Leder

Det er ikke Talebans valg

Debat
3. april 2014

Når det gælder om at sætte dagsorden, er vestlige medier somme tider Talebans bedste ven. Det afghanske civilsamfund kan arrangere nok så mange valgmøder. Den afghanske regering kan berede en nok så demokratisk magtoverdragelse fra præsident Karzai. Det internationale samfund kan investere nok så meget i valginstitutionerne. Afghanerne kan lade sig registrere som vælgere i nok så stort et rekordtal op til lørdagens valg. Men arrangerer Taleban nogle spektakulære angreb, er kampen om opmærksomheden tilsyneladende tabt. Så fokuserer medierne atter på Taleban, og våbnene har atter overdøvet dem, der arbejder med fredelige midler.

Sådan fungerer en velkendt mekanisme, som i Afghanistans tilfælde tilsammen med en metaltræthed hos medier og offentlighed efter mange års krigsdækning er med til at bestyrke en generel opfattelse i Vesten af, at dette land har vist sig uegnet til demokrati, civile rettigheder og moderne statsførsel.

LÆS: Afghanistans valg handler for første gang om politik

Krigen i Afghanistan har været et tragisk, dybt problematisk projekt. Få vestlige politikere ønsker i dag at huske på, hvad meningen med den var. Forklaringerne om dens formål er skiftet løbende, altimens vestlige soldater og afghanere i tusindvis har ladet livet. Ligesom Irak-krigen er den et hovedkapitel i historien om en overdreven vestlig tiltro til, at omfattende militære indsatser kunne give adgang til »hearts and minds« og gøre verden til et bedre sted. Omfanget af projektets utilsigtede konsekvenser er formodentlig kun langsomt ved at gå op for de ansvarlige. Den slags erkendelser er historiske og tager tid.

Men vi forstærker den vestlige blindhed for afghanernes virkelighed, hvis vi på trods af mere end et årtis krig for deres hjerter og hjerner så let lader os aflede fra deres faktisk eksisterende, politiske debat. Den finder sted nu, og den har mange deltagere, hvoraf nogle kan mødes i dagens avis. Men den rammes dobbelt af Talebans kujonagtige angreb, hvis de ikke alene får lov at slå uskyldige mennesker ihjel og destabilisere valget, men også får lov at sætte dagsordenen, fordi vi andre er bedst til at lytte efter, når våbnene taler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lotte Falke Kaarsholm
Du har selvfølgelig ret; men det er bare så pokkers besværligt.
Det er så meget lettere at være enig med Carsten Jensen - Bush & Fogh er nogle skadderhoveder og fuck Afghanistan.

Niels Jespersen

"Men vi forstærker den vestlige blindhed for afghanernes virkelighed, hvis vi på trods af mere end et årtis krig for deres hjerter og hjerner så let lader os aflede fra deres faktisk eksisterende, politiske debat. Den finder sted nu, og den har mange deltagere, hvoraf nogle kan mødes i dagens avis. Men den rammes dobbelt af Talebans kujonagtige angreb, hvis de ikke alene får lov at slå uskyldige mennesker ihjel og destabilisere valget, men også får lov at sætte dagsordenen, fordi vi andre er bedst til at lytte efter, når våbnene taler."

Dine iagttagelser og påstande er vist grebet ud af NATOpropagandaens tynde blå luft...

De folk som deltager i "valget" er for det emste krigsherrer som vi slet ikke ønsker at have på banen. Det har ikke noget med dem du kalder Taleban - som jo er et kodeord for alle mulige grupperinger, der sætter sig op mod udenlndske magters tilstedeværelse og indflydelse.

Jeg så her til morgen på norsk TV en Universitetsansat ekspåert forklare hvor dårligt det står til Afghanistan og at man ikke skal kalde valget hverken demokratisk eller fair.

Det NATO håber på er et skær af legitimitet. Som du også prøver at fremmane.

Artiklen er et indlæg uden kød på. Tomgang tilsat trivialiteter.

I øvrigt er der ikke skygge af demokrati undervejs i Afghanistan. Som der aldrig har været det. Man må håbe det endelig er gået op for Vesten, at man ikke skal indlade sig på landkrig i Asien. (Det sagde allerede Montgomery, for snart 65 år siden, og han havde dog gjort tjeneste i Indien, og vidste nok lidt om den sag).

- Jo, men vestens medier har som Carsten Jensen skriver i Politiken også vendt ryggen til erkendelsen af krigens fejlslagne invasion og hjælp til Afghanistan, som en venlig beskyttelse af den politiske fejltagelse, eller rettere fejltagelser og ændringer af forklaringerne om hensigten, målene og midlerne i Afghanistan.

Ingen politikere ønsker at stå til ansvar for de døde, som de sendte ud i felten med fine floskler om demokrati, kvindefrigørelse, retten til lærdom osv., osv., osv., men det er mediernes ansvar når de undlader at holde politikerne fast på deres tomme uforstandige og løfterige floskler for indsatsens berettigelse, og de mange døde uden et "retfærdigt" resultat.

"Sælgeren" Hamid Karzai forstod vestens drømme om demokratisk retorik for folket, selvom vesten også burde have indset Karzais begrænsninger og erkendt han og hans familiære korruption ikke harmonerede med demokrati for Afghanistan, og derfor i stedet havde anlagt en langt mere fornuftig linje for den militære hjælp i kampen mod Taleban, sådan som det oprindeligt var tænkt(3 - 4 uger), som var den tid det ganske rigtigt tog, at jage Taleban på flugt!

Erkendelsen om Afghanistans virkelige mangler blev aldrig politisk accepteret i vesten, men i stedet trak man kortet om vesten politiske og demokratiske frelse for Afghanistans mio. uden omkring i hele landet, med løfter om demokrati, lighed, uddannelse osv., osv., som man alligevel ikke kunne gennemføre, når man ser på landets struktur.

Hverken den politiske eller den fysiske infrastruktur var forankret i store dele af Afghanistan, så hvordan man polirisk kunne love alt dette er fortsat en gåde, som ingen politisk ønsker at besvare i dag for at retfærdiggøre de mange døde.

Trods militære fødder på landjorden i Afghanistan, og militært isenkram af 1. klasse, er ingen løfter fra vesten blevet indfriet til det håbefulde Afghanske folk, hvor mange tog løfterne til sig, men endnu flere intet kendte til løfterne.

Det var politikerne i vesten der svigtede såvel soldaterne på landjorden, som den demokratiske proces mest, ved at acceptere Karzai og hans korrupte familie, der endog også blev taget i handel men opium, men trods dette alligevel lod Karzai være og stopfordrede ham med mia. af dollars til køb af falsk loyalitet overfor styret i centraladministrationen, vel vidende, at det var en offentlige hemmelighed, at Karzai og hans familie var gennem korrupt.

Med mia. af dollars til køb af falsk loyalitet i vestens navn, underløb man ikke blot demokratiet indefra, men svigtede også det feltens soldater var sendt ud og kæmpe, - og dø for(!)

Det er således ikke udad mod Taleban vi skal kigge efter dette politiske svigt over for Afghanerne, men derimod indad og erkende politisk vi sendte folk i døden i felten, og svigtede dem med, eller måske rettere bedrog dem i deres opgave, med betaling af dollars til korruption i centralregeringen, så ingen eller ganske få havde respekt for de demokratiske mål der var udtalt og sat fra vestens side.

Niels J.
3/4 kl. 18:22:
"Det, NATO håber på, er et skær af legitimitet. Som du (Lotte F. Kaarsholm) også prøver at fremmane."

Mon ikke det, Lotte F. K. Først og fremmest "prøver at fremmane", er et forsvar for måden 'Information' (som en del af 'den vestlige presse') igennem årene har dækket Afghanistan-katastrofen på?

Altså naiviteten og villigheden til at godtage 'Vestens'/ 'Det internationale Samfunds' reelt Bush/Cheney's (og videreført under Obama) 'gennem årene skiftende (propaganda-)forklaringer om dens formål'.

Men et sådant 'journalistisk selvforsvar' bliver naturligvis sammenfaldende med 'NATOs (efterfølgende) håb om et skær af legimitet'.

Så måske, hvis hun vil ud over floskel-snik-snakken, skulle hun uddybe, i hvert fald over for sig selv, hvad det "dybt problematiske" med krigen og dennes resulterende "tragedie" består i?

Og også hvordan man skulle kunne "huske på, hvad meningen med den var" når "Forklaringerne om dens formål" netop har været 'skiftende'?

Yderligere synes det noget uklart, om hun mener, at de "vestlige medier" skal undlade at omtale det, hvis der sker "nogle spektakulære angreb", så der ikke skabes 'metaltræthed i offentligheden' overfor den førte politik.

For hvis "vi andre (og dette'vi' må jo indbefatte 'Information') er bedst til at lytte efter, når våbnene taler", så gælder det vel ikke bare 'Talebans' bomber men også "mere end et årtis krig for ... hjerter og hjerner" og en "vestlig (altså også 'Informations'?) tiltro til, at omfattende militære indsatser kunne(kan) give adgang til »hearts and minds«?

Demokrati-udvikling i et land er vel noget dette lands befolkning, nødvendigvis selv må udvikle, hvis det altså skal være/blive 'folke-styre' og ikke en eller anden form for 'repræsentativt demokratisk' oligarki.
For påført udefra og ovenfra, vil det vel allerede i sit udgangspunkt være en særegen form for befolknings-manipulerende oligarki, ganske vist iklædt nogle af det repræsentative demokratis procedurer-former, men måske netop i manipulations-øjemed?

For er det vi ser i de mere og mere monetariserede samfund overalt på planeten i disse år ikke netop, at når pengene formidler flere og flere af de sociale processer, så vil den form for social magt, der med penge-besiddelsen kan udøves, når den uhæmmet koncentreres på færre og færre af samfundsindividerne, uafværgeligt udsætte det 'repræsentative demokrati' for at forfalde til sin modsætning, nemlig et mere eller mindre uigennemskueligt, befolkningsmanipulerende oligarki ?
Til uddybning af denne pointe kan jeg anbefale den USA'nske undersøgende journalist Robert Parry's artikel 'The Age of the Oligarchs' fra i går:

"The concentration of power in the hands of billionaire “oligarchs” may be most alarming in places like Ukraine but the United States is moving in the same direction as wealth is consolidated at the top — and both elections and media are up for sale": http://consortiumnews.com/2014/04/04/the-age-of-the-oligarchs/

Med venlig hilsen