil støtte terroren,
burde han vente, indtil han ikke mere er medlem af folketinget.
Alle jer der kalder Israel grimme ting, burde tænke på, at Israel er det eneste demokratiske land i området.
Men sådan er det med de "røde" antidemokrater, jeg husker endnu "Deutsche Demokratische Republik" , de der har mest behov for demokrati, er de der tiest tager ordet demokrati i munden,
og det bliver det ved - munddemokrati og intet andet.
Hvorfor vil i støtte lande hvor Hitlers :"Mein kampf" er en bestseller ?
Jonas Mollerup
Den artikel som du henviser til, omtaler vestbredden og ikke Gaza.
Hvis Israel opførte sig som nogle af jer gerne ville, så eksisterede Israel ikke mere.

Det er horribelt svineri der foregår - river folks huse ned og bygger egne lige ovenpå - og beboerne forflyttes bare med magt.

Israel leger med ilden - og deres brutale kvajekvote er ved at være opbrugt.

Israelernes udgave af retsstat og demokrati er en smilende maske, der dækker over en uhæmmet pestsygdom, og det i et omfang der vil få fortidens apartheid i Sydafrika til at ligne et kontrolleret laboratorieforsøg.

Racisme, vold,mord, tyveri og apartheid er ikke et valg af livsstil, som resten af verden er forpligtet til at se igennem fingre med. Det er blevet 'bad for business' at støtte den israelske besættelse. Det er et vigtigt skridt.

Historien om Palæstina er langt fra slut. Uretfærdigheden får aldrig det sidste ord...

Michael Kongstad Nielsen

Jeg ved at Lykketoft er blevet inviteret af selvstyret, men selvstyret er på vestbredden, - og de kan da ikke invitere nogen til Gaza, efter at HAMAS smed dem ud.
Regeringen kan da også godt invitere en delegation til Sjælland og Skåne, men de må da først have grønt lys fra Sverige.
Så jeg spørger stadig, hvad vil Lykketoft i Gaza ?
Grunden til at Lykketoft ikke rejste over Ægypten er, at så kunne den gamle jødehader ikke sætte Israel i dårligt lys.

Michael Kongstad Nielsen

Mig bekendt er Gaza stadig en del at selvstyret, Hamas eller ej. Og man gør nok klogt i at opretholde kontakt og samtaler med ledere i Gaza, hvis freden skal have en fremtid. Lykketoft har ingen politisk status, kun formidlingsmæssig.

Melodi Grand prix

Man skal naturligvis opretholde diplomatiske forbindelser med Israel. Men er der nogen grund til at invitere en besættelsesmagt med til festen? Landet er ikke engang medlem af Europarådet – og kunne heller ikke blive det p.gr. af sin besættelsespolitik.

Michael Kongstad Nielsen

Aserbajdsjan, Armenien og Georgien er også med, så Europa har vide rammer. Det gælder også i fodbold i foreningen UEFA.

"HAMAS, der jo er en terrororganisation,"

Jørn,
hvis HAMAS er en terrororganisation som følge af det, de har gjort gennem tiden, er der nogle skiftende regeringer i en lille stat med stærk udvidelsestrang lige nord for Gaza, man med endnu mere ret kan kalde for terrororganisationer.... ;-)

I øvrigt blev HAMAS jo valgt - et valg, der havde (stort set) hele verdens velsignelse. Partiet tog ikke magten ved et kup.

@Jørn Boye
"HAMAS, der jo er en terrororganistation"

Den palæstinensiske stemme for Hamas var overvejende en proteststemme. Hamas-vælgere var/er ikke nødvendigvis islamiske fanatikere (nogle af dem er endog kristne). Kendetegnende for dem var/er at de har fået nok af den Fatah-ledede korruption. Hamas har desuden anerkendt et Israel indenfor 1967-grænserne. Men hvorfor skulle Israel anerkende palæstinensernes ret til en stat inden for 1967-grænserne ? Det ville betyde at de ikke kan annektere yderligere, og at de skal aflevere det stjålne tilbage.
I virkeligheden frembyder Hamas' elendige myndighed over fængselslejren Gaza og Fatah's rådne styre over de ghettoer, der kaldes Vestbredden en yderst tilfredsstillende model for Israel og USA - en slags sheriffens del og hersk i det vilde Mellemøsten. En model for hvordan man håndterer palæstinenserne og deres uuryddelige idé om suverænitet.

Med hensyn til boykot, så er det efterhånden tydeligt at Israel er ved at tabe propagandakrigen. Det ender med at ingen firmaer, med respekt for sig selv, vil røre Israel med en ildtang.

Jeg slukkede faktisk for en film p.g.a Israel for nylig, da jeg så Don Jon, det var dog mest fordi den var elendig. Men dråben, kan de fleste nok gætte.

J. Tychsen

Uanst hvad du mener er HAMAS på USA og EUs terrorlister, og det er, som følge heraf, forbudt at understøtte HAMAS, både økonomisk eller propagandamæssigt.
Hvis du læser HAMASes program, er deres endemål at fjerne Israel fra landkortet, og på længere sigt at genoprette Khalifatet. der står intet om, at anerkende Israel, tværtimod vil de bekæmpe Israel med alle midler ( for så, når Israel er nedkæmpet, at begynde at slås indbyrdes)
"Med hensyn til boykot, så er det efterhånden tydeligt at Israel er ved at tabe propagandakrigen. Det ender med at ingen firmaer, med respekt for sig selv, vil røre Israel med en ildtang."

Takket være en stor flok "nyttige idioter", der trækker "offerkortet" hver gang HAMAS dræber uskyldige mennesker.

Niels Engelsted

Danske Bank boykotter den israelske Bank Hapoalim, der opererer i de besatte områder. Også den nålestribede finans er bekymret for, at Israel lige om lidt får Sydafrika-status.

Det forekommer at være et meget radikalt skridt af Danske Bank. Har vi fået det forklaret noget sted? Og hvorfor skulle den nålestribede finans være bekymret for, at Israel får Sydafrika-status? Det generede dem jo ikke i Sydafrika, heller ikke Danske Bank og Mærsk, der som bekendt forsøgte at bryde boykotten med sine tankskibe. Så hvad handler det om?

Kan det være, at den nålestribede finanselites dominerende institutioner er bange for, at nogen skal begynde at drage en sammenligning mellem Israelernes udvidelse af deres besatte områder med medfølgende humanitær krise og 'finansmarkedernes' udvidelse af deres besatte områder med medfølgende humanitære kriser?