Leder

Cykelsolidaritet

18. oktober 2014

Gode nyheder kan komme også fra den traditionelle fagbevægelse. Især måske når den opfører sig utraditionelt. Information kunne i går berette, at cykelmekanikere i samarbejde med Dansk Metal har dannet Cykelmekanikernes Brancheklub. Fra klubben cykler frivillige i deres fritid ud for at overbevise ansatte på cykelværksteder om fordelene ved at få en overenskomst.

København markedsfører sig som cyklernes by og har ambition om at være det i verdensklasse. Alligevel er forholdene i cykelbranchen præget af jungleloven. Fiflen med regler er udbredt; arbejdsforholdene er ofte elendige, og overenskomster er der kun få af.

I sin udvikling har fagbevægelsen været præget af to selvopfattelser: Den aktivistiske, hvor det er medlemmerne, der slås for deres rettigheder. Og den professionelle servicemodel, hvor det er fagbevægelsen, der søger at dække medlemmernes behov. Med tiden har servicemodellen vundet over den aktivistiske. Det har til gengæld fremmedgjort medlemmer. Mange er faldet fra, fordi de har fundet fagforeningen unødvendig.

De opsøgende cykelmekanikere genopliver aktivismen. De er i front, mens Dansk Metal rykker ud, hvis arbejdsgiverne vil slås, eller folk bliver fyret, fordi de vil organisere sig. Foreløbigt har initiativet ført til, at antallet af cykelværksteder med overenskomst er steget med 10 til 35. Ikke et vildt imponerende samlet antal, men dog et fremskridt.

Perspektiv er der i planer om at udvikle en app, der viser vej til organiserede værksteder. Så kan også forbrugerne vise deres solidaritet. Det skulle vel ikke falde cykelfolket svært. Eller hvad?

Perspektiv er der også i, at fagbevægelsen i det hele taget kunne vinde respekt ved at genopfriske aktivismen. Tænk, om fagbosserne satte sig op på tohjulede og cyklede ud til arbejdspladserne for at høre, hvad der er problemerne i den faglige hverdag. Og drøfte, hvad man får ud af et medlemskab. Det ville være en cykelsolidaritet, der kunne få noget til at trille.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Ejvind Larsen
Hans Ditlev Nissen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Dørup Jensen

Ja I byer. På kort og mellemdistancen, er cyklen,( løbehjulet og rulleskøjter for den sags skyld, og hvis de kan styre sig og hvis udvise hensyn i de trængte offentlige rum,
eller påbydes derom), alternative transportmidler til den miljø, klima og mennesketruende og efterhånden overalt hærgende privatbilisme.
Tog og bus- transport skal udbygges på de længere distancer.
Men den altoverskyggende forhindring for implementering af sådan skitseret, indlysende klimabæredygtig og sund transportpolitik, er jo at økonomisk vækst og hurtig mobilitet er forbundet med hinanden i den herskende
bevidsthed (også selvom det er ineffektivt og koster dyrt på længere sigt mhp. klima- opretning).
En anden barriere er at cyklen i den generelle offentlige bevidsthed er forbundet med
tilbageskridt og lav-status, mens bilen modsat
signalerer modernitet og en social højere position.
I en hypotetisk bæredygtig omstilling til cyklisme ændres cykelmekanikernes status, arbejds- og overenskomst forhold naturligvis tilsvarende positivt.