Leder

Homosmuds

5. november 2014

Noget spøjst er der en parallel mellem Henrik Qvortrups selvbiografi Q, som udkom i går, og Skattesagskommissionens endelige beretning, som i forgårs blev præsenteret på et pressemøde: homorygter.

I bogen Q kan man læse, hvordan Venstres formand i 1999, Anders Fogh Rasmussen, reagerede, da han fandt ud af, at to journalister fra Børsens Nyhedsmagasin, gik rundt og spurgte folk i Venstres bagland, om der var hold i rygtet om, at deres formand levede et seksuelt dobbeltliv.

Ifølge Qvortrup, som dengang var spindoktor for Anders Fogh Rasmussen, bankede Fogh sin knytnæve i bordet og råbte, at det var det værste svineri, han nogensinde havde oplevet.

»Hvis det her er prisen for at være med i politik på topniveau, så er det slut for mit vedkommende,« sagde han ifølge Qvortrup.

I foregårs fandt skattesagskommissionen så, at både den forhenværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og hans tidligere departementschef, Peter Loft, viderebragte rygter om, at Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, var bøsse. Rygter, som kunne skade hendes valgkamp, og derfor pressede hende til at gå i medierne og dementere med ordene: »Det er ikke sandt. Og det bliver aldrig sandt.«

Det er spøjst, at rygter om homoseksualitet altid klæber til toppen af samfundet. Fra George Washington til Richard Nixon til prins Henrik til Anders Fogh Rasmussen til Lone Dybkjær til Stephen Kinnock. Men det er endnu mere tankevækkende, at vi praler af at være et af verdens mest tolerante lande, samtidig med at homorygter stadig er noget af det værste, toppen af det danske samfund kan blive udsat – og udsætte hinanden – for.

Det ville klæde både presse og politikere, hvis vi var nået dertil, at det er helt uinteressant, om en eller anden er hetero- eller homoseksuel. Realiteten er, at homorygter stadig fungerer som et effektivt våben mod modstandere, men hvad så, om Fogh kan lide at sidde på gulvet og spise pizza med sin polske ven?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rasmus Kongshøj
  • Simone Bærentzen
  • Carsten Hansen
  • Pia Qu
  • Ejvind Larsen
Rasmus Kongshøj, Simone Bærentzen, Carsten Hansen, Pia Qu og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad angår Kinnock kan han umuligt være homoseksuel, højst biseksuel, og det iøvrigt en ganske potent en af slagsen, da han rent faktisk har en hustru som ikke ser ud til at lide afsavn og derfor også har fået børn at se til.

Og iøvrigt, hvad rager det os andre, hvem man vælger at dele sin seksuelle oplevelse med, når trykket bliver for stort. En elskerinde, en god kammerat, en prostituerede, en swingerclub, en webside - det må altsammen høre ind under privatlivet absolutte fred, som ikke har nogen relevans til noget som helst.

Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Niels-Arne Nørgaard Knudsen, Carsten Hansen, Vile Werneby, Kim Øverup og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Brandt Nielsen

Rygtet om Fogh var åbenbart alligevel interessant nok til, at det lige skulle gentages til sidst.

At kalde rygterne et "effektivt våben" er nok at tage munden for fuld, eftersom både Fogh og Thorning alligevel blev statsministre.

Det er ikke selve den (påståede) homoseksualitet, men at de skjuler noget/lyver for os - og så det næppe så effektivt et våben at det gør noget - som Brandt også anførte.

Blandt homoseksuelle er det faktisk ligeså krænkende at få stillet spørgsmålstegn ved sin homoseksualitet, har jeg ladet mig fortælle. Handler det ikke om, at det til hver en tid er krænkende at blive kaldt noget, man ikke er?

Blandt homoseksuelle er det faktisk ligeså krænkende at få stillet spørgsmålstegn ved sin homoseksualitet, har jeg ladet mig fortælle. Handler det ikke om, at det til hver en tid er krænkende at blive kaldt noget, man ikke er?

Søren Kristensen

Jo, det er spøjst når fx en Fogh går fuldstændig i flint over at nogen kan finde på at sprede dens slags "svineri" om ham. Derved udstiller han hele nationens homofobi til trods for at vi opfatter os selv som frisindede. Det er da sjovt og det vil det blive ved med at være så længe nogen lader sig provokere. Vi kan jo kalde det Blackman effekten.

Beskyldninger om man skulle være sin kone utro - er vel svineri, Søren - men du vælger at opfatte det som et homofobisk udslag...tyv tror...eller hvad?

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Jeg tør ikke sige noget, for det, som det har været forbudt at mene i 10.000 år, er det nu pludselig påbudt at mene. Og taler man på de 10.000 års vegne, bliver ens kommentar slettet.
Forestil dig det - du sidder i en samtalende forsamling. Men hver gang du selv åbner munden for at sige noget fuldstændig rimeligt, skønt umoderne, kommer nogen farende og holder dig for munden, så dine ord ikke kan slippe ud.

Kristian Randlev - det er ikke et spørgsmål om moderne eller ej. Det har altid været et forklemt synspunkt at mene dels at folks seksualitet kommer andre ved, dels at mene, at der der foregår mellem personer til FÆLLES lyst og glæde på nogen måde kan være forkert. Det var heller ikke forkert, dengang man tog religionen i ed for at forstærke sit synspunkt.
P.S. Det med de 10.000 år holder slet, slet ikke.Du glemmer bl.a. de gamle grækere.

Det et nu ikke så sikkert, at gamle grækere dyrkede homoseksualitet - og da slet ikke dem alle - men der er nogle enkelte kilder, der omhandler et slags mentor-mentee forhold, der i nyere tid er blevet udlagt som et seksuelt forhold mellem mand og dreng.

Vibeke Rasmussen

" Rygtet om Fogh var åbenbart alligevel interessant nok til, at det lige skulle gentages til sidst."

Ja præcist. 'Sjovt' nok står der ikke: "… men hvad så, om Steven Kinnock …"!

"Jo, det er spøjst når fx en Fogh går fuldstændig i flint over at nogen kan finde på at sprede dens slags "svineri" om ham."

For når Henrik Qvortrup – effing ex Se&Hør-chef Henrik Qvortrup! – siger det, så må det jo være sandt. Ikke sandt?

Men sjovt er det da … nej egentlig ikke, at det bliver betragtet som sjovt at bringe rygter om, at Anders Fogh Rasmussen skulle være homoseksuel, mens det tilsvarende er noget nær ulovligt, at viderebringe det samme rygte – oprindeligt bragt til torvs af parrets egen revisor! – om Steven Kinnock.

Her troede jeg, at der omsider var en journalist, der ville udstille hykleriet og dobbeltmoralen i, at 'vi' på den ene side er åh så frisindede – i dette tilfælde over for homoseksuelle – mens 'vi' på den anden side er vildt fordømmende. I stedet udstiller hun bare sig selv.

Kristian Randlev - nej, alt kommer bestemt ikke alle ved i denne menneskehed - det er derfor, vi har et udtryk som "privatlivets fred", et begreb vi i disse tider må værne om med næb og kløer.
Jeg ved sgu ikke, hvem er der SÅ bange for at høre om det traditionelle syn på homoseksualitet - alle os over 40 er vokset op med det - jeg kender ikke personligt ikke nogen ,der ikke kender det traditionelle syn. Så din påstand er noget vrøvl.
Jeg ved ikke, hvem du mener opstiller filosofiske forsvar for homoseksualitet. Jeg er ikke stødt på nogle - ikke engang bl.a. de mange bøsser og lesbiske, jeg har mødt og møder i mit liv.
Den officielle ideologi SIDESTILLER (nogle steder i verden) homoseksualitet og biseksualitet med heteroseksualitet. Hvori den skæbnesvangre forblindelse af menneskeheden (hele menneskeheden - whau) består ved en anerkendelse af, at mennesker har forskellige seksuelle præferencer, er mig aldeles ubegribeligt.

Rasmus Kongshøj, Morten Pedersen, Jens Falkesgaard og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Lasse Johansen - der er ikke mange historikere, der er i tvivl om, at homoseksuel praksis ofte var en del af forholdet mellem mentor og mentee.

Kristian Randlev.

Homoseksualitet behøver slet ikke noget forsvar; Hverken filosofisk eller politisk eller noget helt tredje.

Homoseksualitet er noget ganske almindeligt og naturligt; Et spørgsmål om hjernekemi.

At homoseksualitet ikke er fører til reproduktion, er aldeles uvedkommende.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Carsten Hansen - Tillykke med at du er indehaver af et lovligt synspunkt. Og at du er beskyttet af politikorpset mod modsigelse.

Godt man ikke er belemret med at tro på guder.

Så var man næsten nødt til at mene skidt om homoseksuelle.

"With or without religion, you would have good people doing good things and evil people doing evil things. But for good people to do evil things, that takes religion.
Steven Weinberg

Rasmus Kongshøj og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Kristian Randlev - jeg ved i øvrigt ikke, hvorfra du kan vide , hvad man har ment i 10.000 år, da de ældst skriftlige kilder man har, er ca. 6000 år gamle. Og de beskæftiger sig ikke med holdninger til seksualitet.
Jeg kunne også tænke mig at vide, hvem det er, der opstiller filosofiske forsvar for homoseksualitet. At man erkender, homoseksualitet findes og ikke kan se noget problem i det, er vel ikke just et "filosofisk forsvar".
Til gengæld kan man opleve, at folk, der ikke kan acceptere homoseksualitet, roder sig ud i lange, kringlede forklaringer på, hvorfor det bør fordømmes/forbydes. jeg har endnu ikke hørt en, der holdt vand. Den der kommer nærmest er, at homoseksuelle ikke kan reproducere sig. Men den har den medicinske udvikling også for længst skudt ned.

Jo, herdis, det er der, men populærhistorisk er det nærmest blevet et faktum, at alle de gamle grækere dyrkede homoseksualitet - hvad kilderne ikke understøtter.

Er et sådant homorygte virkelig det våben mod politisk modstandere, som Lærke Cramons artikel forudsætter? Det er da en del år siden, at Torben Lund havde sin ægtemand med til hofbal, og der var da ingen loppe, der gøede af det. Eller det var måske "bare" Torben Lund? Der har da også været glade atikler om feriekongen Stig Ellings liv og levned med mand, for slet ikke at tale om en dansk realitystjerne, der i den grad og med stor fornøjelse er på den anden side af hegnet. Det kan selvfølgelig være irriterende at blive kaldt homoseksuel, hvis man nu ikke er det, ligesom det sikkert heller ikke er morsomt at blive kaldt sadist, masochist, analfikseret, tåslikker osv., hvis man heller ikke er det, men så er det vel heller ikke værre?
Gudskelov var det jo heller ikke det, det var emnet i Kinnock-sagen. Så vidt jeg har forstået det, prøvede deres revisor, uden deres vidende?, at begrunde, forklare og berettige en beskatning i Schweiz, med en vel ligeså stor tilknytning til Schweiz som til Danmark, og lidt længere opholdstid i Schweiz. Skat er så formodentlig blevet præsenteret for et ret så usædvanligt krav og en måske ikke før set begrundelse, og et eller andet sted virker det egentlig betryggende, at det ryger hele vejen rundt om skattedirektør, departementschef, minister og ministersekretærer, og i den bedste af alle verdener ville man da også forvente, at ministeren havde en levende interesse for, hvad der foregår i ministeriets område. Med SKATs meriter in mente, må det være en klar fordel at flere kigger på ens sag.

At den socialdemokratiske skattedirektør - i strid med reglerne - blandede sig i statsministerens skattesag, hvor parret i en årrække betalte for lidt i skat, men blev reddet af forældelse og det at skattedirektøren indførte helt nye regler under sagsbehandlingen af sagen til parrets fordel - og hvor parrets egen revisor forsøgte at forsvare parrets lave skatteligning med henvisning til manden havde et homoseksuelt forhold i Schweiz - ja, det skete næppe i det gamle Grækenland.

Tom Sietam.

Mystisk nok er rygter om homoseksualitet kun et våben, hvis den det går ud over er hetero.

Der er masser af homoseksuelle politikere der selvfølgelig er fuldt ud accepterede.
Så vidt er vi da kommet i dagens Danmark. Nu mangler vi kun at det , i folks opfattelse, er komplet ligegyldigt om nogen rygtes homoseksuelle.

For at forhindre dette fremskridt, er der en flok troende af forskellig religiøs observans samt en flok stenalder-machoér der ikke kan og vil rykke sig ind i nutiden.

Er de i et så stort antal, at et sådant rygte kan være skadeligt i en valgkamp og ville det være værd at satse på for et trængt regeringsparti? Det virker ret så tvivlsomt og dermed er præmissen for Lærke Cramons artikel tåget: I forgårs fandt skattesagskommissionen så, at både den forhenværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og hans tidligere departementschef, Peter Loft, viderebragte rygter om, at Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, var bøsse. Rygter, som kunne skade hendes valgkamp, og derfor pressede hende til at gå i medierne og dementere med ordene: »Det er ikke sandt. Og det bliver aldrig sandt.«
Jeg kender ingen, der ville have undladt at stemme på Thorning, fordi hendes mand var bøsse, ejheller nogen, der ville have skiftet til hende af samme årsag. Det er et ikke-emne, til gengæld kunne jeg meget vel forestille mig en del socialdemokrater, der havde svært ved at sluge en formand, der omhyggeligt fører kalender over, hvornår ægtemanden er hvor, for at spare i skat. Særligt på et tidspunkt, hvor socialdemokraterne havde ført kampagne mod de afskyelige og umoralske bank-og rigmænd, der var flygtet i fuldt lovligt skattely i Schweiz.
Det er jo selvfølgeligt rigtigt, at man skal gøre som præsten prædiker og ikke som han gør, men det betyder ikke, at den præst, der ikke gør som han prædiker, er den mest respekterede person i omegnen.

Mon ikke langt de fleste er komplet ligeglade med om Kinnock er hetero eller ej ?.
Men alligevel. Valgkampe er desværre mere og mere præget af laveste fællesnævner.

Et andet trist eksempel er, at De Konservatives nye formand anså det for nødvendigt at melde ud om sin homoseksualitet, for at imødekomme sladder !
Kun idioter og kynikere vil vel være interesserede i en sådan sladder og kun tosser vil falde for den.

Hvorfor har vi denne diskussion, er det ikke fuldkommen ligegyldigt hvilken seksualitet personer har. Dermed må det nødvendigvis betyde at eventuelle rygter om personers seksuelle præferencer ingen som helst politisk betydning har.

Findes der også noget der hedder heterosmuds. Hvis ikke, så tror jeg ikke i ved hvor pervers og beskidt sex jeg kan have med personer af det modsatte køn.

Herdis Weins: "Lasse Johansen - der er ikke mange historikere, der er i tvivl om, at homoseksuel praksis ofte var en del af forholdet mellem mentor og mentee."

Hugo Pieterse: "Herdis Weins - der er ikke mange historikere som ikke indretter sig efter samfundstabuer, især hvis det skulle at medføre at de kunne risikere at komme i karambolage med den på det givne tidspunkt regerende Herskende Mening og dens Inquisitorer."

Herdis Weins: Lasse Johansen - der er ikke mange historikere, der er i tvivl om, at homoseksuel praksis ofte var en del af forholdet mellem mentor og mentee.

Lasse Johansen: Jo, herdis, det er der, men populærhistorisk er det nærmest blevet et faktum, at alle de gamle grækere dyrkede homoseksualitet - hvad kilderne ikke understøtter.

Ok der er forskellige meninger...

Uden i øvrigt at vide noget særligt om dette emne; kunne man ikke forestille sig at de personer som har beskæftiget sig med, og dyrket (deres idealiserede forestillinger om) den græsk/romerske kultur, og som har givet denne kultur den status den har i dag, selv kan have medvirket til visse tolkninger, på grund af deres egne homoseksuelle tilbøjeligheder?

Det påstås ofte at det især er den britiske overklasse med dets kostskoleregimer og koloniale og militære rødder som er berygtet for homoseksualitet, sadomasokisme og andre seksuelle og magtrelaterede udskejelser i øvrigt.

Den græsk/romerske historie er vel især populariseret af den britiske overklasse, dvs. politikere, kunstnere, skuespillere, historikere etc.

Hvad ville være mere naturligt for sådanne mennesker end at stimulere en historie om et ædelt højtudviklet samfund hvor deres egen seksualitet ikke er en "synd" men en højt ophøjet semi-religiøs tilbøjelighed?

Sådanne former for ønsketænkning er jo heller ikke ualmindelige i mange andre former for historie-tolkning eller dyrkelse. Enhver tolker som det passer i vedkommendes eget kram. Var det ikke antropologen Margaret Mead som opfandt en hel teori om primitive folkeslags påståede fantastiske frie seksualitet (derunder pædofili)?

Hugo Pieterse - så kan vi vist ikke komme længere ud af tangenten for tåbelige teorier.
I øvrigt er spørgsmålet uendeligt ligegyldigt.

Vibeke Rasmussen

"Hvorfor har vi denne diskussion?"

Tja, som flere andre skriver, tror jeg også de fleste vælgere er ret ubekymrede, hvad angår politikeres sexualitet. Medierne derimod? Da Søren Pape Poulsen fx blev tvunget til at offentliggøre sin homoseksualitet svarede journalist på EB Hans Christian Blem således på spørgsmålet, om ikke det er en politikers eget valg, om man vil fortælle, hvorvidt man er homoseksuel:

"Nej, familien Danmark og vælgerne har krav på at vide, hvilke folk der står i spidsen for partierne. Hvis de skjuler sådanne nogle ting, hvilke andre ting kunne de så finde på at skjule?"
http://journalisten.dk/eb-vaelgerne-har-krav-paa-kende-til-homoseksualitet

"Familien Danmark"? "Sådan nogle ting"? Men alle andre medier var åbenbart af samme mening og bragte glad, gerne og længe den 'nyhed'. Som Torben Steno meget rammende bemærkede, så var det da langt mere bemærkelsesværdigt at en politiker sprang ud som … kristen.

Helle Thorning-Schmidts reaktion på rygtet om hendes mands homoseksualitet viste da også tydeligt, at i hvert fald hun, var nervøs for mediernes reaktion. Hun fandt det nødvendigt ihærdigt at benægte, bestilte spalteplads i hoforganet Politiken, hvor hun ikke blot manede rygtet i jorden men også begræd hvor forfærdeligt rygtet havde påvirket familien. 'Tænk på børnene!'

Derefter blev den samlede danske verdenspresse informeret om tidspunktet, hvor hun ville modtage sin mand i Københavns Lufthavn. Der kunne hun så for 'rullende' kameraer med overdrevne kys og kram, bevise hvor heteroseksuel han var. Eller noget. Stephen Kinnock så lettere betuttet ud, så jeg gætter på, at Noa Redington havde glemt at give ham besked om setuppet. Det hele virkede som spindoktoreret damage control og var muligvis et smart træk i forhold til medierne. For præcis det klip fra lufthavnen, eller et stillbillede derfra, har DR så siden brugt konsekvent ikke hver, men hver, evig, eneste, gang, de har nævnt noget om skattesagen. I nu tre år! Hvorfor mon? Har der ikke været mere aktuelle klip, de kunne vise. Det er som om DR mener, at de dermed er med til at mane rygtet i jorden. På mig virker det bare idiotisk, at de bliver ved med at vise den tre år gamle, og ærlig talt meget instuderede, velkomst.

Anders Fogh Rasmussen har mig bekendt aldrig kommenteret rygtet om sin påståede homoseksualitet, hvilket dog ikke har afholdt stort set alle danske medier fra at viderebringe det i en aller anden form. Og når så Henrik Qvortrup, effing Henrik Qvortrup, kan fremtrylle en påstået reaktion, tager medierne med begejstring imod den. Se bare ovenstående indlæg! Blandt mange andre.

Der er, som jeg ser det, desuden flere grader af dobbeltmoral og hykleri i omtalen af disse rygter. Også et politisk farvet hykleri. Anders Fogh Rasmussen bliver fx betragtet som 'fair game', mens Stephen Kinnock er 'no-go'. Og … hvorfor 'glemmer' medierne – sjovt nok også 'glemt' i ovenstående! – at nævne, at ikke kun Troels Lund Poulsen og Peter Loft, men også Erling Andersen af kommissionen har fået kritik for at sprede rygtet om Stephen Kinnock? Hm?

Jeg tvivler stadig på, at ret mange andre end medierne, og så måske nogle religiøse fanatikere, gik eller går voldsomt op i Thorning/Kinnock-parrets privatliv, eller politikeres seksuelle orientering i øvrigt. Men så længe mdierne finder det interessant, vil "vi" nok blive ved med at have denne diskussion.

Suk - man længes til dengang, sådan ca. 2 generationer siden, -hvor politikere og andre offentlige personer kunne drikke fulde, være utro, knalde til højre og venstre af begge køn UDEN at medierne nedværdigede sig til at nævne det. Medierne er sandeligt sunket dybt.
Jeg har aldrig oplevet, at folk i fuld alvor har siddet og diskuteret diverse politikeres seksuelle præferencer. Det rager dem en høstblomst .

Herdis.

Skal vi længere en 1 generation tilbage ?.

Det hele bliver sgu mere og mere "amerikaniseret"; Også i valgkamp og politiker-strategier.

Kristian Randlev - hvorfor i himlens skyld har du SÅ svært ve dat forestille dig, at der er mænd, der TÆNDER på mænd, så de næsten bliver rødglødende og kvinder, der TÆNDER på kvinder på samme måde? Har du virkeligt aldrig set det IRL???

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Herdis Weins - Nu er vi alle jo frie til at prøve at forestille os hvad som helst, vi måtte ønske. Men man kan næppe basere noget lødigt argument på, hvad jeg kan forestille mig, andre kan "tænde" på. Ellers kunne jeg jo også sætte mig til at prøve på at forestille mig, at nogen "tænder" på synet af en pindsvinerumpe - og så prøve at opbygge en sexologi på disse evner til at forestille mig, hvad andre måske kan begejstres for.

@ Kristian Randlev: Du er virkelig på en helt anden planet og et eller andet sted virker du seksuelt afstumbet.
Det er forlængst videnskabeligt bevist du er født med din seksualitet og at du tydeligvis har dine kvaler med kvinder og dennes seksualitet skulle for dig åbenbare sig "som en sandhed" at mænd flygter fra kvinder, er da patetisk.

Tillykke med landsbytosse titlen.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Jeg er stolt over at være en "tosse i Herren".

Det er som bekendt af kristne bedre at hugge sin seksualitet af og indtræde lemlæstet i Himmeriget end det er at fare til Helvede med det hele intakt.

@ Kristian Randlev:

Så må du jo gå ind for det gamle testamente?

Derfor må du jo også mene at kvinder skal stenes og at de skal holde mund i forsamlinger? At etniske udrensninger OK? At hvis du ikke er omskåret er det en synd? Folk der banner skal stenes?

Ellers er du jo bare hyklerisk og ender i helvede.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Gad vide, om den personlighed, Janus her demonstrerer, skulle være typisk for homoseksuelle. I sin grandiose haven ret til alt kan han da ikke nedlade sig til at lade sig påvirke af kendsgerninger. Han skal da nok selv bestemme, hvad der er kendsgerninger. Og selvfølgelig har han ret til at ydmyge folk, der siger ham imod - han har jo politiet på sin side.

@ Kristian:
Du kaster dig omkring med "kendsgerninger". Det er bare idiotiske ytringer hvor ikke engang Folkekirken gider at være med.
Du så dig jo heller ikke i stand til at svare på det jeg skrev, så går ud fra du også er helt enig i alt hvad der står i Bibelen - ellers er du jo en hykler som selektivt vælger ud hvad der står i Bibelen.
Held og lykke med din religiøse ekstremitet!

P.s. hvis der virkelig er en Gud - hvilket jeg et sted tror der er - så skal du nok ikke regne med at du er på hans hold anyway.

Kristoffer Larsen

Der har også været rygter om Lars Løkke Rasmussen og en kvindelige liberal præst og en kvindelig partikollega i Venstre. Førstnævnte endte med en fyring af en blogger og angående den sidste skulle der vist været klaget til en advokat der er tilknyttet højrefløjen.

Og så kan jeg ikke undlade at bemærke den absurde påstand - om der findes homoseksualitet i naturen og dette skulle bevise homoseksualitet er medfødt - det jo det rene goddag mand økse skaft !

For det første findes det ikke homoseksualitet uden for menneskearten - der findes andre arter, hvor to af samme køn synes at stimulere hinanden seksuelt - men at kalde det homoseksualitet er en sær disneyfisering, der desuden ikke vil overføres til menneskelige samfund - der sker meget naturlig adfærd i naturen vi ikke ønsker blandt mennesker - fx drab på unger for at gøre mor klar til en ny gang parring.

For set andet er det også i den øvrige natur et samspil af faktorer - arv og miljø er også her samvirkende faktorer - hvor arv dog fylder mere hos kognitivt laverstående skabninger.

Kristian Randlev - jeg spørger, om du aldrig har set, hvordan folk af samme køn tiltrækkes af/tænder på hinanden? Men du går måske blind og døv gennem livet.
Vi andre har set det - ofte.
P.S. Jeg må må ud fra et af dine svar til Janus Madsen gå ud fra, du ikke anser hjerneforskning for en valid videnskab - i hvert fald ikke hvis forskerne kommer til resultater, der kolliderer med dit livssyn.
Er det ikke lidt kedsommelig livet igennem at vælge udelukkende at dreje rundt om sig selv på den samme, lille flise ? det kan man have meget fornøjelse af som barn, men som voksen - ???

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Homofili er at dreje rundt om sig selv på den samme, lille flise. Heterofili er at åbne sig for noget nyt og anderledes.

Lasse Johansen - hvis homoseksualitet er formet af miljøet, hvorfor bliver så kun 1 af en brødreflok på 4 bøsse, mens de andre er til kvinder.
Og - hvorfor i alle verdens riger og lande er det så vigtigt, hvad grunden til homo-/bi- eller heteroseksualitet er? Folk har forskellige seksuelle præferencer, punktum "And who the fuck cares". Hvem folk efter gensidig overenskomst og til fælles glæde foretrækker at dyrke sex med og hvordan er SÅÅÅÅÅ inderligt ligegyldigt. Der er mere end nok af andre emner at gå blive forarget/ stødt over.

Altså det finder sine årsager i samspil mellem arv og miljø, miljø ikke alene forstået ved det sociale, men bredere, især hormonelle påvirkninger, herunder i livmoderen, hvor empirisk data fx. viser en betydelig højere sandsynlighed for homoseksualitet for mænd desto flere drenge moderen tidligere har født.

Men der er ingen videnskabelig konsensus om årsagerne til homoseksualitet - kun at det er en række faktorer, der spiller samme - både arv og miljø.

Det rager ganske enkelt ikke andre om folk er homo- eller heteroseksuelle.

Og hvis man vil sætte X ved et valg ud fra ovenstående, så må man enten være religiøs fanatiker og/eller ualmindelig dum

Det mener jeg nu ikke er tilfældet - at kende en anden er også at kende pågældendes seksuelle observans - de fleste vil gerne kende til den person de vælger til at repræsentere dem.

Jaså Lasse; Du vil altså ikke stemme på en person, hvis du ikke er 100% procent sikker på hvilken seksuel observans personen har !

Ja ; Folk opsætter mange sjove kriterier.

Sider