Leder

Stress dig selv og kloden. Effektivt

Produktivitetskommissionen lægger op til endnu mere rotteræs i en situation, hvor andre hensyn trænger sig på
Debat
2. april 2014

At ’konkurrere’ kommer fra latin og betyder at ’løbe om kap’. Og danskere skal løbe meget mere om kap. Med hinanden og med udlandet. Det var mandagens budskab fra regeringens Produktivitetskommission. Den anbefaler, at det danske hjemmemarked udsættes for hårdere konkurrence fra sig selv og andre landes virksomheder. Den anbefaler også, at danske uddannelser konkurrerer mere med hinanden og skrues sammen, så de uddannede bliver bedre egnet til at indgå i erhvervslivets konkurrence. Og så anbefaler kommissionen, at det offentlige påføres mere konkurrence fra private virksomheder, og at de offentligt ansatte konkurrerer mere med hinanden.

LÆS: Sådan vil Produktivitetskommissionen effektivisere Danmark

Hvis vi gør alt det – og i øvrigt skaber endnu mere konkurrence – så fremmer vi produktiviteten, fremhæver kommissionen. Den enøjede fokus på produktivitet er ikke noget, man kan bebrejde den. For det var, hvad kommissionen fik besked om, da regeringen satte den i arbejde i foråret 2011. Spørgsmålet er nu, hvor enøjet regeringen vil følge op på anbefalingerne.

Produktivitet er et udtryk for, hvor megen værdi der klemmes ud af de ressourcer, der investeres i produktionen. Altså medarbejdere, råstoffer, energi, jord og maskiner.

Hvordan man opgør dette regnestykke, er afgørende for, hvad dets resultat kan bruges som begrundelse for. Hvis man har for øje, at produktionen skal være miljømæssigt bæredygtig, er det råstoffer og energi, man fokuserer på: Hvordan får vi mindst muligt af deres input omdannet til mest muligt økonomisk værdi af output?

Det regnestykke fandt Produktivitetskommissionen det imidlertid svært at foretage korrekt. Derfor lagde den sig tidligt fast på at måle værdiskabelse pr. investeret arbejdstime. Så bliver værdiskabelse at investere mindst mulig arbejdskraft. Alle, der arbejder, skal løbe hurtigere – og nogle bliver uundgåeligt presset helt ud af løbet. Og så må de resterende løbe endnu hurtigere. Igen, igen.

Den triste ironi er, at Produktivitetskommissionen lægger op til endnu mere rotteræs i en situation, hvor andre hensyn trænger sig på. Stress er en samfundssygdom, der ødelægger liv. Både for dem, der stresser af at arbejde, og dem, der stresser af at være skubbet ud.

I dagens avis mindes vi den britiske filosof, matematiker og nobelpristager Bertrand Russel, der i 1932 sagde: »Jeg tror, at der udføres alt for meget arbejde i denne verden; at umådelig skade forårsages af troen på, at arbejde er en dyd.«

LÆS: ’Der udføres alt for meget arbejde i denne verden’

I det 20. århundredes sociale fremgangstider førte øget produktivitet til, at arbejdstiden blev nedsat, så mennesker kunne glæde sig over andet end at pukle. Den udvikling er vendt. Nu handler det om at få folk til at arbejde mere og længere – altså dem, der kan leve op til produktionens krav. De andre deponerer vi.

Barokt er det, at Produktivitetskommissionen fremhæver USA som efterlignelsesværdigt: »Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været 360 milliarder kr. rigere.«

Åh jo, men se også, hvad den amerikanske fokusering på timeeffektiviteten indebærer af løntryk. Flere og flere i USA må have mere end ét job for ikke at ryge i den sociale afgrund, som mange allerede er styrtet i. Også Tyskland er – som følge af ’Hartz-reformerne’ – begyndt at få sine ’arbejdende fattige’. Om USA gælder det i øvrigt, at produktivitetsvæksten alligevel har været faldende over de seneste årtier. Med sine årlige 1,8 procent er USA foran Danmarks 0,8 – men citronen er sværere og sværere at presse.

Citronpresseriet er blevet til en global økologisk krise. Som beskrevet i denne avis de seneste dage er der nu den hidtil højeste grad af konsensus mellem forskere om, at menneskeskabte klimaforandringer er noget, der allerede har indfundet sig. Indholdet af CO2 i atmosfæren tikker til stadighed opad. Kritiske grænser nærmer sig – og bliver overskredet. Fødevareforsyningen til Jordens indbyggere er truet.

Og alligevel skal vi altså – for at klare os godt, siger vore politikere – producere mere og forbruge flere råstoffer, herunder energi. Noget hænger fundamentalt ikke sammen. Det giver Produktivitetskommissionen nu regeringen en anledning til at erkende. Og tage konsekvensen af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Overskriften er SPOT ON!

Tæt op ad KONKURRENCE ligger begrebet SPIL sig, og det fører tillige til mange spekulationer!

Den gode nyhed er - at der er gode odds for helbredelse imod spillelidenskab også kaldet ludomani.
Vist noget med, at de ramte først opnår udgang - når de slår en sekser.

Forslag til næste uges indlæg fra "dr": Prøv at "massere" ordene Spil og spekulation.

Du havner eventuelt med samme konklusion.

Jeg lader artiklen stå alene og erklærer mig enig i Rehlings betragtninger - for nu :-)

God dag der ude

Forskellen på spil og spekulation er at et autoriseret spil skal give 2-3% igen. Det spil vi også kalder gældsfinansiering, giver 110% igen til dem der styrer børserne og parlamenterne - the one percent.

Rasmus Kongshøj, HC Grau Nielsen og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Bingo !
Artiklen udtryker så glimrende de tanker, der findes derdude i den tankeaktive del af befolkningen.
jeg håber, at en politiker eller to vil tage sig tid til at at tænke med.

Henrik Christensen, Lars Arredondo, Rasmus Kongshøj og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Tak, David Rehling!

peter fonnesbech

Hele denne produktionsteori er jo et stort og meget skadeligt pyramide spil med millioner af ofre.

Philip B. Johnsen

Verden fik en ren uppercut og blev sendt til tælling, af finanskapitalisterne, verden er ved, at bukke under af klimaforandringer, forsaget af vækst uden omtanke.

Verdens leders svar på livets udfordringer, er mere vækst uden omtanke, og fortsat med finanskapitalisme, med højfrekvente algoritmer i børs handel, skattely, swap-lån og SIFI finansinstitutioner der kan forårsager statsbankerot og systemisk domino effekter, når der drives dårlig forretning.

Alene det, at verdens ledere fortsat tillader SIFI finansinstitutioner der er, som pattebørn, når de ikke kan klare sig, forventes det staten beskytter dem.

Konklusion: Verdens ledere er ikke jobbet værdigt, de har intet lært.

Bemærkelsesværdigt, at der samme dag kommissionens rapport udkom, fremkom FN`s klimapanel med deres opdaterede advarsel.
Men Kommissionen skal ikke kritiseres for deres arbejde. Det er politikernes kommissorium, der er begrænset.
Derfor har jeg foreslået en "slap`a-kommission". I Bertrand Russels 80 år gamle fodspor.

Philip B. Johnsen

Jeg syntes ikke vi kan slappe af, når man fejler rettes fejlen, det er tåbeligt, at gentage den samme fejl to gange, det kræver accept af realiteterne, at komme positivt videre.

Vedvarende energi burde være, på alles læber også erhvervslivets.

Bent Gregersen

Tak til David Rehling for et rammebidrag i opposition til neo-konservatismen/liberalismen, som naturligt promoveres af folketingets majoritet af blåmænd/damer og tildeles en autoritet der ikke er knyttet til empiri eller løbende selvkritik. Det matematiske indslag skal forestille en omgængelighed der alene er baseret på ideologi. Matematik som politisk magtforudsætning?
Klodens biosfære er på vej til udslettelse, hvor idealistiske neoliberalistiske økonomer er som orkestret på Titanic.

Jeg fatter ikke hvordan 'produktivitet' skal forstås når det ikke handler om produktion af ting
Hvordan vil man måle en sygeplejerskes produktivitet f.eks.? Er det antal af patienter hun får udskrevet dagligt eller antal patienter hun har ansvar for? Hvordan skal man sammenligne 2 sygeplejerskers 'produktivitet' som har forskellige patienter med forskellige behov? Hvordan medregner man kvaliteten?
Der skal ansættes en hær af DJØF'er for at lave de udregninger, målinger og rapporteringer der i bedste fald bliver tvivlsomme. Så hvor er gevinsten?

Vibeke Rasmussen

Bare ét eksempel, på hvor langt ud dette krav om produktivitet for enhver pris(!) kan komme, er fortællingen om, hvordan man på hospicer – ja, hospicer! – er blevet bedt om at dokumentere, om man havde forøget produktiviteten, og hvis ikke så forklare hvorfor man ikke havde.

Hørt på radioen så intet link til dokumentation. Men desværre tvivler jeg ikke på rigtigheden af beskrivelsen. :(

Ja man ser det for sig:
'Undskyld hr Jensen men vi kan ikke have dem liggende og optage en senge længere. Det går ud over vores produktivitetstal. Skal vi ikke hjælpe dem lidt på vej med en sprøjte? - de skal jo alligevel snart dø'