Leder

Magttomrum

Debat
13. september 2014

»Hvad vi ser er, at den gamle verdensorden ikke længere fungerer, og den nye ikke er blevet født endnu.«

- Barack Obama, 29. august i år

Længe blev det tolket som tøven og vankelmod. Barack Obama har i modsætning til sine forgængere været tilbageholdende med at intervenere i verdens konflikter. Mange tolkede det som en personlighedsting: Her var en præsident med interesse for amerikanernes sundhed, økonomi og en udpræget manglende interesse for at blande sig i sekteriske modsætninger i fjerne regioner, hvor blodige de end måtte være.

Nu er der snart gået seks år, og Obamas tøven er begyndt at ligne et princip. Selv en flot tale fuld af trusler mod den rabiate terrorbevægelse IS fulgtes i onsdags med en understregning af, at der ikke igen skal amerikanske soldaterstøvler på irakisk jord. Ifølge Washington Post en præsidentiel beslutning i lodret modstrid med de strategiske anbefalinger fra den amerikanske hær.

Noget tyder på, at Obama mener dét alvorligt, som mange på ikke mindst den europæiske venstrefløj har efterlyst i mange år: At USA gør mere skade end gavn ved at intervenere i verdens konflikter. Synspunktet har meget for sig. Men fastholder USA’s præsident det, står vi i et magttomrum, der kan blive overordentlig blodigt.

»Kofi Annan, hvad venter du på? Tag NATO med og kom til os« synger Abdul Baset Al-Sarout, en af de resterende moderate syriske oppositionsaktivister, som Vesten hylder, i dokumentarfilmen Return To Homs. Han er en af de mange, hvoraf mange nu er døde, der er gået på gaden og har risikeret deres liv i tiltroen til, at en demokratisk opstand mod en blodig diktator ville få vestlig militær rygdækning. Havde Baset vidst, at Obamas opgør med de humanitære interventioner var alvorligt ment, havde han haft en mere ærlig chance for at vurdere, om han skulle sætte sit liv på spil.

I de kommende ugers Moderne Tider spørger vi nordamerikanske politiske analytikere, om det er der, USA er på vej hen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I kampen mod Islamisk Stat taler Obama om at bevæbne 'moderate' syriske oprørere. Men findes disse og hvem er de?

Det er der vist ingen, der ved. Her er hvad en tidligere amerikansk ambassadør siger:

- Current and former American officials acknowledge the government’s lack of deep knowledge about the rebels. “We need to do everything we can to figure out who the non-ISIS opposition is,” said Ryan C. Crocker, a former United States ambassador to Iraq and Syria. “Frankly, we don’t have a clue.”

http://www.nytimes.com/2014/09/12/world/middleeast/us-pins-hope-on-syria...

Det er jo det forfærdelige, Steen Sohn, at mens man har brugt energien på at have hånd i hanke med hvert et støvkorn, der falder til jorden i den vestlige verden, har man forsømt de mest oplagte efterretningsopgaver i områder, der rent faktisk på et tidspunkt ville udgøre et problem.

Torben Lindegaard

Nato til Syrien - no way

Hvad amerikaner gør må de jo selv om; men forhåbentlig finder de ikke på at sende tropper til Mellemøsten. Det er en fuldstændig håbløs opgave.