Leder

Fri os for panisk terrorpolitik

Debat
13. september 2014

Islamisk Stat (IS), er en modbydelighed. I de dele af Syrien og Irak, som IS har erobret, myrder og smadrer IS. Det er en humanitær katastrofe. Tillige udgør IS en fare for, at hele regionen synker i et endnu dybere kaos.

Heller ingen tvivl om, at radikalisering af muslimske unge er en truende udsigt – både i muslimske lande og i andre lande, de opholder sig i.

Dobbelt farlig bliver situationen, hvis IS fremmer en radikalisering af muslimske unge, som optændt af den hellige ild slutter sig til IS – for siden at føre krigen videre i verden, også de lande, som de vender tilbage til.

Netop fordi udsigterne er så dystre, kan de skræmme til panik.

Men panikken og den medfølgende risiko for kortsigtede og farlige beslutninger gør kun ondt værre. Det er køligt overblik, der er brug for.

Netop køligt overblik er, hvad de radikale sædvanligvis roser sig selv for. Derfor kan det undre, at den nytiltrådte radikale leder, Morten Østergaard, forleden sagde til bt.dk om danskbosiddendes mulige tilslutning til IS-styrker:

»Det uvæsen skal stoppes med alle midler. Hvis det indebærer, at vi i Danmark skal gøre som i andre lande og tage passet fra folk, så gør vi det. Det skal stoppes og straffes.«

Pas på overblikket, Østergaard. »Alle midler«? »Tage passet fra folk«? »Stoppes og straffes«? På hvilket retsgrundlag? Ud fra hvilke beviser? Retsstaten er noget, de radikale ellers hylder, ikke sandt?

Partierne længere til højre går i endnu mere selvsvingende panik. Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen præsenterede i går et forslag om, at folk skal søge om forhåndstilladelse til at rejse til lande som Syrien og Irak. Han sagde til Berlingske:

»Hvis man ikke har et ædelt formål med at opholde sig f.eks. i Syrien og Nordirak, vil vi gøre det strafbart.« Straffen skal være op til seks års fængsel, og folk med opholdstilladelse i Danmark skal have den frataget. Til Radioavisen sagde Geertsen:

»Vi er nødt til at gøre noget, inden bomben springer på Hovedbanegården.«

Panikkoret fik senere i går tilslutning af justitsminister Karen Hækkerup (S). Hun vil stramme udlændingeloven, så man kan tage opholdstilladelser fra udlændinge, hvis ikke de lytter til myndighedernes advarsler. Justitsministeren erklærede til DR Nyheder:

»Det afhænger sådan set ikke af, hvad man kan bevise. Det er nok at sige til folk, hvis man har nys om, at de vil rejse af sted og deltage i en væbnet konflikt.«

Det med beviset uddybede Karen Hækkerup således:

»Det er jo det, der i virkeligheden er så godt ved det her forslag: At det afhænger sådan set ikke af, hvad man kan bevise.«

Det gode ved et straffeforslag er, at det ikke kræver beviser! Det har hidtil her i landet ikke været ord, man måtte forvente at høre fra en justitsministers mund. At vi nu gør det, viser, hvor tæt situationen er på at løbe løbsk.

Hvis der er noget, terrorister ønsker at opnå, er det panik blandt deres fjender. Og hvor har terroristerne dog haft sørgeligt held. Det er den bitre lære her tæt efter årsdagen for 2001-terrorangrebet på USA.

Den panik, som angrebet udløste, fik amerikanerne og deres forbundsfæller til at rykke militært ind i først Afghanistan og siden Irak – uden nogen klar forestilling om, hvad der skulle følge efter de forudsigelige indledende vestlige sejre. En af de fejlslagne invasioners bitre frugter er IS-sejrene nu i et Irak, der aldrig mere vil kunne klinkes.

Blandt andre bitre frugter af 2001-panikken er den uhæmmede adgang for amerikanske og andre vestlige myndigheder til at overvåge alt og alle og træde retsstaten under fode uden bekymringer om beviser.

Skal IS virkelig have sin nutidige udgave af Osama bin Ladens sejre: Ilde gennemtænkte vestlige militærinterventioner og nye brud på elementære retssikkerhedsregler. Plus bag det hele: Den mistænkeliggørelse af muslimer, der fremmer just den radikalisering, som det er det overordnede mål at undgå.

Panik frabedes. Til gengæld kunne man efterlyse kløgt hos folkevalgte kvinder og mænd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den forudsigelige og ubesindige reaktion

Den angivelige dokumentarfilm om "Islamisk Stat" på DR2 d. 11. september 2014 fremstillede en styreform og en kultur, som formentlig ingen retskafne mennesker i Danmark kan acceptere. Filmen slår ned som en bombe præcis 13 år efter terrorhandlingerne i USA.

Da jeg fulgte den skræmmende film, betragtede jeg den bl.a. som et velanbragt indlæg for at fremme danskernes frygt og velvilje for at engagere sig i endnu en krig i et område, hvor vi bevæger os rundt som elefanter i et glashus. Vi må i den forbindelse overveje, om Islamisk Stat ikke netop er et af Irakkrigens uundgåelige resultater.

Og ganske rigtig stod hele det danske politiske establishment parat til at skærpe den terrorlovgivning, som blev det direkte resultat af handlingerne i USA i 2001 og som har svækket alle danskeres rettigheder samtidig med at vi er blevet en krigsførende nation.

Det kan synes rimeligt, at Danmark forbyder sine borgere at rejse ud for at kæmpe andre landes ulykkelige krige. Konsekvensen af det må vel være at folk med opholdstilladelse også forbydes retten til at deltage i de samme krige. Det er normalt at krænkelser af forbud straffes. Men som alt andet i en retsstat kan man ikke straffe folk uden beviser.

I følge Informations leder udtalte Karen Hækkerup i TV »Det er jo det, der i virkeligheden er så godt ved det her forslag: At det afhænger sådan set ikke af, hvad man kan bevise.«

Man må virkelig undrer sig over, hvad vores justitsminister som for nylig færdiggjorde sin cand. scient. pol. uddannelse har lært på universitet eller for den sag skyld gennem sin opvækst i de politiske inderkredse.

Måske kunne hun med held spørge mere besindige og vidende jurister om råd. Hvis man hypotetisk forestiller sig, at Karen Hækkerup har held til at gennemføre en sådan lovgivning, så er der en ny tærskel. Vil den i følge magtens tredeling uafhængige domstol overhovedet kunne deltage i en sådan retsudøvelse? Er det overhovedet muligt at dømme borgerne uden beviser i følge vores grundlov?

Men måske skal Karen Hækkerups påtænkte plan gennemføres på administrativ niveau og uden klagemulighed, som synes at være et mantra i andre sammenhænge. Men det synes heller ikke at være i overensstemmelse med grundloven.

Må jeg anbefale justitsministeren og de øvrige retspolitiske høge besindighed?

Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Når Danmark er blevet et terrormål, skyldes det først og fremmest, at vi er part i krige, hvad vi ellers har været kloge nok til at holde os ude af. Og vi har virkelig intet at gøre udenfor Europa, når det kommer til sikkerhedsspørgsmål.

Torben Lindegaard

@Peter Hansen
Du glemmer vist lige de sjove Muhammed-tegninger i Jyllands-Posten.
Jeg morede mig godt over karikaturerne; men det var der desværre andre, der ikke gjorde.

Jeg er helt enig med dig i, at vi slet ikke skal udenfor Europa, når det kommer til sikkerhedsspørgsmål. Jeg er især enig, når jeg lige har set billedet i Information af unge mænd med benproteser.

Og så alligevel - folkemordet i Rwanda kunne vist være stoppet af et relativt beskedent troppekontingent. Da først tutsi-hæren, RPF, under ledelse af Paul Kagam rykkede frem gik hutu-folkemorderne hurtigt i opløsning og forsvandt ind i Congo efter at have myrdet 800.000 mennesker på 100 dage.