Leder

David Camerons nye stil

Debat
29. november 2014

»Hvis vores bekymringer ikke bliver hørt, og vi ikke kan skabe et bedre grundlag for vores forhold til EU, så udelukker jeg naturligvis ingenting.«

- Storbritanniens premierminister, David Cameron, i tale om EU-reform

Der var masser af den velkendte konfronterende retorik i den britiske premierministers tale om immigration i går, hvor han efter måneders spekulation langt om længe løftede sløret for de krav, han har tænkt sig at fremsætte i den lovede genforhandling med EU.

Ikke desto mindre var det det, han ikke sagde, og de krav, han ikke fremsatte, der efterfølgende blev diskuteret mest.

I ugevis har hans rådgivere nemlig luftet ideen om af indføre et loft for antallet af EU-immigranter, som landet vil acceptere hvert år. Det vil imidlertid være en underdrivelse at sige, at ideen om en sådan begrænsning af princippet om fri bevægelighed i EU blev mødt med en kold skulder rundt om i Europa. Afvisningen var så total, at den tyske kansler, Angela Merkel, for første gang sagde, at hun ikke for enhver pris ville bakke op om Storbritanniens fortsatte medlemskab af EU.

Om det var Merkel, det britiske erhvervslivs bekymrede advarsler, de positive tal for, hvor meget EU-migranterne tilfører den britiske økonomi, eller et pludselig anfald af realisme, der fik Cameron og hans rådgivere til at droppe ideen, er uvis. Men væk var den i hvert fald, da premierministeren trådte frem for sit folk i går. I stedet fremsatte han en strategi, der går ud på at gøre Storbritannien mindre attraktiv for EU-migranter.

Står det til premierministeren, skal EU-immigranter i fremtiden have et jobtilbud, før de ankommer. Har de ikke et job efter seks måneder, skal de kunne udvises. Og EU-immigranter skal ikke kunne modtage offentlige bidrag såsom børnepenge, boligstøtte og skattefradrag eller have adgang til sociale boliger i de første fire år, de arbejder i landet.

Kravene er radikale, og nogle af dem vil – erkendte Cameron – kræve en traktatændring, fordi de bryder med princippet om ikkediskrimination – noget, han gentagne gange er blevet advaret om er urealistisk.

Ikke desto mindre må Camerons tale betegnes som et skifte fra det totalt urealistiske til det mere realistiske. Debatten om det retfærdige i, at immigranter kan modtage støtte fra dag ét uden at have bidraget til systemet, er en debat, der har genlydt over hele Europa. Camerons forslag om et optjeningsprincip på fire år vil ganske givet tiltrække støtte blandt store dele af den europæiske befolkning, og flere andre EU-lande – bl.a. Danmark og Tyskland – har udkæmpet deres egne kampe for at beskytte deres velfærdssystemer imod bl.a. udbetaling af studiestøtte.

Retorisk set var talen også anderledes end tidligere talers ultimative krav om britisk særbehandling. I stedet fremhævede Cameron, at hans formål var at »forhandle disse ændringer for hele EU, fordi jeg mener, at de vil gavne hele EU«. Til manges overraskelse talte han i overordentligt positive vendinger om immigration.

»Immigration gavner Storbritannien (…) Vi bør aldrig tillade nogen af dæmonisere det (…) Vi er Storbritannien på grund af immigration, ikke på trods af den,« sagde han og fortsatte med at prise princippet om fri bevægelighed i EU: »Storbritannien støtter princippet (…) 1,3 mio. briter bruger deres ret til at bo og arbejde og i mange tilfælde gå på pension i andre EU-lande (…) så vi vil ikke ødelægge det princip eller vende op og ned på det.« Den positive tone vil sende et forsonende signal til EU-kollegerne om, at Storbritannien ikke har tænkt sig at forhandle med hånden på dørhåndtaget. Alt i alt et stilskifte, der må bydes velkomment af alle, der mener, at Storbritannien er en uundværlig del af Europa.

Men hvorfor så sende modstridende signaler og afslutte med overstående trussel? Forklaringen hedder UKIP. Cameron er ganske enkelt mere nervøs for, hvordan hans tale – og det manglende loft – bliver modtaget hjemme end ude, hvorfor han har givet EU-skeptikerne et lille håb om, at han vil støtte en udmeldelse, hvis ikke han får, hvad han kræver i Bruxelles.

Hovedsignalet i talen er dog ikke til at tage fejl af: Cameron har besluttet, at han ikke endnu en gang vil love, hvad han ikke kan levere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

En ting er Cameron, der tripper rundt imellem EU og UKIP - fred være med ham.

Men hvis briterne stemmer UKIP in i Parlamentet i stort antal, så er det vel fordi, de ønsker at melde Storbritannien ud af EU.

Og det skal de da bare have lov til - og fred så være med briterne også.