Leder

Miljø og magt

3. juli 2014

Tirsdag afgjorde EU-Kommissionen, at en dansk beslutning om at forbyde fire ftalater – der bruges til at blødgøre plastik – strider imod nuværende EU-lovgivning. Danmark må derfor vente med et forbud mod de fire ftalater, der mistænkes for at være hormonforstyrrende og dermed sundhedsskadelige.

Den danske miljøminister, Kirsten Brosbøl (S), beklager i en pressemeddelelse afgørelsen fra EU, som hun kalder »et skridt i den forkerte retning«. Hun lover at tage sagen op med den kommende EU-miljøkommissær, så snart en sådan er udpeget.

Det svar huer ikke Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, der »har opfordret miljøministeren til at stå fast og trodse EU«. Og, som han siger, »så må vi jo se, om der er nogen, der vil anlægge sag mod Danmark«.

Sagen er bare, at EU ikke er sat i verden for at obstruere dansk politik. EU er en mellem- og overstatslig institution, hvor medlemslandene, herunder Danmark, af hensyn til fælles europæisk integration og slagkraft har valgt gradvist at overflytte en lang række politikområder fra den nationale til den fælles europæiske arena. Det gælder væsentlige dele af den ’danske’ migrationspolitik, arbejdsmarkedspolitik, og ikke mindst størstedelen af miljø- og klimapolitikken.

Derfor kan det virke både bagstræberisk og populistisk, når danske politikere hver gang de er utilfredse med en EU-afgørelse, opfordrer til at lukke grænsebommen til kongeriget ned og trodse de fælles beslutninger.

Vil Per Clausen og andre ændre på forholdene, må de i højere grad gøre som modstanderne, herunder industriens lobbyister, og kæmpe kampen der, hvor magten er. Og hvad enten man går ind for det fælles europæiske projektet eller ej, er det i dag EU’s institutioner, der forhandler og vedtager lovgivningen for en lang række områder. Det er omkring disse institutioner, at slaget skal kæmpes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Kristoffersen

Det kunne nu være ganske forfriskende, hvis der for en gangs skyld optrådte en EU journalist på Information med et bare lidt kritisk syn på den såkaldte unions udemokratiske gennemførelser af de absolut mindste og ringeste fællesnævnere,som ikke ligefrem plejer at være til gavn for borgerne. Bare en gang imellem, ikke......

bente-ingrid bruun og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Hvis man vil vinde kampen, må man blot acceptere at der skal spilles på udebane, under følgende forhold:

Banen skråner 20 grader. Udeholdet spiller op ad bakke.
Hjemmeholdet spiller i fodboldstøvler, sponsoreret af fodboldsudstyrsindustrien. Udeholdet spiller i slippers - man skal stå tidligt op for at vinde denne kamp, og der var ikke tid til at skifte til mere passende fodtøj.
Hjemmeholdet stiller med 22 mand, udeholdet med 5.
Dommeren aflønnes af hjemmeholdet, hans tøj, sko, og ur sponsoreres af tidtagnings- og modetøjs-industrien.
Banen sprøjtes naturligvis med neonicotinoider inden kampen. Ingen ved helt hvorfor, men disse nervegifte sponsoreres af giftindustrien, og så er det jo gratis. Better safe than sorry, som man siger i de kredse.
Resultatet af kampen formidles på side 27 i trykte medier, lige ved siden af teksten der proklamerer, at medierne er uafhængige af politiske og økonomiske interesser.

God kamp, Per Clausen!

bente-ingrid bruun

Civil Ulydighed

I lederen d. 3. juli om ”Miljø og magt” blev det omtalt, at EU Kommissionen har afgjort, at den danske beslutning om at forbyde fire ftalater strider imod nuværende EU-lovgivning. Information, der fremhæver sin uafhængighed af partipolitiske og økonomiske interesse, har lagt sig fladt ned for EU som en mellem- og overstatslig institution. Danske politikere, der er utilfredse med EU-afgørelser, nedgøres som bagstræberiske og populistiske. Har Information glemt, at vi borgere ikke fik lov til at stemme om Lissabon Traktaten?
De kemiske globale industrier samt andre finansielle kræfter har overmagten i EU på bekostning af miljø og sundhed, og EU-miljøkommissærer er kun en brik i dette magtspil.
Per Clausen har mod til at kæmpe imod ” et skridt i den forkerte retning”, som miljøminister Kirsten Brosbøl har skrevet i en pressemeddelelse. Børge Outze ville have billiget dansk civil ulydighed!