Leder

Ude af syne …

14. oktober 2014

Det danske boligmarked er en underlig størrelse. På Østerbro i København står der lige nu en treværelses ejerlejlighed på 96 kvm til salg til 4,5 mio. kroner. 150 km derfra – lidt øst for Nakskov på Lolland – venter en treværelses villa på 79 kvm og en stor grund ligeledes på en køber. Her er prisen 99.000 kroner.

Som man kunne læse i gårsdagens Information, bliver Danmark i stigende grad et opdelt land. Den fri prisdannelse på boligområdet har fået boligpriserne i byerne – særligt i København og Aarhus – til at himmelstorme i en sådan grad, at det kun er samfundets øverste tiendedel, der har råd til en storbylejlighed.

Samtidig er antallet af rigmandskvarterer eksploderet. I 1985 var der seks velhaverghettoer i Danmark, i dag er der 45.

Mens eliten boltrer sig i Risskov i Aarhus, Hunderup ved Odense og på Østerbro i København, klumper landets dårligst stillede sig sammen i billige udkantsrønner og forstædernes betonbyggerier.

Konsekvensen er, at de forældremøder, vejfester og børnefødselsdage, hvor advokaten og gymnasielæreren kunne møde SOSU-assistenten og tømreren, er blevet sjældne. Over- og underklassen ser ikke hinanden.

Udviklingen kan især ses i folkeskolen, hvor hele 43 pct. af hovedstads-elitens børn i dag går i skole med børn fra deres egen socialklasse. I 1985 var det kun 17 pct. Folkeskolens funktion som social smeltedigel er ved at forsvinde, og ’klassekammeratseffekten’ – hvor de stærke børn gør de svage bedre – udebliver.

Når kontakten mellem de sociale klasser bliver mindre, bliver den sociale arv tungere.

Adskillelsen på boligområdet er et symptom på en generel udvikling: Afstanden fra top til bund bliver større i Danmark – toppen svæver op, bunden synker ned. Fra 2008 til 2012 har de bedst stillede to pct. således fået 12 pct. flere penge at rutte med – det er dem, der kan købe lejligheden på Østerbro – mens den nederste femtedel af danskerne blot har fået 0,5 pct. mere. De kan passende sætte tæring efter næring og flytte til Lolland; de har i hvert fald ikke råd til at bo i byen.

Når blandede boligområder forsvinder og erstattes af segmenterede livsstilsenklaver, bliver top og bund usynlige for hinanden. Ude af syne, ude af sind. Det påvirker følelsen af fællesskab og solidaritet i samfundet, for man kan ikke have solidaritet med nogen, man ikke ved noget om. De andre. Dem dér.

Det udfordrer den danske velfærdsmodel, der bygger på et fundament af solidaritet på tværs af samfundet. En høj grad af økonomisk omfordeling og en stor offentlig sektor kræver en tro på, at indbetalingerne til den fælles kasse er et fælles gode. Men hvorfor skal man egentlig betale al den skat, når den går til ’dem dér’?

Den nordiske velfærdsstat har vist, at vækst og velstand kan gå hånd i hånd med social og økonomisk lighed, tillid mellem mennesker og social mobilitet. Hvis vi vil bevare denne samfundsmodel, er kontakt på tværs af sociale klasser nødvendig. Det skaber sammenhængskraft.

I dag lever storbyeliten – meningsdannende og beslutningstagende – en stadig mere afsondret tilværelse på sikker afstand af samfundets svageste. Det skal der gøres noget ved.

Det danske socialdemokrati – regeringspartiet, som allerede har omfavnet konkurrencestaten, uddelt top- og selskabsskattelettelser og udpint flexicurity-modellen – har lige nu en mulighed for at genoplive en gammel mærkesag: At tøjle de fri markedskræfters drift mod ulighed og sociale skel.

I forbindelse med finansloven for 2015 forhandler regeringen netop nu med SF og Enhedslisten om en ændring af planloven, så kommunerne kan kræve, at private byggematadorer ikke bare plastrer byerne til med dyre ejerlejligheder. De skal også bygge almene boliger med en billig husleje. Radikale har tidligere strittet imod, men det ser ud til, at der er en opblødning på vej hos det lille regeringsparti.

Lovændringen bør gennemføres nu, inden den sidste pædagog, håndværker og kontanthjælpsmodtager i stilhed glider ud af byen. Ude af syne og ude af sind.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Christensen
  • Jens Falkesgaard
  • lars abildgaard
  • Niels Mosbak
  • Michal Bagger
  • Lise Lotte Rahbek
  • Carsten Mortensen
  • Steffen Gliese
  • Roselille Pedersen
  • Ejvind Larsen
Henrik Christensen, Jens Falkesgaard, lars abildgaard, Niels Mosbak, Michal Bagger, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Roselille Pedersen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Lund Petersen

Nu er det jo rigtig morsomt at et medlem af Enhedslisten taler om almene boliger og henviser bla. til Gentofte Kommune, så er det jo lidt underligt, at når nogle forsøger at bygge nye almene boliger i Gentofte ja så stemmer Enhedslisten imod, hvad er egentlig partilinjen? burde Enhedslisten ikke støtte alle de initiativer der sættes i gang, omkring de almene boliger, ja vi har et problem omkring økonomien som vi også havde da vi bygge Bellahøj husene, men derfra og til at stemme imod almene boliger er da mærkeligt.

Finn Olav Hansen

Eliten har glemt hvem der laver et relt stykke arbejde i vores samfund. Ude af øje er også de mennesker der arbejder for den danske elite i udviklingslandene med at producere ligegyldigt tøj, sko,legoklodser under forhold som gør dem syge. Det er tid til et paradigmeskifte. Hold op med at købe alt det unødvendige lort . Så må eliten finde et andet og mere meningsfuldt arbejde. Måske som håndværker i et mere bæredygtigt samfund.

Lene Christensen, Gert Selmer Jensen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der males med den meget brede pensel her - og man får den tanke, at skribenten ikke har gæstet Lolland.
Selv kender jeg udmærket masser af mennesker i København, som ikke er specielt godt lønnet, men klarer at bo der alligevel, sådan som det altid har været.
Men det er da et problem, at lejen er sat fri, og at der slet ikke mere er den huslejeregulering, som var basis for velfærdsstaten. Uden det bliver det svært at komme tilbage.

Lene Christensen, Jens Illum, Gert Selmer Jensen, Jens Falkesgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Christian Meyer Nielsen

Finn Olav Hansen synes du ikke at du strammer den lidt når du siger at det er eliten der har glemt hvem der laver omtalte vare. Så vidt jeg ved at hverken mobiltelefoner, LEGO-klodser eller tøj fra H&M forbeholdt den såkaldte elite. Selv kender jeg flere fra arbejderklassen, de såkaldt fattige, der ynder at gå i tøj fra H&M. De ting der bliver lavet i udviklingslandene kommer alle i det danske samfund lige meget til gode, måske endda den jævne borger mere end overklassen, da sidstnævnte har råd til at købe ting produceret i Europa.

Jeg anerkender at der er store forskelle på levestandarden i Danmark, men det er urimeligt at sige at det kun er "eliten" der lukrerer på billig udenlandsk arbejdskraft. I øvrigt mener jeg at måden hvorpå det ord bliver brugt - eliten - er stærkt kritisabelt. Når formålet med artiklen synes at være at sætte fokus på fremmedgørelsen mellem forskellige samfundslag, synes det kontraproduktivt så ukritisk at sætte folk i bås. Hvis nogen tror at man tilhøre eliten alene i kraft af sin lejlighed på Østerbro til 4,5 mio., så kunne det være at de skulle tage til København og se hvem der rent faktisk bor sådanne steder, og så efterfølgende tage at smut forbi Strandvejen nord for København.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Lars Bjørneboe anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nu foregår der en LA-debat i min radio om at købe lejrplads til flygtninge i deres nærområder ..

Ude af øje, ude af sind.
Underklasse og anderledes kulturer - det er lidt lidesom Bonbonland,
noget højere middelklasse kan opsøge som folkloristisk indslag i deres ferier.

Kristoffer Larsen

Det danske socialdemokrati – regeringspartiet, som allerede har omfavnet konkurrencestaten, uddelt top- og selskabsskattelettelser og udpint flexicurity-modellen

Man har løftet 125.00 almindelige lønmodtagere ud af topskatten og givet danske virksomheder de samme rammebetingelse omkring selskabsskattesatsen som i Sverige til gavn for lønmodtagerne.

De danske dagpengereglerne er endvidere med de to års dagpengeret blandt de mest generøse i OECD. Ledigheden er relativ historisk lav og nyledige kommer i arbejde hurtigere end i 2005.

København kunne også løse mange af deres problemer med efterspørgsel på boliger ved at rive gammelt skrammel ned og bygge i højden.

Skattestoppet burde fjernes sammen med fradrag for rente på forbruglån. Omvendt har man i Danmark fortsat en samlet høj skat på virksomhedsindkomst.

___

Den samlede vurdering er, at det danske dagpengesystem - også efter de seneste ændringer - er relativt generøst i en international sammenligning.

http://dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Arbejdspapirer/Und...

Side 29.

randi christiansen

Det er ikke sjovt - hverken for voksne eller børn - at dele skoleklasse med børn af mere velhavende forældre end een selv - sku jeg hilse og sige. Meget, meget lidt sjovt

Gert Selmer Jensen

Randi Christiansen-
Ja.! det er et stort problem med statusforskelle, i folkeskolen.
Nogle gange har jeg tænkt den "vanvittige" tanke, at obligatoriske skoleuniformer, og et forbud mod smartphones, kunne afhjælpe noget af problemet.
Så kunne man bedre lege sammen, uden alt "glimmeret".

"Folkeskolens funktion som social smeltedigel," mon den primært er truet af boligpriserne, eller er den truet af, at de rige og veluddannede sender deres børn i privatskole?
En skæbne på Lolland bør nye byggeregler frelse fra... Man kunne også mene, at flere måske sku' opfordres til at købe hus hernede, for her er ikke kun billigt, men også rart, og mange boliger til en brøkdel af Østerbro-lejligheden er i ganske fin stand. Hvad mon der skal til, statslige arbejdspladser? Eller taler vi billige højhastighedstog, eller har Jelved ret i, at alt begynder med kulturen? Måske vi kunne starte med ikke at fremstille hovedstaden og tilsvarende områder som de eneste saliggørende.

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Lene Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Randi Christiansen-
Jeg ved det, alt er i spil, jeg husker det, og det er "op ad bakke".
Alene den psykiske "podning", der sker for børn af priviligerede forældre, slår igennem med stor kraft.
Jeg kender ikke et endegyldigt svar her.
Men alligevel kan "vi", nogle gange, finde en snørklet vej igennem, med mere eller mindre succes.

randi christiansen

Som en af mine venner engang sagde : hvis man kan klare sig på nørrebro, kan man klare sig overalt - det var så også i 60'erne.

Jeg tænker, at det vigtigste må være, at de voksne kan fastholde sunde værdier. Jeg skulle dog ha skrevet min søn op til bernadotte (allerede v fødslen for at få en plads) han blev ikke med sit sensitive kunstnersind stimuleret så godt her blandt nørrebrorødderne, men ville ikke flytte skole. Så han kompenserede og fyrede hele sin børneopsparing af på smart tøj og luksusvaner - og ved alt om hvordan man ikke skal se på araberne, så de føler sig provokerede - og det er vel også noget

Det er egentlig underligt at der er prestige i at klumpe sig sammen i storbyer med bilos og larm og stress.
Hvert år dør der gennemsnitlig 67 mennesker i Kbh. som følge af luftforureningen. Der er mest prestige i at bo i city hvor der er allermest larm om natten. Der er lige blevet skrevet i pressen for nylig om de mange klager over larmen fra nattelivet. Men det er fedt at bo byen.

Der er ingen tvivl om om at Kbh. er blevet finkæmmet for billige boliger, og grådige bolig-spekulanter der prøver at lokke folk ud af deres boliger.

Men hvor langt kan den udvikling gå?
Ender det op med at en lille 2-værelses lejlighed med et lille toilet, et lille gammelt køkken og knirkende gulve vil koste 6-7 mio.kr? og folk kan ikke sove om natten for larmen.

Folk flygter fra de grønne områder hvor der er plads, fuglefløjt og frisk luft.
Det er ikke altid logisk.

Finn Olav Hansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Randi Christiansen-
Et sensitivt kunstnersind er altid meget udsat.
Ligesom smart tøj og luksusvaner, og hvordan man ser på arabere, kan være støttende ting i
den daglige kamp, for anseelse, hjælper det bare ikke, på den grundlæggende mangel på
selvrespekt, som man er blevet påduttet, af sit ophav, eller omgivelserne.

Mogens Højgaard Larsen

Hvorfor dette evige fokus på, hvordan vi kan gøre det muligt for flere lønmodtagere, at flytte til byerne?
Hvorfor ikke kigge på, hvordan det kan blive udholdeligt og logistisk muligt at bo på landet?

Over 60% af den danske befolkning bor udenfor vækstområderne i Hovedstaden og Østjylland.
Rigtig mange af dem, vil faktisk rigtig gerne blive ved med at bo der, men forringelser på den offentlige service og infrastruktur, skolelukninger, lukkelovsafskaffelse m.m. gør det svært - meget svært at bo her.

For en familien bosat udenfor de forjættede metropoler, har 40 års politiske prioriteringer resulteret i, at det kræver minimum to biler pr. husstand at få familielogistikken til at gå op i en højere enhed. Storcentre og lukkelovsændringer har gjort det umuligt at sælge dagligvarer i landzonerne, ungerne kan ikke længere tage bussen til fritidsaktiviteter, sammenholdet er hendøende idet kommunesammenlægninger har fjernet biblioteker og borgercentre som de naturlige samlingspunkter i lokalsamfundet, ejendomspriserne er drastisk faldende pga. alle de ovennævnte forringelser, med den konsekvens at ingen (og selv de med arbejde og to biler) har råd til at renovere/vedligeholde deres boliger, hvorfor den lokale håndværker også må lukke og slukke...

Det er et politisk valg, at man har sendt 85% af det danske areal ind i en dødsspiral, der kun levner plads til, at (udenlandske) kapitalinteresser kan opkøbe hele skidtet, og etablere gyllefabrikker og feriecentre på lortet, men kunne man ikke tænke anderledes?
Kunne man ikke prioritere HELE Danmark som en ressource? Kunne man ikke italesætte en anden demografisk udviklingsmodel, hvor Danmark – i lighed med Sverige og Norge – samfundsudvikler HELE landet, i stedet for – som nu – at lukke og slukke udkantsdanmark, samtidig med at man begræder, at vi ikke alle sammen kan bo på Østerbro???

Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Per Torbensen, Jens Illum, Lene Christensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Lige nøjagtig mogens - men det skal åbenbart komme fra folkedybet som et krav. Når nu det fx forholder sig sådan, at statskassen stort set intet tjener på dansk svineproduktionn og resten af dansk landbrug, så er det på høje tid med omlægning til økologisk, bæredygtig selvforsyning. Og det er igang i fx lejre økologiske kommune. Så det er bare med at bakke op om den udvikling, og er man disponeret for politisk arbejde, er enhedslisten eller alternativet det rigtige sted at lægge sine kræfter. Det er håbløst spild af ressourcer at lade danmark forfalde på den måde - og det er også komplet uansvarligt og elendigt politisk håndværk. Men de er sq ikke så vakse inde på borgen - guderne må vide hvorfor.

Bjarne Bisgaard Jensen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og oveni skal vi lægge, at det for rigtig mange på det danske arbejdsmarked nu er flintrehamrende ligegyldigt, om deres hjemmecomputer står på Østerbro eller i Hillested. Centralismen er ydermere ikke billiggørende, tværtimod er det meget mere omkostningsfuldt at styre en stor organisation med alting regelsat end en lille organisation, hvor folk i fællesskab finder de bedste løsninger ad hoc.

Steffen Gliese

Men det er selvfølgelig mere forpligtende at bo i samfund, hvor man kender sine børns klasselærer fra bestyrelsesarbejdet i Brugsen, eller fordi man deler lilleskole med direktøren, hvis hjem man har udbedret vandskade i - og omvendt at direktøren måske ikke er så emsig med sine egne børn, fordi han udmærket kender forældrene til de mere almindeligt situerede børn i hans søns klasse.

randi christiansen

Folket må tage sagen i egen hånd og tage danmark tilbage. Der var højskoler og andelsbevægelser - kan vi mon skrue os op af fifaen efter en hård arbejdsdag og samle os om at smide åget fra den 1% og deres overbetalte hånddukker på borgen? I små bæredygtige lokale enheder - det er frihedskamp.