Leder

Ikke alle soldater er tapre

7. juni 2014

Kun dem, der har været under heftig beskydning i en skyttegrav i Verdun eller på Utah Beach i Normandiet, kan begribe, hvor hæslig krig er.

Gennem 2014 hædrer vi millioner af soldater i Første Verdenskrig – dem der faldt, dem der blev dræbt, dem der blev lemlæstet og dem, der blev sindssyge. Og i går blev D-dag fejret af stats- og regeringschefer fra de sejrende allierede nationer i Anden Verdenskrig, herunder Rusland og Ukraine.

Under den slags markeringer prises soldatens tapperhed og udholdenhed. Men det var helvede for de amerikanere, canadiere, briter og andre, der stod tæt stuvet sammen i amfibiske landsætningsfartøjer, blev lukket ud af portene, gennet ned i det skulderhøje vand og mødt af dræbende artilleriild. Alle 150.000 soldater troede, de skulle dø. I deres hoveder var kun en tanke: at gøre alt for at overleve. Samme situation befandt de forsvarende 50.000 tyske soldater sig i. De blev udsat for så heftige flybombardementer, at mange sprang ud af deres huller og bare løb.

Det er menneskeligt at krybe sammen af frygt og løbe i modsat retning af morderisk maskingeværild. Kun de færreste er mentalt rustet til krig. Det er derfor, så mange efterlades med psykiske ar og derfor, og nogle vælger at desertere. Tallene nævnes sjældent af nationale ledere og i pressen, men alene i Anden Verdenskrig deserterede 50.000 amerikanske soldater, i Irak-krigen var tallet 4.000. I starten af denne uge gjorde præsident Barack Obama, hvad der er tradition for i krigsførende nationer siden den første Genève-konvention – at udveksle fanger, når krigen lakker mod enden. Bowe Bergdahl, Talebans eneste amerikanske krigsfange, blev udvekslet med fem tidligere Taleban-ledere. Det antages, at de fem i alle tilfælde ville være blevet frigivet tættere på afslutningen af USA’s militære engagement i Afghanistan. Ingen af dem var sigtet for krigsforbrydelser ved de militære domstole på Guantánamo-basen.

Bergdahls baggrund er kompleks. Han voksede op med både bøger og friluftsliv i Idahos bjerge. Han havde lært både sin Kant og sin Thoreau – altså den tyske filosof med speciale i etik og moral og den amerikanske filosof, der søgte at leve i et med naturen udover at være fortaler for civil ulydighed.

Den unge amerikaner meldte sig som frivillig til hæren omkring det tidspunkt, hvor Obama blev valgt til præsident. Efter træning blev hans deling sendt til det østlige Afghanistan i 2009 som følge af præsidentens beslutning om at ekspandere USA’s styrker med 30.000 soldater. I modsætning til tidligere blev soldaterne udstationeret i enheder i små byer for at stifte kontakt med de lokale og styrke befolkningens tillid til den fremmede styrke. Men det betød også, at en sergent som Bergdahl kom i nær kontakt med afghanere. Han prøvede at lære pashto og udviste oprigtig interesse i deres kultur og livsstil, hvilket i øvrigt var meningen med hærens kontra-oprørsstrategi. Den foragt, hans kammerater mødte afghanerne med, gik ham imidlertid på. Han skal have fået en depression over synet af en pansret mandskabsvogn, der knuste et forbipasserende barn og den manglende angren fra kammeraternes side.

I lejren svigtede officererne ifølge hans breve deres pligter. Der herskede generelt kaos. En enkelt gang skal han have forladt lejren i nogle timer, men være vendt tilbage. Det blev ikke rapporteret højere op. Bergdahl talte åbent om at forlade lejren. Om han havde til hensigt at blive væk, da han endelig gik ud en tidlig morgen, og prøve at teste sin evne til at overleve i det vildsomme terræn, eller om han blot skulle ud på et lille eventyr og tilbage igen, ved kun han selv. En ting er sikker. Den måde, hvorpå republikanere og konservative demokrater i ledtog med store dele af amerikansk presse har dæmoniseret Bergdahl, er ikke alene udtryk for en trivialisering af krig. Det er også en skammelig behandling af de mennesker, der tør sætte livet på spil i forsvaret af deres land og de værdier, det er grundlagt på. At sætte sig til doms over dem uden at have beviser for desertering og uden selv at have været i en lignende situation, er toppen af hykleri og uklædeligt i et år som 2014 og på en dag som D-dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu