Leder

Læs på lektien

20. august 2014

Al den vrede omkring den nye skolereform er ikke for sjov. Konsekvenserne af ændringer i folkeskolen viser sig måske først om 20-30 år, så diskussionen er vigtig, og ingen bør holde deres kæft. Det er én af erfaringerne, som kan drages ud af det dyk ned i skolehistorien, som Information har foretaget hen over sommeren i anledning af 200 året for indførslen af undervisningspligten.

I dag klager lærere over forældre, der beklager sig over undervisningen eller blander sig i tide og utide i skolens dispositioner, men hvis vi ser historisk på det, har folkeskolen siden 1960’erne opfordret forældrene til at engagere sig i barnets skolegang og tage mere ansvar for barnets læring. Det har udviklet sig i en sådan grad, at forskere i dag kalder spisebordet for et skoleanneks. Er det så så mærkeligt, at forældrene blander sig?

I den offentlige debat er vi bekymrede for den udprægede selvcentrering og fokus på individ frem for fællesskab fra forældrenes side. Der laves satire om Asbjørns mor, der ikke kan se andre behov end hendes lille Asbjørns. Men siden 1990’erne har differentieret undervisning været et mantra, en metode, der skal tage udgangspunkt i hver enkelt elevs kompetencer og sætte det i centrum. Er det så så mærkeligt, at forældrene gør det? Uro og respektløshed i klassen har været et problem i årevis. Men da vi tog det nødvendige opgør med den udemokratiske skoleform i 1970’erne, glemte vi, at man godt kan være en autoritet uden at være autoritær – og hvem kan have respekt for en autoritet, der ikke vil ses som en sådan? Det er først inden for de seneste ti år, at klasseledelse er blevet en del af læreruddannelsen.

Da man indførte e-mailsystemet SkoleIntra, overså man, at når det bliver nemt for skolen at kontakte forældrene, så bliver det også nemt for forældrene at kontakte skolen. Det betyder, at lærerne i dag ifølge en undersøgelse foretaget af fagbladet Folkeskolen peger på besvarelser på henvendelser fra forældre som en uforholdsmæssig stor del af deres arbejde. Andre peger tilmed på, at det modarbejder vores ønske om at danne selvstændige individer, at så megen kommunikation foregår hen over hovedet på børnene. Vi får den folkeskole, vi selv laver, og derfor er det åbenlyst vigtigt, at ændringer gennemføres baseret på grundige overvejelser, erfaring, forskning og inddragelse af dem, der skal føre ændringerne ud i livet. Hvis ikke det sker, vil vi stå om 20 år og undre os over, at eleverne og forældrene opfører sig på den uacceptable måde, som vi selv har bedt dem om. Nogle forældre brokker sig ganske givet for meget, er overfokuserede på deres egne børn og er grænseløse i deres kommunikation. Nogle elever er også umulige, respektløse og selvcentrerede. Men hvis vi skal ændre på det, må vi som samfund tage ansvaret på os for at have inviteret til det.

Folkeskolen er et spejl. Samfundets strømninger vil reflekteres i de beslutninger, der træffes omkring den. Den folkeskole, vi har i dag, er resultatet af den demokratisering og individualisering, som samfundet generelt har gennemlevet siden Anden Verdenskrig, hvilket professor Ove Korsgaard skitserede i mandagens Information. Det fokus på faglighed, der blev formuleret i loven fra 2006 og videreføres i den nye skolereform, kom således heller ikke af sig selv og er ikke udelukkende et resultat af velmenende fagpersoners overvejelser. 00’ernes opgør med rundkredspædagogikken og humanisterne påvirkede vores syn på folkeskolen, og årevis med pisatests, nationale tests, elevplaner og uddannelsesmani har efterladt samfundets tillid til folkeskolelærernes faglighed og professionalisme på et meget lille sted. Kan vi ærligt sige, at det ikke har påvirket den folkeskolereform, der nu gennemføres?

Hvis vi ikke er ærlige om, hvem vi selv er lige nu, har vi ikke en chance for at vurdere eventuelle negative konsekvenser af vores beslutninger. Det må være lektien af 200 års skolehistorie. En anden lektie er, at eleverne stadig får hjemmearbejde for af i store træk de samme grunde, som de gjorde det omkring år 1900, fordi der ikke for alvor er blevet sat spørgsmålstegn ved hvorfor. Vores motiver er ikke altid vores egne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu