Leder

Grøn vækst?!

9. maj 2014

Ved at hælde statslige milliarder i at sænke virksomhedernes omkostninger og hæve produktiviteten skal der skabes øget konkurrenceevne og dermed fornyet BNP-vækst. Dét skal sikre højere lønninger og lavere priser, hvilket i sidste ende skal resultere i ekstra 5.000 kr. til forbrug i en gennemsnitlig dansk funktionærfamilie med to børn. Det er ifølge den store finansministerielle regnemaskine det korte af det lange i regeringens nye vækstplan, Danmark helt ud af krisen.

»Vi skal øge produktiviteten og sænke omkostningerne for vores virksomheder, så vi kan koble os på det internationale opsving,« hedder det i planen. Da SRSF-regeringen tiltrådte i oktober 2011, skrev man i regeringsgrundlaget, at »regeringen vil omstille Danmark til en grøn økonomi ved at fremme vedvarende energi, bedre kollektiv trafik og grønne vækstvirksomheder«. »En omlægning af skatter og afgifter skal sikre, at der skabes de rette incitamenter til at tænke og handle grønt. Det skal kunne betale sig at spare på energien«.

Med den nye vækstplan går regeringen – igen, igen – den forkerte vej. Med endnu en afgiftsomlægning, der dæmper virksomhedernes incitament til at tænke og handle grønt. Den store økonomiske saltvandsindsprøjtning til erhvervslivet opnås i planen ved at lempe den såkaldte PSO-afgift for virksomhederne med 5,8 mia. kr. over de næste fem år. Dette sker, efter at man så sent som i sidste måned også droppede den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift.

PSO betyder Public Service Obligations, offentlige serviceforpligtelser, og er en ekstra tarif på elregningen indført for at fremme den grønne omstilling ved bl.a. at sikre de nye vedvarende energikilders konkurrencedygtighed: Falder den nordiske markedspris på el og forringes dermed økonomien ved f.eks. vindmøller, øges PSO-tariffen automatisk, så den grønne energikildes rentabilitet opretholdes. PSO-betalingens størrelse svinger altså over årene og har de seneste to år været højere på grund af lavere elpriser.

Det har udløst en stadig mere hidsig kampagne mod PSO fra Venstre, Dansk Folkeparti, Dansk Industri og senest Landbrug & Fødevarer, fordi PSO-regningen til virksomhederne er vokset. »Gift for konkurrenceevnen og danske arbejdspladser« er én af Venstres standardvendinger i kampagnen. Den har regeringen nu bøjet sig for ved ikke alene at lempe PSO-betalingen for de ganske få, meget energitunge virksomheder – noget også grønne organisationer har en vis forståelse for – men ved at skrue ned for tariffen for samtlige landets virksomheder. Et skridt, der i enhver forstand strider mod regeringens programerklæring og mod gentagne udmeldinger fra bl.a. klima- og energiministeren.

F.eks. bekræftede den daværende minister, Martin Lidegaard, i et folketingssamråd den 5. december 2013 aftalen mellem energiforligspartierne – herunder Venstre og DF – om, »at der skal laves en samlet undersøgelse af tilskuds- og afgiftssystemet« til færdiggørelse »inden udgangen af 2014«.

Denne tiltrængte proces er nu kortsluttet med vækstplanens amputering af PSO.

I samme samråd gjorde Lidegaard opmærksom på, hvor meget regering-en allerede har gjort på energiområdet for at tage hensyn til erhvervslivets konkurrenceevne: En reduktion af de almene elafgifter på erhvervslivet med 1,5 mia. kr. årligt samt en reduktion til EU-minimumsniveau af afgifterne på brændsler til proces, begge dele som led i den første Vækstplan fra april 2013. Oven i det hele foreslog regeringen sidste år en ekstra »tilskudspulje til gartnerier og andre el-intensive virksomheder«, betinget af en godkendelse fra EU.

Det har hele tiden været regeringens synspunkt, at PSO-omkostningerne »for langt de fleste virksomheder har (...) relativ marginal betydning«, som Lidegaard udtrykte det. Dertil gælder jo, at en stigende PSO-betaling er en direkte og automatisk konsekvens af et prisfald på elektriciteten, altså en omkostningsbesparelse. Så hvor er lige problemet? Også på sin Facebook-side advarede den daværende minister dengang mod at skabe usikkerhed om det grønne omstillingsprojekt ved generelt at lempe PSO-afgiften som reaktion på et aktuelt elprisudsving.

»Det er alt for dyrt at køre zigzag-kurs. Vi brækker jo heller ikke jernbanen op, fordi benzinprisen falder et år,« påpegede Lidegaard. Men det er altså lige, hvad regeringen nu gør. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Lene Timmermann
  • Erik Nissen
  • morten Hansen
  • Claus Jensen
  • lars abildgaard
  • John Fredsted
  • randi christiansen
  • Nils Enrum
  • Ervin Lazar
  • Lise Lotte Rahbek
Ejvind Larsen, Lene Timmermann, Erik Nissen, morten Hansen, Claus Jensen, lars abildgaard, John Fredsted, randi christiansen, Nils Enrum, Ervin Lazar og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Rahbech Jensen

forstår det danske begreb 'dansk vækst' som økonomisk vækst opnået ved salg af produkter til andre landes vedvarende energi og energibesparelser.

randi christiansen

Ikke målrettede erhverslettelser > økseskaft !
Men det er jo bare den sædvanlige gammeldags, visionsløse kurs mod afgrunden.

morten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Den STORE omstilling !!! Græsrødderne har fattet det, nu gælder det den store, sløve, tunge, modvillige, gammeldags bagtrop, som ikke formår at tænke de nødvendige nye tanker. Det er svært at give slip, man ved, hvad man har, men ikke hvad man får - men når det, vi har, stadig tydeligere er en (it)hullet tømmerflåde i havsnød, så er det måske på tide at skrotte de gamle, udtjente systemer med fejl og hajfyldt farvand, rense bevidstheden og forstå, det er tid til forandring, tid til økologisk økonomi. Konkurrencestaten er en dødsejler - vores chance er at være avant garde, at være først.

Sascha Olinsson

Den gammeldags bagtrop- og her refererer jeg til vores darling politikere- burde efterhånden have fattet at fænomenet grøn vækst er en selvmodsigelse. Vil du have grønt så skal vi have omlægninger og nedsættelser ikke vækst. I rige Danmark kan vi sagtens tåle at sætte vores forbrug ned og det der i sandhed gør os til den lykkeligste befolkning er jo netop ikke noget der kan købes. Omlæg afgifterne og skatter. Færre skatter på arbejde og services og flere afgifter på energi og forbrugs goder. Især luksus goder og CO2 tunge produkter. Sådan skaber vi en grøn omlægning vilket er det vi og kloden har behov for.

peter fonnesbech, Per Delphin, Erik Nissen, morten Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Sagen er, at landets ledere skal vælges demokratisk. Så længe vælgerne ikke går foran eller politikerne ikke bliver modigere, sker der intet væsentligt.
Referatet fra regeringsgrundlaget : »...regeringen vil omstille Danmark til en grøn økonomi ved at fremme vedvarende energi, bedre kollektiv trafik og grønne vækstvirksomheder«.
Alligevel tænker ingen på eller tør ikke tænke : Hvorfor støtter vi biltrafik med fradrag, samtidig med grønafgift efter benzinforbrug ? Hvorfor omlægges afgifter ikke til kørsel (brændstof) i stedet for faste udgifter på stilstand ? Hvorfor faldt forslaget om billigere kollektiv trafik ?

Hvorfor indkomstskat fremfor resurseafgifter generelt, selv om dette vil kræve begrænsning af grænsehandel, hvis der ikke koordineres med Sverige og Tyskland. En sag for EU i denne valgtid.

Et lyspunkt i befolkningen : Genbrugsbutikker og loppemarkeder blomstrer som aldrig før.
Men der er ikke åbne genbrugsfaciliteter på kommunernes container pladser ?

Svarene er : Fordi regeringerne går ind for øget materiel vækst.

Leo Nygaard

Et er et søkort at forstå, et andet skib at føre. (Ludvig Holberg - den politiske kandestøber)

randi christiansen

Jørn boye - det er så sandt - og når der navigeres efter ufuldstændigt søkort, så risikerer vi at havne i den perfekte storm