Leder

En europæisk revolution

8. november 2014

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Jerntæppet skulle optrævles uden blodsudgydelser. Den østtyske opstand kunne nemt være endt med den ’kinesiske løsning’ a la massakren på den Himmelske Freds Plads.

Efter måneder med massive folkelige protester i Berlin, Leipzig og Dresden gav en undselig østtysk oberstløjtnant for 25 år officielt tilladelse til, at østtyske borgere »øjeblikkeligt« kunne krydse den stærkt bevogtede grænse til Vesttyskland.

Umiddelbart efter kunne en måbende verden iagttage historiske tv-billeder af dansende østtyskere på Berlinmuren. Med Muren faldt også en verdensorden, som de fleste regnede for urokkelig.

Det stod derfor heller ikke skrevet i stjernerne, at Tyskland skulle genforenes. Ledende vesttyske venstreintellektuelle som Günter Grass og Hans-Magnus Enzensberger advarede dengang i stærke vendinger mod genforeningen af en nation, der havde været ansvarlig for Auschwitz. Et forenet Tyskland ville uvægerligt puste liv i autoritære impulser og tyske stormagtsfantasier, lød argumentet for at lade Tyskland forblive delt.

Datidens skepsis mod den tyske genforening er i dag gjort til skamme.

Jovist, Murens fald blev ledsaget af et hav af rørstrømske profetier, der viste sig at bestå af lige dele euforisk naivitet og ønsketænkning. Genforeningskansleren Helmut Kohl talte om de snarligt ’blomstrende landskaber’ og påbegyndte astronomisk dyre, men tvivlsomme reformer af Østtyskland, der fortsat kæmper med højere arbejdsløshed og lavere lønninger end resten af Tyskland. George Bush sværmede i årene efter ’89 om en ’ny verdensorden’ og den amerikanske politolog Francis Fukuyama forudså ’historiens afslutning’ efter kommunismens sammenbrud.

I dag er disse illusioner om demokratiets og markedsøkonomiens endegyldige triumf bortsprængt, og Europa står over for en række nye udfordringer af både økonomisk og sikkerhedspolitisk karakter. Eurokrisen eliminerede forestillingen om en uproblematisk udvikling mod større europæisk enhed, mens Putin tilsyneladende drømmer om at vende tilbage til sovjetiske storhedstider.

I denne nye geopolitiske virkelighed har det genforenede Tyskland på grund af sine historiske erfaringer et stort ansvar for de demokratihungrende befolkninger i de europæiske naboregioner. Som valgsejren til pro-europæiske politikere ved det nyligt afholdte valg i Ukraine antyder, ser civile kræfter i den tidligere østblok stadig mod Europa som garant for menneskerettigheder og demokratiske minimumsstandarder.

I løbet af eurokrisen kom den polske udenrigsminister Radek Sikorski med den ofte citerede betragtning, at det genforenede Tyskland er blevet en uundværlig nation, og at man i højere grad frygtede tysk passivitet end tysk lederskab.

Sikorskis udtalelser ville have forekommet utænkelige blandt tyske venstreintellektuelle for blot 25 år siden og vidner om en historisk exceptionel demokratisering af et land, der i det forrige århundrede var skueplads for to af verdenshistoriens mest repressive totalitære regimer.

Når Tyskland i dag de facto har overtaget det europæiske lederskab, betyder det naturligvis ikke, at Tyskland under Angela Merkel handler uden egne sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser for øje, men at disse interesser i dag kan debatteres åbent og fordomsfrit internt i Tyskland og i Europa, fordi tyske interesser i store træk flugter med de europæiske.

Det er en positiv udvikling, der vidner om tiltagende normalisering af den tyske nation til gavn for det internationale samfund. Fortællingen om Murens fald kan i dag betragtes som en succeshistorie uden egentligt historisk sidestykke.

Siden 1989 har truslerne om krig mellem de europæiske nationer med de etnisk motiverede myrderier under den jugoslaviske borgerkrig som en blodig undtagelse været stort set ikke-eksisterende.

Den fredelige tyske revolution var også en europæisk revolution, og den forbliver en nøglebegivenhed i kontinentets historie og en symbolsk påmindelse om muligheden for fredelig europæisk sameksistens med rod i de demokratiske frihedsrettigheder, som aldrig bør tages for givet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu