Leder

Logikken i Gaza

Debat
21. juli 2014

»Hamas (…) sender livsfarlige raketter mod den israelske civile befolkning – i flæng. Det fordømmer jeg og regeringen. Hamas må og skal også indgå og overholde våbenhviler. (…) Alle forstår Israels behov for at forsvare sig selv. Men det er svært at forklare, hvorfor det skal koste så mange uskyldige mennesker livet. Derfor våbenhvile nu.«

– Martin Lidegaard (R), udenrigsminister

Ovenstående citat lyder tilforladeligt. Det er det ikke. Det er et ukritisk referat af Israels propaganda tilsat normal menneskelig medfølelse med de foreløbig knap 400 ofre, heraf 70 børn, der er dræbt i Israels to uger lange militære afstraffelse af Gazas civile. Og Martin Lidegaard (R) er et menneske, men han er også udenrigsminister i en regering, der ikke har civilcourage til i klar tekst at fordømme den statsterrorisme mod sagesløse, der foregår for øjnene af os. Og som er »svær at forklare« til forskel fra de »livsfarlige raketter«, der indtil videre ikke har slået en eneste civil israeler ihjel.

Lad os kort repetere konfliktens årsag: 12. juni bortføres tre israelske teenagere nær Hebron på den besatte Vestbred. De myrdes næsten omgående, men den ene når dog at ringe til den israelske alarmcentral, der registrerer skudsalver og »arabisk sang«. Denne oplysning mørklægges af den israelske regering, der uden skyggen af bevis udpeger Hamas i Gaza som ansvarlig for bortførelsen og indleder en bølge af arrestationer af Hamas- politikere og -aktivister på Vestbredden. Da ligene af de myrdede bliver fundet den 1. juli, er en voldsom antiarabisk hadkampagne pisket op og en 16-årig palæstinenser er torteret og brændt. Situationen eskaleres yderligere, da Hamas nogenlunde samtidig sender de første raketter mod Israel, dels som gengældelse for arrestationerne på Vestbredden, dels for at sende et signal om, at den forventede israelske afstraffelse af Gaza vil blive besvaret med terror mod israelske civile, og endelig fordi Hamas kan bruge krisen politisk.

Siden kuppet mod den egyptiske præsident Mohammed Morsi for et år siden, har det Hamas-styrede Gaza været totalt isoleret – på kant med de tidligere forbundsfæller i Syrien, Iran og nu Egypten. For overhovedet at kunne udbetale lønninger til 40.000 ansatte har Hamas dannet samlingsregering med ærkefjenden Fatah på Vestbredden og accepteret, at Fatah-præsident Abbas forhandler videre med israelerne. Hvilket i sig selv truer organisationens kontrol – og popularitet – på landstriben.

Hamas kalkulerer med, at en krig med Israel kan genvinde noget af den tabte popularitet og udstille Mahmoud Abbas som Israels marionet. Det er en forklaring på den kynisme, der fik Hamas til at afvise et våbenhvileforslag, strikket sammen af Egypten/USA, og yderligere har forsøgt at presse civilbefolkningen til at agere ’menneskelige skjold’ mod Israels terrorbombardementer med den bagtanke, at flere brændte og lemlæstede børn vil fremkalde en international reaktion mod Israel.

Den politiske forklaring er, at våbenhvileforslaget ikke gav Hamas indrømmelser og blev fremsat som et diktat. Gazas isolering ville være den samme som før krigshandlingerne, dog med et vagt løfte om at åbne grænsen til Egypten, men uden garantier, hvorfor Israel sagde ja med det samme.

Nu forhandles et nyt våbenhvileudspil med Qatar som opmand, og hvor Hamas er med ved bordet med deres krav om lempelser af Israels strangulerende blokade og forhåndsgarantier for åbning af grænsen til Egypten. Det vil israelerne så overveje, medens de fortsætter med ’at slå græsset’ – den morbide metafor for de jævnlige militære angreb, der skal sikre, at Hamas ikke bliver for kæphøj.

Israel har ingen interesse i Hamas-Fatah-forsoningen, idet premierminister Benyamin Netanyahu ikke har i sinde at genoptage den kuldsejlede fredsproces med en enig palæstinensisk modpart. Så også på den måde er afstraffelsen af Gaza kærkommen for regeringen i Jerusalem. Det triste er, at den nu igen har carte blanche til drab på civile, uden at nogen mander sig op til at protestere, men – som danskernes udenrigsminister – nøjes med at konstatere, at Israels krigsforbrydelser er »svære at forklare«. Det er de ikke. De er logiske. I hvert fald indtil nogen fortæller israelerne, at logikken er pervers.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Jørn Pedersen

Tak for en sober redegørelse, der mere end Israels propaganda fortæller om situationen.
Jeg må desværre sige, at Danmarks såkaldte udenrigsminister ikke kender meget til situationen. Der er ingen uvilkdige konstateringer af, at Hamsa har sendt raketter ind i Israel.

Israel er en stor misforståelse i området. De blev smidt ud for 2000 år siden, måske det sker igen.

John Hansen, Thorbjørn Thiesen, lars abildgaard, Ernst Petersen, Eva eldrup, Holger Madsen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, J. Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Jonas Petersen

I glemte da vist, at tilføje gerningsmændene bag drabet på den 16 årige sidder bag tremmer.

Vasili Frang, Preben Haagensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jan Mogensen

Jens Jørn, "ingen uvildige konstateringer af hamas raketter"? -Hvad planet bor du på? , Der er sendt 1500 raketter mod Israel siden drabet på de tre israelere og hamas har selv erklæret at raket regnen fortsætter, det svarer til at postulere at missilerne der rammer gaza ikke kommer fra Israel!l

Hans Aagaard, Vasili Frang, Jesper Bunk Jessen, Jette Andersen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Nogen af dem kommer også fra havet Jan, bare for at være på tværs. :p

Benjamin Lau Jensen

Er det ikke problematisk, at det altid tager vores udenrigsminister flere dage at mene noget - og at hans meninger stort set altid flugter lineært med amerikanernes?

Leif Hartman, Glenn Lynge Andersen, Issa Chaaban, Bjarne Riisgaard, Anne Eriksen, John Hansen, Olav Bo Hessellund, Carsten Pedersen, Rune Petersen, Niels Mosbak, Carsten Mortensen, Peter Hansen, Jacob Jensen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Ernst Petersen, Holger Madsen, Daniel Hansen, Bo Carlsen, Dan Johannesson, Tue Romanow, Roza Abraha og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Information glemmer bare lige en meget væsentlig detalje. 12. juni var vist også den dag hvor Hamas og Fatah offentliggjorde at de nu dannede en samlings-regering. Hvorfor mon de tre hebræisk-jødisk-israelere blev bortført netop den dag? Og hvorfor oplyser Information dog ikke, at de tre unge israelske teenagere kom fra et bosættermiljø i området omkring Hebron på Vestbredden. Og læg mærke til den måde de blev fundet på - er det da ikke mærkeligt at der lå tæpper over dem? og at de var pænt placeret under en stensætning. Næsten som om nogle havde begravet dem.....Tror Information - og andre, f.eks. israelerne og den israelske stat og regering - virkelig at såfremt det var Hamas (i Gaza!) der havde dræbt :( :( de her tre unge jødiske mænd, at de ville lægge dem under nogle sten. Og så give dem tæpper på..... Min Hercule Poirot sense siger klart nej til dette....

Og det undrer mig også, at den israelske stat mener at det var Hamas i Gaza, der dræbte de her unge jødiske mænd :( :( når drabene nu skete på Vestbredden eller nær Vestbredden....

Og nej, Information, logikken er ikke pervers - den er paranoid logisk. Israelerne har i mange år været vant til at jøder er blevet forfulgt. Og at de begynder med at nogle fortæller at jøder lyver, jøder er grådige, og at jøder er sådan og sådan. Og i 1940ernede ved vi jo allesammen, hvordan det endte. Israel - og den jødiske befolkning - har et dybt, åbent sår i sindet, (i kroppen?) som aktiveres hver gang nogle siger noget dårligt om Israel. Og Israel har for længe siden, tror jeg, omkring 1948-1950, besluttet at aldrig mere Shoah/Holocaust. Og derfor farer Israel ud med bål og brand - også reelt - mod alle som Israel opfatter truer Israels sikkerhed. Også selvom der nogle gange er tale om spøgelser....såret, dette åbne, fysiske og metale sår, aktiveres hver gang nogle siger noget dårligt om Israel. Og Israel har en holdning til f.eks. Hamas nu....og det er at organisationen skal stoppes nu, og evt. udslettes, så den ikke længere er i stand til at gøre Israel ondt....

Flemming Scheel Andersen, Anne Eriksen, John Hansen, Malan Helge, Peter Jensen, Karsten Kølliker, Rune Petersen, Carsten Mortensen, Peter Hansen, Jacob Jensen, Rasmus Kongshøj, Ernst Petersen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

De udsletter jo netop ikke Hamas, selvom det burde være let.

Jonas Petersen

@Karsten

Lad os lege det var sandt. Israel skulle bruge et påskud og var villige til, at dræbe deres egne.

Så er det sgu den mest idiotiske operation fra Mossads side.

ellen nielsen

Tror Information - og andre, f.eks. israelerne og den israelske stat og regering - virkelig at såfremt det var Hamas (i Gaza!) der havde dræbt :( :( de her tre unge jødiske mænd, at de ville lægge dem under nogle sten.....

Det, som har været fremme i medierne er,
at det skulle være Hamas-tilhængere på Vestbredden, som havde udført gerningen.

Mit personlige gæt er,
at offentliggørelsen af at Hamas og Fatah igen dannede en samlings-regering,
kan ha' opmuntret Hamas-sympatisører til at benytte Hamas-metoder.

Flemming Scheel Andersen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Siden kuppet mod den egyptiske præsident Mohammed Morsi for et år siden, har det Hamas-styrede Gaza været totalt isoleret – på kant med de tidligere forbundsfæller i Syrien, Iran og nu Egypten. For overhovedet at kunne udbetale lønninger til 40.000 ansatte har Hamas dannet samlingsregering med ærkefjenden Fatah på Vestbredden og accepteret, at Fatah-præsident Abbas forhandler videre med israelerne. Hvilket i sig selv truer organisationens kontrol – og popularitet – på landstriben.

Ja, måske er det et af kernepunkterne for situationen...

Claus E. Petersen

Det kan undre at en latterlig konflikt (latterlig i at så få mister livet, med næsten faste intervaller), gang på gang udråbes som var det forløberen for næste verdenskrig eller den endelige afsmeltning af polerne.
Det er egentligt underligt at så mange mennesker (danmark) der befinder sig så langt væk overhovedet bekymrer sig.
Min forklaring er at danskere, mig selv inklusive, fører religiøs krig per proxy.
Ingen ved i grunden om den ene eller anden har moralsk ret, men rigtigt mange mennesker har valgt en skytte grav, og i ly af den og den kollektive sikkerhed, peger de nu fingre.

Holger Madsen

John Kerry retfærdiggør den israelske aggression mod Gaza, - og derfor gør Martin Lidegaard ligeså.!

Bente Simonsen, Bjarne Riisgaard, John Hansen, Niels-Holger Nielsen, J. Nielsen, Bo Carlsen, Rune Petersen, Niels Mosbak, Peter Hansen, Viggo Helth, lars abildgaard og Ernst Petersen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Jonas Petersen
"I glemte da vist, at tilføje gerningsmændene bag drabet på den 16 årige sidder bag tremmer."

Men hvor længe?

Bente Simonsen, J. Nielsen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Du almægtige, den norske læge i GAZA råber på hjælp. Aldrig har jeg set så grusomme billeder af børn.ALDRIG. 60 år har disse massakrer på palæstinensere stået på - UHA, de onde Hamas tillader sig at svare igen med hjemmelavede raketter.

randi christiansen, erling jensen, Flemming Scheel Andersen, Anne Eriksen, Karsten Aaen og J. Nielsen anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Er strudsen Martin Lidegaards stikken hovedet i hullet, det regeringen forstår ved aktiv udenrigspolitik. ?

randi christiansen, erling jensen, Anne Eriksen, John Hansen, Olav Bo Hessellund, Karsten Aaen, J. Nielsen, Bo Carlsen, Rune Petersen, Peter Hansen, Eva eldrup, Rasmus Kongshøj og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Jeg kan da huske at små børn på børneafdelingen på fødeafdelinger i kuwait blev strittet ud af deres kuvøser, der blev sendt tilbage til Irak, og anvendt til Saddam Husseoins elite dengang i 1992..

Det viste sig pudsigt nok at historien var udtænkt og plantet af et reklame bureau, betalt af Kuwaits elite.

Leif Hartman, Lars Jorgensen, Bo Carlsen, Rune Petersen, Peter Hansen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

@Eva Eldrup

Hvis det er de værste billeder du har set af krig, så lad mig anbefale "Krigen i Billeder". En samling af fotografier fra anden verdenskrig.
Som barn/barnebarn af lige netop dén krig bør du skille snot og skæg for sig.

en regering, der ikke har civilcourage til i klar tekst at fordømme den statsterrorisme mod sagesløse,

En regering kan ikke udvise civilcourage, den kan føre udenrigspolitik - eller som i Danmarks tilfælde - den kan videreformidle fremmede magters udenrigspolitik (og dertil er Martin Lidegaard helt sublim - man kan se han har det skidt med at lyve), men civilcourage som begreb er forbeholdt borgere med mod og hjerte på rette sted, ...sgu da ikke en levebrødsregering.

Per Torbensen, randi christiansen, erling jensen, Anne Eriksen, J. Nielsen, Teddy Nikolaisen, Rune Petersen, Peter Hansen, Eva eldrup og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Kære Jan Mogensen
Jeg er sikker på, at du selv har været nede for at konstatere, for man kan jo ikke stole på andre ;-)

Den der remse, der altid bliver fyret af: Israel har ret til at forsvare sig.
hvor er den dog propagandistisk
Fordi alle har jo ret til at forsvare sig. Det er vi sikkert enige om. det er et grundprincip
Mærkværdigvis har palæstinenserne ikke den ret.

randi christiansen, Malan Helge, Carsten Pedersen, Jens Jørn Pedersen, J. Nielsen, Bo Carlsen, Rune Petersen, Peter Hansen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Egypten ! Se så at få åbnet en grænseovergang. Tear Down this wall etc.....
Der er nogen arabere der ikke kan se det glorværdige i Hamas' masse-martyrie-planer for dem.
De vil gerne ud.
Næ I skal ikke regne med at Hamas vil juble.
Så render deres primære råmateriale jo sin vej som en anden flok colahungrende østberlinere overnight.
Men det er der det starter.

Claus Petersen, 2.verdenskrig varede fem år - Israels forbrydelser og folkemord mod Palæstinenserne har stået på i over 60 år. At billeder fra 2. verdenskrig er frygtelige at se, er jeg da ikke i tvivl om, og omhandler kæmpe landområder. Men da vi i vore dage får minutgamle liveoptagelser af totalt massakrerede palæstinensiske børn myrdet i kz lejren Gaza. - må jeg fastholde, at jeg aldrig har set noget lignende.

Jan Mogensen

Man kommer ingen vegne i denne konflikt før Hamas skifter spor, og presser Israel til forhandlingsbordet ved at vise at de vil kunne anerkende Israel hvis landet tilgengæld rømmer hele Vestbredden og giver palæstinenserne Østjerusalem.

Hvis ANC havde haft samme program og hensigt som Hamas ,ville verden ikke have foretaget sig noget imod apartheid styret uanset dets undertrykkende karakter.

Peter Hansen

Jonas Petersen

--Lad os lege det var sandt. Israel skulle bruge et påskud og var villige til, at dræbe deres egne.
Så er det sgu den mest idiotiske operation fra Mossads side.

Ministerpræsident Yitzhak Rabin blev dræbt af en jødisk fundamentalist, så skulle 3 ubetydelige drenge være et problem?

Malan Helge, J. Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Jan Mogensen, man kommer ingen vegne i denne konflikt, før det internationale samfund presser Israel til at stoppe med at lave endnu flere bosættelser med den hensigt, at der skal blive nok bosættelser til, at Israel kan "forsvare" at deportere alle palæstinenserne til Libanon for så at indlemme deres områder fuldt ud i Israel.

Forskellen mellem Israel og Sydafrika's apartheid politikker er, at amerikanerne stoppede med ideen om at have sorte og hvide adskilt i busser og skoler. Derfor lagde USA pres på Sydafrika for at gøre det samme.

Men amerikanerne er stadig meget mere religiøse end danskerne og går derfor mere op i Bibelens beskrivelser af "det hellige land" som et jødisk område (der er givet til jøderne af selveste Gud). Desuden går amerikanerne meget op i, at Israels befolkning ligesom USAs består af mennesker fra alle Europas lande, der af forskellige årsager måtte vælge at forlade Europa for at søge lykken i et nyt land. Amerikanerne føler derfor et stort fællesskab med israelitterne, og palæstinenserne betragter USA i høj grad som en parallel til indianerne, der jo også måtte fordrives, for det moderne samfund kunne opstå.

Derfor forstår USA overhovedet ikke parallellen mellem Israel og Sydafrika, og de vil heller ikke lægge pres på Israel, der jo ligesom USA selv oprindeligt har brug for frihed til at blomstre op. (Denne trang til frihed førte i USA til uafhængighedskrigen, som USA jo vandt over England, ligesom Israel ifølge amerikansk opfattelse må føre krig mod de arabiske lande for at opnå samme frihed.)

Per Langholz

Jeg har også meget svært ved at se logikken i massakren på Gaza. Når Israel får fjernet alle våben depoter og muligheder for at afskyde raketter mod Israel, kan Hamas ikke anvender dem for en tid. Med stor sandsynlighed vil Hamas forsætte sin modstand mod Israel med andre midler, og det er i stedet selvmordsbomber i Israel, og de vil med stor sandsynlighed dræbe mange flere end raketterne gør, Israel har jo et raketskjold, der beskytter Israel mod de fleste raketter. Dette vil fortsætte så længe Israel har en blokade af Gaza. Hvis Gaza’s indbygger kigger mod det mere fredelige Fatah, og ser hvordan Israel behandler Palæstinenserne på Vestbredden, bliver Gaza jo ikke animeret til stoppe kampen mod Israel.

Ernst Petersen

Per, Israel smadrer bare alle husene i Gaza. De sender advarsler på forhånd og dræber derfor kun forholdsvis få. Men deres formål er at få palæstinensere til at flytte væk eller blive accepteret som flygtninge i andre lande, så Israel kan få plads til endnu flere bosættelser.

Bente Simonsen, Leif Hartman, Peter Hansen, Jens Jørn Pedersen, Karsten Aaen og J. Nielsen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Der tales igen om den israelske blokade af Gaza.
Den findes, men er til daglig den mindste af slagsen....

Egypten ! Aldrig har en stat dog holdt så lav profil i forhold til en nabostats missiler ind over sine FN-sanktionerede grænser.
Men andet ville jo også indebære at de skulle sende landbetjenten ud og anholde Hamas-banden. Ikke lyst til vel ? Måske man kan lokke jøden til det hvis man dukker sig rigtig meget rigtig længe... ?

Jan Mogensen

Ernst Petersen: Du har to parter i hhv Hamas og Likud der ikke har interesse i en fredelig løsning, jo flere raketter Hamas sender, jo mere støtte får Likud og om samme scenarie for Hamas ved israelsk angreb.
Verdenssamfundet løfter naturligvis ikke en finger for to uforsonlige parter, hvis Hamas begyndte at acceptere en permanent fred, ville Israel blive presset enormt både internt og eksternt, men som det er nu, så lever Likud af Hamas uforsonlighed.

Odd:

Egypten kom dog med et våbenhvileforslag, der blev afvist af Hamas. Nu er 'egypterne' vist fornærmede.

I øvrigt: Det er bemærkelsesværdigt at Hamas støttedemonstrationer er foregået i nogle europæiske hovedstæder, men overhovedet ikke i den muslimske verden, såvidt jeg kan se, bortset fra en mindre idet sydlige Beirut. I netaviser fra Jakarta til Istanbul får Gaza stort set ikke mere omtale end eksempelvis MH17. Tidligere ville mange 'muslimske hovedstæder' være 'up in arms' over det der nu foregår i Gaza. Hvorfor ikke nu?

Ernst Petersen

Egypten vil ikke blande sig. For det har de jo prøvet før, og det kostede dem bare hele Sinai-halvøen.

Desuden er de ligesom Danmark ikke interesseret i at få alle de problemer, som det ville medføre at modtage hundredtusinder af palæstinensiske flygtninge.

Det er der heller ingen andre lande, der er. Så Israel bomber bare videre i håb om, at modtagere af flygtningene så vil melde sig, så palæstinensernes antal i området vil gå ned.

Lennart Kampmann

Golda Meir har udtalt sig i denne sag.
https://www.goodreads.com/quotes/664790-we-can-forgive-the-arabs-for-kil...

Det ser ud til fortsat at gælde.

Med venlig hilsen
Lennart

@ Lennart Kampmann

Golda Meir er berygtet for mange afstumpede udtalelser, ud over den du beskriver, hvor hun lægger skylden over på ofrene. Hun er også berygtet for, at have benægtet eksistensen af det palæstinensiske folk.

Udover at Golda Meir stod bag forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med israelske handlinger i de besatte områder, så er det også hende der slap Mossad-terrorister løs i Europa.

Lennart Kampmann

@ Jens Nielsen
Golda Meir har dog stadig en pointe, der er væsentlig at inddrage for at få indsigt i de stridendes logik. Jeg skal ikke gøre mig til fortaler for nogen af siderne i konflikten, de er hinandens spejlbilleder for så vidt gælder at komme frem til en fredelig sameksistens.
Alternativet er at en af parterne udrydder den anden, hvilket ikke er i overensstemmelse med principperne fremsat i de universelle menneskerettigheder.
For begge parter gælder at den der lever ved sværdet dør ved sværdet. Dog er lektien at den der næsten indtager Cairo opnår en fredsaftale og anerkendelse.

Med venlig hilsen
Lennart

Ernst Enevoldsen

Lad mig se. Hamas har i ugevis sendt 100 missiler om dagen ind over det meste af Israel. Fra Haifa i nord, over Jerusalem til Eilat i syd.
Men det gør ikke noget, for det er bare blikraketter, som bare er fyrværkeri og i hvert fald ikke 'livsfarlige'. Lederskribenten ved ikke en gang at de har kostet liv (senest i en beduinfamilie i Negev).
Begynder virkeligt at forstå israelernes opgivenhed over for opinionen i Europa.

Begynder så småt at forstå

Ernst Petersen

Ernst Enevoldsen, hvem har sagt, at det ikke gør noget?

Problemet er bare, at henvisningen til disse missiler er søforklaringer, der skal få folk til at glemme, at det slet ikke var sådanne missiler, der startede det hele, med derimod Israels påstande om, at de ukendte gerningsmænd til bortførelsen af tre israelske teenagere fra en bosættelse da måtte være beordret af Hamas, selvom ingen ved, om det rent faktisk var tilfældet. (Det var det næppe.)

Da teenagerne efterfølgende blev fundet døde, afbrændte israelere en arabisk dreng levende, og Israel begyndte at bombe palæstinensernes huse. Først derefter begyndte palæstinensere i Libanon at sende missiler mod Israel.

Men Vesten støtter Israel, og sender mest jødiske journalister derned for at lytte til Israel og rapportere. Palæstinenserne gider Vesten ikke høre på. For USA siger jo, at Israel bare forsvarer sig, selvom vi ikke må få at vide, hvad formålet med de israelske bosættelser så er. For dem skal vi jo åbenbart også helst glemme.

Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen, John Hansen, Malan Helge og J. Nielsen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Interessant læsestof fra 2009 i Informationen:

'Hamas holder Gaza i jerngreb': http://www.information.dk/181020

'I kender ikke Hamas' sande ansigt': http://www.information.dk/181753

Niels Jespersen

@Ellen Nielsen

Hamas er valgt som lovlig regering med flertal af palæstinenserne, som bakker op. Folk var - OG ER STADIG - trætte af den korrupte Fatahbevægelse, hvis repræsentant interviewes i artiklen.

Artiklen udelader også at fortælle at Fatah havde arrangeret et kup i Gaza sammen med Israel. Den gang var der Fatah militser og efterretningsfolk tilstede i Gaza. Hamas besejrede dem og smed dem ud. Fatah folkene var i stor udstrækning trænede og finansierede af CIA og agerede som opsynsfolk i Gaza for Israel. Ligesom Fatah gør det i dag på Vestbredden.

På den baggrund er det jo ikke mærkeligt at Fatahmanden blev fængslet og forhørt - endda med tortur hvis man skal tro ham. Men det gælder jo- vice versa - at Hamasmedlemmer også blev forfulgt på same måde på Vestbredden.

Disse elementære ting udelades af artiklen - Hamas er valgt med stort flertal og Fatah organiserede et kup mod den folkevalgte Hamasregering med bistand fra Israel.

I dag er Hamas endda vokset i status i Gaza på gr. a. sin modstand mod Israel - noget som Fatah jo bestemt ikke kan. Fatah har spillet fallit og overlever kun med vestlig bistand og Israels støtte. Fatah vil ingen palæstinenser i dag støtte, så godt som. Fatah er jo også blevet klogere -præsidenten Abbas (hvis mandatperiode er udløbet forlængst uden at der har været holdt nyvalg!) troede på at Israel ville gå på et eller andet kompromis, men kan nu se at der ikke er meget håb om nogetsomhelst. Israel startede jo også denne massakre lige da Fatah og Haamas proklamerede en fælles regering for at undslippe Israels gamle traver med at der ikke var nogen at forhandle med. Hensigten var jo at lægge pres på USA og EU som ikke ville have nogen mulighed for at undslå sig for at lægge betydeligt pres på Israel - f. eks. i form af at nægte Israel handelsaftaler med EU etc.

Så den gamle traver om at "Hamas tænker kun på sig selv og vil ofre alle" som Fatahmanden fremkommer med er jo helt tåbelig. Palæstinenserne vil ikke give slip på deres land og Israel er parat til at myrde løs med passende mellemrum og stramme skruen mere og mere til de giver efter, hvad israelerne er villige til da de vil have landet for sig selv uden at skele til moral og lov. Det har altid været Israels strategi - ingen snak om fred og kompromiser når man har Vestens politikere i USA, UK og Frankrig (for slet ikke at tale om Tyskland efter Holocaust som jøderne kalder det) i sit sold takket være mægtige israelske lobbyer.

Bjarne Riisgaard

At den danske regering til enhver tid og i enhver sammenhæng der betyder noget for USA, ukritisk retter ind efter USA`s instruks, er der ikke noget nyt i. Man vil se det samme mønster på så forskellige områder som frihandelsaftaler, indkøb af kampfly, terrorlovgivning, miljøpolitik etc. etc. - Uanset prisen i form af omkostninger på retssikkerhed, miljøforringelser, international udvikling eller menneskerettigheder. I den forstand har Danmark været en amerikansk klientstat mindst siden Nyrup Rasmussens tid.

ellen nielsen

Hamas er valgt som lovlig regering med flertal af palæstinenserne, som bakker op.

Niels Jespersen..
Det med at bakke op d.d. - tvivler jeg stærkt på!
det påstås nemlig altid i diktaturer.

"Demokrati - det eneste samfundssystem, som man kan afskaffe ad demokratisk vej"

I øvrigt er artikel-henvisningen ikke ensbetydende med, at jeg er enig i artiklerne.
(Objektiviteten må journalisterne stå for...)
kun ment som sund læsning for en del manglende synsvinkler!

Niels Jespersen

@Jan Petersen

Du skriver:

"Ernst Petersen: Du har to parter i hhv Hamas og Likud der ikke har interesse i en fredelig løsning, jo flere raketter Hamas sender, jo mere støtte får Likud og om samme scenarie for Hamas ved israelsk angreb."

Det er helt utroligt forkert. Israel har aldrig villet have fred og spiller for galleriet som altid. Hvorfor skulle landet det, når den zionistiske agenda altid har været at få en "jødisk" stat i Eretz Israel og man kan kontrollere politikere og medier i allerhøjeste grad?

Hamas er regeringen som er valgt med 80-90 % flertal af palæstinenserne. De vil ikke give slip på landet. Og fortsætter modstanden mod det folkemord Israel begår. En fremtid for en palæstinensisk stat som Bantustan er det israelerne har tænkt sig. Den almindelige israeler kender ikke palæstinenserne, som dehumaniseres og omtales med racistiske udtryk.

Se her:

http://mearsheimer.uchicago.edu/pdfs/PalestineFuture.pdf

Og her er hjemmesider fra jøder i Israel som har taget skarpt afstand fra denne racistiske herrefolkmentalitet.

www.mikopeled.com

eller en nylig omtale af konflikten med væsentlige fakta om begivenheder før massakren på Gaza gik igang - blandt andet har Israel (som sædvanligt, men ikke omtalt i dansk presse med nogen vægt) dræbt adskillige børn siden årsskiftet frem til 15. maj hvor 2 palæstinensiske drenge blev henrettet vilkårligt af en israelsk soldat (uden provokationer af nogen art - bare for morskabs skyld). Da 3 israelske drenge så findes dræbt på Vestbredden nogle uger senere begynder Israel at optrappe etc. etc. drab fængslinger tortur etc og beskyldninger om at Hamas står bag drabene.

http://electronicintifada.net/content/israels-incremental-genocide-gaza-...

Videre skriver du:

" Verdenssamfundet løfter naturligvis ikke en finger for to uforsonlige parter, hvis Hamas begyndte at acceptere en permanent fred, ville Israel blive presset enormt både internt og eksternt, men som det er nu, så lever Likud af Hamas uforsonlighed."

Det er jo en total uforskammethed. Hamas vil gerne give Israel en våbenhvile (Hamas har jo stor disciplin og kan håndtere den slags næsten til perfektion, som man har set det før) på hundrede år eller hvor meget Israel har lyst til. I den tid kan man så forhandle. Men det kræver selvfølgelig at man stopper blokaden af Gaza og Vestbredden og begynder normalt mellemstatsligt samkvem. Det er altid blevet afvist - ligesom det forsøg Hamas og Fatah gjorde ved at danne en enhedsregering for et par måneder siden for dog at få sat gang i forhandlinger (uden at Israel kunne klage over ikke at have nogen forhandlingspartner, som det har yndet at gøre) straks blev skudt ned af Israel (som altid) ved at starte optrapningen mod palæstinenserne.

Bjarne Riisgaard, J. Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen:

Det der link forekommer at være til et partisk propagandamedie.

Jeg refererede til enkelte landes medier i Mellmeøsten og Nordafrika, der i såfald har undladt at referere de påståede demonstrationer. Hvad der måtte have været i byer som Chicago og Fort Lauderdale er uinteressant i den forbindelse.

ellen nielsen

Jeg vil stadigvæk anbefale
Herbert Pundiks erindringsbog fra 2005
'Det er ikke nok at overleve',
ikke som sandhedsvidne eller partsindlæg,
men som seer og oplever - for flere parter og begivenheder i konflikten/krigene.

Ti år som udenrigskorrespondent for Information'en,
rejsende reporter for Politiken og senere senere chefredaktør m.m.m.
har noget at fortælle,
men nok ikke til fanatikere!

Olav Bo Hessellund

”Er strudsen Martin Lidegaards stikken hovedet i hullet, det regeringen forstår ved aktiv udenrigspolitik. ?” spørger Holger Madsen.

Det kommer uden tvivl an på, hvem den aktive udenrigspolitik er rettet imod.

Siden Danmark blev medlem af Nato har den mere eller mindre aktive danske udenrigspolitik med få undtagelser været ensbetydende med regeringernes ukritiske læggen sig i halen på USA - en tendens, som blev forstærket under Anders Fogh statsministerperiode. I dag må Danmark nærmest karakteriseres som en lydstat i forhold til USA, når det gælder udenrigs- og sikkerhedhedspolitik.

Så princippet om Danmarks ”aktive udenrigspolitik” kan i de konkrete tilfælde, hvor politikken er bragt til udførelse - Iraq, Afghanistan, Libyen – mest passende oversættes til medløberi i forhold til storebror USA. Det er en mere korrekt beskrivelse af de faktiske forhold. Men det lyder selvfølgelig ikke særlig godt, når politikken skal sælges til vælgerne.

Men ”Så'n er det jo bare” som de radikale ynder at sige, når de som her bliver konfronteret med ubehagelige kendsgerninger.

Niels Jespersen

@Ellen Nielsen

du skriver:

"Hamas er valgt som lovlig regering med flertal af palæstinenserne, som bakker op.

Niels Jespersen..
Det med at bakke op d.d. - tvivler jeg stærkt på!
det påstås nemlig altid i diktaturer."

Så kan jeg henvise til TV som fornylig havde eksperter tilstede. De sagde at Hamas jo havde vundet det sidste valg med stort flertal (siden har Israel ikke villet tillade valg i Gaza og på Vestbredden!!) og at mange måske har været tvivlende overfor Hamas i Gaza.

Februar 2013. Her er en artikel om opbakningen til Hamas som allerede i 2013 havde flertal - også på Vestbredden. Støtten til Hamas øgedes kraftigt.

http://www.ordetogisrael.dk/artikler.php?action=laesartikel&id=502

16. juli 2014 Her en anden artikel om vrede gazaboere som smider en minister ud af Gaza da han prøver at vende tilbage efter 8 dage med kampe - de er meget vrede på ministeren, som ikke straks tog tilbage da kampene begyndte. Han tog sig lidt for god tid med tilbageturen.

http://www.ordetogisrael.dk/nyheder.php?action=laesnyhed&id=3705

Da Hamas jo er detparti der gør noget mod Israels massakrer er det klart der folkets støtte ligger. Det er et genkommende træk at de der står imod Israel får overældende opbakning - og jo flere tab jo større vilje til modstand ved opbakning af dem der gør modstand.

Niels Jespersen

@Ellen Nielsen

du skriver "Jeg vil stadigvæk anbefale
Herbert Pundiks erindringsbog fra 2005
'Det er ikke nok at overleve',
ikke som sandhedsvidne eller partsindlæg,
men som seer og oplever - for flere parter og begivenheder i konflikten/krigene.

Ti år som udenrigskorrespondent for Information'en,
rejsende reporter for Politiken og senere senere chefredaktør m.m.m.
har noget at fortælle,
men nok ikke til fanatikere!"

hvad fortæller Pundik da? Er du klar over at han har vedgået at han var Mossadagent? Er du også klar over at han har givet udtryk for at han og andre (herunder Bent Melchior) var meget blåøjede og naive og derfor let forførte, da de bakkede op om Israels folkemord på palæstinenserne i 1948 (han var jo dernede med Bent og vidste slet ikke at ledelsen af zionisterne var for nogle djævelske strateger medplaner om at udrydde og fordrive palæstinenserne). Han mente også (i en radiosamtale på flere timer med Kjeld Koplev) at han nu tit tænkte om det bedste ikke ville være at opgive det hele og erklære staten Israel for opløst - drage hjem (eller til USA f. eks. hvor alle jøder jo er hjerteligt velkomne).

ellen nielsen

Niels Jespersen..
Bogen er ikke for fanatikere, så glem det...

Niels Jespersen

@Ellen Nielsen

Jeg spurgte dig bare - hvad siger Pundik da? med kommentaren at han var Mossad agent efter egne oplysnin
ger og at han på sine ældre dage tit tænkte om det måske var bedst om man opgav det hele.
Det er spørgsmål jeg kommer med. Og konstateringer af det Pundik har sagt og oplyst Men hvis du ikke vil svare er det da i orden. Så er det vist dig der er noget fanatisk synes jeg.

Sider