Leder

Statsstøttet fjernsyn styrker tv-markedet

Hvis man i mediebranchen følger religionen om, at markedskræfterne kan klare alt bedst og billigt, får man dårligt tv
5. marts 2014

Troen på, at de frie markedskræfter kan løse stort set alle opgaver billigst og bedst, har udviklet sig til noget, der ligner en religion. Hvis man er fuldt og fast overbevist om, at markedet kan klare alt, er det en selvfølge, at offentligt ejede virksomheder ikke kan. Og ikke nok med det, de fordrejer og skader markedet.

Religionen har spredt sig til den danske mediediskussion, hvor frontlinjerne langsomt er begyndt at tegne sig.

Centralt i debatten står DR, der med sine 3,9 milliarder licenskroner naturligvis er en meget stærk faktor. DR brugte i 2012 cirka 60 procent af pengene eller 2,3 milliarder kroner til tv. Hvis vi skal tro konkurrenterne, repræsenterer det en skævvridende og en helt urimeligt dominerende faktor.

Det lyder også af meget, men et hastigt blik på regnskabstallene for DR’s tre konkurrenter på tv-markedet skaber lidt mere balance i tingene. SBS, TV3 og TV 2 har tilsammen en betydelig større omsætning end DR’s tv, nemlig 3,6 milliarder kroner. Dertil kommer de mange millioner, som brugerne forgylder kabeldistributørerne med (i særlig grad TDC TV, hvis omsætning i 2012 var langt større end DR’s tv, nemlig 3,9 milliarder). Med andre ord: Når man lægger det hele sammen, udgør DR’s tv-omsætning regnet i kroner og ører kun omkring en fjerdedel af det danske tv-marked.

DR er en stor spiller, men ikke det altdominerende monster, som konkurrenterne og deres politiske sympatisører ofte har held til at skabe billedet af. I diskussionen om journalistiske varedeklarationer kunne man godt savne bare en lille forbrugervenlig notits i flere store dagblades kritiske artikler om DR. Den kunne gøre opmærksom på, at dagbladene er medlemmer af Danske Medier, der aktivt i offentligheden og ikke mindst i sin (helt legitime) lobbyvirksomhed arbejder for, at DR skal have en mindre rolle. De samme medier er iørefaldende tavse, når forskere tillader sig at mene noget andet.

Hvad hvis en stor, offentligt ejet tv-station faktisk hjalp markedet? Hvilke konsekvenser ville det have for brugerne, hvis man skar i licensen, subsidiært erstattede den med abonnementsbetaling? Hvad er konsekvenserne for national tv-produktion, hvis markedet bliver overladt til private aktører? Det har to forskere, professorerne Patrick Barwise og Robert Picard fra Reuters Institute of Journalism ved Oxford University, faktisk regnet på.

Deres rapport kom i sidste uge, og den fastslår meget enkelt, at det britiske tv-marked ville blive svækket, der ville blive investeret langt mindre i den private sektor, seerne ville blive tvunget til at betale mere for et mindre udvalg af kanaler, der ville blive færre nye og innovative tv-programmer, og hvis den britiske regerings salamitaktik over for BBC fortsætter, vil public service-tv ende som i USA, hvor det er en ubetydelig niche.

De to professorer rammer en pæl igennem påstanden om, at seerne ville være bedre tjent med, at BBC kun producerede og sendte den type programmer, som kommercielle aktører ikke sendte. »Forbrugeren ville være værre stillet, med færre valg og svækket værdi for pengene,« skriver de.

Den tilsyneladende velbegrundede påstand om, at statsstøtte – hvad enten den kommer i form af licensopkrævning eller direkte fra statskassen – faktisk styrker tv-markedet, er ikke ny. »Det er almindeligt anerkendt blandt forskere, der arbejder med disse ting,« som lektor Henrik Søndergaard fra Københavns Universitet sagde til journalisten.dk sidste år.

Egentlig er det jo ret enkelt: Kommercielle tv-stationer har et eneste formål: nemlig at tjene penge. Det gør de ved at købe, udvikle, producere og udsende de programmer, markedet vil købe. Public service-stationer og ikke mindst det licensfinansierede DR holdes i live for at balancere markedet. At sikre at tv-udbuddet ikke alene bestemmes af markedskrav, men også tilgodeser andre krav og andre behov. Den frie og kommercielle del af markedet har det godt, omsætter for mange milliarder og tjener gode penge. I virkeligheden hersker der en fin balance. Hermed ikke sagt, at DR er engle og de kommercielle djævle. Og det betyder ikke, at DR skal have carte blanche til uhæmmet at blive større og større til vand, til lands og i luften eller udvikle sig i endnu mere populistisk retning.

DR har en enorm forpligtelse til at producere kvalitet og opføre sig ordentligt, hvis balancen skal opretholdes. Idealet er den britiske læresætning om, at de kommercielle sikrer, at BBC altid er oppe på mærkerne, og BBC’s eksempel skal sikre, at de kommercielle opfører sig ordentligt.

Lasse Jensen er vært på P1-programmet ’Mennesker og Medier’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu