Leder

Svingdør-Turunen

5. september 2014

Jovist, politik kan føre til alt, bare man forlader det i tide. Den nu 30-årige Emilie Turunen blev i 2009 valgt for SF til EU-Parlamentet med flotte 35.ooo personlige stemmer. Hun blev næstformand for parlamentets Grønne Gruppe. Da SF slog revner under byrden af sin regeringsdeltagelse, skiftede Turunen i 2013 til Socialdemokraterne. Hun blev tilbudt en S-opstilling, men takkede nej, fordi hun hellere vil have en erhvervskarriere. Og i onsdags blev det meddelt, at Emilie Turunen skal være chef for ’public affairs’ i finanskoncernen Nykredit. Hun skal altså fremover pynte på koncernens ry – og nok også kunne trække på sit hidtidige netværk.

Javel så. Som politiker gjorde Turunen det til sin mærkesag at tale harsk om finanssektoren: »Overdrevne lønstigninger og bonusordninger«, »usund kultur«, »skummer selv fløden«, »indirekte statstilskud, fordi de har statens pengetank i ryggen«. I en kronik skrev hun om »de syv banksynder«: »Tyvagtighed, griskhed, storhedsvanvid, fråseri, uansvarlighed, kammerateri og bedrag.«

Til Finanswatch siger Emilie Turunen nu om sin karriere: »Jeg arbejder med ting, som jeg kan stå inde for, og sådan er det stadig.«

Nykredits kommunikationsdirektør, Trine Ahrenkiel, siger: »Emilie har en meget stor viden om den finansielle sektor og en viden om både Christiansborg og EU-systemet, og det er en kombination, som er svær at slå.«

Svingdøren hedder det på amerikansk, når politikere går til erhvervslivet og retur. Døren er også begyndt at svinge på dansk: F.eks. er de fhv. ministre Søren Gade (V), Jacob Axel Nielsen (K) og Gitte Lillelund Bech (V) nu rykket over som lobbyister – dog i fortsættelse af deres politiske sympatier. Med Turunen er det absurd modsat.

Nogle lande har en karenstid, før offentlige toppersoner kan blive private interessevaretagere. Men det kan være problematisk at lovgive om folkevalgtes handlefrihed efter deres embedsperiode. Det er nok mere effektivt med lovpålagt åbenhed om forbindelser mellem aktive politikere og lobbyister. Plus at le ad Turunen, hvis hun grinagtigt begynder at modsige sit unge jeg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Emmy Brandt Jørgensen
Emmy Brandt Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peder J. Pedersen

Hvis man sætter sig lidt ind i, hvad Nykredit (efter eget udsagn) er for en finansiel institution, kan jeg ikke se, at Emilie Turunen har noget at skamme sig over ved at lade sig ansætte. Det er da den bedste mulighed, man kan tænke sig, hvis man gerne vil vide, om virkeligheden i virksomheden lever op til sin programerklæring. Efter min opfattelse har ET overhovedet ikke solgt ud, men tvært imod kastet sig ind i kampen for en bæredygtig finanssektor med et stort personligt mod. Som Coop, er Nykredit ejet af kunderne. Se evt. mere på hjemmesiden. Her er, hvad Nykredit skriver om sig selv:

"Idégrundlag: Finansiel bæredygtighed
Et samfund i forandring har brug for stærke finansielle virksomheder til at understøtte forandringerne og sikre finansielle løsninger, der er holdbare både på kort og langt sigt.

Som aktør på markedet er Nykredits idégrundlag Finansiel bæredygtighed.

Det betyder, at vi

baserer vores forretning på klare, etiske rammer og langsigtede relationer


skaber nye og dynamiske muligheder for kunder og investorer


lægger vægt på en afstemt risikostyring og stærk kapitalstruktur.

Det betyder, at du

som kunde oplever, at vi i vores rådgivning tænker i helheder, giver dig overblik og styrker dine handlemuligheder


som partner møder kompetence, respekt og vilje til at opnå gensidigt udbytte


som investor tilbydes en bred vifte af investeringsmuligheder med fokus på sikkerhed og gennemsigtighed


som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale i balance mellem arbejdsliv og privatliv


som samfundsborger kan forvente, at vi bidrager til et stabilt og effektivt finansielt marked og samtidig har et bredt samfundsengagement."

Det er da helt fedt, at have en dedikeret kritiker af finanssektoren helt inde i maskinrummet i en sådan virksomhed. Godt gået, Emilie!

Peder J. Pedersen

PS!
Det skuffer mig lidt, at David Rehling, som jeg ellers altid læser med stor fornøjelse, hægter sig på en temmelig uinformeret og ureflekteret folkestemning.