Leder

Krasnik-opskriften

Debat
5. august 2014

Lad os først tage det, som er hurtigst overstået: DR2 Deadlines vært Martin Krasnik skal naturligvis ikke holde op med at beskæftige sig journalistisk med den israelske Gaza-offensiv, fordi han er af jødisk afstamning. Ideen er opstået i indlæg på sociale medier, henvendelser til DR og i et digitalt opråb, der i går nåede godt 3000 underskrivere med et budskab om, at for mange danske Mellemøst-journalister har israelsk baggrund. Det er en dårlig kritik, fordi det må være til journalisters udførte journalistik og ikke deres baggrund, en offentlighed med rette kan stille krav.

Er der så noget galt med Martin Krasniks udførte journalistik? Den er ikke specielt køn, men den falder på et tørt sted. Krasniks særlige mix af meget lange, meget aggressive interview med både stærke holdninger og grundig research, har vækket fløjlsjakkeprogrammet Deadline af dvalen og gjort det vigtigt. Nogle af interviewene har været decideret forskrækkende efter ti-tolv års TV-vinter, hvor nationens nyhedsværter sad forsvarsløst lammede over for spintrænede politikere, der havde lært, at man bare kunne gentage det samme svar, indtil de to minutters maksimalsendetid for et nyhedsindslag var udløbet. Det var ligesom nødvendigt, at Krasnik-opskriften kom til.

Det ville være en uhyggelig verden, hvis mennesker udelukkende talte til hinanden, som Martin Krasnik taler til sine Deadline-antagonister. »Jeg mener sådan set bare det modsatte af den, jeg sidder overfor,« forklarer han selv princippet, og dét er kun anvendeligt til en helt bestemt type interview. Men der findes mennesker, som har godt af at blive udfordret. Fordi de lyver, fordi de har magt, eller fordi det vækker deres argumentation til live og gør dem tydelige. At sætte den mekanisme i gang kan også være objektivt god journalistik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Engelsted

Jan,
det var Mark, jeg havde svært ved at forstå. Tzipi Livni brugte jeg til at sige, at det ikke kan være racisme, at tale om en jødisk stat. Og for at fortsætte, at det ikke kan være antisemitisk, at nævne ordet jøde, eller at antyde, at der er en sammenhæng mellem jøder og konflikten i Gaza.

Niels,

Det er naturligvis ikke antisemitisk at nævne ordet jøde, det den sammenhæng i hvilken betegnelsen anvendes, som regel stigmatiserende og negativt - derfor vil det være mest korrekt at nævne konflikten i Gaza til at være en strid mellem Hamas og staten Israel ...

Niels Engelsted

Jan,
jeg ved ikke, om du forstiller dig, men jeg fortryder, at jeg kaldte Krasnik for en kendt dansk jøde og vil gerne stoppe her.

Flemming Scheel Andersen

Jan Weis

Jeg er nu ikke, ligesom du, overrasket over at jøder i øjeblikket, som regel bliver omtalt negativt og stimatiserende, mens en jødisk stat, hvor alle jøder er potentielle statsborgere, foretager overgreb der af mange betegnes på kanten af folkeretten.
Og på dine gentagne opfordringer, skal jeg så fuldt ud erkende, at jeg synes det er umanerligt tyndt at trække stigmatiseringskortet gang på gang, når alle andre forsøger at undgå at blæse tingene ud af proportioner.
Nuvel

Vil du finde det opportunt at en officer sidder og interviewer i en public service funktion, til oplysning om de faktiske hændelser, vedrørende militært magtmisbrug??

Vil du finde en muslim en habil interviewer i en sag om opbygning af minereter?

Vil en politibetjent være det perfekte valg i ønsket om at udrede forhold omkring politivold??

Vil en politiker kunne være objektiv omkring politikeres lønninger eller magtbeføjelser??

Vil det gavne tilliden til disse mennesker, hvis der i forvejen havde været sat tvivl omkring deres egnethed som uvildige i sager omkring emnet.

Og beviser denne ømskinnethed når det drejer sig om en jøde og hans mulighed for at være skikket i sager vedr. den jødiske stat Israel, netop ikke at der er grundlag for at betvivle nogles mulighed for at se uhildet på sager der vedrører dem selv??

Niels,
jeg forstiller mig ikke, og vil ligeledes stoppe her ...

Vibeke Rasmussen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

De olympiske lege var i 1936. Christmas-Møller foreslog at Danmark skulle blive væk. Under besættelsen blev en det antisemitiske blad Kamptegnets redaktører idømt bøde- og fængselstraf for deres antisemitiske skriverier. Det forekom vist ikke i noget andet land besat af tyskerne. Når rundt regnet 1500 mennesker er blevet slået ihjel af israelske tropper, så er selv den mest stålsatte Israel-forsvarer vel anstændigvis chokeret. Jeg er i alle tilfælde blevet rystet.

Grethe Preisler

Flemming Scheel Andersen: "Gud ved, hvem Grethe Preisler mener 'vi danskere' er neutrale i forhold til i dag."

Det er jeg ikke den rette at spørge om, da jeg lige så lidt som du har monopol på at definere, hvad 'dansk neutralitet' og 'danske værdier' betyder i spørgsmålet om premierminister Benjamin Netanjahus ret til med alle til rådighed stående militære magtmidler at forsvare sit land mod raketter affyret af muslimske terrorister fra den flygtninge-ghetto på vestbredden af Jordan, Israel har holdt statsløse palæstina-arabere indespærret siden sejren i 'seksdageskrigen' i 1967.

Hvis du vil vide mere om, hvad dansk neutralitet betyder i dag, må du henvende dig til udenrigsministeren i vores nuværende 'samarbejdsregering', der så vidt jeg er orienteret p.t. hedder Martin Lidegaard og (ligesom sin forgænger i 'samarbejdsregeringen' 1940 til 1943) har sit politiske ståsted i Det radikale Venstre.

Grethe Preisler

Og ja, Jens Peter Hansen har ret i, at jeg også begik en slåfejl i min historiske redegørelse for Danmarks forhold til Tyskland under nazismen. Det var ikke i 1938, men i 1936 den (dengang kun 12-årige) lille henrivende Inge Sørensen kom hjem fra Berlin med en olympisk bronzemedalje i 200 meter brystsvømning.

Heinrich R. Jørgensen

Grethe Preisler:
"udenrigsministeren i vores nuværende 'samarbejdsregering', der så vidt jeg er orienteret p.t. hedder Martin Lidegaard og (ligesom sin forgænger i 'samarbejdsregeringen' 1940 til 1943) har sit politiske ståsted i Det radikale Venstre."

Den første af de to (altså i kronologisk forstand), Peter Munch, blev så hut jeg hvisker erklæret persona non grata. Fatal politik og landsskadelig virksomhed var ikke helt uden konsekvenser dengang...

Flemming Scheel Andersen

Grethe Preisler

Ganske fint at du både kan forfatte spørgsmål og svar, bare du ikke bruger mit navn, tak*SS*

Flemming Scheel Andersen

Grethe Preisler

Så jeg har ikke udtrykt noget behov, så behøver jeg så snakke med den radikale tumpe??
Eller kan jeg slippe for at blive dirigeret rundt af din skarpe pen??

Jan Weiss 08. august, 2014 - 21:09:

Der er ingen grund til at stoppe her. Hvorfor stoppe her med sværdet i skeden?

Hvis du vil slås for noget, så lad os slås.

Lad os finde nogle antisemitter at slås med. Der er masser rundt omkring.

Måske Niels Engelsted vil opgive sin pacifistiske holdning og være med.

Ellers kan det være dig og mig, de to, måske tre musketerer på nettet.

Fyrværkeri og en uendelig række sejre, det lover jeg dig.

Heinrich R. Jørgensen

Jan Weis:
"Det er naturligvis ikke antisemitisk at nævne ordet jøde, det den sammenhæng i hvilken betegnelsen anvendes"

Du synes at have tjek på hvad der er tilladt at sige, Jan. Måske du kan hjælpe?

Hvilke tankeforbrydelser gør man sig skyldig i, hvis man anvender verbet 'at jøde', som synonym for at forsøge på at snyde, at bedrive handel til ubillige priser, at tage andre ved næsen og beslægtede betydninger der som fællesnævner synes at gøre med vilje til skamløst bedrag med egen vinding som sigte? Gør man sig skyldig i antisemitisme, racisme, jødehad, intolerance eller noget femte?

Ja, bare for at vide det, så det er muligt at tage hensyn til de overfølsomme, de sarte og de bornerte. Hvorfor anvende ord i de betydninger de hidtil har været anvendt, når nogen bliver kede af det? Vi laver jo hele tiden om på ordenes betydninger alligevel, så hvorfor holde fast i vanlig sprogbrug?

Heldigvis er det nemt at undgå de lidt bedagede verber, som ikke rigtigt har været brugt sådan cirka siden anden verdenskrig. Lidt vanskeligere er det med adjektivet 'jødisk', som i sagens natur ofte anvendes til at beskrive adfærd og handlinger, snarere end genstande. Er det bedst også at undlade brug af dette adjektiv, i den politiske sensibilitet navn?

Flemming Scheel Andersen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det må du fuldstændig selv om Flemming Scheel Andersen (om du vil snakke med 'den radikale tumpe').

Akkurat som du må selv om, hvem 'vi danskere' er mest neutrale i forhold til, når det handler om konflikten mellem de jødiske nybyggere og de ikke-jødiske palæstinensere, der blev fordrevet for at skaffe plads til nationalstaten Israel i 1948, da briterne trak sig ud af deres 'mandatområde i det daværende Palæstina.

Du bad om et svar, og her har du mit - skåret i pap og bøjet i neon for de tungnemme.

Grethe Preisler

P.S. Og så kan du glæde dig til artiklen i lørdagsudgaven om den israelske høg i Nethanjahus Likud-regering, der siger, hvad de andre tænker.

Flemming Scheel Andersen

Grethe Preisler

Meget muligt at du har bøjet noget i neon eller klippet det ud i plade og sager, men jeg vil gerne nu , for anden gang, bede dig om ikke at tage mig til indtægt for andet end det jeg skriver og så adressere dine sure replikker til dem der har henvendt sig til dig.
Måske skulle du istedet købe dig et hvæssebrædt til at slibe kløerne på, når du ikke kan læse indenad eller styre din galde??

Ernst Petersen

Heinrich
" Martin Lidegaard og (ligesom sin forgænger i 'samarbejdsregeringen' 1940 til 1943) har sit politiske ståsted i Det radikale Venstre."

Den første af de to (altså i kronologisk forstand), Peter Munch,"

Peter Munch gik af i juli 1940 på grund af besættelsen. Han blev afløst af Erik Scavenius som udenrigsminister i perioden 1940-1943. Så det er derfor Scavenius, der hentydes til her!

Ingen ønskede at være udenrigsminister under besættelsen, fordi det var en særdeles utaknemmelig post. Scavenius blev spurgt igen og igen, fordi han havde været udenrigsminister to gange før (1909-1910 og 1913-1920), og fordi han fantastisk dygtigt havde gennemført, at Danmark kunne handle med både Tyskland og England under 1. verdenskrig uden at blive tvunget ind i krigen. Han havde ikke lyst til igen at blive udenrigsminister og sagde nej 4 gange, før han accepterede. Folketinget mente bare, at han var den helt rigtige til at få Danmark igennem besættelsen uden at udlevere jøder eller blive tvunget til at indføre dødsstraf i Danmark. Dette lykkedes for ham indtil 1943, da tyskerne ikke mere ville finde sig i attentaterne i Danmark, hvorfor Scavenius og resten af regeringen gik af. Scavenius fik en unfair behandling efter krigen, da resten af de danske politikere ikke ville stå ved den politik, som de havde overtalt Scavenius til at føre.

Niels Engelsted

Heinrich,
da jeg var lille hørte jeg følgende fra mine kammerater nede i gården:
Hvad vil du helst, jøde en bolle, eller bolle en jøde?
Jeg syntes, at det var et sjovt ordspil, og i min ufattelige naivitet stillede jeg spørgsmålet til min mor, hvorefter jeg fik læst og påskrevet som ingensinde før eller siden. Der sluttede min karriere som anti-semit, ihvertfald som jeg selv forstår begrebet.

Selvfølgelig er udtrykket 'at jøde' anti-semitisk, ligesom det er anti-semitisk, at bruge adjektivet 'jødisk' for at karakterisere bestemte handlinger.

Derimod kan det ikke være anti-semitisk at bruge ordet 'jøde' i ental eller flertal. Ej heller at bruge ordet for at påpege en sammenhæng mellem hvad man kunne kalde den jødiske nation og Israel. Ej heller at bruge ordet i omtale af Israel, hvad enten omtalen er rosende, støttende, kritiserende eller anklagende.

Morten Balling

Kan man give udtryk for at man synes det er forkert af israelerne at bombe civilbefolkningen i Gaza, uden at blive mistænkt for at være anti-semitisk?

Kan man give udtryk for at Hamas er nogle feje hunde, når de gemmer sig bag civile, uden at blive mistænkt for at være på israelernes side?

Kan man gå på gaden med en t-shirt, der reklamerer for det danske punkband "Dansk Fløde", uden at blive mistænkt for at være racist?

Kan man...

Heinrich R. Jørgensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Ernst Petersen:
"Peter Munch gik af i juli 1940 på grund af besættelsen. Han blev afløst af Erik Scavenius som udenrigsminister i perioden 1940-1943. Så det er derfor Scavenius, der hentydes til her!"

Du har selvfølgelig ret; Munch var ikke udenrigsminister i "samarbejdsperioden". Det var dog ikke fordi Peter Munch valgte at træde tilbage som følge af principfasthed, men det stik modsatte. Christian X var så utilfreds med personen Peter Munch og givetvis dennes gøren og laden, at Munch fra den 9. april 1940 var persona non grata, dvs. ikke ville blive tålt i noget offentligt embede. Stauning kunne fortsatte som regeringschef, men det var en ufravigelig betingelse af Peter Munch ikke kunne indgå i regeringskonstellationen.

Jens Thaarup Nyberg

Sik ´n gang gøjemøg.

Heinrich R. Jørgensen

Niels Engelsted:
"hvorefter jeg fik læst og påskrevet som ingensinde før eller siden"

Hvis lille Niels fik læst og påskrevet, som følge af sin dårlig dømmekraft hvad angår hvem han valgte at omgås (eller rettere hvem han undlod ikke at ville omgås), er den mindeværdige skideballe forståelig. Den slags budskaber formidles dog bedst, hvis den såkaldt voksne formår at agere rationelt fremfor hysterisk.

Det lyder som om, lille Niels' mor blev bragt i en tilstand af hysterisk raseri, blot fordi det uskyldsrene barn gentager en (muligvis) fræk remse, hvis (mulige) betydninger barnet tydeligvis ikke fatter.

Det lyder som om du vender din oplevelse helt på hovedet. Det var ikke lille uskyldsrene Niels, der blev afsløret som anti-semit eller jødehader, for lille Niels kunne umuligt have forstået hvad antisemitisme kunne handle om, og havde næppe heller erfaringer der gjorde at han forstod hvad had og 'at hade' var for størrelser. For den rene, er alting rent, så hvorfor skulle lille Niels skamme sig? Skamme sig over hvad - sin uskyldighed?

Det interessante er hvad der får lille Niels' mor til at opføre sig på en yderst karakterafvigende måde. Hvorfor det utøjlelige raserianfald (eller hvad det var) rettet mod et uskyldigt barn? Det var næppe en fornuftshandling, og hvis det ikke var villet aktion, var det jo nok re-aktion, altså handling der blev udløst af enten biologisk eller social programmering.

Mon ikke din mor, blev udsat for det fotografiske propaganda-materiale, der fra ca. 1950 blev anvendt i skolevæsenet, til at fortælle en historie om hvilken uforståelig skæbne der overgik jøder under krigen? En stærkt historie, der fortæller om hvordan behovet for syndebukke som substitut for ikke at kunne erkende egen uformåenhed, ledte til mistro til en gruppe, ledte til gruppeforagt, til gruppehad og siden viljen til at udslette den forhadte gruppe. En fortælling, rigt underbygget med fotografisk materiale (med pædagogiske forklaringer), hvor skolebarnet kan følge hele forløbet fra stigmatisering, til dynger af lig, massegrave, krematorieovnes indhold, dødelige badefaciliteter, sæbe af menneskefedt, lampeskærme af menneskehud, osv.

Hvis min tese holder vand, er der så noget at sige til, at hjernevasken og programmeringen giver sig udslag i en utøjlelig og fornuftsstridig reaktiv handling, straks et trigger-signal modtages?

Hvis der er noget der kendetegner det skolevæsenet efter anden verdenskrig, er det børneopdragelse ud fra devisen, der handler om at børn ikke er ufærdige mennesker, men at børn er robotter, der skal trænes gennem stimuli-respons øvelser, efter pavlovsk mønster.

Den dag lille Niels uforvarende aktiverede den pavlovske trigger, var der meget der var anderledes end i dag. Der fandtes intet holocaust. Det ord og begreb eksisterede ikke på dansk, førend 1979 som følge af at en anden hjernevaskinstitution, tv-mediet, bragte en amerikansk tv-serie om en fiktiv (sic!) tysk-jødisk families oplevelser i årene frem til 1945. En tv-serie, hvis fortælling var fiktion, men ikke desto mindre gik rent ind hos publikum, som var der tale om et dokudrama.

Da den danske ungdom fra omkring 1950 og frem skulle se på grusomme fotos af bl.a. nøgne menneskekroppe, blev der ikke skelet til dansk lovgivning om grafiske gengivelser af afklædte menneskekroppe. Mere end to årtier før Danmark som det mest frisindede land tillader at pornografiske materialer, udsættes landets bornerte ungdom systematisk for full frontal nudity i det danske statsskolevæsen.

Tænk hvis du havde sagt: Hvad vil du helst, have en skralde eller skralde en have? Det er præcis samme formular den sproglige konstruktion følger, og den handler dybest set om det absurde og betænkelige ved, at nogle ord anvendes både som udsagnsord og til at benævne en genstand (som navneord der har fælleskøn). Om det er 'have', 'skralde', 'jøde', 'bolle', 'krone' eller andre ord der bruges efter samme mønster, er sådan set underordnet, for i alle tilfælde er der vitterligt grund til at være på vagt overfor den uansvarlige omgang med ord.

Michael Kongstad Nielsen

Grethe Preisler: - det var nu mig, der spurgte dig. Om hvem Danmark i dag er neutral over for, jf. dit indlæg i går kl. 18.23, hvor du bl. a. skrev:
" For vi var jo neutrale - ikke sandt?
Det er vi stadigvæk - nu er det bare nogle andre, vi er 'neutrale' i forhold til."

Men jeg kan forstå, at du ikke rigtig vil eller kan svare på det, og det er heller ikke så vigtigt, så lad det bare ligge.

Som flere andre har været inde på, så var det Erik Scavenius, der - efter at være blevet spurgt fire gange - blev udenrigsminister i Staunings anden regeringomdannelse den 8. juli 1940. Men jeg kan supplere med, at Scavenius ikke længere var partiorganiseret radikal. Han var heller ikke folkevalgt, han tilhørte en af de udefra kommende ministre, ligesom den fra erhvervslivet kommende ingeniør Gunnar Larsen og juristen Harald Petersen.

I øvrigt var en af grundene til, at Danmark blev anset for ok. af de allierede efter krigen, at mange danske søfolk gik i allieret tjeneste med det samme, at ambassadør Henrik Kauffmann i Washington nægtede at adlyde den danske regering allerede den 10. april, og gav amerikanerne base-rettigheder på Grønland (som repræsentant for det frie og uafhængige danske folk), ligesom Færøerne og Island nok var besat, men ikke af tyskerne.

Jens Thaarup Nyberg

"... Det var næppe en fornuftshandling, og hvis det ikke var villet aktion, var det jo nok re-aktion, altså handling der blev udløst af enten biologisk eller social programmering. ... "
Hvornår er fornuftshandling, eller blot vilje, blevet hævet over biologisk eller social programmering ?

Heinrich R. Jørgensen

Jens Thaarup Nyberg:
"Hvornår er fornuftshandling, eller blot vilje, blevet hævet over biologisk eller social programmering ?"

Hin enkelte kan jo gøre sig tanker om hvad de burde have som mål og hvilke midler de burde anvende, og måske siden gøre sig den intellektuelle og forpligtende anstrengelse, at ophøje deres ideale fordringer til at være identisk med det de vil; at de gør de mål og midler de ved fornuftens brug har indset for at være de rette og passende, til at være udgøre 'deres vilje'.

Det er såre sandt, at det ikke er gennem fornuftens brug at man gør som man har besluttet at gøre. Man er nødt til at træne den villede adfærd, så det at handle derefter, bliver rutine og praksis. Det er kernen i at træne karakter, i at træne viljestyrke, i opøve selvkontrol, i at gøre dyder til vaner, osv. Pointen med træningen er at det øger sandsynligheden for at man handler hensigtsmæssigt, som man gerne vil gøre.

Nogle bliver hysteriske hvis de ser en edderkop. Nogle bliver hysteriske hvis de hører j-ordet. Det er muligt, det første skyldes biologisk programmering, men det er næppe årsagen i det andet tilfælde ;-)

Torsten Jacobsen

Heinrich R. Jørgensen,

Vilje er viljen til at ville? Det kan da næsten ikke være rigtigt?

Ernst Petersen

Heinrich, jeg ved ikke, om det ligefrem skulle være kongen, der var skyld i, at Peter Munch gik af i 1940. Men hans afgang var jo den logiske konsekvens af, at hans politik med svagt militær for ikke at provokere stormagterne samt eftergivenhed over for Tyskland kulminerende i en fredsaftale med Tyskland i 1939 var slået fejl, da Danmark jo alligevel blev besat. Han blev derfor heller ikke rost for at have ført denne politik i mellemkrigstiden, da Danmark igen blev frit efter 1945.

De radikale var allerede fra starten et antimilitaristisk parti, og det blev de ved med at være indtil vel for 10-20 år siden, da de ligesom nærmest alle andre danske partier droppede det meste af deres ideologi til fordel for personligt spin og lignende.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, og faktisk havde Scavenius ført den samme type politik fra 1909 (under Zahle), som Munch gjorde i 30-erne, så hvorfor skulle man (og kongen) være gladere for Scavenius, end for Munch?

Heinrich R. Jørgensen

Torsten Jacobsen:
"Vilje er viljen til at ville? Det kan da næsten ikke være rigtigt?"

Hvis man efterpludrer moderne ordbrug, er det vanskeligt at finde betydningen bag og meningen med ord, eller i det hele taget blot mening bag ordene. Er 'at ville' en handling? I så fald: hvilken handling? Er det det samme som 'at lyste' eller 'at begære'? Findes der vilje (substantiv)? Er vilje noget der kan tælles eller måles, eller betegner det en idé? Prøv at tjekke ordet stavet Vilje eller Villie.

Mange moderne engelsk-talende har også vanskeligheder med at afkode udsagn såsom "Do what thou wilt shall be the whole of the Law".

Heinrich R. Jørgensen

Jeg er flere gange stødt på, at de givetvis meget lidt muntre samtaler der fandt sted på Amalienborg den 9. april 1940 i løbet af morgenen, førte til to resultater. At militære modstand blev formelt indstillet, og at kongen fra da af anså Munch for 'persona non grata' (og gav udtryk for samme).

Der gemmer sig givetvis en speget historie bag, som det ville være interessant at forstå.

Michael Kongstad Nielsen

Kongen havde d. 9. april kl. 5.30 kaldt Stauning og Munch til Amalienborg. Dertil kom forsvarsministeren og værncheferne kl. 5.45. Tyskerne var landet på Langelinje og begyndte fremrykning, der hørtes skudvekslinger i gaderne omkring slottet. Hærgeneralen foreslog, at kongen og regeringen skulle forlade byen og slutte sig til tropperne i Høvelte. Kongen nægtede at følge dette råd, som ingen af de andre tilstedeværende støttede. Kongen besluttede da at standse yderligere modstand. Det er svært at se, at Munch alene skulle have ansvaret for denne svaghed.

Jens Thaarup Nyberg

"Hin enkelte kan jo gøre sig tanker om hvad de burde have som mål ... " er det program 1 mellem 11 og 12 søndag.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Thaarup Nyberg:
" "Hin enkelte kan jo gøre sig tanker om hvad de burde have som mål ... " er det program 1 mellem 11 og 12 søndag."

Det er muligt, at den udsendelse du henviser til, kan fungere som et supplement til, eller som en katalysator for, at artikulere egne tanker.

Ernst Petersen

Michael og Heinrich
Det er svært at vide præcis, hvad der skete i forbindelse med Peter Munchs afgang. Men at kong Christian ikke kunne lide de radikale, er der næppe tvivl om. For Christian den tiende var ikke upolitisk som senere kongelige. Han var klar tilhænger af de konservative og gik stærkt ind for det nationalistiske og militæret. Derfor var han meget imod at udnævne Stauning til statsminister, og han brød sig bestemt heller ikke om de radikales antimilitarisme.

Heinrich R. Jørgensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Ernst Petersen:
"Det er svært at vide præcis, hvad der skete i forbindelse med Peter Munchs afgang. "

Jeg er sikker på at Christian X var en yderst rationel aktør, og hvis kongen eksplicit vægrede sig mod at én person fremover skulle kunne have et offentligt embede, må der naturligvis være en rationel forklaring på dette.

Ja, der er umuligt at vide, med mindre nogen undersøger det. Det kan næppe være vanskeligt at finde frem til en forklaring, hvis man har adgang til kildemateriale.

Jeg formoder, at siden det ikke er forstået og kommunikeret, er det nok fordi meget indflydelsesrige aktører har en interesse i, at det forhold ikke bliver forstået og kendt. Jeg kender ikke til andre virkemidler, der systematisk formår at hæmme den naturlige nysgerrighed og videtrang, end at 'sandheden' vil være ubekvem for de herskende.

Michael Kongstad Nielsen

Heinrich R.
"Ja, der er umuligt at vide, med mindre nogen undersøger det. Det kan næppe være vanskeligt at finde frem til en forklaring, hvis man har adgang til kildemateriale."

Var det ikke en opgave for dig?

Heinrich R. Jørgensen

Michael Kongstad Nielsen:
"Var det ikke en opgave for dig?"

Hvordan skulle en borger i det europæiske land der har de muligvis mest restriktive bestemmelser om hvad der er adgang til for offentligheden og udvalgte forskere, kunne få adgang til relevant kildemateriale? Ud over den nyligt vedtagne offentlighedslov, holdes mange arkiver lukkede i 80 år. Der er tilmed materiale, som er omfattet af hemmelighedsbestemmelser der gælder i 250 år, og det er muligt at erklære materiale for permanent utilgængeligt, også efter 250 år.

Michael Kongstad Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Nå for helvede, det lyder svært. Hvis ikke man kan støve kilderne op på Det kgl. Bibliotek eller andre mere snedige steder, så var det måske et forsøg værd at ansøge om en særlig forskningsbevilling, der kunne åbne dørene. Anden Verdenskrig har for tiden stor interesse - bl.a. efter Frihedsmuseets brand.

Michael Kongstad Nielsen

Grethe Preisler
09. august, 01:15:
"P.S. Og så kan du glæde dig til artiklen i lørdagsudgaven om den israelske høg i Nethanjahus Likud-regering, der siger, hvad de andre tænker."

Selvom jeg stadig er mig, forstår jeg ikke din henvisning, som jeg nu har læst. På hvilken måde forklarer artiklen om Bennett, at danskerne stadig er neutrale?

Sider