Leder

Tid til en europæisk asylpolitik

27. september 2014

I begyndelsen af september blev 48 syriske asylansøgere, herunder ti børn, pågrebet på et tog på vej fra Italien til Tyrol. Kort efter blev de deporteret tilbage til Italien. Efterfølgende klagede den tyske og franske indenrigsminister i fællesskab til deres italienske kollega. For mange emigranter forlader Italien »med kurs mod nordeuropæiske lande«, lød formaningen fra Frankrig og Tyskland.

Efterhånden har de eskalerende konflikter i Europas naboregioner og den øgede strøm af flygtninge fra både Syrien, Afghanistan, Libyen og Afrika syd for Sahara sat de enkelte EU-landes asylsystemer under et pres i et omfang, der vedrører EU-landenes interne relationer og således også kræver europæiske svar.

Derfor er det også et positivt signal, når den tyske indenrigsminister Thomas de Maizière nu opfordrer Europa til at fordele flygtninge mellem de forskellige EU-lande. Tyskland er blandt de førende europæiske lande, når det gælder de syriske flygtninge. Godt 25.000 syrere har fået ophold i Tyskland. Andre lande som Frankrig og Storbritannien har vægret sig ved at åbne grænserne og har i stedet overladt byrden til nabolande i regionen. Når den tyske indenrigsminister opfordrer til at fordele flygtningestrømmen fra Syrien-krigen, nævner han imidlertid ikke, at der er tale om en ulige byrdefordeling til ulempe for Sydeuropa. Som de fleste andre europæiske lande holder Tyskland nemlig fast i Dublin II-forordningen, der sætter EU-lande i stand til at sende asylansøgere tilbage til deres første ankomstland.

Et af de afgørende politiske problemer med Dublin II-forordningen er, at den hviler på en illusorisk forestilling om ensartede standarder i de europæiske asylsystemer, der dog i praksis er vidt forskellige. Mens Tyskland og Sverige modtager, står Grækenland og Italien fortsat over for problemer med overfyldte asylcentre. Siden begyndelsen på den syriske borgerkrig i 2011 er blot seks syrere blevet tildelt asyl i Grækenland.

Når EU-landene hver især modsætter sig en harmonisering af de europæiske asylsystemer efter bindende direktiver fra kommissionen, er det i visse tilfælde, fordi man frygter, at standardiseringen af eksempelvis ansøgningsprocedurer vil gøre det nemmere for asylsøgere at få ophold i Europa. Alene derfor har indvandringsskeptiske politikere i både Nord- og Sydeuropa et incitament til at undgå dybdegående reformer, uden at problemerne og de menneskelige omkostninger ved den nuværende ordning dermed mindskes.

Som en af de største udfordringer er udsigten til harmonisering derfor også betinget af de politiske klimaer, som eventuelle reformer må operere inden for. Netop derfor vil spørgsmålet være, om de store partier på den europæiske midte vil udvise mod eller de er handlingslammet på grund af udfordringen fra højre. Uanset hvad står europæerne imidlertid over for udfordringer, der ser ud til at kræve et europæisk svar.

I disse år taler ledende tyske politikere for øget tysk ansvarstagen på den internationale scene i et omfang, der er proportionelt med landets økonomiske og politiske betydning. For Europas skyld kan man håbe, at de Maizières opfordring til en fordeling af de syriske flygtninge er et led i en større gentænkning af tysk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der også inkluderer flygtningepolitiske problemstillinger.

EU handler både kortsigtet og menneskeligt uforsvarligt ved at tilbagesende uønskede asylansøgere til de kriseramte medlemslande, der ikke har kapacitet til at huse dem. Ikke desto mindre er der stærke røster i Europa, der modsætter sig en fælleseuropæisk tilgang til asylproblematikken. »Det er et dansk anliggende, og det er os, der har ansvaret for vores eget land,« sagde Søren Espersen i torsdags i Debatten på DR2. I Tyskland har det oprindeligt euroskeptiske Alternative für Deutschland ved en række nylige delstatsvalg fået bevis for, at det selv i Tyskland kan betale sig at kombinere antieuropæisk retorik og modstand mod indvandring og østeuropæisk kriminalitet.

Uanset om man modsætter sig ideen om national suverænitetsafgivelse eller frygter en europæisering af asylpolitikken, er det indlysende, at det europæiske asylsystem i sin nuværende udformning er ineffektivt og uegnet til at håndtere de reelle udfordringer, Europa står over for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu