Leder

En skygge af sig selv

Debat
1. juli 2014

Dansk film har brug for penge, og det har dansk film så fået takket være det nys indgåede Medieforlig. Forliget, der løber fra 2015-18 og er vedtaget af det bredest mulige politiske flertal, sikrer, at DR og TV 2 hver øger det årlige engagement i dansk film fra 60 til 65 millioner kroner. Samtidig smides 30 mio. kroner af overskydende licensmidler i puljen, og det betyder altså 70 mio. ekstra kroner til dansk film over de næste fire år.

Det er en markant forøgelse af det samlede beløb, som Det Danske Filminstitut har at gøre godt med, og hvordan de 70 mio. kroner skal fordeles, finder DFI, filmbranchens parter og politikerne ud af i løbet af de kommende måneder, hvor Filmaftalen for 2015-18 skal forhandles på plads.

Om der til den tid stadig er tale om en forøgelse af støttekronerne, afhænger selvfølgelig af, om politikerne vælger at holde den øvrige, statslige finansiering af DFI og dansk film på samme niveau som hidtil. Det vil dog være mærkeligt andet, idet Medieforliget er så bredt et forlig, og fordi kulturminister Marianne Jelved (R) har fulgt forliget op med begejstring og klar tale om, at dansk film har brug for en økonomisk håndsrækning.

Der er med andre ord politisk vilje til at hjælpe en branche, som i dén grad har problemer pga. manglende indtægter fra dvd- og Blu-ray-salg, og fordi for mange film, især de smalleste, stort set ingen biografbilletter sælger.

Hjemmevideosalget har traditionelt udgjort en stor del af en dansk films indtægter, og i takt med at salget er veget til fordel for streaming og Video on Demand – den engang så dominerende videobutikskæde Blockbuster har lige lukket sine sidste butikker i Danmark – er indtægterne faldet voldsomt. De beløb, der kommer fra streaming og VoD, er på ingen måde i nærheden af at kunne kompensere, og bekymringen i branchen har været markant: Hvordan skal der nu blive råd til at producere nye film?

En af reaktionerne har været at producere nogle film meget billigt – man har blandt andet just lanceret en pulje til udvikling af lowbudget-genrefilm – mens andre har været dyre co-produktioner, hvor store dele af budgettet hentes hos filminstitutter og regionale filmfonde i udlandet.

En anden reaktion har været at droppe alle former for kunstneriske eksperimenter og talentudvikling (og produktion af dyre dokumentarfilm) og i stedet satse på det sikrest mulige, hvilket er en svær øvelse, når det kommer til film. Det siger lidt om krisens omfang, at storsælgende film som Far til fire kun kan produceres med filmstøtte.

Det er dog intet mindre end en katastrofe for dansk film, hvis der ikke længere er råd og mod til eksperimenter og talentudvikling. Hvor skal landvindingerne i filmsproget og de nye og originale filmskabere ellers komme fra? I forvejen sker der ikke ret meget på den filmkunstneriske front i Danmark, hvor alt for meget er blevet alt for småt og hyggeligt eller alt for bredt og ligegyldigt – i hvert fald hvis vi taler spillefilm. Og det er jo netop filmkunsten og de begavede mainstreamfilm, der også gør sig bedst ude i verden.

Tendensen har i nogen tid også kunnet observeres på Den Danske Filmskole, hvor afgangseleverne, en vigtig del af dansk films fremtid, synes at være så forhippede på at levere et præsentabelt visitkort til branchen, at de er alt for pæne og risikerer for lidt i deres afgangsfilm. Men man forstår dem sådan set godt; hvis de efter skolen skal ud i et filmmiljø, hvor ingen tør sætte noget på spil – og da slet ikke, hvis der er tale om et uprøvet talent – anspores de ikke ligefrem til at vise, hvor innovative og fandenivoldske de kan være.

Flere penge til dansk film hjælper på den umiddelbare økonomiske situation i branchen, men med mindre støtteforhøjelsen også ledsages af en vilje til at tage chancer og udfordre konventionerne, kan man frygte, at pengene blot vil blive brugt til at fylde huller. I krisetider satser man på det sikre, javist, men hvis ikke den danske filmbranche (og DFI) begynder at tænke anderledes i forhold til de film, man producerer, risikerer man, at dansk film ender som en skygge af sig selv – fuld af gode intentioner og flotte ord, men uden stærke og særegne kunstværker til at understrege de intentioner og ord.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Christian Monggaard

Du meddeler muntert, at der smides 30 mio "overskydende" licensmidler i filmstøttepuljen.
Samtidig skal DR1 og TV2 tvinges til at købe danske film for 65 mio.

Jamen, det er da helt galt.

Licensen er en kopskat, altså en skat pr. hoved uden sociale hensyn og uden hensyn til indkomst- eller formueforhold. En kopskat kan alene bruges direkte til sit formål og ikke som gramsekasse for andre aktiviteter.