Leder

Amerika–Guds eget voldelige land

Debat
2. oktober 2014

Nye tal, der indikerer, at en ud af fem kvindelige universitetsstuderende i USA har været udsat for seksuelle overgreb, mens de læser, har chokeret landets politiske beslutningstagere. Vi beskrev problemet nærmere i weekendens avis; og i sidste uge var præsident Obama vært ved en seance i Det Hvide Hus, hvor han talte dunder mod »bølgen af voldelige overgreb« på de amerikanske videregående uddannelsesinstitutioner. Regeringen nedsatte allerede i januar i år en kommission til at udarbejde nye retningslinjer, som skulle presse universiteterne til at gøre mere for at »imødegå voldtægtskulturen på universiteterne«. Det skete, efter at en række højprofilerede voldtægtssager – i USA kaldet campus rapes – havde fundet sted på flere af de fineste Ivy League universiteter. Nu er rapporten klar og skal forelægges for Kongressen, der skal godkende dem, hvis tiltagene skal have lovkraft over for de private universiteter.

Anbefalingerne peger i flere retninger. En af de vigtigste opfordrer universiteterne til at sikre, at de studerende anonymt kan indberette overgreb. Også selv om de forulempede ikke er gået til politiet, hvilket i en dansk optik ville føre til alvorlige spørgsmål om de påståede gerningsmænds retssikkerhed. Tiltaget skyldes formentlig, at den nye rapport også viser, at blot 12 pct. af de anmeldte overgreb fører til retssager. Formodningen er, at det ikke blot skyldes manglende bevisbyrde, men også den betydelige stigmatisering, som voldtægtsofre fortsat udsattes for i det fortsat puritanske USA. Andre retningslinjer for universiteterne inkluderer mere opsyn samt tiltag af mere oplysende art, der skal bidrage til at imødegå en kultur, hvor det ses som »cool« for unge mænd at skaffe sig »sextrofæer« ved festerne på campus.

Spørgsmålet er imidlertid, om man kan komme uvæsnet til livs med anbefalinger. Det amerikanske samfund har et voldsproblem, der rækker langt ud over universiteterne. Som vi også har beskrevet i avisen, er en bølge af sager om hustruvold, voldtægter og børnemishandling skyllet ind over den amerikanske fodboldverden for nylig. NFL-stjerner er på stribe blevet smidt på bænken for enten mistanke om eller domme for vold.

Samtidig fortsætter de velkendte masseskyderier i foruroligende takt. Alene i året 2012-13 var Amerika vidne til massemord i en skole i Newtown, Connecticut på 27 mennesker, herunder tyve 5-6 årige skolebørn – andre fandt sted i et Sikh Tempel, et butikscenter, en biograf og to kaserner. USA har verdensrekord i privat ejerskab af våben – 88 skydevåben pr. 100 indbyggere – og landet huser mellem 35-50 pct. af verdens samlede privatejede våbenbeholdning. Forsøg på stramninger af kontrollen med private indkøb af våben er endt i ingenting.

Hertil kan man lægge den amerikanske våbenindustris eksport, der står for 75 pct. af klodens våbensalg. Under præsident Obama er eksporten tredoblet. Og det er også fortsat Amerika, som leverer broderparten af al voldsrelateret masseunderholdning – tag et enkelt kig på de mest populære film, videospil eller tv-serier, og man vil finde, at jo mere vold, jo bedre – fra hitserier som Breaking Bad til True Detective.

Vold kan imidlertid – nøjagtigt som andre af livets ubehageligheder: såson krig, misbrug, mord, incest, pædofili, ekstremisme, nazisme, listen er lang – være på sin plads som temaer i kunst. Og Amerika er naturligvis ikke som land årsagen til verdens ufred, vold og krige. Tværtimod ser man, at store dele af klodens lande fortsat bønfalder den vestlige supermagt om at intervenere med sit militær netop for at slippe for vold – hvad enten det er barbariet, som IS pt. står for i Syrien og Irak, eller det er barske og truende epidemier som Ebola, der skal bekæmpes.

Pointen er snarere, at det kan være svært at få præsidentens sympatiske budskab virkeliggjort i et samfund, der selv er født ud af en voldelig historie, og hvis hverdag er præget af vold på så mange planer, fra hverdagens spændinger mellem racer og socialøkonomiske klasser til volden i underholdning, sport og massekultur. Obama sagde i sidste uge, at »vi må fordømme vold mod kvinder mere højlydt. Vi må sætte kvinder højere, uanset om det er i sportens verden, pop kultur eller politik«. Alt tyder på, at USA’s voldsproblemer stikker dybere end som så. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mikael Velschow-Rasmussen

2 kommentarer !

1. Specifikt ad de uhyrligheder der foregår på de amerikanske elite-universiteter:

Fænomenologisk er det da ret enkelt at forklare:
- I USA praktiskeres "Ulighed for loven"
- Eliten er simpelthen hævet over almindelig lovgivning der ellers skal følges af alle.
- Almindelige normative bregreber såsom, moral og retfærdighed der ellers plejede at være konsensus om er sat ud af kraft.
- Fra fødsel påvirkes/hjernevaskes eliten med at de er bedre end de 'andre'. De er derfor 'entitled' til hvad de end måtte finde på at gøre.
- Skulle man blive anklaget betaler man sig blot fra det via advokater og marketing - og bli'r derfor bekræftiget i at man jo ikke har gjort noget forkert.
- Det amerikanske system hylder ligefrem dette med idol/helte-dyrkelse af eliten, idet de jo besidder de penge og den 'wealth' som systemet har bildt folk ind er meningen med det hele.

2. Det absurde sludder i artiklens næst-sidste afsnit:

Hør bare : "Og Amerika er naturligvis ikke som land årsagen til verdens ufred, vold og krige"

Hmm .... Information har da vist sovet alvorligt i historie timen !
Man kan vel næsten ikke finde den konflikt efter 2. verdenskrigs afslutning som ikke kan spores pengemæssigt, militært, våbenmæssigt og geo-politisk tilbage til amerikansk både indflydelse og skabelse !
Lad mig bare lige for en ordens skyld nævne et par eksempler:
- Nicaragua, Venezuela, Argentina, Chile, Øst-timor, Syrien, Iran, Irak, Libyen, Somalia, Vietnam, Egypten, Israel, Ukraine, Afghanistan, ....

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Torben Arendal, Ole Nielsen, Kurt Nielsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Sidst jeg læste om det, var EU-landene samlet set verdens største våbeneksportør.

Men derfor kan amerikanske våbenfabrikanter jo godt stå for 75% af verdens våbenhandel. Hangarskibe og atomubåde trækker godt op, sammen med dyre fly og misilsystemer/anti-missilsystemer, kommunikationssystemer, spionageudstyr, starwars,... Ikke nødvendigvis eksport.

Og jo. USA er en krigsnation! En voldsnation! En slyngelstat på niveau med enhver anden slyngelstat!

Rasmus Kongshøj, Torben Arendal og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Annegrethe Rasmussen

Tak for kommentarer. USA har mange fejl, det er sandt.

Men det er egentlig pudsigt, at Amerika samtidig er verdens mest populære indvandringsland, er det ikke, synes I? Hvordan kan det være, at alverdens migranter ikke søger mod Kina, Rusland, Indien, Brasilien etc. Hvorfor er det mon sådan, at selv i de lande, hvor afskyen over for USA er størst - i store dele af de arabiske lande samt Pakistan f.eks. - ja der vil den bestemmenende elite fortsat helst sende deres børn til USA og studere. Og hvis de skal vælge et land, der helst selv vil bo i, som ikke er deres fædreland, ja tænk engang, så vælger de i stor stil også USA.

Amerika varetager naturligvis deres egne interesser - som alle andre lande også gør. Det er ikke kriteriet på en slyngelstat. Men det ville være interessant, hvis nogen af jer, der har travlt med at klistre etiketter på, kunne fortælle, hvilken anden dominerende magt, der burde overtage. Når nu valget pt. står mellem Kina og USA med russerne og inderne i hælene, så tror jeg godt, jeg også ved, hvem jeg foretrækker i førersædet.

Annergethe Rasmussen

Charlotte Vestergaard og Henrik Bjerre anbefalede denne kommentar
georg christensen

Hvor er det sandt: Et land, hvor kun reklamens solsider ønskes fremvist, præsist på samme måde, som i kina.

Et land, som mistede den sidste del af troværdigheden da de sendte en Busk mand på præsidentstolen.

Til danskerne som ikke kan huske en lille "eppisode" fra den kolde krig, hvor en dansk statsminister spurgte den daværende cowboy præsident "Regon" om hvad han ville gøre, hvis Russerne,var på vej gennem Østersøen og fik et ærligt svar. Vi sender bare et par "atombomber" i hovedet på jer. En tankegang, som stadig ligger fast i hovederne hos mange Amerikanere, desværre, vel nok kendetegnet med Tyskernes hærgen Europa.

Amerika varetager naturligvis deres egne interesser - som alle andre lande også gør.
...men, USA er verdens suverænt stærkeste militære og økonomiske magt, som anser det som deres ret, at bruge denne magt, imperialistisk, til at tiltrække endnu mere rigdom. USA's rigdom kommer ikke fra deres eget land alene, men i høj grad fra import af andre landes naturrigdomme og værdier i et for USA fordelagtigt bytteforhold - en import som disse andre landes økonomiske elite nyder godt af, mens andre dele af befolkningen. (se Piketty). Og ja, unge mennesker vil gerne være rige og have et nemt liv, så de flokkes om rigdommen for at tilbyde deres arbejdskraft, deres intelligens og uddannelse. Sådan har det været til alle tider, sådan er menneskehedens historie, og det er der vel hverken noget selvmodsigende eller legaliserende i - det er almindelig menneskelig trang til at forsøge at forbedre sine muligheder.

rettelse: "mens andre dele af befolkningen fattiggøres. (se Piketty)."

Siden Anden Verdenskrig har USA myrdet flere mennesker end hitler formåede under Anden Verdenskrig.
USA vil gå over i historien som den mest forbryderiske nation der nogensinde har eksisteret.
Og denne slyngelstat har Danmark valgt at følge som en lille skødehund.

Steffen Gliese

Amerika er jo sekterisk! Det var små grupper af fundamentalistisk kristne, der tog over vandet, fordi de ikke kunne udleve deres misforståede fromhed i England.
Kristendommen er stort set det modsatte af, hvad der prædikes i disse højreradikale miljøer: vend den anden kind til, elsk din næste som dig selv, fejl for din egen dør først. Kristendommen er en anti-moralsk religion: kun Gud kan frelse.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Kære Annegrethe:

Igen 2 ting :-)

1. ad Indvandring:

Du siger det jo nærmest selv;
- "Hvorfor er det mon sådan, at selv i de lande, hvor afskyen over for USA er størst - i store dele af de arabiske lande samt Pakistan f.eks. - ja der vil den bestemmenende elite fortsat helst sende deres børn til USA og studere".
- Jeg fremhæver lige: "DEN BESTEMMENDE ELITE".

Som jeg skrev i mit første indlæg er der jo netop kendetegnende for USA i øjeblikket , at eliten har det vældig godt; de er stort set hævet over loven, og immobiliteten i det amerikanske samfund gør, at alle gode jobs og goder allerede på forhånd er tildelt denne gruppe !

Hvis du følger lidt med i universitets-forskningen vil du jo vide at Skandinavien sjovt nok - modsat USA - er det sted med størst mobilitet og dermed tættest på det amerikanske ideal; "arbejd hårdt -> tjen en masse penge -> kom til tops".

Og du skal ikke bilde mig ind, at den indvandring der fx. foregår over den Mexikanske grænse - som eliten og enhver right-wing nut gør, hvad de kan for at forhindre - er et udtryk for det samme mindset som den du beskriver der præger eliten. For disse mennesker er det udelukkende et spørgsmål om essentiel overlevelse. Og de tror desværre stadig på det her ideal; "If you work hard - you can make it". Hvorimod al forskning viser, at de er låst fast i bunden af et system, hvor de udelukkende er til for at ta' de jobs eliten - og for såvidt også middelklassen - ikke vil ta' !

2. ad hvilken anden dominerende magt, der burde overtage:

Jeg køber ikke din præmis !
Jeg ser absolut ikke nogen grund til at vi er fanget i et valg mellem det mindste af 2 onder !

Din tankegang ser jeg som udelukkende hvilkende på et grundlag om, at sådan har det jo altid været, og derfor kan det ikke laves om.

De seneste 40-50 års forskning på alle vigtige universiteter - anført af en meget stor andel af de amerikanske elite-universiteter; (MIT, Stanford og Yale for blot at nævne nogle) - viser at vores hidtidige antagelse om at mennesket grundlæggende er egoistisk, idet dette jo 'fitter' meget godt ind i Darwins 'adaptive selection', grundlæggende er totalt forkert !
Arters 'cooperative behavior' er af langt større betydning.
Dawkins sagde det vel egentlig meget fint med "The selfish gene"

Så - nej - jeg ser ikke fx. Kina eller Rusland som alternativet !
Men det kræver selvfølgelig en voldsom oplysnings og uddannelses kampagne (og ændring af vores undervisnings og skolesystem) at oplyse folket om dette.
Hvilket politikere (der jo blot er elitens tjenere) så desværre har travlt med at modarbejde efter alle kunstens regler - se blot folkeskole-reformen herhjemme, samt den øjeblikkelige debat angående videregående uddannelse.

Efterskrift:
Under vinter OL i Lake Placid i 1980 lod min far mig være oppe sent om natten for at vi sammen kunne se kampen mellem det GODE og det ONDE.
Euforismen ville ingen ende ta' da de amerikanske college kids tævede Sovjet.
Og undertegnede må da tilstå, at USA i dette 'narrative' fremstod som det store lys og håb for fremtiden.

Det var for undertegnedes vedkommende først da finans-krisen udbrød i 2008, at jeg satte mig ned med en kritisk tilgang til hvad, verden, universet, kulturen, samfundet og historien var for en størrelse, og det gik op for mig, at verden måske ikke var helt som jeg indtil da havde troet.
Jeg kan kun håbe, at jeg kan påvirke andre til også at stoppe op og udføre "Critical Thinking".

Jeg anbefaler fx. Harari's Historie kursus online på Coursera (for free :-)
Og Internettet giver stadig rigtig gode muligheder for at uddanne sig indenfor en række af de essentielle fag samtiden har så travlt med at få afviklet; Historie, Filosofi, Behavioral Economics, Sociology, Psychology, Anthropology, Kunst, ...
Samt også andre essentielle fag; Matematik, Science, Game Theory, Økonomi, ...

/Mikael

Niels Engelsted

At Anne-Grethe Rasmussen kan finde på at skrive sådan noget er et vidnesbyrd om skredet i USA's soft-power i de sidste tyve år.

Niels Engelsted.
Anne Grete Rasmussen har jo tidligere skrevet, at hun bliver våd når hun læser soft porno.
Hun holder åbenbart lige så meget af USA's krigsforbrydelser.

Annegrethe Rasmussen

Hvor smagfuldt, Ole Nielsen.

Mikael - du har ret i, at den stigende ulighed og det faktum, at det bliver fortsat sværere at realisere idealet om "den amerikanske drøm" er et kæmpe problem i USA. Og noget der truer ikke bare Amerika som land, men også den forestilling, der ideoogisk holdr landet sammen. Men så længe der er nok som abonnerer på idealet, vil landet også fremstå mere attraktivt end mange andre lande. Og uanset manglerne må jeg blot sige, at jeg fortsat foretrækker et land, hvor demokrati og markedsøkonomi er i højsædet, og hvor man f.eks. kan sige alle de kritiske ting, der bliver sagt her i tråden - og mange andre, og værre - uden at frygte at statsmagten kommer og smider dig i fængsel og torterer dig. Som det f.eks. sker dagligt i Rusland og Kina. USA har en enormt stor, samfundskritisk venstrefløj, der også trives i bedste velgående på universiteterne. Hvor der den ret henne i de konkurrerende supermagter?

 

Annegrethe Rasmussen

Hvor smagfuldt, Ole Nielsen.

Mikael - du har ret i, at den stigende ulighed og det faktum, at det bliver fortsat sværere at realisere idealet om "den amerikanske drøm" er et kæmpe problem i USA. Og noget der truer ikke bare Amerika som land, men også den forestilling, der ideoogisk holdr landet sammen. Men så længe der er nok som abonnerer på idealet, vil landet også fremstå mere attraktivt end mange andre lande. Og uanset manglerne må jeg blot sige, at jeg fortsat foretrækker et land, hvor demokrati og markedsøkonomi er i højsædet, og hvor man f.eks. kan sige alle de kritiske ting, der bliver sagt her i tråden - og mange andre, og værre - uden at frygte at statsmagten kommer og smider dig i fængsel og torterer dig. Som det f.eks. sker dagligt i Rusland og Kina. USA har en enormt stor, samfundskritisk venstrefløj, der også trives i bedste velgående på universiteterne. Hvor der den ret henne i de konkurrerende supermagter?

 

@AnneGrethe Rasmussen

Bortset fra den absolute elite i Indien, Rusland og Kina er der nok ikke mange der oensker mere af disse lands samfundsformer. Selv saa jeg helst at alt det jeg godt kan lide ved USA forblev, medens alt det grimme blev aendret efter europaeisk forbillede. Men det er nok naivt, hvis man laver USA om til Europa faar man to gange Europa. Og hvem har lyst til det?