Leder

Prioriteret forskning

26. august 2014

Vi ved ikke ret meget om, hvordan man kan behandle sædelighedsforbrydere og pædofile, for der foregår så godt som ingen forskning på området. Det var beskeden fra nogle af landets førende eksperter på området i lørdagens udgave af Information. Kun få ønsker at forske i det, for fordommene er massive, og især mandlige forskere og behandlere oplever at blive slået i hartkorn med de patienter, som de beskæftiger sig med. Holdningen er, at hvis man vil hjælpe de pædofile, må man selv have en rem af huden, som den tidligere behandler Thomas Hammerbrink fortalte.

Desuden er det nærmest umuligt at få finansieret forskning i pædofili og sædelighedsforbrydelser. Især de private fonde vil nødigt have deres navne associeret med noget så ubehageligt som pædofili. Ofrene har man gerne villet hjælpe, men ikke dem, som begår kriminaliteten – hvilket ellers må siges at være en oplagt vej at gå, hvis man gerne vil have færre overgreb.

Samtidig er der voldsom forargelse blandt politikere og i befolkningen generelt, hver gang en ny sag om sexovergreb på børn kommer frem i medierne. Hvis vi ønsker færre overgreb, må vi holde op med at vende gerningsmændene ryggen og i stedet prøve at forstå, hvad der får dem til at handle og hvordan man kan hjælpe dem til et liv uden nykriminalitet.

I Danmark har man siden 2006 kunnet ringe til en rådgivningslinje, hvis man ønsker behandling for pædofili. Det er ikke tilfældet i mange andre lande, herunder USA, hvor sædelighedskriminalitet er et endnu større tabu, og pædofile i endnu højere grad er overladt til sig selv – også dem, som rent faktisk selv ønsker at få hjælp. Men der er stadig lang vej igen herhjemme. Først og fremmest mangler der forskning i, hvad der virker:

»Det kører meget på den viden, som enkeltbehandlere eller enkeltafdelinger har. Det bygger på erfaringer og nogle sammentællinger, men ikke på egentlig forskning. Der har ikke været midler til det,« sagde Thomas Hammerbrink i lørdagens avis. Med andre ord aner vi ikke, hvad der virker, og hvad der ikke virker. De enkelte behandlere, som givetvis er dygtige og kompetente, har nogle formodninger ud fra egne og kollegers erfaringer. Men der er ikke lavet videnskabelige studier, som kan buges til at vise, at den ene type behandling er bedre end den anden. Eller at nogle bestemte typer af sædelighedsforbrydere reagerer positivt på en bestemt type behandling, mens andre måske skal have en helt anden form for behandling. Vi ved heller ikke, hvor mange danskere, der har pædofile tendenser. En forskergruppe ved Sexologisk Klinik på Psykiatrisk Center København har søgt om penge til at lave en befolkningsundersøgelse, som kunne vise netop dette, men ingen ønskede at finansiere den.

Nogle sygdomme prioriteres højere end andre – det så man igen i forbindelse med regeringens sundhedsudspil i sidste uge, hvor klassiske somatiske sygdomme som kræft, diabetes og gigt blev tildelt milliarder til bedre behandling. Psykiatrien har også fået et løft, men halter stadig voldsomt efter. Det samme gælder, når det kommer til forskningsmidler: Det er lettere at få finansieret et projekt om behandling af diabetes end behandling af pædofili. De sygdomme, som private virksomheder og fonde gerne vil associeres med og har en umiddelbar interesse i at støtte forskningen i, bliver opprioriteret – og tendensen bliver kun forstærket i takt med, at stadig flere bevillinger skal hentes hjem eksternt. Det skaber et videnshierarki inden for sygdommene, som ikke nødvendigvis afspejler samfundets interesser.

De psykiske sygdomme har altid rangeret lavt, både når det kommer til antallet af sengepladser og midler til forskning, og allerlavest i hierarkiet er de tabuiserede psykiske sygdomme. I lørdags fortalte John, som er dømt for fire overgreb på børn, om sit liv. I fængslet havde han været åben om, hvorfor han var der, og han havde oplevet, at andre fanger havde vendt ham ryggen. Samme oplevelse havde en pyroman, som han afsonede sammen med. Det er måske ikke overraskende adfærd i et hårdt fængselsmiljø. Men som samfund gør vi langt hen ad vejen det samme: Vi vender dem ryggen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu