Leder

Essensen af retssamfundet

24. oktober 2014

Efter Københavns Byrets frifindelser af 10 kurdere, som var tiltalt efter terrorparagrafferne 114 og 114b for ’indirekte indsamling’ af penge til PKK – der er på EU’s og USA’s terrorlister – blev de frifundne kurdere behørigt fejret på Rådhuspladsen. PKK-faner med portræt af den livstidsfængslede chef, Abdullah ’Apo’ Öcalan, blev svinget til jubelscener over en dom, der af flere grunde er bemærkelsesværdig.

De tiltalte har erkendt, at de har samlet penge ind til kurdiske organisationer, herunder Roj TV, den kurdiske satellitkanal, der med sendetilladelse i Danmark kolporterede kurdiske oppositionelle synspunkter. Ved to instanser, i januar 2012 og juli 2013, blev Roj TV dømt for støtte til PKK, hvorefter tv-stationen blev lukket. Tiltalen mod de 10 kurdere, der blev anholdt i september 2012, byggede altså på, at deres indsamlingsaktivitet til Roj TV var en indirekte støtte til PKK. Anklagemyndigheden mente at have en god sag, der byggede på flittigt politiarbejde gennem flere år med telefon- og rumaflytning, beslaglæggelse af regnskaber og dokumenter og afhøringer af de tiltalte.  

Byrettens præmisser for at frifinde de tiltalte efter terrorparagrafferne læner sig i vidt omfang op ad de to Roj TV-domme i byret og landsret, der slår fast, at PKK er en terrororganisation, og at Roj TV var en del af organisationens medie- og propagandaapparat. Byretsdommen anerkender altså, at PKK er en terrororganisation, at Roj TV støtter denne organisation, og at indsamling til Roj TV derfor er ulovlig efter terrorparagrafferne 114 og 114b.

Når de 10 tiltalte, der samlede ind til Roj TV, alligevel blev frifundet, var det fordi byretten ikke fandt det bevist, at de i den periode, indsamlingen fandt sted – 2009-2012 – vidste, at pengene til Roj TV var ’indirekte støtte til PKK’. Det vidste de angiveligt først efter byretsdommen i januar 2012, hvorefter al indsamling til Roj TV selvfølgelig omgående ophørte.

Dommen ser således bort fra den virkelige verdens realiteter, som er, at de kurdiske grupper, foreninger og organisationer i Danmark, der er i opposition til Ankara-regeringens apartheidpolitik i det sydøstlige Tyrkiet (det er stadig forbudt at kalde området ’Kurdistan’), betragter PKK som en integreret del af en bred kurdisk folkebevægelse for politisk autonomi og kulturelle rettigheder. Denne bevægelse rækker fra legale folkevalgte for HDP, det kurdiske parti, der har sæde i Nationalforsamlingen i Ankara og over ca. 100 regionale borgmesterposter, til PKK-lejrene i Kandil-bjergene på den tyrkisk-irakiske grænse og altså også til de fanesvingende kurdere på Rådhuspladsen.

Den kurdiske foreningsaktivitet, herunder indsamlinger af penge, kan i den optik således kaldes indirekte støtte til PKK som en anerkendt del af en bred politisk alliance, der kæmper for kurdiske rettigheder – ikke en selvstændig kurdisk stat; det krav droppede PKK efter Abdullah Öcalans fængsling i 1999. I dag er kravet øget lokalt selvstyre.

Magtforholdet kan ses med det blotte øje i kurdiske byer, hvor statens centralt udpegede guvernør regerer fra et bevogtet palads, mens den lokalvalgte borgmester regerer fra et kontor på første sal i en etageejendom. Og selvom man i de senere år har set gradvise indrømmelser til kurderne – eksempelvis er det kurdiske sprog nu tilladt, om end det stadig ikke er pensum i de statslige skoler – er de stadig et undertrykt folk og følgelig organiseret derefter.

Men da Københavns Byret onsdag frifandt de 10 tiltalte, var det ikke, som nogle medier har anført, »en begmand til anklagemyndigheden«, men til den terrorlovgivning, der blev indført i 2002 som resultat af angrebet på USA den 11. september. Byretsdommen gør omhyggeligt rede for, at der alene er blevet taget stilling til lødigheden af beviser, som derefter er blevet afvist, også selvom 114 og 114b- paragrafferne åbner for at straffe det, der foregår inde i folks hoveder. Byretten har ikke fundet beviser for anklageskriftets kernepunkt om ’forsæt’ med indsamlingen til Roj TV – altså, at indsamlerne »vidste eller burde have vidst«, at pengene gik til PKK. Og hvis de har vidst det, kan det ikke bevises. Derfor må de frifindes. Det er essensen af en retsstat.

Vi svinger ikke med PKK-fanen, men kipper med flaget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Jorgensen
  • Ejvind Larsen
Lars Jorgensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu