Leder

Hinsides løftebruddets rand

7. april 2014

Stolte traditioner. Det kan de to nuværende regeringspartier prale af, når det drejer sig om at beskytte natur og miljø. Den radikale regering under statsminister Carl Th. Zahle fik i 1917 gennemført Danmarks første naturfredningslov. Senere var den socialdemokratiske statsminister, Th. Stauning, så optaget af naturfredningssagen, at han fik den overført til sit eget ministerium – og loven betydeligt udvidet. Hans indsats er mindet ved navngivningen af Staunings Plæne ved Klampenborg. I 1960’erne fik de radikale i VKR-regeringen naturfredningsloven yderligere udvidet. Miljøbeskyttelsen fik i 1973 sin egen lov under en socialdemokratisk regering. Og i 1990’erne var socialdemokraten Svend Auken en markant miljø- og energiminister – også med internationalt gennemslag.

Når der kan være grund til minde om disse respektindgydende SR-viljer til naturens og miljøets gavn, skyldes det den beklagelige omstændighed, at de ikke længere er til stede.

En bundskraber blev nået, da SR-regeringen i sidste uge indgik aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de konservative om at halvere de såkaldte randzoner i det åbne land. Randzonerne er den afstand på ti meter fra vandløb og søer, hvor der ikke må giftsprøjtes, gødes eller pløjes. Zonerne blev gennemført i 2010 under Lars Løkke Rasmussens VK-regering.

Så sent som i januar i år erklærede den statslige NaturErhvervstyrelse: »Randzonerne er til for at beskytte vores miljø og natur. Det er det bedste og mest omkostningseffektive virkemiddel, vi kender lige nu, til at begrænse, at kvælstof, fosfor og sprøjtegifte ender i vores vandmiljø. Samtidig giver vi danskerne natur at færdes i.«

NaturErhvervstyrelsen gav samtidig garantien: »Randzoneloven ophæves eller udskydes ikke. Danmark er forpligtet til at reducere kvælstofudledningen væsentligt inden 2015, hvis vi skal leve op til EU’s vandrammedirektiv. Det er derfor nødvendigt at handle nu.«

Og SR-regeringen har ganske rigtigt handlet nu: Ved at halvere det område, loven beskytter. 25.ooo hektar er nu taget ud.

Politiske spinmestre har gemt dette tilbageslag for natur- og miljøbeskyttelse under overskriften: »Aftale om vækstplan for fødevarer«. Det er erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der har forhandlet aftalen på plads med oppositionen. Måske skulle Sass tage titelforandring til ’erhvervs- og vækst i giftminister’.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) synes ikke at have spillet nogen rolle. I sin heroiske kommentar til aftalen fastholder Brosbøl, at det kunne være gået meget værre:

»Nogle havde ønsket, at randzonerne skulle helt væk,« siger hun til Ritzau.

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) giver rollen som standupkomiker i sin kommentar til randzonehalveringen:

»Vi må selvfølgelig aldrig gå på kompromis med miljøindsatsen, og derfor er regeringens miljømål de samme, som de hele tiden har været.«

Yderligere pinligt bliver SR-regeringens tilbagetog i betragtning af, at den i sine rapporter til EU om dansk miljøtilstand allerede har godskrevet den positive effekt af de oprindeligt udlagte 50.000 randzonehektar.

Men pyt da, så kan EU-Kommis-sionen jo bare trække os for EU-Domstolen. Sådan som Kommissionen for nyligt har bebudet, at den vil gøre, fordi Danmark endnu ikke har lavet de vandmiljøplaner, der skulle have været færdige i 2009.

I en 2012-status for dansk vandmiljø konkluderer EU, at den danske indsats er for sen, utilstrækkelig og for svag. 69 procent af de danske vandløb og 71 procent af søerne er i dårlig økologisk tilstand.

I det efterhånden berygtede regeringsgrundlag fra oktober 2011 skorter det ellers ikke på miljøløfter. Der loves »fuld indfrielse« af EU-direktiverne og en splinterny, epokegørende »Naturplan Danmark«.

Intet af det er blevet til noget. Konkret loves også:

»Det vil være nødvendigt med en skærpet regulering af landbrugets brug/udvaskning af kvælstof og af brugen af sprøjtegift.«

Og ha ha.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Erik Nissen
  • Ejvind Larsen
  • odd bjertnes
  • Niels Mosbak
  • Tom Paamand
  • Søren Roepstorff
  • Steffen Gliese
  • Bill Atkins
  • Erik Jensen
Niels-Simon Larsen, Erik Nissen, Ejvind Larsen, odd bjertnes, Niels Mosbak, Tom Paamand, Søren Roepstorff, Steffen Gliese, Bill Atkins og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

David Rehling ar skarp som altid. Regeringen føler tilsyneladende intet for egne løfter og herunder regeringsgrundlag. Selv om der er stadig stigende utilfredshed langt i den socialdemokratiske bevægelse, så vil mange af skaderne være vanskelige at rette op på, selv hvis Socialdemokraterne skulle finde en plan B, som formand for Danmark socialdemokratiske Ungdom håber. I parentes bemærke, så er det vel plan B, som vi er i gang med. Plan A var vel regeringsgrundlaget.

Grænsepæle er flyttet i de sidst 2,5 år og måske for altid og når vi inden for 1,5 år få en ny borgerlig regering, så er vejen lagt for yderlige grænseændringer på retsområdet, miljøområdet, det sociale område osv. Om den nuværende plan B den såkaldte "nødvendighedens politik", kan man vel snart udbryde: "Det er fulddbragt". I de sidste 60 år har der næppe været større afstand mellem de "vælgerlede" politikere og vælgerne. Hvad mon det vil føre til?

Er der overhovedet noget denne regering vil kæmpe for?
Et er at man bliver majoriseret men det virker som om man lægger sig fladt ned hvergang man er i mindretal
'Kæmp for alt hvad ud har kært!' - men problemet er måske at der ikke er noget man synes er værd at kæmpe for?

Torben Nielsen, Søren Roepstorff, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Kompostkendere kan fortælle, at det optimale kulstof/kvælstof-forhold for kompostering er 1:30.

Det betyder, at materialer helt uden kvælstof - som tørt halm - ikke komposterer, og at de absorberer og beholder tilført kvælstof.

Ved tilsætning af f. eks. hestegødning til halm forbruges kvælstoffet i de første 14 dage, dvs. såede planter kan ikke spire i den periode.

Først når kvælstoffet er omsat, efter ca. 14 dage, bliver det til rådighed for nye planter.

Jord med stort kulstofoverskud - som nedpløjet tørt halm - vil derfor standse udvaskningen af kvælstof.

Det kan man udnytte ved at nedpløje tørt halm i nærheden af afløb.

Tør halm opsuger N-holdig gødning:

http://www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/12930.html#e82278

Her udnytter drivhusejere komposteringsvarmen ved at tilføre gødning til halmballer:

http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/drivhuset/1545.html

"I løbet af et par dage starter komposteringen så af halmballerne, og det giver varme (60-70 grader) i ca. 14 dage, så alt er næsten blevet sterilt, altså ingen skadedýr eller ukrudtsfrø, som jo dør i den varme."

http://www.havenyt.dk/forum/drivhuset/9005.html#e58993

Disse råd bør med i anbefalingerne omkring randzoner.

Torben Lindegaard

Hvor er det deprimerende, og der er ikke udsigt til, at det bliver bedre med en Venstreregering.
Selv den nyudsprungne radikale Ida Auken forsvarer halveringen af randzonerne; som miljøminister i 2½ år er hun vel også hovedansvarlig for de manglende vandmiljøplaner.
Det er godt nok i overkanten, at vi skal røfles af EU, fordi vi ikke kan få snøvlet de vandmiljøplaner færdige, som vi selv har været med til vedtage skulle være færdige i 2009.

Peter Brandt Nielsen

Thorning og Vestager sagde, at SF's udtræden ikke betød, at regeringen ændrede politik. Jeg tror, de løj.

Niels-Simon Larsen

Tak til David. Man kan sige, at S er helt ude i randzonen efterhånden, og den bliver smallere og smallere.
Både SF og S er ved at være slidt op af den sprøjtegift, som vækstpolitikken er. At gå væk fra deres kerneindhold, var deres eneste chance for at overleve, kan man så sige til deres forsvar, men det bliver ikke en død i skønhed.

Højrepartierne kan så sole sig, indtil de rammes af nemesis i form af katastrofer. Det vil være en såkaldt ærefuld død med musik og det hele stående i oversvømmelser til halsen.

En oplagt idealistisk vindersag som kamp for miljøet burde være, er nu fuldkommen smattet ud. Ikke engang de, der skal reddes, føler redningen attraktiv.