Leder

Barnets eller Karens tarv

25. juni 2014

Det var vist filosoffen Villy Sørensen, der formulerede ordspillet om, at det er da godt, at det går bedre, men det var nu bedre, hvis det gik godt.

Med lidt sprogligt snilde kan en lignende betragtning anlægges i forhold til justitsminister Karen Hækkerups (S) aktuelle udmelding om, at fremover vil hensynet til barnets tarv udtrykkeligt fremgå af de afgørelser, som myndighederne træffer i sager om humanitær opholdstilladelse: Det er selvfølgelig godt, at hensynet til barnets tarv ifølge ministeren skal indgå i begrundelsen i fremtiden, men det var dog bedre, hvis myndighederne havde fået besked fra ministeren om faktisk at lægge større vægt på barnets tarv.

Siden et DR2-program i marts satte et stort spørgsmålstegn ved, om myndighederne overhovedet skelede til barnets tarv, når de gav afslag på enten humanitært ophold eller forlængelse af humanitært ophold til familier, hvis børn var født her i landet eller i hvert fald havde opholdt sig her i årevis, må embedsmændene i Justitsministeriet have følt sig under et voksende pres.

For selv om ministeriet i f.eks. pressemeddelelser og siden i svar til Folketinget energisk har fastholdt, at hensynet til barnets tarv stedse har været en integreret del af myndighedernes sagsbehandling, så har det ikke virket synderligt overbevisende.

Én ting er, at det ikke er lykkedes for Justitsministeriet at fremvise så meget som en eneste opholdstilladelse, hvor det klart og tydeligt fremgår, at det er hensynet til barnets tarv – som Danmark jo ifølge FN’s Børnekonvention er forpligtet til at sætte i første række i alle afgørelser vedrørende barnet – der har udløst en opholdstilladelse.

En anden ting er, at det åbenbart viste sig nødvendigt med to ministerielle praksisændringer netop i disse sagstyper, som i dybeste hemmelighed blev indført få timer før, at daværende justitsminister Morten Bødskov (S) i november sidste år skulle mødes med Europarådets menneskeretskommisær.

Og endelig er noget ganske andet, at der ifølge Karen Hækkerup åbenbart stadig er behov for, at udlændingemyndigehederne sætter større fokus på hensynet til barnets tarv, når de træffer afgørelser vedrørende børn. Hvis alt i forvejen var i tiptop-orden, når myndighederne træffer afgørelser om ophold eller afslag til børnefamilier, ville der næppe have været behov for den justering, som ministeren netop har bebudet – og som jo sker med det udtrykkelige formål at sikre større fokus på barnets tarv.

Måske er udmeldingen om fremover udtrykkeligt at henvise til barnets tarv ikke udtryk for en dybtgående ændring af de ministerielle embedsmænds overvejelser, når det drejer sig om barnets tarv. Måske er udmeldingen i virkeligheden udtryk for, at hensynet til Karen Hækkerups tarv også spiller en ikke uvæsentlig rolle. Der er næppe tvivl om, at justitsministeren i dette spørgsmål har hjertet på rette sted, og der er ligeledes belæg for at tro, at ministeren reelt ønsker, at hensynet til barnets tarv kommer i første række, således som Børnekonventionen foreskriver.

Men som tidligere påpeget fra denne plads er det op til ministeren at sikre, at dette også gennemføres i praksis – og ikke bare i vellydende erklæringer, der for en stund kan lukke af for ubekvem kritik. Hvis det hele blot ender med – og den frygt er udtalt blandt kritikere, som det fremgår af dagens avis – at hensynet til barnets tarv blot bliver en standardfrase i form af en rituel omgang håndvask i slutningen af et afslag, så er vi lige vidt.

Under alle omstændigheder er der grund til fremover nøje at følge, hvordan myndighederne nu vil håndtere den konventionsbestemte forpligtelse til at sætte barnets tarv i første række. For selv om hensynet til barnets tarv ikke er en magisk formel, der automatisk kan udløse en opholdstilladelse, bare der er børn involveret, så må det større fokus på barnets tarv – og det er jo, hvad Karen Hækkerup nu har lovet Folketinget – nødvendigvis i nær fremtid kunne aflæses i et stigende antal opholdstilladelser og færre afslag. Der er tilsyneladende nok at gå i gang med. Justitsministeriet har selv for godt et år siden offentliggjort tal, der viste, at 110 børn på dette tidspunkt havde opholdt sig i tre år eller mere på et asylcenter.

Og selv om tre år måske ikke er lang tid i en politikerkarriere, så er det lang tid for et barn, der konstant må leve i usikkerhed om sin fremtid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Gert Romme
  • Viggo Helth
Pia Qu, Gert Romme og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Chemnitz Larsen

Lovens eller Karens tarv

Karens tarv står over loven, fordi fakta på fakta i Justitsministeriet viser lovbrud på lovbrud, der som udgangspunkt er strafbare.

Som udgangspunkt alene fordi det kun er en endelig dom, der kan fastslå, at der foreligger et kriminelt forhold.