Leder

Ud af skyttegravene

Debat
15. april 2014

Automatgeværerne har løsnet en del skud i den seneste uge, efter at Information kritiserede kønsfordelingen i Roskilde Festivals musikprogram – 85 pct. mænd og 15 pct. kvinder.

Her er nogle af de tilbagevendende riposter fra skeptikere: 1) Skal vi nu til at tale om 50/50-kvoter igen? 2) Roskilde ville aldrig bevidst booke mod kvinder. 3) Findes der ikke vigtigere problemer, ikke mindst globalt? 4) Skal vi så også se på andre fag, såsom murer- og sygeplejerfagene? 5) Roskilde booker jo bare kvalitet, længere er den ikke. 6) Der er alligevel ikke så mange kvinder i musiklivet, så festivalen ville gå på kompromis, hvis de bookede flere.

Modsvar formuleret i kommentarsporet på Information og på Facebook, som giver en idé om, hvor dybt nedgravede positionerne er i kønsdebatten. Man er så langt nede i sin egen skyttegrav, at man slet ikke kan høre, hvad der bliver sagt ovre hos fjenden. Og i det øjeblik man hører bare en kvist knække i ingenmandsland, skyder man vildt i blinde.

Det sker bestemt også med modsat feministisk fortegn, men i den verserende debat har det især været kønskonservative og antifeministiske udsagn, der har været præget af rygradsreaktioner. Det er en skam, for diskussionen handler ikke om at placere skyld eller klynge nogen op, men om at ruske op i gamle vaner og strukturer. Og specifikt spørge til, hvad man kan ønske sig af en enorm magtfaktor i dansk musikliv, når det kommer til et af vor tids stadig presserende problemer: ligestilling.

Bør festivalen ikke – med sin erklæret politisk aktivistiske profil – gøre ord til handling inden for deres kernekompetence: musik?

Og svarene på riposterne? 1) Nej. 2) Sandsynligvis ikke. Der er snarere tale om en ureflekteret gentagelse af gamle herskende magtstrukturer. 3) Det ene udelukker ikke det andet. 4) Det kan vi godt, men det er en anden diskussion med nogle andre problemstillinger. 5) Kvalitetskriterier kan også være ensidige og diskriminerende, især hvis de er ureflekterede. 6) Virkelig? Hvis festivalen havde booket sølle 12 kvindenavne mere var de oppe på 25 procent. Er det for meget forlangt?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Bruus

Jeg tror, at information vil have rigtig god gavn af at lytte til sit eget råd og komme ud af skyttegraven, for hvem andre end information, sider fast i gamle slidt kønsideer og hvem andre benytter en vær tænkelig og utænkelig lejlighed til at fyre op under køns det ene og køns det andet?

Esben Harding

Er det muligt at få et link til RF's erklæret politisk aktivistiske profil? Jeg har aldrig betragtet RF som nogen politisk eller for den sags skyld opbyggelig festival, og jeg svært ved at se den blive det. RF repræsenterer underholdning i samarbejde med Tuborg, og når politisk betændte konflikter får en lille bid af projektørlyset, er der (desværre) nok mest af alt tale om en brandingstrategi. Undskyld mit sortsyn.

Strukturer, smukturer. Det drejer sig om at indkvotere kvinder, det her. Kvinder som ikke har klaret sig i konkurrencen og som nu skal have jobbet og pengene pga deres kön. Lyder det som fremskridt?

Ikke ligefrem et konstruktivt indlæg i debatten.

Ralf Christensen
Ralf Christensen

@Michael Bruus: Jeg er ked af at høre, at du keder over ønsket om lige vilkår for kønnene. Hvordan kan vi gøre debatten mere spændende for dig?

Michael Bruus

Hej Ralf Christensen.
Jeg keder mig ikke over ønsket om lige vilkår for kønnene, jeg har blot fået nok af ENS vilkår for kønnene, hvilket ser ud til at være blevet informations mantra.
Hertil kommer offer tilgang til kvinders vilkår i samfundet, hvilket implicit nødvendigvis må være mænds krænkelser.
Der er, som jeg ofte giver udtryk for i informations kommentarspor, brug for at se helt anderledes nuanceret og dybt på området hvis der skal ske en fornuftig udvikling, som ikke sætter de to køn uhjælpeligt fast i de to ovennævnte kasser.
Hvis vi tager udgangspunkt i RF, så er det vel ikke et ligestillings spørgsmål, at rock er mænds fortrukne musikalske udtryks form, når smerte/frustration og aggression udtrykkes via den musiske intelligens, hvad der kunne være interessant at se på er hvilken musikalsk udtryksformer kvinderne bruger til de samme formål, ikke tvinge dem ind i mændenes. (Og det er jo det information opnår ved at fortælle Danmark at kvinderne bliver snydt for Roskildes scenelys), hvis du kan følge min tanke række.
Altså: fortæl nogen at de bliver snydt for noget og du har lavet en offerrolle til dem, som måske slet ikke er virkelig.

Ralf Christensen

@Michael Bruus: Der er ikke tale om en offertilgang til kvinders vilkår, der er tale om en kritik af nogle skævvredne strukturer. Der er en stor forskel. Jeg synes det er et uheldigt retorisk greb at tale om offerliggørelse hele tiden. Så er der jo et utal af politiske debatter, der konstant og hele tiden handler om ofre. Tænk bare på enhver diskussion om indkomstskat og afgifter.
Jeg taler bestemt heller ikke om mænds krænkelser af kvinder, men om systemiske skævvridninger til fordel for det ene køn. De her strukturer er opbygget af begge køn, men selvfølgelig med en mandlig magt i højsædet indtil i hvert fald engang i 70'erne. Men det betyder ikke at det er et angreb på mænd, men på de strukturer der stadig hersker. Der er igen en stor forskel.
Jeg anholder Roskilde på deres pauvre tal fordi de netop ikke bare er en ensidig genrefestival og fordi de taler om aktivt at ændre verden (derfor kritiserer jeg netop heller ikke Copenhell). Der mener jeg også de bør skubbe positivt på kønsbalancen, ellers er de inkonsistente i deres hensigter. Og Roskilde er altså netop ikke kun en rockfestival, det er også hiphop, electronica, musik fra andre egne af verden, pop, singersongwriter, r&b, soul, techno. Og der er da masser af kvinder, der bruger rock som deres foretrukne udtryksform. En af vores kommende vigtigste eksportvarer er f.eks. Baby In Vain.

Michael Bruus

Hej Ralf Christensen
Jeg har ikke bevist benyttet mig af retoriske kneb, men blot sagt hvad jeg se.

Med udgangspunkt i skævheden i samfundsstrukturerne:
Jeg ser at mennesket som tilegner sig mere magt end det har evner til, rammes af skam og jeg ser at mennesket der tilegner sige mere magt end det kan tage ansvar for, rammes af skyld. Jeg ser at mennesket der fortsætter alligevel frakobler følelser og magt og jeg ser, at det udsætter sine medmennesker for brutalitet.
Hippe oprøret var vel først og fremmest et opgør med magtens brutalitet, repræsenteret ved Vietnam krigen, senere kom rødstrømperne; som så brutaliteten hos mændene og der var nok mange som købte den udlægning: Så tonede Trille, Danmarks folkekære protestsanger, en gang i 70erne, frem på landsdækkende tv i den bedste sendetid(Der var kun DR og de sendte kun i det vi i dag kalder den bedste sendetid, så eksponeringen var stor) og proklamerede: Tag børnene fra ham og smid ham ud af familien og væk var illusionen om at kvinder skulle være bedre egnet til magthåndtering end mænd. Bestemt ikke alle fik fjernet illusionen og heller ikke Thatchers brutale styre gennem firserne gjord det, men med Thornings brutale styre, er illusionen ved at være fjernet, bortset fra Information, som stædigt sidder fast i sin skyttegrav hvorfra man stadig tror, at blot der er lige mange mænd og kvinder så forsvinder problemet.
(Gav det mening?

Vibeke Rasmussen

En uafhængig, uvidenskabelig undersøgelse – foretaget af moi ;) – viser at blandt de udvalgte sangnumre, fremført af deltagerne i TV2s 'Voice Junior', er flertallet af originalsangene af og/eller sunget af kvindelige kunstnere. Det giver mig håb for fremtiden og fremtidige kvindelige sangere/musikere.

I øvrigt er niveauet blandt de deltagende kun 8-14 årige sangtalenter m/k i konkurrencen imponerende højt! :)