Leder

Gå hele vejen, Antorini!

Debat
11. august 2014

I Danmark har vi A- og B-skoler. Nogle folkeskoler løfter tunge elever, mens privatskoler kan afvise ressourcekrævende elever ved fordøren. Erhvervsskoler har langt flere elever fra uddannelsesfremmede hjem end gymnasierne i whiskybælterne omkring de store byer, og Vestegns-gymnasierne skal gøre langt mere for at få deres elever igennem, end de populære succesgymnasier i hovedstaden. Den triste udvikling er erkendt, men ikke for alvor udfordret, og derfor er det naturligvis glædeligt, at undervisnings- minister Christine Antorini (S) nu langt om længe er kommet med et udspil til et nyt taxametersystem for ungdomsuddannelserne, som realiserer regeringsgrundlagets ambition om at »ressourcerne fordeles mere retfærdigt«.

Det betyder, at erhvervsskoler og gymnasier med mange svage elever får flere penge til at bekæmpe frafald og kompensere for, at ikke alle har uddannede forældre, der kan hjælpe med lektierne.

Udspillet er en del af den kommende finanslov, og der er ikke kommet så meget mere konkret, end at den nye fordeling af pengene skal foregå på baggrund af karakterer, som ifølge ministeren er den mest præcise måde at afspejle elevernes sociale baggrund. Desuden vil der blive tale om en mindre omfordeling fra gymnasierne til erhvervsskolerne. Formålet er klart, »elever skal have lige vilkår for at tage en uddannelse« som ministeren formulerer det.

Men det rigtig ærgerlige er, at Christine Antorini ikke griber muligheden for for alvor at gøre det, hun gerne vil, med et gennemgribende opgør med A- og B-skoler i hele uddannelsessystemet.

Hvis regeringen og Antorini virkelig mener, at danske børn skal have lige vilkår og den bedste uddannelse uanset pengepung, postadresse og podernes forældrebaggrund, så bør de ikke nøjes med ungdomsuddannelserne, men tage opgøret med privat- og friskolerne med i en samlet revision.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

" men tage opgøret med privat- og friskolerne med i en samlet revision." men tage opgøret med privat- og friskolerne med i en samlet revision."

Hvad er det for et opgør? Vil du tvinge ateister ind på kristne eller muslimske skoler? Eller matematisk begavede ingeniørbørn ind på Rudolf Steiner skoler? Eller børn hvor forældrene ikke kan fordrage ordene "Du skal" ind på privatskoler med et klart, struktureret bogligt indhold? Eller vil du tvinge ADHD børn ind på skoler hvor det fordres at børnene sidder stille i 5 timer hver dag?

Eller vil du gøre op med 200 års traditioner til at forældre selv kan vælge hvilken uddannelse de mener der er bedst for deres børn.

uffe hellum, Ernst Petersen, Henrik Christensen, randi christiansen, Martin Andersen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nils - nok mest det sidste.
Man gyser ved tanken. Overvejer selv tanken - hvis det kommer til at påvirke mine børns mentale helbred - det må vi jo så se og følge tæt. Men tanken om at der ikke ville kunne findes et alternativ - får det til at løbe isnende koldt ned af ryggen. Det virker mer og mer som et stasi samfund.

Jeg må indrømme at venstrefløjen som alternativ til Venstre, har spillet mere end fallit.
Uden nok selv at ville stemme (jeg orker simpelthen ikke stemme på de løgnere) - så håber jeg der vil komme et stærkt Konservativ snart. Som ikke ligger sig på halen for Venstre - men bygger på det "ordentlige menneske" - de gode gamle konservative dyder. Så må man deltage i debatten og holde dem fast i kraven på - at social medansvar og beskyttelse af dem der ligger ned - ikke er en prioritet, men fundamentet for ethvert human samfund.

HTS har spillet false game - hele vejen igennem, men mon ikke også hendes tid allerede tilhører fortidens dinosaurer ?

randi christiansen, Martin Andersen, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Når vi nu er i gang med ensretning, så må vi intelligensteste børn i børnehaven, så vi kan vide, hvorledes de skal uddannes. Det må være på tide, at vi ligesom hundene skal have indopereret en GPS mv. Heri skal der skrives, hvad vi er bestemt for. Så ver vi også hvor folk er. Det er en gevaldig fordel, da vi alle er potentielle forbrydere.
GPS'en skal også kunne registrere hvem vi er i kontakt med hvornår. Det skal således sendes til en stor database, så "myndighederne" til enhver tid kan gå ind og kontrolere vores adfærd. Vi skulle jo nødig træde ved siden af det, der er bestemt.

Men det er vigtigt, at den enkelte ikke selv kan gå ind og læse GPS'en, for så kunne man forledes til at omgå vejen.

Det er dejlig trygt for børnene at vide, at forældrene ved hvor de er. Men det vigtigste er, at "SYSTEMET" ved, hvor vi er.

Chippen/GPS'en kan også indeholde lønniveau/lønudbetalinger, så SKAT ikke er i tvivl om, hvad de kan kræve.

Jeg ved ikke, om det er det man kalder SOCIALDEMOKRATISME eller kontrolsamfundet, hvor nogle få sidder og kontrollerer. Problemet er selvfølgelig, hvem, der skal kontrollerer kontrollanterne. Vi skal jo huske på, at vi alle er korrupte, hvis lejligheden byder sig til.

Jeg glæder mig til dette samfund. Men jeg glæder mig mere over, at jeg ikke skal leve i det så meget længere.

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Torben Selch

Mest af alt ligner skribentens tanker de idiotiske tanker "Hvad ikke alle kan lære skal ingen lære".

Ernst Petersen, Jens Jørn Pedersen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

"Overvejer selv tanken - hvis det kommer til at påvirke mine børns mentale helbred - det må vi jo så se og følge tæt."

Hvad er det for en tanke? Om dine børn skal på privatskole? Det er meget nemt: Hvis din folkeskole udbyder faciliteter (Lokation, undervisningstyper, udendørsfaciliteter, pris, klassestørrelse osv) der vægter større end din lokale private skole så vælg din lokale folkeskole. Ellers vælg en privatskole der matcher de forventninger du har.

Jeg har en på privatskole og en i folkeskole baseret på hvad vi mente der var bedst for børnene. Desværre lukkede de den lilles folkeskole (endnu en katastrofal skolesammenlægning og spild af skatteborgernes penge til tåbelige ombygningsprojekter) så vi nu står med en ny vurdering hvori der indgår betragtninger om det sociale opbrud, afstand, fritidsaktiviteter, tilpasningsevner o.lign.

Ernst Petersen, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Nils Bøjden, "de idiotiske tanker" er Anders Fogh Rasmussens ...og som sædvanlig er agerer du - sikkert helt uvidende - møgspreder for den borgerlige propagandatank:

Ritt Bjerregaard har fået tillagt udtrykket "Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære". Ritt Bjerregaard har selv flere gange dementeret det. Den 1. oktober 2002 brugte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen udtrykket i sin åbningstale i Folketinget. Pia Gjellerup (S) stillede et onsdagsspørgsmål (9. oktober 2002) i Folketinget, der meget tydeligt viste, at statsministeren ikke kunne dokumentere, at Ritt Bjerregaard nogensinde havde brugt udtrykket . Wiki

Steffen Gliese

Nu påstår Nils Bøjden jo ikke, at Ritt Bjerregaard nogensinde har sagt de famøse ord - hvad hun bevisligt hverken har sagt eller ment, den skolereform, hun stod fadder til i 1975, var den sidste progressive og udviklende, vi har fået.

Christel Gruner-Olesen, Malan Helge, Bill Atkins og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

En skole i Danmark må indeholde fag, der bringer børnene til en læring, der gør dem egnede til at leve et godt liv. Et godt liv betyder, at de er i stand til at navigere i det til enhver tid værende samfund.

Hvis vi lærer børnene at bliver sten i samfundshuset og intet andet, så er de dårligt hjulpet. Tænk, hvis samfundshuset bryder sammen, hvad så.

I øjeblikket er de fleste politikere på Christiansborg uddannet efter den samme læst, hvor historie, etik, menneskeforståelse ikke har megen plads. Hovedsagen i deres uddannelse har været statsstruktur, statsøkonomi, samfundsøkonomi etc.

Mange af politikernes/ministrenes adfærd og beslutninger tyder på en manglende viden om historie, filosofi, etik mv. Når vi ser tilbage, så havde Danmark politikere, der havde et større vidsyn, hvilket var til Danmarks bedste.

Når speedtalkeren Antorini får en folkeskolereform igennem, så siger hun, at den er demokratisk. Det er en mangel på forståelse for, hvad demokrati betyder.

Når man trækker en reform ned over hovedet på de mennesker, der skal føre den ud i livet, så er det diktatorisk og ikke demokratisk. Det er et levn fra det hedengangne Østeuropa.

Jeg har skrevet til Antorini og gjort opmærksom på problemet. Jeg har endvidere foreslået at indføre filosofi i folkeskolen for at lære børnene at tænke og stille spørgsmå. Endvidere vil gode filosofitimer kunne skærpe børnenes sproglige evner i skarphed og forståelse. Göran Tunström har givet udtryk for og mente, at det bedste vi kunne give vore børn med på livets rejse er et godt sprog. Når jeg her siger sprog, så mener jeg den mangfoldighed, som sproget indebærer, men jeg mener hovedsageligt det verbale sprog.

Hvis man ikke har forståelsen og skarpheden i den sproglige forståelse, så vil utrolig meget af det resterende, vi skal have lært for at få et godt live i det til enhver tid bestående samfund, have trange vilkår.

Det er vigtigt at forstå, at børn ikke er maskiner eller båndoptagere, men levende individder, der lærer på mange forskellige måder. Men en stor forudsætning er at forstå, hvilket hovedsageligt foregår gennem sproget og den sproglige forståelse.

Line Nielsen, Lennart Kampmann, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Det er for billigt at trække STASI-kortet i denne diskussion.

Forsøg på ensretning kan foregå alle steder, på private skoler som på folkeskoler. Faktisk tyder meget på, at børn på private skoler i højere grad går sammen med andre børn der ligner dem - eller mere præcist: som har samme forældre baggrund.

Under dække af "frit valg" er vi igang med at skabe et samfund, hvor der bliver stadig større afstand mellem top og bund. Det gælder alt lige fra bolig, uddannelse, sundhed og muligheden for at få succes her i livet.

At arbejde for, at der i større grad er reelt lige muligheder er ikke det samme som at alle skal være ens. Det kan netop være en forudsætning for, at flere har muligheden for at være forskellige.

Jamen, Peter så kom der jo noget konkret og positivt ud af at slå ned på den borgerlige - direkte eller underforståede - tilsvining af de sociale tiltag her i landet - tak for det.

Jens Jørn Pedersen

Det ville være fantastisk, hvis vi netop nu til denne debat kunne få positive tilkendegivelser til undervisning og uddannelse. Vi ønsker vel ikke, at vore børn skal lære at svine til? Eller det er måske manglende sproglighed, der fører til disse udbrud af ukvemsord?

Naturligvis skal privat- og friskolerne med i en samlet revision.

Det vigtigste er at ressourcestærke forældre tager et ansvar for folkeskolen. Det er et selvsvigt af episke dimensioner at folk i stigende omfang betale sig fra skoleinvolvering, ved at sende børnene i privatskoler. Skolerne og vores børn er det sidste og det vigtigste objekt for en ægte sammenhængskraft i samfundet.

Flemming Nielsen

Tja Jeg vil nøjes med at fortælle hvad et social taxametersystem er. Det belyser som artiklen beskriver, at man flytter penge fra de velfungerende skoler, til dem med mange dårligt fungerende. Det er vist ikke det debatten drejer sig om, man flytter ikke rundt på eleverne.

"Det er et selvsvigt af episke dimensioner at folk i stigende omfang betale sig fra skoleinvolvering, ved at sende børnene i privatskoler."

Det er godt at det ikke er nogle som dig der der bestemmer hvor mit barn skal gå i skole og hvilke krav den skole jeg vælger til mine børn stiller til mine børn. Uanset om det er den i privatskole eller den i folkeskole.

Min søn havde haft store problemer hvis han var kommet i en folkeskole med 700 elever. Han var kommet som 4 årig fra Kina og havde problemer med socialisering hvorfor han havde haft speciel hjælp i børnehaven. Derfor fandt vi en privatskole med kun 1 spor med 20 elever i hver klasse. Efter noget debat med skolen blev vi enige om at han, på trods af den status som barn med specielle behov som han havde, kunne starte i 0 klasse. Så i stedet for at være blevet til en opgave for skolepsykologen er han i dag en begavet (han var den første i klassen der scorede 100% på A-niveau dansk opgaver) glad dreng.

Så alle de der siger at folkeskolen skal være den eneste skole og alle vi andre svigter vores ansvar og at privatskolerne svigter de svage vil jeg sige: I har ingen begreb om hvad der foregår ude i det virkelige liv. Jeres holdninger er baseret på teorier der er udtænkt i lukkere rum uden kontakt med virkeligheden.

Martin B. Vestergaard, ellen nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis folkeskolen tog det til sig, der virker i friskolerne - og det er ikke udskillelse af børn med problemer, men en dosering i hver klasse, der kan rummes - ville det hele være mindre problematisk. Desværre har det aldrig været socialdemokratisk tankegang at bevæge sig på det helt personlige plan, derfor disse mastodontskoler, hvor ingen kender hinanden.

I New York hvor integrationsproblemerne er gigantiske på alle niveauer - sorte, hvide, illegale, rige, fattige, har mayor Bill de Blasion besluttet at genoprette sammenhængskraften, og blandt andet har han indledt en kamp mod de private skolers undergravning af det fælles skolesystem:

http://www.nytimes.com/2014/06/16/nyregion/success-academy-charter-schoo...

Var det ikke noget for det anglofile Information at fortælle læserne om Bill de Blasio og New Yorkerne's kamp mod libaralismen?

"Hvis folkeskolen tog det til sig, der virker i friskolerne - og det er ikke udskillelse af børn med problemer, men en dosering i hver klasse, der kan rummes - ville det hele være mindre problematisk"

Det er ikke den eneste mangel folkeskolen har. Folkeskolerne har også via deres ejere(kommunerne) en ganske enestående mangel på konsekvens for børn og forældre som fuldstændig bevidst og uhindret chikanerer hverdagen for andre børn med hærværk, tyveri , tyrannisk og voldelig optræden o.lign.

En anden mangel i folkeskolen er manglen på respekt for fællesskabet. I min søns skole får alle børnene (og forældrene) besked om fra den dag de starter at enhver støj i klasserne (eller anden uhensigtsmæssig opførsel) er det samme som mangel på respekt for de andre elever da disse elever bliver forhindret i at få det fulde udbytte af undervisningen. Denne mangel på respekt for andre mennesker er ikke acceptabel. Hvis ikke børnene vil underkaste sig dette fællesskab og forældrene ikke forstår deres opgave med at gøre børnene sig denne respekt bevidst bliver forældrene bedt om at finde en anden skole til deres børn.

Ernst Petersen, randi christiansen, Steffen Gliese, Jens Jørn Pedersen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Husk på,
at i DK har vi stadigvæk ikke skolepligt, men undervisningspligt,
så hvor og hvordan familiens børn undervises, bestemmer forældrene,
dog er der noget lovgivning om,
hvad børnene skal kunne - lære - have lært!

Lennart Kampmann

Børnene er ikke statens ejendom.

Fri os fra den omklamrende stats forsøg på at udvikle en one-size-fits-all.

Der skal være plads til mange forskellige skoler.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart, ungerne skal have lige muligheder for at udnytte deres evner. Som det er nu afgør dit postnummer hvor stor din chance er for at komme til at bruge dine evner fuldt ud i kapitalismens tjeneste...

...men jeg er enig i de mange skoler. Et indslag i TV i dag viste at lektiecafeerne landet over udgør en myriade af forskellige tilbud. Super.

Lennart Kampmann

@ Bill Atkins
Ungerne har lige muligheder, men ikke lige evner.

Skolereformen er en skjult spareøvelse, hvor man vil have pædagoglønninger til at erstatte en del af lærerlønningerne.

med venlig hilsen
Lennart

Henrik Petersen

@Lennart: Spar os venligst for våset om at det er evnerne der adskiller folk.

Vi har været igennem "Adlen er bedre en Almuen" og "de hvide er bedre end de sorte" og "mænd er bedre end kvinder". Vås!

Givet de rette omstændigheder er der meget lidt, som adskiller børns muligheder for at lære.

"Givet de rette omstændigheder er der meget lidt, som adskiller børns muligheder for at lære."

Bortset fra at børn har forskellige forældre (måske kan man så lovgive sig ud af dette) IQ der rangerer mellem 80 og 130/140 stykker (det kan man vel også bare lovgive sig ud af) , forskellige viljestyrker (det må vi lovgive os ud af) og forskellige hjerner (det må og skal man lovgive sig bort fra).

Jeg er skeptisk overfor den meget snak om betydningen af, at forældrene kan hjælpe børnene med at lave lektier. Det burde slet ikke være nødvendigt at hjælpe med lektier idet der er tale om opgaver, som stilles til børnene og ikke til forældrene.
Jeg husker hvordan min datter i første klasse hele tiden bad mig om hjælp til at løse nogle opgaver i dansk. Jeg fornam at der i virkeligheden blot var tale om dovenskab fra hendes side. Det er nemmere at få far til at give det rigtige svar end at tænke selv. Jeg sagde derfor til hende, at jeg meget gerne ville hjælpe, men at hun først skulle samle fem spørgsmål, som hun ikke kunne svare på, på en liste og derefter prøve endnu engang at løse opgaverne før hun spurgte mig. Det hjalp og efter nogle få runder kunne hun selv lave lektier.

I virkeligheden er der blot tale om gode arbejdsvaner, og de kunne lige så godt være lært i skolen. Senere lærte jeg hende at slå op i den Store danske Encyklopædi. Bortset fra lidt hjælp i latin samt til anvendelser af fibonacci tallene i klassisk musik var det ikke nødvendigt yderligere at læse lektier med hende i løbet af hendes skolegang.

Nu nærmer vi os en del af sandheden: Ungerne har ikke den samme IQ ...

Og det fænomen optræder efter hvilket postnummer du bor i?

Lennart, det er så ganske få der har en IQ af et format så de behøver særundervisning. Så få, at det offentlige ikke behøver understøtte dem med utallige fri- privat- specialskoler udover det ganske land. Sociale kompetencer er vigtigere i det fremtidige samfund end en tidlig specialisering.

...og når disse genier kommer på gymnasiet/universitetet så er der jo intet der hæmmer deres vidensopsamling - og de har haft et liv.

Platon diskuterer uddannelsen af samfundets ledere, som grundlaget for en demokratisk stat:

Men efter fem års øvelse i denne vanskelige idelære, i den kunst at opfatte betydningsfulde former og årsagsrækker og ideale muligheder i alle de forvirrede og tilfældige sanseindtryk, efter fem års øvelse i at anvende dette princip på menneskers opførsel og statens ledelse, efter denne lange forberedelse gennem barndom og ungdom lige op til den modne alder af femogtredive, må disse fuldkomne udvalgte da være rede til at anlægge det kongelige purpur og overtage det offentlige livs højeste embeder?

Ak nej - ikke endnu! Deres uddannelse er endnu ikke afsluttet. Thi når alt kommer til alt, har den jo hovedsagelig været en teoretisk uddannelse, der mangler endnu noget.

Lad vore forskere træde ind i verden uden at være favoriserede på nogen måde. De skal kappes med forretningsmænd, med forslagne, griske individualister, med stærke og snu mennesker. I denne strid skal de lære af livets bog. De skal brænde fingrene og skrabe deres filosofiske hud på verdens barske realiteter, de skal æde deres brød i deres ansigts sved. Og denne sidste og værste prøve skal vare ubarmhjertigt i femten lange år.

---
Da vores samfund ikke tillader den slags "spildtid" after den teoretiske uddannelse - så lad dog genierne opleve det ufavoriserde liv i de tidlige skoleår.

Og dybest set er det påståede hensyn til "genierne" jo kun en dårlig undskyldning for de velhavende til at isolerer sig fra resten af samfundet.