Hinsides løftebruddets rand

Stolte traditioner. Det kan de to nuværende regeringspartier prale af, når det drejer sig om at beskytte natur og miljø. Den radikale regering under statsminister Carl Th. Zahle fik i 1917 gennemført Danmarks første naturfredningslov. Senere var den socialdemokratiske statsminister, Th. Stauning, så optaget af naturfredningssagen, at han fik den overført til sit eget ministerium – og loven betydeligt udvidet. Hans indsats er mindet ved navngivningen af Staunings Plæne ved Klampenborg. I 1960’erne fik de radikale i VKR-regeringen naturfredningsloven yderligere udvidet. Miljøbeskyttelsen fik i 1973 sin egen lov under en socialdemokratisk regering. Og i 1990’erne var socialdemokraten Svend Auken en markant miljø- og energiminister – også med internationalt gennemslag.

Når der kan være grund til minde om disse respektindgydende SR-viljer til naturens og miljøets gavn, skyldes det den beklagelige omstændighed, at de ikke længere er til stede.

En bundskraber blev nået, da SR-regeringen i sidste uge indgik aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de konservative om at halvere de såkaldte randzoner i det åbne land. Randzonerne er den afstand på ti meter fra vandløb og søer, hvor der ikke må giftsprøjtes, gødes eller pløjes. Zonerne blev gennemført i 2010 under Lars Løkke Rasmussens VK-regering.

Så sent som i januar i år erklærede den statslige NaturErhvervstyrelse: »Randzonerne er til for at beskytte vores miljø og natur. Det er det bedste og mest omkostningseffektive virkemiddel, vi kender lige nu, til at begrænse, at kvælstof, fosfor og sprøjtegifte ender i vores vandmiljø. Samtidig giver vi danskerne natur at færdes i.«

NaturErhvervstyrelsen gav samtidig garantien: »Randzoneloven ophæves eller udskydes ikke. Danmark er forpligtet til at reducere kvælstofudledningen væsentligt inden 2015, hvis vi skal leve op til EU’s vandrammedirektiv. Det er derfor nødvendigt at handle nu.«

Og SR-regeringen har ganske rigtigt handlet nu: Ved at halvere det område, loven beskytter. 25.ooo hektar er nu taget ud.

Politiske spinmestre har gemt dette tilbageslag for natur- og miljøbeskyttelse under overskriften: »Aftale om vækstplan for fødevarer«. Det er erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der har forhandlet aftalen på plads med oppositionen. Måske skulle Sass tage titelforandring til ’erhvervs- og vækst i giftminister’.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) synes ikke at have spillet nogen rolle. I sin heroiske kommentar til aftalen fastholder Brosbøl, at det kunne være gået meget værre:

»Nogle havde ønsket, at randzonerne skulle helt væk,« siger hun til Ritzau.

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) giver rollen som standupkomiker i sin kommentar til randzonehalveringen:

»Vi må selvfølgelig aldrig gå på kompromis med miljøindsatsen, og derfor er regeringens miljømål de samme, som de hele tiden har været.«

Yderligere pinligt bliver SR-regeringens tilbagetog i betragtning af, at den i sine rapporter til EU om dansk miljøtilstand allerede har godskrevet den positive effekt af de oprindeligt udlagte 50.000 randzonehektar.

Men pyt da, så kan EU-Kommis-sionen jo bare trække os for EU-Domstolen. Sådan som Kommissionen for nyligt har bebudet, at den vil gøre, fordi Danmark endnu ikke har lavet de vandmiljøplaner, der skulle have været færdige i 2009.

I en 2012-status for dansk vandmiljø konkluderer EU, at den danske indsats er for sen, utilstrækkelig og for svag. 69 procent af de danske vandløb og 71 procent af søerne er i dårlig økologisk tilstand.

I det efterhånden berygtede regeringsgrundlag fra oktober 2011 skorter det ellers ikke på miljøløfter. Der loves »fuld indfrielse« af EU-direktiverne og en splinterny, epokegørende »Naturplan Danmark«.

Intet af det er blevet til noget. Konkret loves også:

»Det vil være nødvendigt med en skærpet regulering af landbrugets brug/udvaskning af kvælstof og af brugen af sprøjtegift.«

Og ha ha.