Leder

FN’ gummiresolution

26. september 2014

Medlemsstater skal ’forebygge og undertrykke rekruttering, organisering, transport eller udrustning af personer, der rejser til en anden stat end deres bopælsstat eller nationalstat med henblik på at deltage i planlægning eller forberedelse af eller deltagelse i terrorhandlinger eller yder eller modtager træning i terrorisme og finansiering af deres rejser og deres aktiviteter ...’

– Resolution 2178 i FN’s Sikkerhedsråd 24.09.2014

Ovenstående er den centrale passus i den resolution, som samtlige 15 medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd stemte for sent onsdag lokal New York-tid. Og umiddelbart er den forførende, også fordi det lidt længere nede i teksten anføres som »et særligt påtrængende behov« at imødegå rekruttering af udenlandske terrorist-militante til Islamisk Stat (IS), al-Nusra Fronten og »andre celler, som er tilknyttet eller er underafdelinger af al-Qaeda«.

Som bekendt er sikkerhedsråds-resolutioner bindende for FN’s medlemslande, og brud kan straffes med sanktioner. I denne resolution bør man hæfte sig ved, at den er et gummistempel, uanset at den eksplicit nævner IS, al-Qaeda og relaterede terror-organisationer, der ikke defineres nærmere, og som derfor kan være hvem som helst fra PKK til Hizbollah, Hamas og de syriske modstandsbrigader. I princippet åbner den for »forebyggelse og undertrykkelse« af enhver idealist, der rejser ud for at deltage i konflikter, hvad enten vedkommende støtter kinesiske uighurer og tibetanere, tyrkiske og irakiske kurdere, russiske tjetjenere, palæstinensere i Gaza etc. etc.

Desuden hæfter man sig ved, at resolutionen kan læses som en de facto-legitimering af Bashar al-Assads statslige terror mod utilfredse medborgere, som han, længe før det havde noget på sig, stemplede som » celler, som er tilknyttet eller er underafdelinger af al-Qaeda«. Hvad han så skaffede belæg for ved at løslade sine fængslede jihadkrigere, der så såre de kom på fri fod dannede nye islamistiske jihadgrupper, som helt efter regimets drejebog skiftevis samarbejder med eller bekæmper andre grupper med tilknytning til al-Qaeda.

Og sat på spidsen: Hvad forhindrer Israel i at bruge resolutionen mod de unge fredsvagter, bl.a. mange danskere, der rejser til Vestbredden i solidaritet med befolkningen i de besatte palæstinensiske områder? Det er kun et spørgsmål om fortolkning, hvem der er »udenlandske terrorist-militante« – og selv om mands minde normalt kun rækker til sidste uges tv-nyheder, huskes det dog, at israelske kommando-soldater dræbte ni tyrkiske aktivister (der godt nok var bevæbnede med køller og knive), da de i 2010 forsøgte at undsætte Gazas statsterroriserede befolkning med nødhjælpsskibet Mavi Marmara.

Hvilket minder os om, at resolutionen også kan læses som en international diplomatisk næse til Tyrkiet, hvis præsident, Recep Tayyip Erdogan, konsekvent så den anden vej i forvisning om, at Assad-regimet ville kollapse efter få måneders revolte, når hellige krigere krydsede den porøse grænse mellem Tyrkiet og Syrien.

Erdogan er også i New York i anledning af FN-generalforsamlingen, og her skælder han ud på det internationale samfund for fravær af efterretnings-samarbejde med Tyrkiet i opsporing og bekæmpelse af indrejsende jihadkrigere. Men han har også, presset af amerikanerne, foretaget en U-vending i Tyrkiets hidtidige afvisning af at bidrage militært til USA-koalitionen, der med franske og fem arabiske allierede bomber Islamisk Stat (men derimod ikke al-Nusra og andre afledninger af al-Qaeda, som flere af de selvsamme arabiske stater har støttet i det stille, så dem må amerikanerne selv tage sig af).

Nu er spørgsmålet, om resolutionen batter noget? Og svaret er: Ikke på landjorden i Irak og Syrien, hvor Islamisk Stat trods (beskedne) tab har det militære initiativ. Resolutionen ligner mere et kompromis, som alle kan enes om, efter at Sikkerhedsrådet blev lammet i 2012, da Kofi Annans fredsplan strandede på Vestens stædige krav om, at Bashar al-Assad blev fjernet. Formentlig vil pasinddragelser, anholdelser og diverse ’forebyggende undertrykkelse’ hindre nogle vestlige jihadkrigere i at rejse ud for at slås. Her er risikoen, at de så vælger at slås på hjemmebanen. Hvor smart er det lige?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nic Pedersen
  • Michael Kongstad Nielsen
Nic Pedersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard
Du havde da ikke seriøst forventet, at FN kunne vedtage en resolution, der havde nogen som helst betydning på landjorden i Syrien eller Irak.

ISIL har da helt styr på, at FN er en papirtiger.

Enhver resolution, der kunne have betydning på landjorden, hvis den ellers blev overholdt, ville øjeblikkeligt blive mødt af et veto i Sikkerhedsrådet.

Det defineres da nærmere - i punkt 2 som Lasse Ellegaard også citere en dårlig oversættelse af - fremgår det, at forbuddet alene omfatter terror, så det omfatter ikke enhver idealist, der rejser ud for at deltage i konflikter, hvad enten vedkommende støtter kinesiske uighurer og tibetanere, tyrkiske og irakiske kurdere, russiske tjetjenere, palæstinensere i Gaza etc., men alene i det tilfælde det indbefatter terror.

Desuden vil de konkrete sager blive afgjort i domstolene på baggrund af den nationalt vedtaget lovgivning - men hvis Lasse Ellegaard mener danske politikere ikke kan lave lovgivningen, der forbyder udrejse til terrorvirksomhed og at domstolene ikke kan tiltros at vurdere om noget er terrorvirksomhed - ja, så kunne det være sjov, at høre Lasses begrundelse herfor.

Og at man ikke bør forbyde folk i Danmark at rejse ud og deltage i terrorvirksomhed af frygt for de så ville udøve terrorvirksomhed i Danmark, ja, det kan man selvfølgelig sige, men det virker noget søgt.

Omkring rygterne om at Assad, selv har skabt IS:

http://www.thenational.ae/world/syria/assad-regime-set-free-extremists-f...

Det er det eneste saglige indspark jeg kan finde, Spiegels artikel - som der refereres til i flere omgange - er ganske enkel for tynd. Intet af det er dog bekræftet, så det er lidt at forgribe sig på begivenhederne at konkludere noget på den baggrund. Det er værd at erindre der var pres på styret for at løslade politiske fanger, som jo i sagens natur inkluderer islamister. Der er nok ingen tvivl om at Assad har pustet til ilden, men at han skabt IS, er stadig uden empiri.

Denne FN-resolution er nok gennemført for at f.eks. danskere skal kunne straffes, hvis de rejser til forbryderstaten Israel, for at deltage i israels undertrykkelse og folkemord på palæstinensere.
Mærkeligt at USA ikke nedlagde veto.

Michael Kongstad Nielsen

Enig med Lasse Ellegaard. Sjusket og juridisk uklar resolution, der kan bringe medlemslandene på kant med deres egne forfatninger og med menneskerettighederne.

Sludder og vrøvl - og første punkt i resolutionen lyder da også at menneskerettighederne skal overholdes - og der er næppe nogle lande, hvis forfatninger sikrer deres borgere en ret til terrorvirksomhed.

Men Michael må meget gerne forsøge at uddybe sin grundløse, ja, vanvittige påstand om det modsatte.

Jeg ved ikke hvilke jihadister, som Assad-styret skulle have løsladt med nye jihadgrupper som målsætning og følge med henblik på senere bekæmpelse og selvretfærdiggørelse.
(håber Lasse Ellegaard evt. vil uddybe i en artikel)

Men det er jo så, hvis logikken skulle følges, ret interessant at selveste IS's nuværende Kalif Abu Bakr al-Baghdadi i fl. CNN skulle have været både fængslet og løsladt af USA's styrker i Irak.

"Al-Baghdadi is known to the United States as Ibrahim Awad Ibrahim Al Badry. He was taken into custody in Fallujah in the Anbar province on February 4, 2004, according to a Pentagon statement.
There have been mixed reports about when and why he was detained. He was held until the following December at a a prison at Camp Bucca, according to the Pentagon. A review board recommended his "unconditional release," the statement said."

http://edition.cnn.com/2014/07/07/world/meast/iraq-crisis/

Det sandt, Nic, USA frigiver folk, hvis der ikke er stærke nok beviser for deres fortsatte tilbageholdelse. Men kan jeg tage dit indlæg som en kritik af USA er for restriktiv i deres tilbageholdelsespolitik?

Lasse,

"USA frigiver folk, hvis der ikke er stærke nok beviser for deres fortsatte tilbageholdelse."

- Assad vil sikkert hævde det samme, tror du ikke?
(Men der kunne jo ligge andet og mere bag, som Lasse Ellegaard er inde på)

"Men kan jeg tage dit indlæg som en kritik af USA er for restriktiv i deres tilbageholdelsespolitik?"

Nej, jeg kritiserer faktisk ikke noget eller nogen i det indlæg. Jeg påpeger blot nogle faktuelle (eller OK rettere sagt rapporterede) forhold, som er værd at tænke over i sammenhængen!

Mener du for resten ikke lemfældig, hvor du skriver "restriktiv" i dit spørgsmål?
(det samme kan jo så siges om Assad!)

Jeg ved ikke hvad Bashar ville begrunde de mange løsladelser med, men om han henviser til retssikkerhed, ja, så vil jeg nok være noget skeptisk.

Nej, jeg mente USA er for restriktive (i deres tilbageholdelsesdirektiver) når de skal tilbageholde folk, modsat en mere lempelig tilbageholdelsespolitik - men så længe du ved hvad jeg mener...

Jeg er faktisk noget i tvivl om, hvad du mener, hvis du vil have mig undskyldt i denne sene time!
Men der er jo heller ikke noget forgjort i at fortsætte tråden i mere vågen tilstand senere ;-)

Man er restriktiv (altså tilbageholdende med at holde folk fanget uden rettergang og dom) i sin tilbageholdelsespolitik, mens man er lempelig med at frigive folk (en stor andel af de fra GITMO frigivne hoppede straks tilbage i terrorbranchen).

Nåh, så er jeg med.
Nej, jeg vil ikke rette nogen særlig kritik mod hverken den ene eller anden ende af tilbageholdelsespolitiken. Hverken som for tilbageholdende eller lempelig.
Det må vist blot nøgternt konstateres, at selektiviteten i praksis var/er stærkt kritisabel i begge ender.
Nok givet notorisk dårlig amerikansk efterretningtjeneste. Det synes ligegyldigt, hvor mange midler, de putter i det. (hvis der da ikke er en skjult dagsorden)

Det er ikke efterretningstjenesten, der bestemmer tilbageholdelsespolitiken, men den amerikanske regering.

Men frigivelse af lige denne fange, der nu er leder af ISIL kan rigtig nokmhave mange andre årsager, fx kunne have være frigivet i forbindelse med et freds- og forsoningsforsøg med sunnigrupper.

Nej, det er ikke efterretningstjenesten som bestemmer politikken. Det er korrekt. Men den leverer gerne eller ikke informationsgrundlaget for politikken m.m., hvilket ikke er uvæsentligt!
(garbage in = garbage out)

Både og - vi fik jo en amerikansk præsident, der gik på valg på at lukke GITMO - og det har næppe været på baggrund af input fra efterretningstjenesterne.