Leder

Den Radikale kile

9. juli 2014

Det lignede en sidste oprydning før sommerferien, men hvad der skulle skabe klarhed, har alene efterladt endnu større tvivl.

Fra forsiden af Berlingske ville de Radikales gruppeformand, Christian Friis Bach, således løse et af regeringens helt store problemer: 24-årsreglen, selve symbolet på 00’ernes borgerlige udlændingepolitik.

De Radikale er imod, Socialdemokraterne for. Det er der intet nyt i. Men i Berlingske lancerede Christian Friis Bach en opsigtsvækkende løsning på regeringens interne rivninger.

De Radikale accepterer nu pludselig den regel, de hidtil har anset for aldeles uacceptabel. Ikke fordi partiet har ladet sig overbevise om 24-årsreglens rimelighed eller kan konstatere dens virkning på antallet af tvangsægteskaber. Nej, Christian Friis Bachs udtalelser handler egentlig ikke så meget om politik. De handler om taktik. Eller som gruppeformanden selv formulerede det, før han gik ind i sin selvvalgte sommertavshed: »Der skal ikke kunne drives en kile ind mellem S og R på det her punkt.«

Hvorvidt det lykkes, vil den forestående valgkamp vise. Foreløbig kan det konstateres, at det alene er lykkedes at drive en kile ind mellem de Radikales folketingsgruppe og partiets eget bagland. Hvad der tidligere var en problem for regeringen, er nu primært blevet et problem for de Radikale.

Set ud fra en kold realpolitisk kalkule analyserer og ræsonnerer Christian Friis Bach problemet helt rigtigt. Selv den mindste usikkerhed om SR-regeringens udlændingepolitik vil være generende i den valgkamp, der venter inden for det næste års tid.

Problemet er derfor ikke, at Christian Friis Bach sagde, hvad han gjorde. Problemet er, at enhver kunne se, at han ikke mente, hvad han sagde.

Christian Friis Bach afslører ikke alene politisk opportunisme ved at undertrykke partiets grundlæggende holdninger af magttaktiske hensyn. Han afslører tillige en bekymrende ringe tiltro vælgerne – særligt de Radikales egne – når han i ramme alvor kan tro, at han med taktikkens tale kan affeje grundlæggende politiske holdninger, værdier og menneskesyn.

Ikke overraskende er det partifæller langt fra Christiansborg, der har rejst sig i protest. Hvis der er utilfredshed blandt de øvrige medlemmer af partiets folketingsgruppe, så har de valgt tavshedens taktik. Stiltiende var politikerne på Christiansborg altså rede til at gå på kompromis med hidtidige idealer i kampen for at bevare regeringsmagten.

Hvordan Christian Friis Bachs udtalelser eksakt er orkestreret med resten af folketingsgruppen og formand Margrethe Vestager har vi endnu til gode at finde ud af. Men det ligner den helt store omgang med branddaskeren, når Margrethe Vestager – under indtryk af baglandets protester – trækker stort set alt, hvad Christian Friis Bach har udtalt, tilbage. På Facebook skrev hun således forleden: »Blot for at gøre det helt klart: Radikale er imod 24-årsreglen og tilknytningskravene, da vi ikke mener, staten skal blande sig i, hvem du gifter dig med. Det har vi altid været, så det kommer næppe bag på nogen.«

Margrethe Vestagers udlægning forudsætter, hvad umiddelbart synes utænkeligt: At Christian Friis Bach på egen hånd og uden forudgående aftale skulle have ændret partiets udlændingepolitik på et så centralt og ømtåleligt punkt. Mere sandsynligt er det, at formanden ofrer sin gruppeformand for at redde sig selv og partiet fra en sag, de selv har tabt og aldrig vil komme til at vinde.

Sagen er desværre et udtryk for en fremherskende politisk praksis på Christiansborg: Her sættes i stigende grad lighedstegn mellem uenighed og konflikt, og konflikter skal for enhver pris undgås. Særligt hvis to partier er – eller har ambitioner om at komme – i regering sammen.

Med denne politiske kynisme skubbes der uvægerligt til vælgernes lede ved de politikere, der udregner deres holdninger efter nøje skelen til chancen for genvalg og magt.

Tilbage står vælgerne med spørgsmålet: Hvis partierne af taktiske hensyn undlader at argumentere for, hvad de er imod, hvordan skal andre så kunne argumentere for dem?

Den tilstand udgør et demokratisk problem, der potentielt er langt større end den aktuelle stridighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu