Leder

Naturen – opgjort billigst muligt

Debat
27. februar 2014

Citatet lyder: »Naturen, det billige skidt.« Det citat tillægges i opslagsværkerne den kulturradikale Poul Henningsen, PH – som PH’s funktionalistiske forhånelse af den unyttige natur, der kun ville gavne, hvis den blev til en skov af skorstene.

Men ordene er ikke PH’s. De stammer fra hans ven, digteren Otto Gelsted (1888-1968). Og de er ment kærligt-ironisk. De udtrykker Gelsteds stemning ved gensynet med hans elskede ferieø, Enehøje i Nakskov Fjord. Gelsteds digtstrofe lyder:

Jeg kommer igen til min Sommerø
Til Naturen, det billige Skidt
og Aspen suger mig mørkt i Møde
og Blitfuglen fløjter: blit, blit!

Fuglefløjt – hvad er det egentlig værd? Hvordan får vi fuglefløjtet ind i bruttonationalproduktet? Og hvordan får vi det trukket fra, hvis fuglen fordrives? Det har miljøforkæmpere forlangt svar på. Et svar, som selv økonomiske vismænd har haft svært ved at give. I 2007 søgte Folketinget at bringe miljøfolk og regeringsrådgivende økonomer på talefod ved at oprette Det Miljøøkonomiske Råd. De tre ’vismænd’ fik følge af en fjerde med miljøøkonomisk ekspertise, og de grønne organisationer blev lukket ind i den traditionelle kreds af rådgivende lobbyister.

Den gensidige bestøvning har ikke vist sig videre vellykket. Det fremgår af gårsdagens Information. Her erklærer en række af Det Miljøøkonomiske Råds vaskeægte grønne repræsentanter, at de økonomiske vismænd ikke har formået at udvide deres indleven til miljøets virkelighed. De er forblevet i deres teoretiske elfenbenstårn. Verdensnaturfonden (WWF) kritiserer i en rapport om vismændenes vurderinger siden 2008, at de stadig sværmer for den teoretiske korrekthed i at bruge kvotehandel til at regulere udslip af det drivhuseffektfremmende CO2 – selv om EU’s gennemførte kvoteordning reelt modvirker sit formål.

Forud for gårsdagens møde i Det Miljøøkonomiske Råd var et vismandsoplæg om ’omkostninger ved støtte til vedvarende energi’ lækket af Morgenavisen Jyllands-Posten. Vismændene mener, at det ikke lønner sig for Danmark at kræve mere hjemlig produktion af vedvarende energi, end vores EU-forpligtelser tilsiger. Vismændene advarer også mod at kræve mere genanvendelse og give tilskud til renere teknologi. Det må markedet tage sig af, mener de vise, der kommer til at lyde som endnu en tænketank sat i verden for at bistå partiet Venstre.

Vismændene er ikke lydhøre for de argumenter, der – ud over klimahensynet – taler for, at Danmark skal gå videre end EU med vedvarende energi og renere teknologi: For det første, at den samlede danske politik af pisk og gulerod har ført til udvikling af praktiske løsninger, der har gjort danske firmaer globalt førende. Dertil kommer, at den danske indsats har givet landet et internationalt ry, der i sig selv baner vejen for, at verden vender sig mod Danmark for råd og dåd. Internationale fredsmæglere er vi ikke blevet. Den er Norge løbet med. Men miljømæglere kan vi gøre godt og tjene godt på at optræde som.

I sandhedens interesse bør noteres, at Danmarks førerstilling i energi og miljø navnlig blev indtaget i Svend Aukens år som ansvarlig minister, 1993-2001.

De efterfølgende Fogh-Løkke-regeringer gjorde deres bedste for at pakke skidtet væk, og Thornings skiftende ministerhold har ikke magtet – eller haft mod til – at bringe sig på Svend Auken-niveau. Men den lille triste danske historie behøver vi jo ikke at bedrøve udlandet med. Når de nu tænker så pænt om os.

Der er noget sært ved, at klodens naturlige kredsløb er stadig mere skaderamte, samtidig med at landene fører politik efter ’videnskabelige’ økonomers råd om, hvad der er mest rationelt. Mekanikken bag denne perversion blottede de økonomiske vismænd, da de i deres forårsrapport 2012 skrev, at hvis de samfundsmæssige værdier af investering i uddannelse, maskiner etc. overstiger værditabet som følge af klimaforandringer, udtømning af fossile energireserver, luftforurening og andre miljøbelastninger, så er der foregået »en ægte opsparing«.

Mange flere af den slags »ægte opsparinger« – og kloden går bankerot! Men den bekymring gør regeringsudpegede vismænd sig ikke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg er temmelig rystet. Ganske vist har jeg ikke læst rapporten fra det miljøokonomiske råd, men det ser ud til, at rapporten kritiserer de relativt beskedne initiativer, der er i gang med det formål at forbedre vores chancer i den givne natur på den givne klode. Det er ganske uforståeligt, at de såbenævnte vismænd - smag lige på det: vismænd - ikke kan bevæge sig uden for den fremherskende økonomiske ideologi og tænke lidt fremadrettet, visionært og omstillingsorienteret - mod et samfund, der vil kunne - og skal kunne - håndtere en krise, der er fundamentalt knyttet til et sammenbrud i naturgrundlaget. Vi stiller ikke krav om, at dette vellønnede præsteskab skal være revolutionært, men vi stiller krav til, at de i deres visdom kan tænke tanker, der gør andet end at repetere den herskende vækstideologi og alt det andet nonsens, der strømmer ud af kontorerne fra dem, som har magt og kontrol - tror de - over tingene. Det er bare underligt, at de ikke kan se, at de er låst fast i en ideologi, der truer eksistensgrundlaget for alle - og altså også deres egne efterkommere. Ganske vist er vi underlagt, hvad der sker i EU og globalt, men vi er ikke underlagt i en sådan grad, at selv "vismændene" i vort samfund ikke kan tænke bare en enkelt tanke, der rækker ud over det givne paradigme. Og at tænke sig, at de kan kritisere affaldssorteringen med denne bemærkning om at det bliver dyrere for samfundet, citeret fra dagens tekst TV: Man har ikke taget højde for, at folk bruger tid på det her. Hvis folk bruger tid på noget, de ikke får noget for, skal det regnes ind som en omkostning, siger vismand Claus Thustrup Kreiner (side 123). Der må være tale om økonomisk visdom på et meget, meget højt niveau. Og i denne økonomiske visdom gør folk ikke noget af lyst og glæde - eller blot fordi de finder, at det er nødvendigt - uden omkostninger. Jeg mener, at vismændene bruger tid på en måde og på noget, som samfundet og almenvellet ikke får noget for. De kan i stedet passe børn og børnebørn og foretage sig andre ting, som de ikke vil få noget for. Omkostningerne, tja, dem kan børn og børnebørn jo gøre op, når den tid kommer. Og så vil samfundet spare lønnen til præsteskabet.

Peter Jensen, Carsten Søndergaard, Mona Jensen, Preben Bollerup, Bent Gregersen, Philip B. Johnsen, arne poulsen, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Jens Falkesgaard, Ingrid Uma, Karsten Kølliker, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Hør nu her, det nytter ikke at tro man kan tage fornuftige etiske beslutninger med udgangspunkt i den økonomi, der blot er et værktøj til at opnå målet??
Hvor svært kan det så være??

Andet sted på sitet kan man læse at allerede byggede boliger med tilhørende infrastruktur i landsbyerne, er for dyre at bevare.
Denne påstand på trods af de medfølgende livskvaliteter ved de mindre overskuelige samfund og deres drivkraft og letheden hvormed man kunne gøre dem attraktive både for landsbyerne og det øvrige samfund med en smule fantasi og initiativ.

Fantasi og initiativ er netop heller ikke indeholdt i økonomisk tænkning ligesom moral og etik ikke er det.
Derfor kan man selvfølgelig ikke træffe de rigtige beslutninger med udgangspunkt i økonomi, med noget nær en 100% garanti.

Carsten Søndergaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Som Oscar Wilde’s svar på spørgsmålet, hvad er en kyniker:

“En mand der kender prisen på alt og værdien af intet.”

For mit eget vedkommende var jeg igennem mange år overbevist om, at naturen og alle de frie tjenester naturen yder skulle prissættes i nationalregnskabet. Så ville vi kunne sætte tal på den fortsatte degradation af biosfæren, som sker her i DK i form af tab af muldlag, overgødskning, dræning trods forbud mm.

Men ved nærmere eftertanke er jeg ikke længere så sikker. Jeg hælder snarere til, at det er at spille på den bane, som kynikerne gerne vil spille på. Og det kan åbne for helt nye muligheder for korruption, bondefangeri og politisk dysfunktionalitet. Samt bunker af bureaukrati og frustrationer for almindelige mennesker.

Jeg tror snarere, at vi skal bryde vores samfund ned i nogle lokale enheder, således at hver eneste dansker har en andel i den lokale fødevareforsyning, vandforsyning, energiforsyning, spildevandsrensning mm. Hvis der kan etableres denne kobling mellem omsorgen for én selv og éns nærmeste og omsorgen for det økosystem man er en del af, så har man da lov at håbe på, at denne omsorg bliver indarbejdet så grundigt, at den uden tøven bliver båret med op til de højere politiske sfærer.

Lise Lotte Rahbek, randi christiansen, Carsten Søndergaard, Mona Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Karsten Kølliker

Enig, vi skal nægte den indgangsvinkel at gøre alting op i penge.
Den måde at anskue problemer på skal ikke være accepteret, nærmest ufint.

Carsten Søndergaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

@ Flemming Andersen: "Den måde at anskue problemer på skal ikke være accepteret, nærmest ufint."

Definér "ufint". Er korruption blevet et elite-anliggende? Hvis Verdensbanken er en amatøragtig koloniseringshær, der er hæmmet af for meget papirarbejde i et sårbart øko-system - så er GS flyvende, plyndrede lejeknægte? Bare en indgangsvinkel...

Flemming Scheel Andersen

Ditte Jensen

Jeg ville definere det meget bredere en det rene koncentrat du nævner

"Forskellen på en kat og en løgn, er at en kat kun har ni liv"- Mark Twain

Philip B. Johnsen

Jeg er chokeret over de mange skråsikre indlæg for tiden om, god økonomi i ikke, at gøre noget for klimaet.

Pointen er, kan det være så vigtigt for en økonom, om man mener, det er klima forandring opstået, grundet det ene eller det andet, Danmark er bedst tjent på sigt, uafhængig af kul, gas og olie og vi kan, hverken være bekendt, eller har råd til, at være ligeglade længere.

Desuden der skal kun "en" fuldblods nordatlantisk orkan der rammer Danmark rent til, at alle sådanne skråsikket afvisende indlæg, mod vedvarende ren energi, at de i den brede offentlighed, vil blive betragtet med væmmelse, det er selvfølgelig paradoksalt, at der ikke tænkes på det, udviklingen taget i betragtning, men sådan er mennesket tilsyneladende indrettet, til forsvar mod stress eller, hvad der nu får mennesker til, at holde op med at tænke klart, når katastrofen er nær.

18 storme har ramt Storbritannien i vinteren 2013.

En helt almindelig fuldblods nordatlantisk orkan, måler nemt 37 m/s i middel vind og har løbende serier, af almindelige vindstød på 70-80 m/s

Forestil jer et døgn, med "en" sådan orkan, der rammer Danmark, de kommer ofte i serier af to eller tre.

Jeg er ikke tilhænger af en skræmme kampagner, det har en tendens til, at have den modsatte effekt af den ønskede, men det er ikke er orkan sæson nu og da ingen agere på advarsler alligevel, så hermed gjort.

Allan Christensen

Der er noget sært ved, at klodens naturlige kredsløb er stadig mere skaderamte, samtidig med at landene fører politik efter ’videnskabelige’ økonomers råd om, hvad der er mest rationelt.

Hvorfor er det sært at skaderne på klodens naturlige kredsløb er langt mindre fremskredne end forventet? Er det ikke netop takket være rationel tænkning og traditionel teknologiudvikling at det hidtil er lykkedes at holde det totale økologiske ragnarok på afstand samtidig med at det i så høj grad er lykkedes at imødekomme folks ønsker om mere velfærd og mere social retfærdighed?

Peter Ole Kvint

Hvis CO2 styre jordens klima, så er det ikke muligt for menneskeheden at styre jordens klima ved at ændre på vores udslip af CO2, fordi vores udslip af CO2 er for lille i forhold til havets afgivelse af CO2.
Det er ofte gentaget påstand at Kul og Olie vil slippe op, dette er kun delvist rigtigt, sandheden er at det gradvist vil blive dyrere at udvinde Kul og Olie, og vi mangler et teknologisk gennembrud med robotter. Men de store oliereserver ligger havbunden på kanten imellem kontinenterne og dybhavet. Dette er vi ikke begyndt at udvinde endnu, fordi vi ikke kan nå der ned. Men mon ikke at dette problem bliver løst den dag, når vi begynder at mangle olie?!

Det store miljøproblem i Danmark er at vi ikke har besluttet hvilken natur vi ønsker.
Hvordan skal en skov være? Skal den være ligesom i 1870, eller 1805, eller som i stenaldren eller i en mellemistid eller ligesom før istiden?

Michael Bruus

Erik Karlsen
Information bragte for noget tid siden, en artikel om en børnehave, et sted i Sydeuropa (hvis jeg husker rigtigt) hvor man forsøgte at få forældre til at hente børnene til tiden, ved at sætte en pris på at hente for sent. Dette resulterede i at forældrene købte sig til at hente senere og det viste sig næsten umuligt at få tingene tilbage på rette spor; altså når noget bliver reduceret til en pris devalueres dets oprindelige værdi.
Eller som Karsten Kølliker udtrykker det:
”Som Oscar Wilde’s svar på spørgsmålet, hvad er en kyniker:
“En mand der kender prisen på alt og værdien af intet.”

Michael Bruus

Beklager den forkerte placering af ovenstående kommentar.