Leder

Logningssensation

Debat
3. juni 2014

Normalt siger man, at når overvågning først indføres, så afskaffes det ikke igen. Derfor var det tæt på en sensation, da justitsminister Karen Hækkerup (S) mandag meddelte, at regeringen indenfor få dage vil afskaffe den såkaldte sessionslogning, der medfører, at billioner af oplysninger om danskernes internetbrug registreres og lagres i et år. Presset af en EU-dom og et flertal uden om regeringen valgte ministeriet at bøje sig og afskaffe den hårdt kritiserede overvågning.

LÆS: Justitsministeriet ophæver sessionslogning

Det er positivt, men burde være sket for længe siden. I årevis har man vidst, at indgrebet slet ikke stod mål med resultatet. Eksperter sagde det, inden loven blev indført i 2007, og fem år senere var det pres fra særligt Enhedslisten og Venstre, der tvang ministeriet til selv at undersøge erfaringerne med loven. Konklusionen var klar. Ifølge ministeriets undersøgelse var der »alvorlige praktiske problemer forbundet med anvendelsen af den sessionslogning, som internetudbyderne er forpligtede til at foretage« da implementeringen blev »gennemført på en sådan måde, at den stort set blev uanvendelig, hvilket stod klart for politiet«.

Men på trods af den hårde konklusion afviste daværende justitsminister Morten Bødskov (S) blankt at ændre reglerne, med den begrundelse at værktøjet godt nok ikke virkede nu, men i fremtiden ville det blive vigtigt for politiet. I går ombestemte regeringen sig så, og på et samråd henviste Hækkerup endda til oplysningerne fra selvsamme rapport, som Bødskov i 2012 absolut ikke kunne bruge som grundlag for at afskaffe registreringerne, til nu at afskaffe dem. Tom Behnke (K) krævede svar på, hvad der dog har ændret sig i ministeriet, siden de tilsyneladende er kommet frem til den præcis modsatte konklusion med de samme informationer. Justitsministeren havde ikke et svar.

Både Tom Behnke og offentligheden har selvfølgelig krav på et svar på, hvorfor det skulle tage så mange år at komme frem til det åbenlyse. Imens kan vi andre så trods alt glæde os over, at milliarder af personfølsomme oplysninger ikke længere indsamles uden grund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Feder

"Det er efter Justitsministeriets opfattelse tvivlsomt, om reglerne om sessionslogning på nuværende tidspunkt og i deres nuværende udformning kan anses for ”egnede” til at opnå deres formål (skabe mulighed for anvendelse af oplysningerne som led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold). ... Der kan i forlængelse heraf henvises til, at justitsministeren i folketingsåret 2014-15 vil fremsætte et lovforslag om revision af logningsreglerne."

http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser... (via Jesper Lund)

Peter Taitto

Altså. Naturligvis skal logningsdirektivet træde i kraft igen. Og gerne snarest. Samtidig vil Trine Bramsen igen arbejde på, at forbyde brugen af TOR, hvilket hun tidligere har plæderet for. Men det er slet ikke nødvendigt, for heldigvis er terrorister så snotdumme, at de sender alle deres planer ukrypteret.

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen. Logningsdirektivet kan kun bruges til, at fange cykeltyve med. Allerhøjest.

Bjarne Bisgaard Jensen, Sabine Behrmann, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Henrik Christensen, Morten Balling, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Ja det er på tide at få evalueret lidt her. Idéen med logningen var så hudt jeg hvisker, at man for små 13 år siden mente, at den kunne bruges til at afsløre farlige terrorister, som kunne finde på at flyve et fly ind i huse og den slags. Ikke at det skulle være et Stasi agtigt værktøj for politiet ifm. almindelige straffesager.

Dengang blev der sneget meget ind af bagdøren. Måske var der noget med nogen udleveringsaftaler og noget efterretningssamarbejde man også skulle tage op til evaluering. For slet ikke at snakke om Danmarks rolle i diverse krige mm.

Jeg tvivler helt ærligt på at det er etik og moral, eller ønsker om borgeres privatliv der ligger bag Hækkerups udmelding (snarere noget med kr. og øre), men det er da et mikroskridt i den rigtige retning. Hvem ved, måske havner vi en dag der, hvor vi kan tilbyde Snowden asyl her i kolonihaven...

Michael Madsen, Colin Bradley, Bjarne Andersen, Rune Petersen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
Anders Feder

Morten Balling: Hækkerup er regeringens "sure tante". Mest plausible scenarie synes at være at hun har ophævet de hullede logningsregler med henblik på at gøre dem mere omfattende og sværere at omgå.

Michael Madsen, Colin Bradley, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Jeg ser det her som endnu et eksempel på, at vi altid vil halse efter den faktiske udvikling
indenfor dette her område. Og derfor også til en vis grad famler i blinde.
Alene det faktum, at Datatilsynet - i hvert fald indtil for nyligt -
udgjorde siger og skriver 30 sjæle (primært juristdamer) siger vel alt?

Morten Sørensen

Det var godt nok noget af en udmelding. Staten vil, ovenikøbet med EUs velsignelse, minimere kontrollen med borgernes gøren og laden.
Her stikker vist noget under, som man siger.
Glæd jer ikke for tidligt.

Michael Madsen, Heinrich R. Jørgensen, Bjarne Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Fuck my log...

Toke Andersen

Eat my log ? ;)

Hækkerup og Bramsen skræmmer mig dybt.
De er begge ca så dumme og snæversynede som man har vænnet sig til at forvente af selvtilfredse, småborgerlige, paranoide, magtliderlige danske levebrødspolitikere. Men besidder samtidig en bemærkelsesværdig, uhæmmet, nærmest religiøs evne til at afvise fakta, fornuft og saglighed tilfordel for absurd moralisme og pervers kontrol og disciplinering.

De er ikke demokrater i den normale civiliserede forstand. Men proselytter for et system og et menneskesyn der hviler i sig egen opblæste selvberettigelse.
Det er svært at komme i tanke om noget mere farligt og ødelæggende.

Peter Taitto

Toke Andersen

Hækkerup har nu gjort det glimrende indtil videre. Hun har gjort en del tiltag til, at få ryddet op i nogle hængepartier fra den tidligere justitsminister, hvilket jeg bifalder.

Anders Feder

Peter Taitto: Hvilke tiltag tænker du på?

Helene Nørgaard Knudsen

Vi mangler stadig at høre hvad de data er blevet brugt til. For det har da kørt i mere end en prøveperiode på et par måneder. Jeg vil dog mene at når de data er endegyldigt slettet og overvågnings-systemerne er sendt til de evige bit-marker kan man sige at der blev skruet ned for diktaturet og op for friheden. A small step for our government. A giant step for the people.

Morten Balling

@Helene

Med så mange bits der skal slettes, kan vi måske samtidig få opklaret endeligt, om sletning af data medfører en udladning af energi, jvfr det termodynamiken siger om entropi. Måske skulle jeg arbejde videre med min tese om sammenhængen mellem information og energi, og se om jeg kunne låne et nøjagtigt termoelement af en eller anden :)