Leder

Aber med skrivemaskiner

17. november 2014

Det bedste argument imod demokrati er fem minutters samtale med den almindelige internetdebattør. Sådan kan det i hvert fald føles, efter DR2’s dokumentarserie Ti stille, kvinde! har vendt projektørlyset mod de slimede hjørner af cyberspace, hvor sexisme og dødstrusler hamres tankeløst ud på tastaturet. I programmerne opsøger Michael Jeppesen flere af de vrede mennesker, der stivner som hjorte i billygternes – eller snarere computerskærmens – klare skær. Det var jo bare for sjov, ha, ha. Selvfølgelig vil jeg ikke slå Johanne ihjel, ha, ha.

Nu blæser en række danske medier til kamp for en ordentlig debattone i cyberspace – og tak for det! Enhver debat former sig efter samtalepartnernes sprog og etik, hvorfor det er kærkomment med lidt gensidig opdragelse i det 21. århundreds digitale forsamlingshus. Til gengæld er det at gå alt, alt for langt at indføre en decideret ’nethadslovgivning’, som blandt andet foreslås af musiker og debattør Henrik Marstal. For det første har vi i Danmark allerede lovgivning imod personlige trusler. For det andet så er en sådan lov nyttesløs, med mindre vi fjerner retten til anonymitet i det digitale rum. Republikanere i USA har længe flirtet med tanken – for eksempel ved at gøre anonyme debatindlæg ulovlige og retsforfølge de hjemmesider, der tillader det.

Det ville være et tab for menneskeheden, der allerede er ved at miste den sidste flig af privatliv til efterretningstjenester, der selv påberåber sig retten til total anonymitet. Det er værd at huske, at demokratiet ikke opstod af sig selv på åben gade og i dagslys. Gnisten til modstandskamp tændes under hemmelige samtaler mellem anonyme borgere, der mødes under falske navne på lyssky smugkroer. Væk fra magtens kritiske blik. I dag er internettet blevet det rum, hvor aktivister fra hele verden anonymt kan udveksle ideer og planlægge handling. Også dem, der ikke huer magthaverne. I et langt mere jordnært perspektiv giver internettet os muligheden for at afsøge vores mørkeste indre, uden det får konsekvenser i det virkelige liv. Det er ikke tilfældigt, at omkring 13 pct. af alle internetsøgninger handler om sex, som det fremgår af et 2010-studie i Forbes. Pornografi fylder også meget på den udskældte hjemmeside 4chan, der blev portrætteret i lørdagens udgave af Information. Men brugerne skriver også om ensomhed. Om selvmordstanker. Om at føle sig anderledes end alle de andre. Det er svære indrømmelser – selv når man er helt anonym.

Internettet lægger et filter over virkeligheden, som en 4chan-bruger beskrev det i lørdagsavisen. På samme måde som når man bander og svovler over de andre trafikanter i køen, sikkert afskærmet fra virkeligheden på den anden side af bilruden. I DR’s programmer undskylder flere netdebattører sig med, at de var rasende i ’gerningsøjeblikket’. Andre gange fjerner internettet et filter og afslører folks virkelige holdninger. Dermed bliver internettet også et spejl på vores samfund. Danskerne er næppe blevet mere hadefulde med årene, vi er bare aldrig før blevet konfronteret med dem, hvis had afviger fra vores eget. Internettet har på den måde demokratiseret massekommunikationen, så ethvert menneske nu kan give sin mening til kende over for offentligheden. Det kan være et trist bekendtskab at finde ud af, hvad mange danskere rent faktisk mener, eller hvor lidt de rent faktisk ved. Men når internetdebatten er bedst, udfordres vores egne grundholdninger – vi rives ud af vores små fællesskaber med politisk korrekte sand- og selvfølgeligheder. Vi tvinges til at lytte til alternative visioner for fremtiden, som ryster vores eksistens. Det kan ofte gøre mere ondt end en tilsvining på Ekstra Bladets nationen!-forum. Og det er vigtigt i en tid, hvor de konventionelle massemedier er ved at droppe omnibusmodellen til fordel for en segmentpresse, hvis fornemste opgave er ikke at skræmme kernelæserne væk ved at give dem noget, de ikke kan lide.

Når internettet er værst, føles det som uendeligt mange aber, der skriver tilfældige ting på deres skrivemaskiner. Når det er bedst, deler en af dem William Shakespeares komplette værker på Facebook eller bruger anonymiteten som terapeutisk værktøj. Internettet er hverken godt eller ondt – det er bare internettet. Præcis lige som mennesket.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Niels Møller Jensen
  • Laurids Hedaa
  • Michal Bagger
  • Henrik Christensen
  • Kurt Nielsen
  • Benjamin Bach
  • Michael Skaarup
  • Lise Lotte Rahbek
Jørgen Steen Andersen, Niels Møller Jensen, Laurids Hedaa, Michal Bagger, Henrik Christensen, Kurt Nielsen, Benjamin Bach, Michael Skaarup og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lis Kyllikki Turunen Pedersen

T A K til dagens lederskribent..... kloge ord. Måske ville jeg have afsluttet: Internettet er både godt og ondt lige som mennesket.. hvem skal elles tage ansvar for??

Karsten Kølliker

Hvad med at løfte blikket lidt? Mon ikke hadet, frustrationerne og vreden skyldes en forsmåethed og magtesløshed ophobet over lang tid? Det moderne menneske er presset på mange måder. Der er det præstationsfikserede konkurrencesamfund med den konstante risiko for at blive hægtet af, der er den centraliserede, teknokratiske top-down-ledelseskultur, der er en kommerciel kultur der konstant udmaler billederne af, hvordan ens liv burde være og altså ikke er. Der er regimet af politisk korrekthed. Efter at have knoklet hele ugen for at indfri ledelsens urealistiske produktivitetskrav, så er der alligevel ikke sex lørdag aften fordi forhaven stadig ikke er blevet ordnet. Hvad tænker naboerne ikke?

Men internettet giver jo netop os alle muligheden for at blive hørt. Vi er alle hver især et knudepunkt mellem nogle vandrette forbindelser i form af vores tilknytning til vores lokalområde og nogle lodrette forbindelser i form af vores fag og interesser. Forestiller vi os nu, at vi rent faktisk reformerede vores politiske strukturer ved hjælp af dette revolutionerende redskab til at skabe borgerinddragelse, og vi udviklede modeller til at delegere den politiske beslutningskraft ud, så de politiske beslutninger rykkede meget nærmere de mennesker beslutninger angår, og vi tillod vores samfund at diversificere i en helt anden grad end vi har været vant til, så ville debatkulturen formentlig få en radikalt anderledes tone og netop uden al den fortrædelighed.

Alternativet til disse udladninger af vrede og frustration er, at almindelige mennesker vågner af deres apati, indser at de har muligheden for at tage magten over deres liv tilbage, og indleder saglige og civiliserede debatter om, hvordan vi ønsker at indrette vores samfund. Og her vil store dele af samfundsdebatten foregå lokalt og regionalt, da det jo er der samfundslivet konkret udfolder sig. Selvfølgelig vil folk stadig ryge i totterne på hinanden, men det er altså befordrende hvis formålet med diskussionen er udformningen af nogle konkrete tiltag med indflydelse på den fælles dagligdag.

Jan Larsen, Jakob Lilliendahl, Jørgen Steen Andersen, Laurids Hedaa, Steffen Gliese, Henrik Christensen, Mette Hansen, Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Daniel Henriksen, Helene Kristensen, Michael Madsen, Per Klüver, Lise Lotte Rahbek og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Skaarup

Jeg ville have skrevet noget klogt, men jeg mangler de rette ord og mit begrænset intellekt tillader mig ikke at udføre den ønsket bedrift. Så jeg skrev dette, og derfor er internet debatten som den er. :)

Jakob Lilliendahl, Laust Persson, Mette Hansen, Kurt Nielsen, Daniel Henriksen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Indfaldsvinkel li udfaldsvinkel.

Udspillet uden anklager, skyld og skam, uanset om det er direkte formuleret eller nok så subtilt mellem linjeren, ser for mig ud til at få, nogenlunde samme svar, altså ordenlige svar.
Personligt oplever jeg nettet som det tætteste på instant karma man kan komme. Ok, en gang immelem når der rammers helt i plet med noget udløser det vredesudbrud fordi der lå noget smertelig. Af en eller anden grund siger ”vi” ikke AV, når det gør ondt men givet ondt til budbringeren i de situationer, men ellers mener jeg at Indfaldsvinkel er li udfaldsvinkel.

Og husk at tage aben med når du går, leder skribent. Smiler.

Jeg mener at man har samme ansvar på nettet, som i den virkelige verden for hvor man går hen og hvem man inviterer inden i sit liv og kan man ikke håndtere ansvaret så fortæller konsekvenserne en alt om det.
Så FB snakken finder jeg voldsomt overdrevent og har selv ingen profil i det univers fordi det er for åbent til mig.
På samme måde som jeg heller ikke lader min dør stå ulåst om natten og heller aldrig gå på besøg i den lokale rokkerborg sent lørdag aften.
Så personligt har jeg det lidt anstrengt den megen bål og brand fra nogle politiker som tydeligvis glemte at løse døren og måske endda gik en tur på rokkerborgen.

Hvor kan samfundet ikke skride ind overfor det værste skidt.
Køre du fuld uden kørekort, kan bilen konfiskeres.
Kalder du offentligt Pia for racist og andet, kan du slæbes i retten og straffes
Facebook brugt som lokumsspand er offentlig.
Find de ubehagelige typer og konfisker deres PC.
Gør noget, i stedet for at lave underholdende programmer på TV.

Thjaaa, hvis du som almindelig medborger giver udtryk for din harme over for magten er det strafbart.

- Der er grundlæggende ikke den store forskel mellem et diktatur og et demokrati.

Michael Skaarup

Det er en fejl at forestille sig at alle der ytre sig i en debat, gør det fordi de har en mening.
Nogen gange skriver folk bare for at skrive noget, og er uenige, bare for at være uenig. Andre gange, er det bare for at pisse folk af. altså bare for "lulz"¨

Får mandlige politikere og debatører også "lille du" kommentarer fra kvinder? Får de også kommentarer fra kvinder, der stort set kun går på deres udseende og køn? Får de også kommentarer fra kvinder, der mener, de får for lidt fisse og tilbyder at komme forbi og rette op på det?
Det aspekt af debatkulturen som DR2 programmet "Ti stille kvinde" focuserer på er da et væsentligt aspekt af hele debatten om "aber med skrivemaskiner".
P.S. Jeg undskylder på forhånd til mænd i al almindelighed. Jeg holder jer andeles ikke ansvarlig for idioterne. Og jeg håber specielt ikke, Mihail Larsen føler sig trådt på :-)

Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Internettet skaber en bekvem afstand mellem mennesker. Det bliver de skrevne ord man i et øjeblik skrev, der brænder sig fast.

De sociale medier er med til at iscenesætte os mere end nogensinde.
Jeg tror denne virtuelle distance kan gøre folk mere isolerede. Man kan skabe et image, der ikke holder ude i den virkelige verden.
Det sværeste for folk er at mødes face to face. Så er man pludselig mere sårbar.

Internettet er godt til at sprede viden og budskaber, men folk er blevet åndeligt fattigere.

Bare lige for at påpege en lille detalje:

I er allesammen aber! :)

Jeg er en abe. :(

Ja selv lederskribenten har svært ved at sno sig udenom det faktum, at han også er en abe. ;)

Det er ikke et forsøg på at fornærme nogen. Det skulle da lige være Marstal. Men hvis vi har 99,2% gener til fælles med chimpanser, er det vel ikke så underligt, at nogen af os, ind imellem har svært ved at opføre ordentligt.

Det er iøvrigt tankevækkende at den mest fredelige menneskeabe, orangutangen, som iøvrigt er den eneste vegetar blandt menneskeaberne, er den vi har mindst DNA til fælles med...

Lise Lotte Rahbek

Katrine Visby
Du skriver "Det sværeste for folk er at mødes face to face. Så er man pludselig mere sårbar."
Jeg har mødt en del mennesker, jeg har fået den første bekendtskab til via internettet.
Det er min erfaring, at de personer som gennem mange indlæg opfører sig truende, ubehøvlet, sexistisk og/eller socialt inkompetent på internettet
også opfører sig sådan i virkeligheden.
Der løber nemt en bidsk bemærkning gennem tastaturet, som kan fortrydes bagefter. Det kan ske for de fleste og løber også af med mig indimellem.
Men hvis profilerne udviser en generel mangel på konduite på nettet.. så vil den adfærd også vise sig udenfor.
Hold (sikkerheds-)afstand. ;-)

Kurt Nielsen, Sven Elming og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek - jeg tror bestemt, du har ret. Det er de færreste, der skifter personlighed 100%, når de er på nettet. Det kan godt være, at nogle er underdanige hunde i deres daglige omgivelser, inden de sætter sig til nettet og og forudlemper folk på afstand. Det er dem, hvorom folk siger, at de er kunne da ikke gøre en flue fortræd. Men underdanige hunde er langt farligere end dem, der ved at vise tænder og gø viser, når deres grænse er overtrådt. Den hund kender man og har en forståelse med.
Det der er karakterisktisk for de forulemperer, Michadel Jeppesen møder i "Ti stille kvinder" er netop, at mange af dem ikke vil stå ved, de har gøet. De kryber udenom, snakker om "hyggesexisme", og en af dem lider af galopperende politisk paranoia. Men han er i det mindste mand for sine ord og undskylder delvis. Og de, der snakker udenom og ikke står ved deres aggressivitet - de skræmmer mig. Det er netop dem, der konsekvent mangler konduite på nettet - og det gør man sgu kun, når man er total uden empati. Det kan godt være, de kan "fake it" i dagligdagen , for de har lært de sociale koder - men de viser netop kun deres sande jeg på nettet.

Hanne Koplev, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lise Lotte og Herdis: Tak for jeres kommentarer. Jeg bruger meget tid - måske også for meget - på at læse kommentarer, ikke bare her, men alle mulige mærkelige steder på internettet.

Og hvorfor gør jeg det, har jeg tit spurgt mig selv, især når jeg igen igen er blevet ked af det over at læse, hvor stupide og empatiforladte visse mennesker er. Fordi - som Herdis skriver - at folk viser deres "sande jeg" på en måde, man ikke møder ret mange andre steder. Det vidste jeg egentlig godt, inden jeg læste jeres indlæg, men uden rigtigt at kunne sætte ord på.

Det kan være uhyggeligt at opleve, at andre mennesker kan være så dumme/onde, men det er også livsbekræftende at se, at det ikke gælder alle. Tak for jeres input.

Michael Madsen, Kurt Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

En ytring kan aldrig tilhøre den der fremfører den. En ytring er tillært, ofte indstuderet og frem for alt tilhører den en anden.

Den der ytrer sig er ejet. Der ligger ingen erfaring bag ytringen, ingen næring, kun tab og et dybt ønske om være noget andet end det man faktisk er.

Det er slet ikke almindeligt at folk er i stand til at bringe sådan en tilværelse til ophør, derfor hylder masserne udbredelsen - magnifiseringen af tilstanden, og de har opfindsomt givet galskaben et fuldkommen rammende - selvmodsigende navn: Ytringsfrihed.

Des mere folket ytrer sig des mere snerrer båndet til og des mere hyldes volden som åbenbaring. Idealet efterlader kun kaos.

@Niels

Følelsen af afstumpethed og dumhed får jeg også tit, når jeg læser kommentarer på nettet. Jeg ved ikke, hvorfor du læser kommentarerne, men personligt gør jeg det for at prøve at blive lidt klogere på mennesker.

Problemet er, at jeg dybest set tror mange er mere ærlige når de ytrer sig på nettet. At den svinehund, de normalt dybest set er i besiddelse af, er svær at slippe løs når man står ansigt til ansigt, men det er rimeligt risikofrit på nettet.

På den ene side er det skræmmende, og jeg er bange for at der i virkeligheden ikke skal så meget til, før svinehunden også kunne blive sluppet løs offentligt, specielt hvis folk kan få gejlet hinanden op.

På den anden side, er det måske meget godt at nogle får afløb for noget af deres galde på nettet. Prøv at tænke over, hvordan hverdagen ville se ud, hvis folk kommunikerede i det offentlige, som de gør på nettet. Så ville vi jo tale til hinanden, som politiet taler til de hjemløse.

Internettet er lidt det samme, som når folk bliver fulde - nogle bliver ekstremt kærlige, nogle bliver ekstremt seksuelt opstemte - og nogle bliver ekstremt bidske, nogle bliver ekstremt uhøflige, nogle bliver ekstremt sexistiske, og nogle bliver decideret hadefulde.
Vi undskylder de de uheldige sider, der kommer frem med at, de ændrer personloghed, når de bliver fulde. Gu gør de da ej - de smider hæmningerne og viser netop deres sande personlighed. Jeg er altid stærk mistænksom over for folk, der ikke tør blive fulde ( jeg ser her bort fra sundhedsfanatikere, folk i et fysisk træningsprogram og folk, der af religiøse grunde ikke drikker alkohol - og jeg forudsætter, vi er i et trygt hjemmemiljø, ikke ude i byen ): - hvad er det lige, de er så bange for? Jo, de er bange at slippe kontrollen. De er ofte vildt optagede af, at kunne kontrollere en bevidst fremtoning. Jeg har i mit 60-årige liv ofte oplevet, hvordan man kan blive helt vildt overrasket, når "maskerne" falder med promillernes ophobning i kroppen. Det er som oftest festligt og fjollerier tilgives dagen efter. MEN - engang imellem ser man pludselig en uhæmmet og afslørende personlighed, man efterfølgende næsten ikke kan holde ud at være i samme rum med. Og som man for altid mistror.

Jo, internettet på både godt og ondt, som mennesker i verden også er det, men det er først nu mediet for deres utilfredshed er til stede, som et åbent forum de kan udbrede sig i direkte.

Vist udtrykker nogle sig voldsomt overfor politikerne, og mere end nødvendigt er, men politikernes handlinger på baggrund af 90 mandater, eller blot stivsind, manglende forståelse for borgernes frustration over deres økonomiske situation, som i øvrigt forværres af nye politiske beslutninger, der nærmest fører familier direkte på "fattiggården" fysisk som åndeligt, så måske er der en sammenhæng trods alt.

Politikerne egen verbale ned gøren af borgerne og deres arbejdskraft, som de tidligere nærmest blev hyldes for da der var arbejdspladser, og næsten ingen ledighed, - men nu er skiftet ud med "pisk" om gensidig forsørgerpligt, hvis ikke det ligefrem er direkte hånlig nedsættende kritik af ledige; "raske mennesker der går derhjemme", eller sagt mere direkte; "dovne samfundsnassere der ikke vil arbejde i samfundets tjeneste", - så kan det næsten ikke blive mere politisk forfinet perverst!

- Ja, så er vi der igen, "kom hønen før ægget eller var det omvendt"?

Andreas Trägårdh

Ytringer er bindinger. De kan aldrig være frie eller positive og derfor er de som bidrag af nogen skabende art uegnede. Sagen - den såkaldte ytringsfrihed, føres kun af den hvis formål den tjener, det er at spekulativt styrke kontrollen over et bestemt medie og målet er at bevare - status quo.

Andreas Trägårdh

Når vi der imod erfarer livet (- det sker) kan intet forhindre denne erfaring i at præge omgivelserne. Hverken livet eller den uigenkaldelige erfaring er en proces, det er et direkte udtryk.

Niels Duus Nielsen

Anders Trägårdh - det minder mig om en teori, jeg engang udtænkte, som jeg kaldte "ekko-teorien for ytringer". Ifølge denne teori er alt, hvad vi siger, et ekko af, hvad vi har hørt andre sige. Intet nyt under solen, med andre ord, alt er allerede sagt af en eller anden.

Teorien lider selvfølgelig af, at der nødvendigvis må have været nogen, der sagde noget for første gang, med mindre vi køber den der med, at "I begyndelsen var Ordet...".

Men jeg fastholder, at de fleste af os det meste af tiden ikke siger noget, vi selv har tænkt os frem til, men blot efteraber de andre. Det gælder også mig selv, vil jeg skynde mig at sige.

Vi er alle aber.

Andreas Trägårdh

en-gang-til*
Vi er det. Denne forvandling. Men vi kan aldrig være noget andet, samtidig, så der er ingen måde at vide det på.

Andreas Trägårdh

Den der vender sig mod og gennembryder sindets struktur, vil møde alle dem der gik forud, men en dag endelig lære at tanken er fysisk og slet ikke mental.

Karsten Kølliker

Andreas Trägårdh, dine anskuelser er dybe og udfordrende, men jeg tror godt jeg kan følge dig. Indenfor for buddhismen er der et begreb om at selvet og omgivelserne er ”to, men ikke to”. Dette begreb beskriver hvordan vi påvirker vores omverden, ikke bare gennem tanker, tale og handling, men gennem vores livstilstand. Og i forlængelse af de ovenstående indlæg, så gør det altså ikke den store forskel om disse lavere livstilstande er pænt dækkede til i de daglige omgangsformer, man påvirker fortsat sin omverden ved ens livstilstand.

For mit eget vedkommende synes jeg at internettet bygger en meget stærk case for en fornyet opmærksomhed på dannelse. Dannelse er jo netop ikke adfærdsregler og politisk korrekthed, men nærmere at lære sig selv at kende, at lære at kende sit sinds funktionsmåder og i den her her vundne fortrolighed med sig selv, at opnå nogle mere afbalancerede reaktioner på hvad der sker omkring én. Samtidig er der fra buddhismens standpunkt en meget enkel tilgang til dannelse ved at der findes metoder, meditationsteknikker, til at hæve ens livstilstand.

Reelt tror jeg, at det har været en øjenåbner for mange af dem - som jeg sporadisk har hørt det - at de opdager, at de bliver læst, og at deres ord gør indtryk. Det er for dem den ægte ny erfaring, som måske endog kan ægge til virkelig samfundsdeltagelse og dermed potentiel mulighed for ændring i en retning, der kommer samfundets borgere til gode.

Kurt Nielsen, Lis Kyllikki Turunen Pedersen, Jørgen Steen Andersen og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar
Michael Skaarup

@ Karsten K.

"Men internettet giver jo netop os alle muligheden for at blive hørt." - Jeps. Men hører vi ikke mest kun os selv snakke/skrive?

@ alle
Er det ikke at overdrive at kalde internet-mundhuggerier og trusler for "debat"?
Hvem er det vi debattere med? Os selv? og er den anden, modtageren for vores ytringer, måske blot en projektion af os selv.?

I hvert fald, Michael Skaarup, ansporer det til, at man gør sig umage med at gøre sig forståeligt og dermed fungerer som et redskab til opnåelse af større personlig afklaring af holdninger.

Michael Skaarup

@ Peter Hansen
Det kræver jo at man har den intention at være forståelig, og at man søger indsigt.

Jeg mindes da inf.dk startede med at lade folk debattere artikler, da blev debattrådene hurtigt oversvømmet af profiler, der kun ville afspore og ødelægge de konstruktive debatter.
Jeg mindes ligeledes at seriøse debattører "lukkede" deres profiler, pga. personangreb og et giftigt debatklima, og de afholdt sig fra at deltage.
Derfor tror jeg at dele af "debattørne" blot deltager for at modarbejde det konstruktive og deres hensigt er at afspore debatten og skræmme de seriøse (debatører) væk.

Jeg kan i hvert fald godt lide debatkulturen på Information. Sædvanligvis giver det mig noget nyt at tænke over og virker som et godt vedhæng til den artikel, der kommenteres/debattres. Tak for det !

Tino Rozzo, Jakob Lilliendahl, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Steen Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Møller Jensen

Det er da glædeligt at også Aber kan skrive på en computer og så må vi bare acceptere deres sprog og så håbe de får det bedre så de ikke er så hadske mere, jeg vil gøre mit bedste.

Karsten Kølliker

Michael Skaarup, jeg synes dit spørgsmål rammer et personligt ømt punkt. Jeg har oplevet at skrive indlæg på Information.dk og på Facebook som ikke fik nogen respons overhovedet. Og det udløser nemt en form for eksistentiel usikkerhed. Og tanken om at vi i virkeligheden bare er i dialog med os selv når vi sender tanker og meninger ud på nettet er for mig lettere rædselsvækkende. Det er solipsisme på nye flasker. Men jeg tror så heller ikke det er sandt. Eller lad mig sige det på en anden måde, man kan godt bruge internettet som et lokum man skyller sit lort ud i, men sender man noget ud for oprigtigt at dele noget der ligger én på sinde, så bliver det også modtaget. Ligesom blandt andre Michael Bruus giver udtryk for her i tråden.

Jeg tror vi alle kæmper med forestillingen om at være betydningsfuld og sige noget betydningsfuldt, og samtidig blot være en enkelt stemme i et kæmpemæssigt og mere eller mindre kakofonisk kor af stemmer. Og alligevel, alligevel, er alle disse enkeltstemmer dem der summerer op til at skabe den verden vi lever i. Vi er så meget i en læreproces, og hvis du kan spore en markant mere civiliseret og saglig tone på Information.dk i dag ift. da online-kommenteringen begyndte, så er da et meget løfterigt fremskridt. Samtidig er det så vigtigt at vi alle forstår, at vi har denne mulighed for at øve indflydelse, og derfor er negative, indestængte og hadefulde kommentarer faktisk bedre end bare at forblive tavs.

Kurt Nielsen, Lis Kyllikki Turunen Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jamen, Karsten Kølliker, du peger på vor tids største pest: at Christopher Lasch endelig har fået ret i, at vi lever i en narcissistisk tid, hvor kun spejlingen i de andre giver livet mening.
Det forpester virkelig alt: hvis folk i stedet stillede det positive spørgsmål, hvad de selv vil opnå i livet, ville vi kunne slippe af med den latterlige nedgørelse af andre, der lever på andre måder og under andre vilkår, som plager os nu. Så ville man i stedet for at beskylde de arbejdsløse for ikke at gide lette røven overveje, om man selv ville leve på samme måde - og huske på, at det faktisk er et alternativ, vores samfund heldigvis muliggør. I stedet for at tænke så meget på, hvad andre gør i et system, der kan og skal give rammer for den enkeltes realisation, skal man tænke på sig selv, for ellers bliver man ude af stand til at træffe de eksistentielle valg, der i sidste ende skal redde vores liv.

Søren Sørensen

Nu handler artiklen jo åbenbart om de stakkels kvinder der bliver angrebet verbalt pga deres køn.

Takket være min opvækst i 70'ernes tyskland kender jeg til Alice Schwarzers blad "Emma" hvor angrebene på mænd på ingen måde var anderledes formuleret, og mænd blev nedgjort udelukkende pga deres køn.
Sætningen "at tænke med pikken" o.l. mindre pæne ytringer var altså hverdag, og lur mig om ikke kvinder også kunne finde på at bruge den slags formuleringer den dag i dag...

Kunne det tænkes at tilsviningerne af kvinder i den offentlige debat viser at der er sket en forskydning af magtbalancen der betyder at nogle mænd ser sig nødsaget til at gå til verbale yderligheder i og med at ellers neutrale udsagn forsvinder fuldstændigt i en offentlig debat der på visse områder er domineret af "feministiske"* synspunkter?

* Her mener jeg ikke den berettigede feminisme der handler om lige muligheder, lige løn osv - men den pt. politisk korrekte afart af feminismen der i virkeligheden er stærkt mandeundertrykkende?

Jamen, det er også rigtigt, Søren Sørensen, at mænd er ophørt med at tænke med den pik, de i stadig mindre grad kan få op at stå, fordi de hellere vil arbejde.

@Peter

Mon ikke mere det er som en af mine venner siger: "At der kommer et tidspunkt i enhver mands liv, hvor han hellere vil have et stykke med saltkød?" ;)

Karsten Kølliker

Men, Peter Hansen (12:18), der er jo virkelig også noget nyt, der kæmper for at tage form i vores kollektive bevidsthed. Narcissismen, den radikaliserede individualitet, var efter min opfattelse produkter af TV-mediets dyrkelse af idoler (indenfor alle genrer) og en kommerciel kultur, der konstant appellerede til den enkelte om at være noget særligt. Hvad vi i stedet står med i dag er et nyt og fuldkommen distribueret medium, hvor skellet mellem aktør og publikum er fuldkommen udvisket, og hvor den tidligere epokes dyrkelse af individualiteten måske nok indledningsvist har bemægtiget sig mediet, men hvor mediet i sig selv tilbyder nogle helt nye værensformer, hvor grænserne mellem selvet og omgivelserne bliver meget mere flydende.

Og læg så her til, at vi i realiteten står med konkrete, fysiske problemer af en overvældende størrelse. Det foregående menneskesyn, de etablerede levemåder og vores samfundsindretninger har over årene udviklet sig så gennemført dysfunktionelt, at hvert eneste år vi forlænger disse levemåder beskærer vi vores chancer for at klare os på længere sigt. Hvis ikke disse realiteter skulle vække en form for ydmyghed hos den enkelte og få hver enkelt til at spørge, hvad kan jeg gøre, hvis ikke disse realiteter skulle udløse en stærk trang til at stå sammen og i fællesskab løfte denne nærmest umulige opgave at gøre vores samfund bæredygtigt, så ved jeg ikke hvad skulle.

Jeg ser selv internettet som en gave til menneskeheden, som det redskab der sætter os i stand til at revolutionere vores opfattelse af os selv, og gennem denne fornyede opfattelse af hver enkelts betydning bliver vi i stand til at reformere vores levemåder og hele vores samfundsarkitektur.

Så er det vist på tide i debatten, at indskyde forståelse. Ikke for abekattenes udgydelser, men for baggrunden.
Jeg har en aversion mod disse kontrolfreaks af hunkøn i alle aldre, der føler sig underlegne og anvender maskulin attitude og metode. Er de tilmed politikere og yngre, er det helt galt.
Vi ser det i debatten om den bløde mand - det foragtelige væsen. Vi ser det i superfeministernes forveksling af ligestilling og ensartethed. Vi ser det i kvinders flugt for ansvar og tilbedelse af institutioner. Vi ser det i jagten på materielle statussymboler, som anføres af samme type kvinder.
Hvis jeg nu sagde undskyld for denne holdning, ville jeg være en foragtelig hykler.

Michael Skaarup

Denne debattråd er et symptom på problemet. Tråden berører kun overfladen og når aldrig i dybden af problematikken som artiklen rejser. Dette gælder for denne debat, ligesom det gælder for alle andre debatter.

Er det fordi der for mange "debatter"? og det der ikke tid til fordybelse, da debatten om 10 min. er en anden.? - Altså er kvindeforagt, maskulin mindreværd og en rådden debatkultur, blot elementer i en større problemstilling, som omfavner hele samfundsdebatten, i det segmenteret og fragmentereret (post)moderne samfund?

Skaarup - Jeg sondrer mellem meningsudveksling og målsøgende debat. Det første er grydeklart og kort.(Facebook) Det sidste er tidskrævende, og mediet er ikke særlig egnet. Se de lange udvekslinger af meninger og argumenter mellem måske kun to personer.(Information)