Leder

Træk håndbremsen, Christiania

Hærværk mod opførelsen af en ny cykelsti er en tabersag for fristaden
11. april 2014

Der foregår en kamp om en cykelsti. Og hvis der ikke snart trækkes i håndbremsen, har konflikten potentiale til at smadre den borgfred, der har indfundet sig om ’Christiania-spørgsmålet’.

Det drejer som en den såkaldte ’Christianshavnerrute’, der skal forbinde Indre by med Østamager – herunder ikke mindst Amager Strand. Processen har været uendelig lang, og lad det her været usagt, hvem der har dummet sig mest undervejs. Det er slet ikke usandsynligt, at kommunen skulle have lyttet mere. Det kan bestemt ikke udelukkes, at Christiania skulle have deltaget mere aktivt med konstruktive – og realiserbare – forslag til, hvordan Christiania kan indgå som en del af en ny grøn rute for alle københavnere. Nuvel: Udfaldet blev, at kommunen er gået i gang med byggeriet uden fristadens velsignelse. Og at der allerede er meldinger om hærværk på byggemateriel og trusler mod bygningsarbejderne.

Selvfølgelig skal der lyttes på christianitterne, når de – med argumenter, ikke trusler – udtrykker bekymring for, at cyklerne vil være til fare for områdets børn og hunde. Det må naturligvis kunne forventes, at kommunen har et bud på, hvordan man sikrer dem så optimalt som muligt.

Men det her er en tabersag for fristaden. For det blive vanskeligt at mobilisere støtte hos dem, der normalt argumenterer for områdets integritet. Hos dem, der vil have færre biler i byen. Vi vil have, at København bliver verdens bedste, sikreste og smukkeste cykelby. Vi vil have, at Østamager bliver et rekreativt område for alle københavnere, ikke en ny domicildød bydel. For uanset hvor meget christianitterne kalder deres bydel for vores alles, er det her en konflikt om almenvellets interesser over for særlige og – i sidste ende – private interesser.

Hvis konsekvensen af, at I vil bevare frirummet for jeres børn, bliver en begrænsning for planer om at udvide det for Københavns øvrige småfolk, leger I farligt tæt på grænserne for den brede velvilje. Christiania, du har vores hjerter. Men pas på dem, thi de er skrøbelige. Og banker for at cykle.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
  • Jørn Vilvig
Allan Ⓐ Anarchos og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Darlie

Først kommer der en cykelsti - dernæst skal hundene i snor - gæt selv fortsættelse.
Det kaldes samali-metoden. Hvis cyklisterne er så sløve at de ikke kan finde en vej udenom christiania, så foreslår jeg at de køber cykler med hjælpemotor.

" Christiania, du har vores hjerter. Men pas på dem, thi de er skrøbelige."
Det er hjernerne åbenbart osse.
"Og banker for at cykle."
og banker og banker - det er et vidt begreb, ik ?

Søren Roepstorff og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

I øvrigt cykler jeg selv tit den vej, vel vidende at jeg må ta' hensyn til den øvrige trafik, gående, børn der leger, hunde og heste. Der er simpelthen ikke plads til en cykel-motorvej, heller ikke på dyssebroen. Ta' dog at vågn lidt op og se på forholdene før I begynder at true. Det er simpelthen for langt ude. Hvis man absolut vil ha' en cykelmotorvej 'til amagerstrand' så bør den flyttes til et smallere sted, byg evt. en bro henover christiania og en cykelbro over voldgraven. Idéen om at race forbi indkøberen, landet-labora og det hele er bare gak-gak.

Søren Roepstorff, Niels-Holger Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor ikke benytte Refshalevej som cykelmotorvej til Amagerstrand.

Claus Gårde Henriksen, Børge Rahbech Jensen og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

troede, Christiania havde købt området af staten og dermed i princippet er privat ejendom. Derfor undrede det mig, at Københavns Kommune overhovedet kunne få den tanke at anlægge en cykelsti gennem Christiania.

Torben Lindegaard

Hvem i alverden vil dog turde cykle på den cykelsti gennem Christiania?
Man skal sidde på konstant udkig efter tegnestifter og andre punkterfremmende ting og sager.
Man kan vel også risikere at blive stoppet, strippet og sendt videre i bar røv.

alexander crone

Dårligt håndværk?
Der er en grund til, at det er forbudt at cykle på gågader i butikkernes åbningstid. Målrettede cyklister, der måske oven i købet har travlt, og fodgængere der lunter rundt og kigger efter alt andet end trafik, er en rigtig dårlig cocktail.
Derfor er det svært at forstå, at der nu ligger en plan om en cykelsti tværs igennem en bydel, som kendetegner sig ved at være forbeholdt fodgængere. Cykelstien er samtidig planlagt til at gå over Dyssebroen, som både er gangbro, badebro, udflugtsmål og opholdssted og ikke bred nok til begge typer ”bløde trafikanter”.
Christianitternes protest går ikke på cyklisters mulighed for at komme fra Nyhavn til Amagers lyksaligheder, men på placeringen af en cykelmotorvej tværs gennem et fodgængerområde.
Det er dårligt håndværk – eller en politisk provokation?
Mvh
Elisabeth Lehner
Christinedalsvej 13
5700 Svendborg