For udenforstående kan det være svært at rede trådene ud i den komplekse konflikt i Østukraine. I påskeweekenden blev tre militsfolk, der stod vagt ved en indfaldsvej til den middelstore by Sloviansk, myrdet med koldt blod. Ofrene var efter alt at dømme prorussiske oprørere. Men hvem var gerningsmændene?
Moskva hævder, de tilhører den nationalistiske organisation Højre Sektor. Beviset skulle være et visitkort fundet på én af drabsmændene, men vestlige journalister er forment adgang til gerningsstedet, så indtil videre er det umuligt at verificere.
Regeringen i Kijev beskylder derimod paramilitære enheder fra den russiske hærs efteretningstjeneste, GRU, for at stå bag ’en provokation’, hvis sigte skulle være at berettige en russisk invasion af det sydøstlige Ukraine. Men Kijev har ikke en ’rygende pistol’, der kan påvise, at Rusland har krænket Genéve-aftalen fra sidste uge.
Men lidt efter lidt tager indicier på russisk militær indblanding form af beviser. I sidste uge anførte NATO’s øverstkommanderende, at en høj organiseringsgrad og en professionel adfærd udelukker, at militsfolkene i Østukraine udspringer af en oprørsbevægelse.
Kort efter offentliggjorde Ukraines efterretningstjeneste en samtale mellem militsmænd i Donbass-regionen og den øverstbefalende i Rusland. I går sammenlignede Kijev-regeringen fotos taget af ’grønne mænd’ i Østukraine, Krim og helt tilbage i Georgien i 2008 og konkluderede, at der er tale om de samme russiske specialstyrker.
Hvis de ansvarlige for weekendens mord på ukrainske militsmænd er GRU-styrker, ville det ikke være uden fortilfælde i Putins Rusland. Uafhængige russiske reportere har f.eks. hævdet, at FSB og GRU har haft fingrene med i flere terrorattentater og massakrer siden 1999.
Men den fulde sandhed kendes ikke, da pressen har fået mundkurv på, ligesom det sker nu for ukrainske journalister i besatte østukrainske byer. Terrorattentatet i Sloviansk vil derfor næppe blive opklaret.
