Leder

Vi ser for lidt til hinanden

Debat
4. september 2014

Så skævvredent er det danske samfund nu blevet, at også de velpolstrede dele ømmer sig. I gårsdagens Information erklærer Venstre-borgmesteren for den nordsjællandske velhaverkommune Rudersdal, Jens Ive:

»Pensionister, pædagoger og skolelærere har sværere ved at få råd til at bo i vores kommune, og det er enormt ærgerligt. Vi har brug for alle slags mennesker, hvis vi skal sikre kommunens sammenhængskraft.«

Anja Jørgensen, der er lektor i bysociologi ved Aalborg Universitet, fastslår, at Danmark i de seneste år er blevet opdelt i befolkningsgrupper, der ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre:

»Vores samfund er ved at udvikle sig til segregerede enheder, der socialt og kulturelt er meget forskellige.«

Anja Jørgensen fremhæver, at den udvikling er skadelig for samfundet, fordi det skaber manglende forståelse borgerne imellem.

Denne skævvridning blev også beklaget i en kronik i Berlingske i tirsdags. Her skrev velhaverkommunen Lyngby-Taarbæks konservative borgmester Sofia Osmani sammen med den socialdemokratiske viceborgmester Simon Pihl Sørensen: »I Lyngby-Taarbæk kæmper vi mod at blive en ghetto.«

Skæbnen som rigmandsghetto ser de to som en følge af de senere års drabelige stigningerne i grundskylden. Den er ubetalelig for folk med jævne indkomster, fremhæver de og kræver Folketingets indgriben.

Om grundskylden kan man sige, at den er steget så hurtigt, at markedet ikke i tide har nået at kompensere ved tilsvarende lavere ejendomspriser.

Men grundskylden er kun en mindre del af en udvikling, der har været ganske længe i gang. Ejendomspriserne er himmelstrøget i prestigekommuner og styrtdykket i lavstatuskommuner.

Der er – også på grund af gevinstforventninger ved fast ejendom – en gensidig påvirkning mellem ejendomspriserne og kommunens tiltrækningskraft.

Dette fremmes yderligere ved kommunernes byplanlægning. Nogle byudvikler med henblik på at trække flere velhavere til, mens andre river tomme huse ned for at forhindre flere fattige i at flytte til.

Lovgivningsmagten har gjort det meget besværligere for kommunerne at gå ind i almennyttigt byggeri – hvis de overhovedet skulle have lyst. I de fleste kommunale valgkampe overgår partierne hinanden med løfter om at trække ’solide skatteborgere’ til. Hvem der skal skubbes ud, tales der ikke højlydt om.

Denne udvikling løber samtidig med, at de samlende folkelige fællesskaber skrumper. Folkeskolen afgiver elever til privatskoler; folkebiblioteker er noget, politikere skærer ned på eller lukker; folkekirken er ikke længere den folkets kirke, grundlovens givere forestillede sig. De offentlige transportmidler er ej heller længere det daglige mødested for vidt forskellige samfundsgrupper. De bedrestillede suser i eget køretøj.

Alt dette betyder, at mennesker kan gå gennem livet, uden at komme tæt på nogle, der er meget anderledes, end de selv er. Ængsteligt kan man ane, at der kan være en forbindelse med, at Folketinget ikke længere er folkets ting, men en udfoldelsesplads for højtuddannede, heriblandt politiserende politologer og polit.’er.

Ovenstående er en jammerklage som snotvredet ud af de folkeforherligende krøniker, vil nogle nok indvende. Nu har vi jo forbindelsesmidler mellem mennesker som aldrig før. Næsten alle er på nettet en meget stor del af tiden. Dér kan de kommunikere med alle dem, de har fælles interesser med og følge med i hele verdens gang.

Og jo, det er rigtigt. Men hvor meget kommunikerer de med dem, de er uenige med – eller som tilhører en helt anden samfundsgruppe? Og hvilken nærhed – oplevelse af skæbnefællesskab giver det? Er det lige som den, man får af at have gået i skole sammen, lavet kirkeligt arbejde sammen, været naboer sammen og inviteret til kaffe, måske endda kysset og krammet sammen med tværs over skel – af alle arter?

Skal man være fysisk tæt på hinanden for at komme hinanden ved? Det er fællesskabets udfordring.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mikael Velschow-Rasmussen

God analyse !

Opdelingen i dem der har og dem der ikke har er accelererende.
Og idet dem der har i stigende grad er nødt til at 'beskytte' sig mod realiteterne, spærrer de sig i stigende grad inde i ghettoer. (Så de ikke på egen krop skulle komme til at opleve de katastrofale konsekvenser af deres handlinger, men blot kan sige; "Det angår jo ikke mig")

I ghettoen kan vi iagttage de 2 vigtigste 'human biology' evolutionære tendenser:
- Mennesker opdeler verden i 'Os' kontra 'Dem'
- Mennesker tenderer til gruppe samarbejde indenfor gruppen ('Os')

Hjerneforskningen viser jo endvidere, at vi alle kan opfatte den samme fysiske situation vidt forskelligt, og vi kan bedst lide at blande os med mennesker der opfatter tingene på samme måde som os selv. (se fx. det her med 'Cultural Cognition': http://www.culturalcognition.net/ )

Jeg vil mene, at en stor del af problemerne skyldes det system vi har opbygget; specielt en defekt penge-model og en blind tiltro til konceptet privat ejendomsret (der op igennme hele historien har vist sig at være en katalysator for opfindelsen af virtuelle institutioner til beskyttelse af denne samt rasende 'exploitation' af dem der skulle være så uheldige ikke at eje, fx.: Slaveri, Klassehierarkier og nu til dags løn-slaver).

En anden meget kedelig effekt af det her med os vs. dem er 'Cognitive bias', se fx. denne TED talk: http://www.ted.com/talks/eli_pariser_beware_online_filter_bubbles#

Alt det her bidrager jo dersværre ikke til løsningen men mere til forværring.
Jeg må tilstå, at jeg desværre lidt har mistet tiltroen til systemet:
- Manipuleringen og propagandaen fra elitens side virker desværre for godt - og fastholder folk i en eller anden illusion om at alt er godt.
- Specielt her i DK er vi tilsyneladende fuldstændig apatisk passive overfor de ting der sker; Dong, Nets, TTIP/TPP, Snowden/NSA, Ukraine, Syrien, etc.
- Jeg har ikke længere nogen som helst respekt for det politiske system i DK, (kun EL og Alternativet fremstår i mine øjne som repræsentanter for mennesker og ikke 'Corporate Oligarchism' - og tildels DF (for at det ikke skal være løgn))
- Hvorfor fx. Corydon ikke for længst er smidt i fængsel for landsforræderi er mig en gåde.

MVH
MVR