Læsetid 3 min.

Kampen om diagnoserne

LEDER
24. marts 2014

Omkring 300.000 danskere har lidelser, som ikke kan forklares medicinsk. Irriteret tyktarm, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, duft- og kemikalieoverfølsomhed eller el-allergi, som Information satte fokus på i weekendens avis. Patienterne får i mødet med systemet betegnelsen ’funktionel lidelse’, og den bryder de sig ikke om. De vil have deres lidelser anerkendt som somatiske – altså ’fysiske’ – sygdomme, og de kæmper en hård kamp for at komme ud af det, som de med rette anser som en affaldskategori for symptomer, som ikke umiddelbart er forklarlige.

Det er nemt at afskrive disse patienter som tosser. De tror på ting, som videnskaben ikke har fundet entydigt belæg for. De el-overfølsomme, som er så bange for mobilstråling, at de ikke vil tale i telefon og flytter ud i midten af ingenting for at komme væk fra sendemasterne, er nemme at gøre sig lystige over. Men vi bør passe på med ureflekteret at afskrive disse patienters forklaringer om symptomernes sammenhænge. Det kan ikke udelukkes, at de har ret i deres teorier, og historien er fuld af eksempler på, at videnskaben har taget fejl: Gik man på lægestudiet i 1975, hed det om behandlingen af mavesår: »At man skal forklare patienten den psykologiske baggrund«. Dengang mente man, at mavesår var en stressrelateret sygdom: »Her rammes især den udearbejdende kvinde med mand og børn, der appellerer til hendes ubevidste ønske om at varetage hjemmets trivsel«, hed det.

30 år senere gik Nobelprisen i medicin til to australske forskere, der opdagede den bakterie, som giver mavesår, og i dag behandles mavesår med en uges antibiotika. Eksemplet er taget fra professor og overlæge Peter Bytzer under onsdagens høring om funktionelle lidelser. Det illustrerer dilemmaet: Tænk engang, at vi i 1980’erne røg cigaretter lige op i hovederne på vores børn. At vi som standard brugte kviksølv i tandfyldninger. At vi havde bly i benzinen. Måske vil vi om 20 år se tilbage på nutiden og sige: tænk engang, at vi vadede rundt i mobilstråler og mikrobølger.

Måske vil vi ikke sige det. Måske tager patienterne fejl. I det konkrete tilfælde er der forskning, som peger i begge retninger, og den gængse opfattelse er, at mobilstråling ikke er farligt.

Men det var også den gængse opfattelse, at mavesår var en psykisk lidelse, og mange læger anerkendte først bakterieteorien efter flere års modstand.

Uagtet hvem der har ret i de konkrete tilfælde, bør vi behandle denne store gruppe af borgere med større respekt, end vi gør i dag. Det er fristende at lave vittigheder om sølvpapirshatte og madpenduler, men gruppen består ofte af nogle mennesker, som har det svært i mødet med lægerne og det sociale system og har brug for større opbakning. Læger har en tendens til kun at fokusere på sygdomme, som er grundigt videnskabeligt belyst.

Når en patient kommer op til sin læge og snakker om duftoverfølsomhed eller el-allergi, og lægen har syv-otte minutter til at klare en konsultation, så er det oplagt, at patienten får at vide, at han eller hun ’som sådan’ ikke fejler noget. Og det sociale system er ikke indrettet sådan, at diagnoser kan udvikle sig. Enten er du syg, eller også er du rask. Det er hensigtsmæssigt både af økonomiske og praktiske årsager, men for de patienter, der er syge uden at have en anerkendt diagnose, er det alt andet end en fordel. Mange har ikke ret til sygedagpenge, får forringet deres pensionsvilkår og er dårligere stillet i forhold til forsikringsselskaberne.

Den bedste løsning på udfordringen er at anerkende, at patienternes symptomer kan være udtryk for ting, som vi endnu ikke kender til bunds. Meget gerne kombineret med en større videnskabelighed på området.

Disse lidelser er blandt de allerlavest rangerende i lægevidenskaben, og bør opprioriteres forskningsmæssigt. Men frem for alt – og i første omgang – er der brug for en mere helhedsorienteret og mindre skeptisk tilgang til patienter med lidelser, som umiddelbart virker underlige. Både fra læger, politikere og socialrådgivere. Men også fra medierne og den øvrige befolkning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Vibeke Vind
    Vibeke Vind
  • Brugerbillede for Heidi Larsen
    Heidi Larsen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen
    Erik Pørtner Jensen
Vibeke Vind, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Helle Nielsen
Helle Nielsen

Tusind tak for denne artikel. Det er netop vigtigt at forholde sig åbent over for forskellige symptomer og sygdomme og benytte den nyeste og bedste teknologi til at finde ud af, hvad der er op og ned. På folketingets hjemmeside ligger dette notat: Oplæg til forskning i komplekse sygdomme
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/bilag/331/1349391/index.htm og der er ligeledes information om, hvorfor præcise diagnose kriterier er nødvendige for ME, som er én af de omstridte sygdomme: Anvendelse af præcise diagnosekriterier til Myalgisk encephalomyelitis
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/bilag/335/1349878/index.htm

Brugerbillede for Vibeke Vind

Jeg siger også tak for denne artikel. Det jeg synes, der er rigtig uhyggeligt er at mange af disse sygdomme, der er lagt ind under paraplyen Funktionelle lidelser ikke er uforklarlige. I mange af sygdommene er der forskning, der understøtter at det er somatiske lidelser.
For sygdommen ME er det efterhånden en del år siden, at man aflivede myten om at det er psykisk. Man kender endnu ikke hele sygdomsmekanismen, men man er godt på vej. Alligevel har man i Danmark valgt stædigt at fastholde at det er noget psykiatrisk, nu i form af funktionel lidelse. Jeg håber at myten også snart bliver aflivet i Danmark, så ME patienter ikke længere er overladt til dem selv og internettet for at få hjælp.

Brugerbillede for Lisbeth Gram-Hansen
Lisbeth Gram-Hansen

"Enten er du syg, eller også er du rask. Det er hensigtsmæssigt både af økonomiske og praktiske årsager, men for de patienter, der er syge uden at have en anerkendt diagnose, er det alt andet end en fordel. Mange har ikke ret til sygedagpenge, får forringet deres pensionsvilkår og er dårligere stillet i forhold til forsikringsselskaberne."
Den ny sygedagpengelov vil forskelsbehandle disse patientgrupper med økonomisk ulighed, hvor mange efter 5 mdr. ikke kan leve op til kravene til forlængelse af dagpenge. I stedet kontanthjælp og hyppig kontrol hos kommunen på trods af sygdom! Folketinget sender syge på jobcenter.