Leder

På uoplyst grundlag

21. maj 2014

Snusfornuft. Ordet blev gentaget igen og igen i partilederdebatten om Danmarks tilslutning til den europæiske patentdomstol på TV 2 mandag aften. Der er »kun fordele«, lød det fra enige politikere fra SF til Venstre.

Og der er da også noget, der kunne pege i retning af, at de har ret. Danske virksomheder og universiteter er innovative. Danske virksomheder tager mange patenter, og derfor bor vi i et land, der sagsøger snarere end at blive sagsøgt. Sådan lyder i hvert fald argumentet fra Dansk Industri og en række andre. De bruger det til at konkludere, at det vil være en gevinst for Danmark at deltage i patentdomstolen.

Men spørgsmålet er reelt ikke blevet undersøgt. Det er selvklart, at processen med at optage et patent bliver billigere, når det kun skal ske ét sted i Europa. Og det er også denne umiddelbare udsigt til en besparelse, der har fået erhvervslivet til at anbefale et ja til dansk tilslutning til patentdomstolen. »Det behøver jeg ikke en konsulentrapport til at forklare mig,« understregede konservative Bendt Bendtsen i gårsdagens avis.

I Polen er man gået grundigere til værks. Den polske regering har fået konsulentbureauet Deloitte til at lave en rapport om de økonomiske fordele og ulemper ved polsk deltagelse i domstolen. Den viser en udgift for polakkerne på 93 milliarder kroner over 20 år, hvis Polen er med i domstolen. Det har fået landet til at stå uden for.

I Danmark er der ikke foretaget beregninger af, hvad det samlede udgifts- og indtægtsniveau vil være. Derfor kan vi ikke vide, men blot håbe på, at DI og det store flertal af danske politikere har ret, når de taler om snusfornuft og kun fordele ved en dansk tilslutning. For hvad de økonomiske konsekvenser angår, er vores beslutningsgrundlag reelt uoplyst.

DI har gentagne gange afvist, at man kan bruge den polske rapport til at konkludere noget om danske forhold. Desto mere komisk virker det dog, at organisationens folk i næste sætning siger, at rapporten om noget viser, at det vil være en fordel for Danmark at træde ind i patentdomstolen, fordi de danske virksomheder er meget innovative.

Ifølge danske eksperter skulle Patentdomstolen være en dårlig forretning for Polen, fordi landet har mange små, ikke innovative virksomheder. Men de findes også i Danmark. Og som Frank Petersen, der er patent manager hos Grundfos Holding A/S, sagde til Information forleden:

»Grundfos har cirka 72 mand, der som en del af deres arbejde overvåger andres patenter (...) Belastningen vil være hos de små virksomheder, som ikke overvåger Europa, og som ikke har ressourcerne til det.«

Desværre var det ikke blot det økonomisk felt, der var utilstrækkeligt belyst, da valgkampen gik i gang. Til høringerne forelå udelukkende svar fra interessenter, men ikke fra uvildige eksperter. Man kunne eksempelvis have hørt Retsplejerådet, der tidligere har kritiseret denne type af domstole.

I Informations særtillæg om Patentdomstolen fremhævede en af de fremmeste eksperter på området, Clement Salung Petersen, der er lektor i immaterialret ved Københavns Universitet, det principielle juridiske problem ved, at Patentdomstolen er en såkaldt specialiseret domstol, hvis afgørelser ikke kan ankes til en anden ekstern retsinstans. Det fik Clement Salung Petersen til at kalde domstolen »noget af et forsøg.«

I en tid, hvor politikere ofte forlanger befolkningens tillid til, at de træffer de rigtige beslutninger om komplekse emner på videnstunge områder, har politikerne et skærpet ansvar for, at politikken så også baseres på grundige undersøgelser. Men med afstemningen for eller imod euroen i ikke så fjern erindring er det bestemt ikke nemt at opretholde tilliden blindt. Også dengang var der »kun fordele« ved at træde ind i møntunionen. Det var det »snusfornuftige« at gøre, lød det dengang.

Historien om Europas fælles møntfod har siden vist sig noget anderledes. Rundt omkring i Europa bruges netop de euroforiske politikeres optimisme forud for indførelsen af euro’en som EU-skeptikernes argument for, at man ikke kan stole på de ’gamle’ partier.

Med den forhistorie kan det undre, at den danske regering går til valg om suverænitetsafgivelse på så mangelfuldt oplyst et grundlag – juridisk som økonomisk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Charlotte Korsgaard
  • ellen nielsen
  • Jens Falkesgaard
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Anders Feder
Charlotte Korsgaard, ellen nielsen, Jens Falkesgaard, Heinrich R. Jørgensen og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Nielsen

Et andet interessant aspekt i sagen er at hvis ikke mere end 30% af de valgberettigede stemmer imod forslaget vil det blive vedtaget uanset om et flertal stemmer imod på søndag. Det vil sige at nej siden skal mobilisere ret mange vælgere til at stemme om noget en stor del af befolkningen har meget svært ved at forholde sig til.

Karsten Aaen

Den danske grundlov forbyder nedsættelsen af særdomstole, se her:
"§ 61:Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes."
kilde: http://grundloven.dk/

Alene af den grund er det for mig nok til at stemme nej i maj!